---

Hvis vores liv sammenlignes med et puslespil vi befinder os midt i.

De enkelte brikker, de fragmenterede dele af ens liv, gode eller dårlige,
ses fra denne subjektive synsvinkel og fra vores værende "fanget i tiden" at
være meningsløse og uforstålige.

Den fulde objektivitet får man først når ikke alene alle ens livs brikker er
samlet, men man tillige ser det ovenfra. Fra den vinkel ses hele
puslespillet, og de enkelte brikker man engang betragtede som værende
meningsløse og uforståelige, giver nu mening. Et klart billede træder frem;
summen af ens liv.

Den sande objektive vurdering og forståelse af ens liv opnås når livet er
slut og vi ser det sammen med Gud.

"For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det
fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå... Endnu ser vi i et spejl, i en
gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da
skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud." 1 Kor 13

Indtil da bliver det en trossag at holde fast i at "alt(alle puslebrikker)
virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning
er kaldet." Rom 8:28

mvh jørgen