/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Det glykæmiske indeks,,, igen
Fra : Vivi West


Dato : 17-03-06 09:11

Nu har jeg været hos en diatist, og fået rådet om at lære at leve efter de
nye 8 kostråd. Det syntes jeg lyder fornuftigt.

Fik råd om at bruge det nye Hvid Hvedemel, i stedet for alm hvede. Jeg havde
ikke hørt om dette før.

Nå men det var ikke for at skrive en masse lige nu, dette var blot for at
sætte en kopi herind ang det glykæmiske indeks, som jeg læste på
fødevarestyrelsens hjemmeside, det giver da mig stof til eftertanke...


Hilsen Vivi


De skriver følgende:

7. marts 2006


Spis ikke efter glykæmisk indeks hvis du er rask
Hvis du har lyst til at spise sundt, er glykæmisk indeks (GI) ikke en god
strategi, det er langt bedre at leve efter de 8 kostråd.

Fødevarer, der har et lavt GI, bliver af nogle opfattet som sunde, fordi de
giver en mindre stigning i blodsukkeret, efter man har spist dem. Der er
også nogle, der tror, at det er godt at gå efter et lavt GI, hvis man ønsker
at tabe sig. Men disse opfattelser er forkerte. Blodsukkeret er ikke noget,
du skal spekulere på, når du er rask, det regulerer kroppen selv. Brug i
stedet energien på at spise efter kostrådene.

Glykæmisk indeks er ikke et mål for hvor sund en fødevare er
Mange ting er af betydning for blodsukkeret efter et måltid, fx vil
fødevarer, der indeholder fedt give et lavt blodsukker. Det betyder, at
chokolade har et lavt GI, mens gulerødder har et højt, og at kogte kartofler
har et højere GI end pomfritter. Vælger man at spise efter GI skulle
chokolade derfor være at foretrække frem for gulerødder og pomfritter frem
for kogte kartofler. Det giver ingen mening, hvis man ønske at leve sundt.
Det er langt bedre at leve efter kostrådene. Så får man masser af frugt,
grønt og groft brød og sparer på det usunde fedt og sukker.

Hvad er glykæmisk indeks?
GI er et udtryk for hvor meget blodsukkeret stiger, efter man har spist en
fødevare i forhold til en referenceværdi. Ofte bruger man glukose som
reference og sætter indeksværdien til 100. Fødevarerne inddeles efter hvor
hurtig de giver blodsukkerstigninger i forhold til glukose i disse
kategorier:

- Over 70 - højt GI
- 55-70 - medium GI
- under 55 - lavt GI

Glykæmisk indeks er til diabetes patienter
GI er oprindeligt udviklet til diabetespatienter som ikke selv producerer
insulin og derfor derfor skal have hjælp af medicin til at regulere deres
blodsukker. Hos diabetes patienterne ønsker man at undgå hurtige stigninger
i blodsukkeret, fordi disse stigninger er sværere at regulere igennem
medicinen. GI kan derfor bruges til at vejlede patienterne i, hvad de skal
spise for at få en god regulering af deres blodsukker.

Raske personer producerer selv insulin, og har derfor ikke problemer med at
regulere blodsukkeret. De har langt bedre af at spise efter kostrådene så
kroppen får alt hvad der er behov for for at fungere optimalt.

Mange ting påvirker glykæmisk indeks
Der er en lang række problemer forbundet med GI, der gør at indekset er
svært at bruge i praksis. GI er fastsat, ved målinger hvor fødevarerne,
spises hver for sig uden man spiser andet. Spiser man et måltid af fx
kartofler, kød og grønsager, bliver GI for måltidet meget svært at
forudsige. Blodsukkerstigningen efter et måltid er nemlig afhængig af mange
forskellige faktorer, fx hvor meget fedt, protein og fiber måltidet
indeholder. Andre ting, der påvirker GI, er hvordan fødevaren er tilberedt
(fx kogt, stegt, frosset) og hvordan den er forarbejdet (fx revet eller
tørret). GI er også påvirket af, hvem der spiser, fx er personen overvægtig,
fysisk aktiv, hvornår og hvad har personen sidst spist. Alt i alt er GI ikke
mål, der er velegnet til brug af almindelige mennesker, der ønsker at leve
sundt.



Kontaktpersoner
Fødevarestyrelsen Karen Eriksen 3395 6476.




begin 666 blank.gif
K1TE&.#EA`0`!`( !`/_______R'Y! $```$`+ `````!``$```("3 $`.P``
`
end


 
 
.@. (17-03-2006)
Kommentar
Fra : .@.


Dato : 17-03-06 17:48

Vivi West skrev den 17-03-2006 09:10:

>
> Glykæmisk indeks er ikke et mål for hvor sund en fødevare er
> Mange ting er af betydning for blodsukkeret efter et måltid, fx vil
> fødevarer, der indeholder fedt give et lavt blodsukker. Det betyder, at
> chokolade har et lavt GI, mens gulerødder har et højt, og at kogte kartofler
> har et højere GI end pomfritter. Vælger man at spise efter GI skulle
> chokolade derfor være at foretrække frem for gulerødder og pomfritter frem
> for kogte kartofler. Det giver ingen mening, hvis man ønske at leve sundt.


Hvilket enhver lødig kilde omkring GI også nævner.


Og nej, Chokolade giver ikke pr. automatik et lavt GI.



mvh


Carsten




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste