Hjemmehjælp: dem man elsker, tugter man, og kommunens svar er
afslørende.
Min påpegning af hjemmehjælpens vedvarende lovbrud svarer hr Bastholm
udenom, selvom han på sit socialchef-brevpapir har givet mig ret i, at
man alene ved de første fire besøg hos mig har taget sig betalt for 2
timer pr gang, men kun været her ½ time pr gang.
Hr Rasmussen, der ligeledes søger at forsvare kommunen her i bladet,
forestiller sig, at de af kommunen udsendte hjælpere ikke har det nemt
nok i mit hjem. Grundløst.
Fra dag 1. har jeg dokumenteret lovbruddene og efterlyst Bastholms og
andre chefers hjælp til, at jeg kan undgå at mishage de højtbetalte
hjælpere, men ingen har kunne sætte en finger på noget som helst, jeg
kan forbedre, og den overfladiske sagsbehandling, der ikke svarer
hurtigt, udtømmende og præcist, og de omstændelige kommandoveje er
nok hovedårsag til, at de ansatte sjofler de svage.
Vor stakkels kommune har snart indvandrerflertal, og det betød ved
seneste valg, at det socialistflertal hovedstaden har haft i flere år
end Moskva, blev forlænget med fire år.
Sidste uge gik man før tid, fordi de rengøringsartikler, jeg havde
indkøbt, ikke omfattede en "reglementeret gulvklud", men i stedet et
frottehåndklæde og sådant er typisk for den top af isbjerget, som jeg
har kastet lys på, uden at kommunalcheferne udviser interesse for
andre end egne ansattes behov. En mellemchef forsvarede, at
hjemmehjælpen ikke ville gå på kompromis mht professionelle standarder
vedr. klud. Hvor svært kan det være at vaske et gulv?
Der er intet "minut-tyranni" i, at hjælperne skriver under på ankomst
og afgangs tidspunkt, så de ikke kan bedrage systemet, men selvom jeg
foreslog sådanne og andre oplagte rutine-forbedringer allerede sidste
år, vil systemet stadig ikke svare herom, så slendrian forværres og
forværres.
Vi , der kan forklare problemerne skriftligt til de høje herrer på
rådhuset, har en klar pligt til dette, og med de løfter der gives af "Ritt
og hendes ritmestre", og det stigende antal millioner af skattepenge,
der forbruges, burde en anstændig hjælp kunne opstå, hvis kritikerne
er stædige nok i deres kamp for almenvellet.
Nørrebro-chefens bekymring for hjælpernes arbejdsmiljø er absurd.
Deres job er samme luksus som, hvad hjemmegående hustruer har
forlystet sig med i århundreder - ærinder, køkkenarbejde og let
rengøring
Selvom jeg er gymnasielærer af den gamle skole og gerne giver dårlig
karakter, når præstationen er elendig, så har jeg ikke andre
magtmidler end mine milde ord til rådhuset - som forhåbenlig ikke
bliver ved med at være ligeglad med dem.
Fint at lokalavisen lader begge sider af sagen blive belyst, og derved
gør klart for alle, at intet tjener til kommunens undskyldning.
En britisk oplysningsfilosof (William Blake) skrev at "hvis den gale
bliver ved med sin galskab, bliver han til sidst viis", og
selvfølgelig skal man være overbærende med en afsporet kommune, men
hvor længe?
Med venlig hilsen Bo Warming
|