On Wed, 8 Mar 2006 07:41:11 +0100, Per Rønne wrote:
> Jeg hører netop i radioen en udsendelse om feministernes store problem:
>
> »Hvorfor er der flere mænd blandt universitetslærerne, især blandt
> professorerne, end der er kvinder? Især når pigerne udgør det
> overvejende flertal blandt studenterne?«
Graviditet, barsel, børnepasning, barns første sygedag. Kvinder gifter
sig notorisk ikke nedad, derfor tager mandens karriere præcedens (går
forud for).
Kvinder er mindre aggressive. En hormonalt betinget sag. Kvinder er
mindre fokuserede pga. hjernens indretning - kvinder har langt større
forbindelse mellem højre og venstre hjernehalvdel.
Kvinder har mindre hjerne end mænd. Kvinder er mindre intelligente
(scorer mindre i intelligenstest).
Kvinder har bestemt deres fordele; men altså også deres bagdele. Sådan
er kvinder. og sådan er vi nogen andre end dig, der elsker dem.
> Hvorfor kan feminister kun brokke sig over, hvad hunkønnet mangler, men
> ikke se når der er noget helt galt?
Fordi de ikke vil tage kvindekønnets ufuldkommenhed til efterretning.
Fordi det ikke er strategisk smart i kønskrig, og for feminister er der
mere tale om en følelsesladet krig end om objektive betragtninger og
rationel tilgang til ligestilling mellem to parter, der har deres
betydelige forskelle.
Feminister er ofte mandehadende/foragtende. Ofte giver deres udseende
forklaringen. Andre gange skal man bag om facaden for at finde grunden.
Der ligger hæmninger, traumer og andet godt gemt.
> Hvorfor bliver drengene frasorteret i den i stigende grad feminiserede
> grund- og gymnasieskole? Hvorfor udgør drengene et mindretal blandt
> studenterne?
Det svarer du sådan set meget godt på.
> Men det passer naturligvis ikke ind i den sædvanlige model, hvorefter
> hunkønnet /per definition/ skal have offerrollen.
Det' jo det. Feminismen udsprang af den offerkultur, som fik negre,
jøder, feminister osv. osv. til at gå rundt og klage og klage for, at vi
andre skulle hoste op med en masse gryn og andet godt.
Initialt var der rimelige grunde til adfærden; men det er mange år
siden, og det fortsætter lige indtil, vi siger, at de kan rende og
hoppe, hvilket vi gør, når krybben løber tør, og markerne ikke længere
kan brødføde os og alle gøgeungerne. Ikke før. Ellers skulle vi da til
at opføre os langt mere rationelt, end vi har gjort i mange år.
> Er der ikke noget med at sætter man tingene på spidsen, så vi en
> socialforvaltning se sådan ud:
>
> Chef: mand.
> Sagsbehandlere: kvinder.
> Klienter: mænd.
>
> For feminismen vil det store problem her være /hvorfor er chefen en
> mand/? Ikke: /hvorfor havner de fleste mænd i bunden/?
En vigtig betragtning. I bunden er de fleste mænd, og det har
ligestillingsbevægelsen aldrig taget op. Et af mange eksempler på, at
ligemagerne hverken er objektive, rimelige eller retfærdige i deres
ligestillingskamp.