ISLAM-KRISENS mest misbrugte ord er respekt. Vi kan være uenige om
ytringsfrihedens grænser. Vi kan skændes om berettigelsen af
Muhamed-tegningerne, selv om 143 papir- og netaviser i 56 lande nu har
vist dem. Men vi skal i hvert fald vise respekt for islam. Ikke sandt?
SÅDAN SIGER stribevis af debattører - det være sig slatne danske
forfattere med løbsk tale, eksportører med dårlige nerver eller den
selvhøjtidelige FN-general Kofi Annan. Det er ham med
forbryderfamilien, der messende vil have danskerne til at 'tilpasse
sig den muslimske befolkningsandel'!
MEN DET ER simpelt hen misbrug af sproget at forlange af danske
kristne, jøder eller hedninge, at vi skal vise respekt for en
religion, hvis praksis strider imod menneskerettighederne.
I ISLAMISKE mønstersamfund som Saudi-Arabien holdes kvinder i flok som
tilslørede slaver. Folk halshugges på torvet. Pisk er en almindelig
straf. Stening af utro kvinder en anerkendt sanktion. Andre religioner
er forbudt. Pressefrihed findes ikke. Hele dette menneskelige helvede,
som Europa forlod for århundreder siden, forsvares med religiøse
forskrifter. Det står i Koranen, lyder forklaringen - eller i hvert
fald tolkes diktaturets leveregler ud fra islamistiske forestillinger.
KAN VANTRO danskere respektere en religion, der autoriserer
mishandling af mennesker? Selvfølgelig ikke. Respekt betyder ifølge
Den Danske Ordbog agtelse eller ærbødighed. Det er ikke just de
følelser, der vælder op i en demokrat ved synet af forholdene i de 56
muslimske diktaturstater, hvor tro og militærregime går så godt i
spænd.
KUN I GLOSENS anden udlægning kan man nære respekt for islam. Nemlig
når respekt betyder frygt for en stærk modstander. Vi kan f.eks. have
respekt for islamismens selvmordsbomber. Men det er ikke dén version,
de belærende hoveder tænker på.
MAN KUNNE ønske, at begrebsforvirringen ophørte ved, at visse
debattører tænkte sig bedre om, før de krævede respekt for en
lovreligion, hvis ydmygelse af mennesker man som demokrat næsten kun
kan nære despekt for eller medlidenhed med.
VORES FRISIND må naturligvis indebære, at vi anerkender
religionsfrihed. Altså enhvers personlige ret til at vælge guder og
profeter blandt verdens 157 trossamfund. Men kun tanketomme debattører
kan forlange, at vi skal respektere dem alle sammen.
http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?TemplateID=4587