I dagens Berlingske Tidende kan man se følgende Groft Sagt om den
stigende racisme i København:
==
Aftvætning af skam
Danmarks omdømme ude i den store verden har fået nogle gevaldige ridser
i lakken. Det siger de alle sammen - alle dem, vi ser op til: Arla,
fjernsynet, en masse rasende kvinder i Istanbul, kirkeafbrændere i
Nigeria og Pakistan, Tøger Seidenfaden. Man kan tilmed læse det i
Berlingske Tidende. Og netop hjemkommet fra en konference i Holland kan
Groft sagts bidragyder bekræfte, at Danmark er på alles læber. Og det er
ikke alle, der har et lige godt indtryk af vort fædreland. Sidste år var
et par medarbejdere ved det hollandske parlament således på rejse i
Danmark, og i den forbindelse kørte de i taxa i København. Efter at have
lyttet til deres samtale spurgte chaufføren, om det var hebraisk, de
snakkede, hvilket de naturligvis benægtede. Det var godt, sagde
chaufføren, for han ville nemlig ikke have jøder i sin vogn. Så er det,
Groft sagt spørger, om vi kan være en sådan optræden bekendt. Gæster i
vort land må i det mindste have krav på at vide, hvilke taxaer der kører
med jøder, og hvilke der ikke gør. Det kunne ordnes meget nemt med et
tydeligt skilt på hver vogn, der på flere sprog bekendtgjorde, at her
var jøder velkomne, henholdsvis uvelkomne. Og hvorfor ikke udvide denne
forbrugeroplysning til andre transportmidler, uddannelsesinstitutioner,
biografer, restauranter og offentlige forlystelser eller - som i Det
Tredje Rige - til hele bykvarterer? Det er ikke sikkert, at et sådant
initiativ ville afvaske den skam, Danmark har pådraget sig som følge af
vores fornærmelse af Muhammed, men det var dog en begyndelse, der viste,
at vi respekterer andre religioner.
Lars Hedegaard
==
Gad vide om den pågældende chauffør var almindelig, etnisk dansker,
eller om han var islamisk indvandrer, eventuelt en etnisk dansk
konvertit til islam.
Selv dem der stemmer på Enhedslisten ville da aldrig geråde ud så
voldsom racisme, selvom deres holdninger til den jødiske stat næppe vil
bekomme hebraisk-talende jøder særligt vel.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk