/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
Det glykæmiske indeks
Fra : Vivi West


Dato : 02-03-06 11:13

Hej til Alle...

Er der ikke nogen som kan hjælpe mig med at finde ud af dette med Det
glykæmiske indeks??

Jeg har et skema fra South Beach Kuren..

Det er ganske overskueligt. Jeg har et barn på 11 år som har lidt for mange
kilo. Min ide er, at vi ikke skal følge nogen bestemt slanke kur, men i
stedet for lave mad ud fra Det glykæmiske indeks lave GL værdier.. Kan lige
tilføje, at det seje barn ikke har spist et stykke hvidt brød siden 14
januar og har tabt 3 kilo indtil nu, og det er syntes jeg er godt. Vi spiser
solidarisk med barnet, uden problemer. Men det med at finde på maden, er jo
ikke nemt....

Nu er mit problem, at jeg har set flere forskellige glykæmiske indeks, og de
har ikke samme GL værdier for den samme fødevare, og så blev jeg
forvirret....

Jeg har forstået det sådan at grunden til forskellen er at, udregningen
tager udgangspunk i forskellige fødevarer. Noget med at South beach har
sammenlignet med hvidt brød og andre sammenlignet med hvidt sukker, men jeg
er slet ikke sikker på at jeg har forstået dette rigtigt... Suk..

Er der mon nogen som kan give mig en forklaring???

På forhånd tak for hjælpen..

Vivi West



 
 
Lisbeth Jacobsen (02-03-2006)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 02-03-06 12:43

"Vivi West" <vivi.west@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4406c513$0$27514$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Er der ikke nogen som kan hjælpe mig med at finde ud af dette med Det
> glykæmiske indeks??

Det er svært - for ikke set sige umuligt, når det drejer sig om at bruge det
glykæmiske index på hele retter. Man kender værdierne for enkelte fødevarer,
men dårligt for mix af fødevarer.

Når det gælder et barn, vil jeg i øvrigt mene, at der findes nemmere og
sundere slankekure end at gå op i sådanne principper.

Fjern det usunde mad eller begræns det til meget lidt. Lidt SKAL og kan der
være plads til.

Få barnet til at røre sig. Et normalt og velfungerende barn bør af mange
grunde bevæge sig så meget, at der slet ikke er grund til at spekulere på
maden, forudsat der kun er meget lidt junkfood på barnets menu.

Da jeg var 11-16 år, var jeg nærmest undervægtig. Jeg spiste flere og større
portioner end min far, der havde hårdt fysisk arbejde - men jeg sad stort
set heller ikke stille. jeg løb, cyklede, svømmede og legede udendørs fra
jeg fik fri fra skole til jeg gik i seng om aftenen.

Min overvægt kom først, da et sprunget ledbånd nogle år senere sendte mig
ned i en sofa i et par måneder - og mere kom på, da jeg blev gravid.

Det var ikke MAD; der gjorde mig overvægtig, men inaktivitet.

> Men det med at finde på maden, er jo ikke nemt....

Nej. Det ER ikke nemt, hvis man vil spise efter principper og kure.

> Nu er mit problem, at jeg har set flere forskellige glykæmiske indeks, og
> de har ikke samme GL værdier for den samme fødevare, og så blev jeg
> forvirret....

Lige præcis. Og sådan er det.

Mvh. Lisbeth




Vivi West (02-03-2006)
Kommentar
Fra : Vivi West


Dato : 02-03-06 13:11

Hej Lisbeth,

Takker først for dit svar.

Mine tanker går netop på at vi ikke skal følge nogen bestemt kur, og derfor
gik jeg ud fra at hvis jeg laver mad ud fra hvad der er både fedtfattigt og
uden for mange kulhydrater så er vi da på rette spor. Det var så det jeg
ville bruge det glykæmiske indeks til, som en ledetråd til hvad vores kost
skal bestå af.
For mig som er den der både køber ind og laver maden, handler det jo om at
lave vores kostvaner helt om. Jeg tror at vi har spist rimeligt sundt, men
det har åbenbart ikke været godt nok.


Nej det er ikke nemt, jeg 2 ældre børn som er meget slanke. Jeg selv bruger
str 38 i tøj. Men andre faktorer spiller også ind hos os. Den yngste som
dette handler om, er belastede med astma, meget børneeksem og nogle
forskellige allergier, bl.a. græs og støvmider. Alt dette har jeg prøvet at
tilpasse vores hverdag efter, til tider har det virket håbløst, men jeg har
nu fået så meget styr på dette at jeg nu har overskud til at sætte mig
ordenligt ind i vores kostvaner.

Jeg giver dig ret i at det at rører sig også er en afgørende faktor, vi
arbejder på sagen...

Hvis nogen har gode råd, modtager jeg det gerne, jeg indrømmer blankt at
jeg syntes at det er svært...

Hilsen Vivi



Karsten (02-03-2006)
Kommentar
Fra : Karsten


Dato : 02-03-06 16:24

"Vivi West" <vivi.west@privat.dk>skrev:
-klip-

>Jeg giver dig ret i at det at rører sig også er en afgørende faktor, vi
>arbejder på sagen...

hej Vivi, jeg tillader mig lige at komme med et input :)
jeg vil give det råd at du evt. skulle prøve at "liste" ud af ungen
hvilken sportsgren der er interessant og så ta' kontakt til klubben
og dens træner og "fornemme" klubbens ånd og især trænerens
engagement til at få barnet til at føle sig velkommen og deltage
i det sociale , så kommer lysten til at møde op og være fysisk
aktiv højst sandsynlig af sig selv ?

jeg skriver i den egenskab af at jeg selv er drenge/pige træner i
en cykelklub og vi gør meget for at ungerne skal føle sig velkomne
og være i "midtpunkt" og ikke presse dem ,
vi ta'r også en snak engang imellem ang. kost så de bliver klar
over at det har en positiv/negativ påvirkning på deres præstationer,
så de ikke "halser" bagefter andre :)
fx. hvis de kun spiser McDonald og slik så kommer de til at
"hænge" på bakkerne pga. for meget vægt , og det er noget
de kan forstå .. :)
så nu spiser de havregryn om morgenen og har klapsammen
rugbrød og bananer , appelsiner og deslige med i skolen, og de
siger at de har det bedre end før,
jeg har haft nogle stykker der mødte op , og de var små runde
overvægtige mennesker men som nu er , hvad vi kalder normal-
vægtige , fysisk aktive og sunde , og det er bare fint

jeg tror på at det vil gavne dem senere i livet!

>Hvis nogen har gode råd, modtager jeg det gerne, jeg indrømmer blankt at
>jeg syntes at det er svært...

ja for hulen , men gode råd er nok individuelle,
prøv evt. at læse lidt her:
http://www.alun.dk/artikler.asp?ID=31&lang= , og
http://www.alun.dk/artikler.asp?ID=59

ps. jeg har ingen økonomiske interesser i forretningen :)
men jeg synes det lyder rigtigt
ellers gogle på glykæmisk værdi/index, der popper masser af
sider op ang. kost og værdier!
held og lykke
--

>Hilsen Vivi

mvh. Karsten



Maria Frederiksen (02-03-2006)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 02-03-06 20:18

> hej Vivi, jeg tillader mig lige at komme med et input :)
> jeg vil give det råd at du evt. skulle prøve at "liste" ud af ungen
> hvilken sportsgren der er interessant og så ta' kontakt til klubben
> og dens træner og "fornemme" klubbens ånd og især trænerens
> engagement til at få barnet til at føle sig velkommen og deltage
> i det sociale , så kommer lysten til at møde op og være fysisk
> aktiv højst sandsynlig af sig selv ?

Og helst noget, man ikke bliver forpustet af. Alle, der ikke lider af astma
vil sige en del til dette, men når man fra lille af har lært at det at blive
forpustet er katastrofalt, så ligger det dybt i en at man skal gøre ALT for
at undgå det Det skal derfor ind i meget små bidder over mange år. Og der
gælder også den regel, at går det galt bare en gang med et anfald til følge,
så er den sport udelukket for rigtigt lang tid.

Tænk i roning, sejlsport, svømning, klatring, vandreture, ridning, golf,
kampsport.

Mvh Maria



Lisbeth Jacobsen (03-03-2006)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 03-03-06 09:16

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:4407459e$0$46979$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Og helst noget, man ikke bliver forpustet af.

Hvorfor?

> når man fra lille af har lært at det at blive forpustet er katastrofalt,
> så ligger det dybt i en at man skal gøre ALT for at undgå det

Man skal ikke undgå at blive forpustet. Man skal undgå at få anfald.

> Det skal derfor ind i meget små bidder over mange år.

Hvorfor skal det foregå sådan. Hvorfor ikke en god indsats med et hurtigt og
positivt resultat?

> Og der gælder også den regel, at går det galt bare en gang med et anfald
> til følge, så er den sport udelukket for rigtigt lang tid.

Så slemt behøver det da ikke være!

Man kan gøre en hel del for at undgå anfald. Og sport, der gør en forpustet,
kan rykke grænsen gevaldigt for, hvad man kan klare, så det er bestemt ikke
nogen skade til for en astmatiker at bliver forpustet.

Man kan så at sige træne sig til at have en langt højere tolerancetærskel.
Og med den rette medicinering, kan man - selv med slem astma - dyrke sport
på lige fod med alle andre.

Mvh. Lisbeth



Maria Frederiksen (03-03-2006)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 03-03-06 18:45

>> når man fra lille af har lært at det at blive forpustet er katastrofalt,
>> så ligger det dybt i en at man skal gøre ALT for at undgå det
>
> Man skal ikke undgå at blive forpustet. Man skal undgå at få anfald.

Jo, men de to ting hænger ubetinget sammen. Især hvis man har haft problemet
fra spæd af, og ikke kender til andet en at blive forpustet = anfald.

> Hvorfor skal det foregå sådan. Hvorfor ikke en god indsats med et hurtigt
> og positivt resultat?

Fordi psykiske blokeringer tager tid, især hos børn.


>
>> Og der gælder også den regel, at går det galt bare en gang med et anfald
>> til følge, så er den sport udelukket for rigtigt lang tid.
>
> Så slemt behøver det da ikke være!

Det sagde min mor også. Det havde nær kostet mig livet.


> Man kan gøre en hel del for at undgå anfald. Og sport, der gør en
> forpustet, kan rykke grænsen gevaldigt for, hvad man kan klare, så det er
> bestemt ikke nogen skade til for en astmatiker at bliver forpustet.

Medmindre det udløser anfald, og det gør det ofte. Så kan man regulere
medicin og hen ad vejen vil det blive bedre, men aldrig sådan at man altid
kan undgå anfald. Det gælder selv de sportsudøvere, der dyrker eliteidræt -
de får også anfald.


> Man kan så at sige træne sig til at have en langt højere tolerancetærskel.
> Og med den rette medicinering, kan man - selv med slem astma - dyrke sport
> på lige fod med alle andre.

Det gælder ikke alle. Når først dine lunger er ødelagt, så er de ødelagt, og
så er du bestemt ikke på lige fod mere. Derfor er det så vigtigt at motion
ikke udløser anfald.

Mvh Maria





Lisbeth Jacobsen (04-03-2006)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 04-03-06 16:55

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:4408811f$0$47024$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Fordi psykiske blokeringer tager tid, især hos børn.

Astma behøver ikke indebære, at man også har psykiske blokeringer *S*
Jeg kender masser af både små og store astmatikere, der tager anfald og
faren for samme ret roligt. Men selvfølgelig .... indenfor alle sygdomme kan
du finde ramte, der har sværere end andre ved at tackle deres sygdom.

> Det sagde min mor også. Det havde nær kostet mig livet.

Har du astma findes der ingen garanti for aldrig at få et anfald, der kan
koste dig livet. Det er snarere sandsynligt, at det bliver et anfald, der
koster dig livet. Specielt hvis du er (eller har været) dårligt behandlet
for sygdommen.

> Medmindre det udløser anfald, og det gør det ofte. Så kan man regulere
> medicin og hen ad vejen vil det blive bedre, men aldrig sådan at man altid
> kan undgå anfald.

Jo. Sådan kan det faktisk blive. Og man kan også forebygge anfald.

> Det gælder selv de sportsudøvere, der dyrker eliteidræt - de får også
> anfald.

Får man styr på sin astma og lærer at forebygge, så kan anfald bliver
sjældne og ubetydelige. Og du forklarer det selv indirekte: astma udelukker
ikke, at man dyrker sport - hverken på motionsplan eller eliteniveau.

> Det gælder ikke alle. Når først dine lunger er ødelagt, så er de ødelagt,

Vi tale om børn, astma og sport. Og med en ordentlig (forebyggende)
behandling bliver dine lunger ikke ødelagt. Langt de fleste astmabørn kan
sagtens dyrke sport. og mange børn med astma vokser endda fra sygdommen.

> Derfor er det så vigtigt at motion ikke udløser anfald.

Jeg er ikke enig med dig.

Læs mere og børn, astma og sport her:

http://www.ung-bladet.dk/allergi/allergi2.shtml
http://www.minastma.dk/article/509266.aspx


Mvh. Lisbeth



Maria Frederiksen (04-03-2006)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 04-03-06 18:00


"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERNDETTE@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:4409bc75$0$12399$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
> news:4408811f$0$47024$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>> Fordi psykiske blokeringer tager tid, især hos børn.
>
> Astma behøver ikke indebære, at man også har psykiske blokeringer *S*

Du har ikke astma, vel?


> Jeg kender masser af både små og store astmatikere, der tager anfald og
> faren for samme ret roligt. Men selvfølgelig .... indenfor alle sygdomme
> kan du finde ramte, der har sværere end andre ved at tackle deres sygdom.

Jeg tager det skam også helt roligt.

> Har du astma findes der ingen garanti for aldrig at få et anfald, der kan
> koste dig livet. Det er snarere sandsynligt, at det bliver et anfald, der
> koster dig livet. Specielt hvis du er (eller har været) dårligt behandlet
> for sygdommen.
>
>> Medmindre det udløser anfald, og det gør det ofte. Så kan man regulere
>> medicin og hen ad vejen vil det blive bedre, men aldrig sådan at man
>> altid kan undgå anfald.
>
> Jo. Sådan kan det faktisk blive. Og man kan også forebygge anfald.

Du skrev lige at der ikke findes garanti for at få et anfald, så nej, man
kan aldrig undgå anfald. Men det kan blive bedre, og måske endda godt. Man
bliver dog aldrig rask igen.

Mvh Maria



Lisbeth Jacobsen (06-03-2006)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 06-03-06 11:47

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:4409c78d$0$47050$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Du har ikke astma, vel?

Jo. Og det har adskillige i min familie. I slem grad. En er endog død af
det. Og jeg har selv været tæt på flere gange.

> Du skrev lige at der ikke findes garanti for at få et anfald, så nej, man
> kan aldrig undgå anfald. Men det kan blive bedre, og måske endda godt. Man
> bliver dog aldrig rask igen.

Man kan godt blive rask igen! Det sker eksempelvis ofte for børn, der er
ramt af det. Min lillebror voksede fra sin astma, der ellers var så slem, at
han flere gange røg på sygehuset med fuld udrykning.

Jeg føler mig også rask, da jeg ikke bruger medicin og ikke har anfald.
Men ifølge lungeklinikken har jeg astma. Desværre.

Jeg holder den ene og alene på afstand. Ifølge overlægen på lungeklinikken
er jeg anfaldsfri fordi jeg har trænet mine lunger til topform. Stopper jeg
med min løbetræning, kommer min astma tilbage.

For få år siden kunne jeg ikke løbe 200 meter - slet ikke uden at få et
slemt anfald.

Mvh. Lisbeth




Carsten Riis (02-03-2006)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 02-03-06 23:01

Vivi West skrev den 02-03-2006 13:11:
> Hej Lisbeth,
>
> Takker først for dit svar.
>
> Mine tanker går netop på at vi ikke skal følge nogen bestemt kur, og derfor
> gik jeg ud fra at hvis jeg laver mad ud fra hvad der er både fedtfattigt og
> uden for mange kulhydrater så er vi da på rette spor. Det var så det jeg
> ville bruge det glykæmiske indeks til, som en ledetråd til hvad vores kost
> skal bestå af.

IMO fornuftigt.

For som du sikkert kan se af index'et så er mange af de ingredienser med
lavt index også kaloriefattige.



> For mig som er den der både køber ind og laver maden, handler det jo om at
> lave vores kostvaner helt om. Jeg tror at vi har spist rimeligt sundt, men
> det har åbenbart ikke været godt nok.
>

Jeg syntes det er totalt stærk af dig og resten af familien, at I bakker
op omkring drengen/pigens kamp mod kiloerne.
For det skægge er: Det er nu sjovere, at gøre det sammen



Mon ikke man kan finde en motionsform for jer alle også?
Hvad med en god omgang stavgang?


>
> Nej det er ikke nemt, jeg 2 ældre børn som er meget slanke. Jeg selv bruger
> str 38 i tøj. Men andre faktorer spiller også ind hos os. Den yngste som
> dette handler om, er belastede med astma, meget børneeksem og nogle
> forskellige allergier, bl.a. græs og støvmider. Alt dette har jeg prøvet at
> tilpasse vores hverdag efter, til tider har det virket håbløst, men jeg har
> nu fået så meget styr på dette at jeg nu har overskud til at sætte mig
> ordenligt ind i vores kostvaner.
>

Hvad med faderen/manden i huset?

Hvorfor sætter han sig ikke ind i kostvaner?


Undskyld min nysgerrighed.


> Jeg giver dig ret i at det at rører sig også er en afgørende faktor, vi
> arbejder på sagen...
>
> Hvis nogen har gode råd, modtager jeg det gerne, jeg indrømmer blankt at
> jeg syntes at det er svært...
>

Du har fat i den lange ende (du virker som om du har tænkt og tænker dig
godt om. Hvilket er kanongodt) og gør tingene af de rette årsager.
Så jeres udgangspunkt er i hvert fald IMO total rigtig.


Næste skridt er så at vælge blandt alle de motionsformer der findes.
Og tro mig der er mange.
(jeg selv arbejder selv på at finde _min_ motion. tilgengæld har jeg
været 33 år om at indse det. Please lad det være advarselsblink for jer).


Gør jer selv den tjeneste og la' vær med at tvinge motion ned over
hovedet på drengen/pigen.
Lad ham/hende selv vælge. Og ja, det kan ske, at I investerer i noget
udstyr til en sportsgren som efter 6 måneder ikke længere er interessant
og han/hun vil prøve noget andet. Så lad ham/hende. Husk på
knægten/pige vokser jo alligevel ud af sit tøj så om I skal købe
håndboldsko eller fodboldstøvler eller noget helt tredje. "udvokset" af
det gamle tøj er ungen alligevel.
Motion skal - syntes jeg - på det niveau vi taler om her være lystbetonet.

I kan naturligvis "skubbe i den rigtige retning", men la' vær med at
tvinge til motion. Det kommer der intet godt ud af.



mvh


Carsten





Vivi West (04-03-2006)
Kommentar
Fra : Vivi West


Dato : 04-03-06 13:19

Hej Carsten,

Takker for dit positive respons.. Jeg kan dog lige indskyde, at jeg idag har
bestilt tid hos en diatist, håber at jeg så kan få redet nogle af
spørgsmålene ud som vimser rundt i mit hoved. Jeg syntes jeg har læst så
meget om kostsammensætning, at det er svært at gennemskue, hvad der er det
vigtigste at tænke på. Det ved jeg jo der er mange meninger om, så det er
ikke ment som manglende respekt til brugerne af denne nyhedsgruppe, for her
er der sikkert mange eksperter....

Prøver lige at svare lidt på det du skriver, ....


>
> For som du sikkert kan se af index'et så er mange af de ingredienser med
> lavt index også kaloriefattige.

Det var jo netop derfor at jeg syntes det kunne bruges som en indkøbs guide,
hvis jeg holder mig i den lave ende og mikser noget mad sammen af de varer,
så kunne det jo ikke være helt galt...

> Jeg syntes det er totalt stærk af dig og resten af familien, at I bakker
> op omkring drengen/pigens kamp mod kiloerne.
> For det skægge er: Det er nu sjovere, at gøre det sammen

Denne sætning, gik rent ind og jeg takker ydmygt... Mine to ældste børn er
næsten voksne mænd og den yngste som dette handler om er lillesøster, så
sammenholdet omkring dette projekt, har ikke været noget problem, for hvis
det er det der skal til, så er det bare sådan.....
>
> Mon ikke man kan finde en motionsform for jer alle også?
> Hvad med en god omgang stavgang?

Jo det er en god idé. Som du kan se så er alderen på mine børn således, at
jeg nok skal satse på min datter og mig, for ellers bliver det ikke til
noget... Vi har da også de sidste 4 år gået til Linedance. Vi danser en gang
om ugen i 1½ time. Det kan jeg meget varmt anbefale til andre som søger en
sport, for det er en skøn måde at dyrke motion på.. Vi får virkelig sat
pulsen i vejret i løbet ef sådan en aften, humøret får jo også et kick af at
danse....



> Hvad med faderen/manden i huset?
>
> Hvorfor sætter han sig ikke ind i kostvaner?
>
>
> Undskyld min nysgerrighed.

Helt i orden, jeg kan jo bre lade værre med at svare, men vatnissen vendte
os ryggen for 7 år siden og valget sine børn fra.. Jeg har ikke siden haft
mod på at få en ny mand med fast adresse hos mig...


> Du har fat i den lange ende (du virker som om du har tænkt og tænker dig
> godt om. Hvilket er kanongodt) og gør tingene af de rette årsager.
> Så jeres udgangspunkt er i hvert fald IMO total rigtig.


Suk, jeg må jo tilstå at jeg ikke lige har fanget hvad IMO står for...


> Næste skridt er så at vælge blandt alle de motionsformer der findes. Og
> tro mig der er mange.
> (jeg selv arbejder selv på at finde _min_ motion. tilgengæld har jeg
> været 33 år om at indse det. Please lad det være advarselsblink for jer).

> Gør jer selv den tjeneste og la' vær med at tvinge motion ned over hovedet
> på drengen/pigen.
> Lad ham/hende selv vælge. Og ja, det kan ske, at I investerer i noget
> udstyr til en sportsgren som efter 6 måneder ikke længere er interessant
> og han/hun vil prøve noget andet. Så lad ham/hende. Husk på
> knægten/pige vokser jo alligevel ud af sit tøj så om I skal købe
> håndboldsko eller fodboldstøvler eller noget helt tredje. "udvokset" af
> det gamle tøj er ungen alligevel.
> Motion skal - syntes jeg - på det niveau vi taler om her være
> lystbetonet.
>
> I kan naturligvis "skubbe i den rigtige retning", men la' vær med at
> tvinge til motion. Det kommer der intet godt ud af.


Her har du sat fingeren på pulsen af en situation som jeg nok ikke er alene
om lige for tiden... Børn på min datters alder, går jo i øjeblikket meget op
i sang og dans...

Som du skriver så handler det ikke om at tvinge sport ned over hoved på de
kære børn, men lade dem prøve de forskellige ting af. Min datter gik et par
år til gymnastik og mistede interessen. Gik også til svømning, men måtte
droppe pga eksemen. Gik så til fodbold en sommer og mistede interessen, suk
udstyret var købt..

Men ak og ve det er sang og musik der har interessen lige for tiden, så nu
går hun på musikskolen, til sådan noget sang-dans-musik... Hun drømmer om at
starte en sangkarierre... Suk suk... Hvad gør man i sådan en situation???
Jeg vælger at lade hende synge og danse fordi hun kan lide det, om hun ender
med at bliver sanger som hun drømmer om, er jo pt ligegyldigt, bare hun får
lov til at have en positiv fritid.. Og netop fritid er mit næste problem,
hvor meget skal man give de børn lov til at gå til i deres sparsomme
fritid??? Min datter kunne godt få lov at gå til én ting mere, og det vil
hun gerne, det skal så helst være noget drama... Suk, hvad så med motionen??
Tænker den bekrymrede mor....Hvad gør jeg nu???For nogen er det også et
spørsmål om hvad det koster, for os kan transport til og fra sporten godt
blive en kostelig affære, da vi bor på landet... Benzin er dyr og buskortet
er heller ikke billigt...

Nu er der nok nogen der tænker på hvor stor min datter er, til det kan kan
jeg oplyse at hun måler 88 cm om taljen. Vi bruger spejlet som udgangspunkt
og ikke badevægten..

Pyha, det var så lige et resumé af mine tanker..

Hilsen Vivi



Carsten Riis (04-03-2006)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 04-03-06 17:18

Vivi West skrev den 04-03-2006 13:19:
> Hej Carsten,
>
> Takker for dit positive respons.. Jeg kan dog lige indskyde, at jeg idag har
> bestilt tid hos en diatist, håber at jeg så kan få redet nogle af
> spørgsmålene ud som vimser rundt i mit hoved.

start med at skrive dem ned.


Medmindre man har superhjerne, så kan man ikke have overblik over en
masse vimsende spørgsmål.





> Jeg syntes jeg har læst så
> meget om kostsammensætning, at det er svært at gennemskue, hvad der er det
> vigtigste at tænke på.

Enkelt og lige til: At man bliver mæt! På den gode måde!

Jeg kan stærkt anbefale DrPhil's bog om 7 nøgler til varigt vægttab.
Både med hensyn til at få styr på dine tanker, men også for at skrue en
fornuftig kostplan sammen.
Konceptet i kostplanen er ret enkel: langsomme kalorier med stort
ernæringsudbytte.

Langsomme kalorier i den forstand:
- råvarer, køb varerne så rå som praktisk mulig og tilbered dem så
lidt som
- mættende
- lækkert
- I den lave ende af det glykemiske index

med stort ernæringsudbytte: vælg råvarer, så man får de vitaminer og
mineraler af naturlig vej, så det er unødvendig at tage en vitaminpille.

> Det ved jeg jo der er mange meninger om, så det er
> ikke ment som manglende respekt til brugerne af denne nyhedsgruppe, for her
> er der sikkert mange eksperter....
>




> Prøver lige at svare lidt på det du skriver, ....
>
>
>> For som du sikkert kan se af index'et så er mange af de ingredienser med
>> lavt index også kaloriefattige.
>
> Det var jo netop derfor at jeg syntes det kunne bruges som en indkøbs guide,
> hvis jeg holder mig i den lave ende og mikser noget mad sammen af de varer,
> så kunne det jo ikke være helt galt...
>

enig.

>> Jeg syntes det er totalt stærk af dig og resten af familien, at I bakker
>> op omkring drengen/pigens kamp mod kiloerne.
>> For det skægge er: Det er nu sjovere, at gøre det sammen
>
> Denne sætning, gik rent ind og jeg takker ydmygt... Mine to ældste børn er
> næsten voksne mænd og den yngste som dette handler om er lillesøster, så
> sammenholdet omkring dette projekt, har ikke været noget problem, for hvis
> det er det der skal til, så er det bare sådan.....
>> Mon ikke man kan finde en motionsform for jer alle også?
>> Hvad med en god omgang stavgang?
>
> Jo det er en god idé. Som du kan se så er alderen på mine børn således, at
> jeg nok skal satse på min datter og mig, for ellers bliver det ikke til
> noget... Vi har da også de sidste 4 år gået til Linedance. Vi danser en gang
> om ugen i 1½ time. Det kan jeg meget varmt anbefale til andre som søger en
> sport, for det er en skøn måde at dyrke motion på.. Vi får virkelig sat
> pulsen i vejret i løbet ef sådan en aften, humøret får jo også et kick af at
> danse....
>
>
>
>> Hvad med faderen/manden i huset?
>>
>> Hvorfor sætter han sig ikke ind i kostvaner?
>>
>>
>> Undskyld min nysgerrighed.
>
> Helt i orden, jeg kan jo bre lade værre med at svare, men vatnissen vendte
> os ryggen for 7 år siden og valget sine børn fra.. Jeg har ikke siden haft
> mod på at få en ny mand med fast adresse hos mig...
>
>
>> Du har fat i den lange ende (du virker som om du har tænkt og tænker dig
>> godt om. Hvilket er kanongodt) og gør tingene af de rette årsager.
>> Så jeres udgangspunkt er i hvert fald IMO total rigtig.
>
>
> Suk, jeg må jo tilstå at jeg ikke lige har fanget hvad IMO står for...
>
>
Det er nok en "erhvervsskade" efter en del år på nettet


In my opinion = det mener jeg

Andre forkortelser du kan møde rundt omkring:

LOL = Laughing out loud = griner højlydt
FYI = For your Information = Til orientering

og en masse andre.



>
> Her har du sat fingeren på pulsen af en situation som jeg nok ikke er alene
> om lige for tiden... Børn på min datters alder, går jo i øjeblikket meget op
> i sang og dans...
>

Fint. Udnyt interessen.

Fortæl om, at man som kunstner altså også træner kroppen fx
konditionstræning og at Britney Spears's flade mave altså kræver mere
end de bagdels-bevægelser man ser på en scene.

Og dans....hvis det er noget som kræver kondition, så er det sandelig
dans. og MANGE timers øvelse før det rigtige hoftevrik sidder perfekt.


> Som du skriver så handler det ikke om at tvinge sport ned over hoved på de
> kære børn, men lade dem prøve de forskellige ting af. Min datter gik et par
> år til gymnastik og mistede interessen. Gik også til svømning, men måtte
> droppe pga eksemen. Gik så til fodbold en sommer og mistede interessen, suk
> udstyret var købt..
>

ja, men hun er sandelig også vokset ud af fx fodboldstøvlerne, så om du
skal bruge 300 kroner på fodboldstøvler eller 300 kroner på <udstyr til
dans/musik>. Det er da ingen grund til at ærge sig over, at din datter
bliver størrere.

> Men ak og ve det er sang og musik der har interessen lige for tiden, så nu
> går hun på musikskolen, til sådan noget sang-dans-musik... Hun drømmer om at
> starte en sangkarierre... Suk suk... Hvad gør man i sådan en situation???


La' hende drømme. Såfremt hun virkelig har talent og viljen til en
sådan karriere så skal hun nok blive optaget.


> Jeg vælger at lade hende synge og danse fordi hun kan lide det, om hun ender
> med at bliver sanger som hun drømmer om, er jo pt ligegyldigt, bare hun får
> lov til at have en positiv fritid.. Og netop fritid er mit næste problem,
> hvor meget skal man give de børn lov til at gå til i deres sparsomme
> fritid???

Alt hvad de overhovedet orker og sålænge det ikke går ud over skolegangen!

Hvad er alternativet til at gå til noget ?
Se fjernsyn; spille computer og tilsvarende passive aktiviteter; og i en
helt anden boldgade worst case: kriminalitet mv.

Derudover er det nu hun skal finde nogen kammerater i nogen miljøer som
du bryder dig om, at hun finder sine venner. For om 2-3 år, så er det
lige pludselig ikke mor der er meningsdanner i hendes liv, men vennerne.



> Min datter kunne godt få lov at gå til én ting mere, og det vil
> hun gerne, det skal så helst være noget drama... Suk, hvad så med motionen??

Lad hende cykle til drama-stedet.
OG de dage hvor det regner ad helvede til, så kør hende.



> Tænker den bekrymrede mor....Hvad gør jeg nu???For nogen er det også et
> spørsmål om hvad det koster, for os kan transport til og fra sporten godt
> blive en kostelig affære, da vi bor på landet... Benzin er dyr og buskortet
> er heller ikke billigt...
>

Lad hende cykle til drama-stedet. Såfremt hun reelt vil drama, så skal
hun nok komme derhen.


> Nu er der nok nogen der tænker på hvor stor min datter er, til det kan kan
> jeg oplyse at hun måler 88 cm om taljen. Vi bruger spejlet som udgangspunkt
> og ikke badevægten..
>

Brug også vægten, hvis du spørger mig.

Jeg har stiller mig dagligt på vægten og skriver det ned. Når papiret
så er udfyldt, så overfører jeg data over til et regneark, hvor jeg så
laver en graf hvor jeg ser en ganske nydelig nedadgående kurve.
Kurven har så ikke været nedadgående den sidste stykke tid, men holdt
vægten. Det har jeg og hold da ferie hvor jeg syntes, at det i sig
selv er en god ting.


mvh


Carsten


Sabina H. (05-03-2006)
Kommentar
Fra : Sabina H.


Dato : 05-03-06 18:25

Vivi West wrote:
> Men ak og ve det er sang og musik der har interessen lige for tiden,
> så nu går hun på musikskolen, til sådan noget sang-dans-musik... Hun
> drømmer om at starte en sangkarierre... Suk suk... Hvad gør man i
> sådan en situation??? Jeg vælger at lade hende synge og danse fordi
> hun kan lide det, om hun ender med at bliver sanger som hun drømmer
> om, er jo pt ligegyldigt, bare hun får lov til at have en positiv
> fritid.. Og netop fritid er mit næste problem, hvor meget skal man
> give de børn lov til at gå til i deres sparsomme fritid??? Min datter
> kunne godt få lov at gå til én ting mere, og det vil hun gerne, det
> skal så helst være noget drama... Suk, hvad så med motionen?? Tænker
> den bekrymrede mor....Hvad gør jeg nu???For nogen er det også et
> spørsmål om hvad det koster, for os kan transport til og fra sporten
> godt blive en kostelig affære, da vi bor på landet... Benzin er dyr
> og buskortet er heller ikke billigt...

jeg vil bare lige sige, som Carsten også siger, hvad med at gøre motionen
til en integreret del af hverdagen.... cykel i skole, cykel til musik og
dans, og cykel til drama..... medmindre der er 25 km hver vej, vil en cykel
kun være billigere på sigt, og i får virkelig testet hendes engagement til
interessen.... selv cyklede jeg 15 km hver vej for at komme ud og ride flere
gange om ugen da jeg var 10-12 år gammel ;) det er skam ikke uhørt at bruge
en cykel, heller ikke i dag ;)


--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk



Carsten Riis (05-03-2006)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 05-03-06 18:54

Vivi West skrev den 04-03-2006 13:19:

>
> Her har du sat fingeren på pulsen af en situation som jeg nok ikke er alene
> om lige for tiden... Børn på min datters alder, går jo i øjeblikket meget op
> i sang og dans...
>

Hej igen


Jeg var til en kanon fest igår, hvor der blev bevist at jeg IKKE kan
synge!

Og hvordan blev det så bevist? Jo, selskabslegen var karaoke-spille
til Playstation2 (spørg mig ikke om navnet).
Maskinen kunne så på en eller anden måde måle hvor rent og hvor meget i
takt med hvad der skal synges, at man synger.

La' mig sige det sådan: Gu' synger jeg falsk, men jeg morede mig
gevaldigt. Ligeså de øvrige fest-aktører.



Hvis din datter virkelig vil synge og vil øve sig, så kan dette spil
stærkt anbefales. I fald at hun ingen tone har i livet, så vil det
lynhurtig blive afsløret


Bare en ide.


mvh


Carsten

Carsten Riis (02-03-2006)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 02-03-06 19:07

Lisbeth Jacobsen skrev den 02-03-2006 12:42:
> ....
>
> Det var ikke MAD; der gjorde mig overvægtig, men inaktivitet.
>

Tja, du skruede bare ikke ned for kalorieindtaget, da de kalorieforbrug
faldt.


Det kan sagtens lade sig gøre, at holde vægten og være "inaktiv" dvs.
uden at dyrke motion.

Så jo din mad gjorde dig også overvægtig.



mvh

Carsten

Lisbeth Jacobsen (03-03-2006)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 03-03-06 09:16

"Carsten Riis" <.@.> skrev i en meddelelse
news:4vGNf.84$D6.25@news.get2net.dk...

> Tja, du skruede bare ikke ned for kalorieindtaget, da de kalorieforbrug
> faldt.

Nej. Og det havde heller ikke været en hensigsmæssig løsning.

> Det kan sagtens lade sig gøre, at holde vægten og være "inaktiv" dvs. uden
> at dyrke motion.

Ja bestemt! Og resultatet er derefter.

Mvh. Lisbeth



user@domain.invalid (14-03-2006)
Kommentar
Fra : user@domain.invalid


Dato : 14-03-06 18:24

Lisbeth Jacobsen skrev den 03-03-2006 09:16:
> "Carsten Riis" <.@.> skrev i en meddelelse
> news:4vGNf.84$D6.25@news.get2net.dk...
>
>> Tja, du skruede bare ikke ned for kalorieindtaget, da de kalorieforbrug
>> faldt.
>
> Nej. Og det havde heller ikke været en hensigsmæssig løsning.
>
>> Det kan sagtens lade sig gøre, at holde vægten og være "inaktiv" dvs. uden
>> at dyrke motion.
>
> Ja bestemt! Og resultatet er derefter.
>

At man holder vægten?



mvh


Carsten

Carsten Riis (02-03-2006)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 02-03-06 19:13

Vivi West skrev den 02-03-2006 11:12:
> Hej til Alle...
>
> Er der ikke nogen som kan hjælpe mig med at finde ud af dette med Det
> glykæmiske indeks??
>
> Jeg har et skema fra South Beach Kuren..
>
> Det er ganske overskueligt. Jeg har et barn på 11 år som har lidt for mange
> kilo. Min ide er, at vi ikke skal følge nogen bestemt slanke kur, men i
> stedet for lave mad ud fra Det glykæmiske indeks lave GL værdier.. Kan lige
> tilføje, at det seje barn ikke har spist et stykke hvidt brød siden 14
> januar og har tabt 3 kilo indtil nu, og det er syntes jeg er godt. Vi spiser
> solidarisk med barnet, uden problemer. Men det med at finde på maden, er jo
> ikke nemt....
>
> Nu er mit problem, at jeg har set flere forskellige glykæmiske indeks, og de
> har ikke samme GL værdier for den samme fødevare, og så blev jeg
> forvirret....
>
> Jeg har forstået det sådan at grunden til forskellen er at, udregningen
> tager udgangspunk i forskellige fødevarer. Noget med at South beach har
> sammenlignet med hvidt brød og andre sammenlignet med hvidt sukker, men jeg
> er slet ikke sikker på at jeg har forstået dette rigtigt... Suk..
>
> Er der mon nogen som kan give mig en forklaring???
>

som du er inde på, så er udgangspunktet forskellig.


Men hvad med resultatet?


Er det så forskelligt igen?

Hvad med at lave en liste i Excel over de forskellige fødevarer.

Kolonne A: ingrediense
Kolonne B: Index jf. SouthBeach
Kolonne C: Index jf. andet udgangspunkt.



Sorter nu listen efter kolonne B eller C.

Du vil sandsynligvis opdage nogle minimale forskelle, men "rækkefølgen"
er nogenlunde ens.


Derefter afgør du hvilket niveau i indexet du vil holde dig til.
De ingredienser som ligger i under niveauet i begge index'er er der
ingen problemer med, da index'erne er enige.
Dem hvor de er "uenige", tja der må du vurdere selv eller i hvert fald
minimere indtaget.
Dem hvor index'erne er enige om at ligge over niveauet som du har
besluttet dig for. Tja, det er vel ikke noget problem, da index'erne
igen er enige.


Hvis du laver listen, så vil jeg meget gerne hjælpe dig med at lave en
sortering via nogen autolister og udvælgelser som bliver anvendelig i
din hverdag.


mvh

Carsten Riis

Vivi West (02-03-2006)
Kommentar
Fra : Vivi West


Dato : 02-03-06 21:32

Hej igen til alle,

Jeg takker for jeres indlæg, alt giver stof til eftertanke.

Til Carsten Riis,

Så er din ide jo ganske god, jeg faktisk igang med at lave listen, så jeg
kan have den i kurven når jeg handler..

Jeg stødte jo på mit problem, da jeg ikke kunne finde alle de fødevarer jeg
gerne ville, i dét glykæmiske indeks som står i South Beach kuren. Derfor
ledte jeg på nettet..

Jeg kan godt forstå din idé, jeg tror jeg godt selv kan klare det med
sorteringen i Excel, jeg er heldigvis begyndt at lave min liste der,
pyha.... Nej spøg jeg kunne jo bare kopiere det der over.

Men uanset, skal du have tak for idéen.

Hilsen Vivi West



lisbeth_jacobsen@hot~ (14-03-2006)
Kommentar
Fra : lisbeth_jacobsen@hot~


Dato : 14-03-06 21:58


user@domain.invalid skrev:

> At man holder vægten?

Er du mon usikker på, hvad der er konsekvensen af ikke at motionere?
Herunder hvad det betyder for ens stofskifte/kalorieforbrænding?

Det er nemt at finde information på nettet om konsekvenserne af ikke
at motionere og fordelene ved at tabe sig via motion - og hvad der
kommer ud af at tabe sig uden motion.

Mvh. Lisbeth


.@. (14-03-2006)
Kommentar
Fra : .@.


Dato : 14-03-06 23:40

lisbeth_jacobsen@hotmail.com skrev den 14-03-2006 21:57:
> user@domain.invalid skrev:
>
>> At man holder vægten?
>
> Er du mon usikker på, hvad der er konsekvensen af ikke at motionere?
> Herunder hvad det betyder for ens stofskifte/kalorieforbrænding?
>
> Det er nemt at finde information på nettet om konsekvenserne af ikke
> at motionere og fordelene ved at tabe sig via motion - og hvad der
> kommer ud af at tabe sig uden motion.


Nej Listeth

Jeg er ikke usikker, men det tyder på at du er det.


Først giver du mig ret i ,at det er muligt. umiddelbart efter trækker
du i land igen og siger, at resultatet er derefter (hvilket må betyde,
at du ikke er enig alligevel).


jamen hvis det er muligt at holde vægten uden motion.... hvad skulle
resultatet ellers være? enten holder man vægten eller også holder man
ikke vægten.



så kan du blive enig med dig selv om resultatet er derefter dvs. afviger
fra at holde vægten. Eller også holder man vægten.



mvh


Carsten

Lisbeth Jacobsen (15-03-2006)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 15-03-06 15:20

<.@.> skrev i en meddelelse news:mDHRf.162$a%.68@news.get2net.dk...

> Først giver du mig ret i ,at det er muligt.

Det ER bestemt muligt at tabe sig uden at motionere! Det giver jeg dig ret
i.

> umiddelbart efter trækker du i land igen

Nej! Jeg skrev, skriver og mener stadig, at det bestemt er muligt at tabe
sig uden at motionere. Man kan tabe sig ganske meget og hurtigt uden at
motionere!

> og siger, at resultatet er derefter (hvilket må betyde, at du ikke er enig
> alligevel).

Nej. Det betyder, at man kan tabe sig uden at motionere, men det er ikke en
god måde at gøre det på.

Man skal tabe de rigtige kilo (fedt frem for muskelmasse) så man
efterfølgende har nedsat sin fedtprocent ganske betydeligt. En vægt, der kan
måle fedtprocenten, afslører forskellen på at tabe sig med og uden motion!

At tabe sig uden at dyrke muskelopbyggende motion er lig med at tabe
muskelmasse - udover de konsekvenser der i øvrigt er ved ikke at motionere.
Og du skal helst motionere så du vedligeholder og/eller opbygger
muskelmasse - og så du får konditionen forbedret tillige.

> jamen hvis det er muligt at holde vægten uden motion.... hvad skulle
> resultatet ellers være? enten holder man vægten eller også holder man
> ikke vægten.

Du kan holde vægten uden at motionere! Men slank er ikke nødvendigvis lig
med sund. Og du kan sagtens veje et passende antal kilo efter en slankekur,
men består din krop af alt for lidt muskelmasse og alt for meget fedt, så
har det været en rigtig dårlig og usund slankekur. Og i øvrigt er det langt
nemmere at holde vægten, hvis man har motioneret.

Mvh. Lisbeth



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste