Tvang og tvang er to ting.
Politiet har monopol på tvang og medvirker, når behandlere "tvangsindlægger".
I de få tilfælde af voldsrisiko, er tvang mod psykose-ramte
berettiget.
Tvangstanker , vrangforestillinger, rigide adfærdsmønstre og "tvangsagtig
kredsen om visse emner" er noget selv det mest normale menneske kan
have hang til nu og da.
Der er kontinuer overgang til dette psykolog-bavl.
Men der er en indlysende og iøjnefaldende stor kløft mellem *ord og
vold* -
- en kløft som muslimer sjældent evner at forstå.
Der bør være total frihed vedr åndens abstrakte symboler, men en
sund "natvægterstat" beskytter os imod drab, lemlestelse, tyveri,
trykning af falske pengesedler og bedragerisk kontraktbrud.
Der er intet sygt i tvangstanker, for muslimer ser ateisttænkning som
tvangstanker og ateister ser muhamedanisme som tvangstanker. Her
behøves total tolerance. Smag og behag er forskellig.
Men der er altid noget alvorligt sygt i at bruge fysisk tvang, når
ikke det er nødvendigt for at forhindre kriminelles personvold,
hærværk og lignende.
|