/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Nu føler de sig vist hjemme
Fra : Leyna


Dato : 25-02-06 10:32

Efter en lille måneds tid som indekatte, er der blevet monteret
kattelem i vores nye hus. Den katelem de havde tidligere var en billig
model med en meget dårlig magnet i, så døren kunne nemt skubbes op -
osse af vindstød! Den nye kattelem er med en kraftigere magnet, og den
går ikke sådan lige op. Der skal altså lægges lidt kræfter i.

Vi har nu haft lemmen i ca. en uges tid, og nu kan alle tre katte
finde ud af at gå ind og ud selv, men det tog altså et par dage.
Samson, som jo er den yngste og den mindste (og derfor osse burde være
den svageste) var den første til at mosle ud. Han masede bare til
lågen gik op. Han er den frygtløse "tiger" her i huset. *G*

Buster er den store robuste hankat, og lederen af flokken, og at
opleve ham forsøge at få åbnet lemmen var noget af en oplevelse. Der
blev kradset og flået i døren (lemmen kunne jo være farlig) og der
blev skubbet og mast (alle de forkerte steder *G*) og det lød ærlig
talt som en regulær krigserklæring, men ud kom han da, og så var
fidusen hjemme.

Popsie var den sidste til at komme ud (antager jeg), og her foregik
det så stilfærdigt, at jeg intet opdagede. Pludselig så jeg hende ude
i haven, og da ingen døre eller vinduer havde været åbnet, så må hun
jo nødvendigvis have benyttet lemmen. Hun vil dog helst have at man
åbner og lukker dørene for hende. Man er vel dame! *G*

Det der får mig til at antage at de nu er helt faldet til er at nu kan
man finde "gaver" rundt omkring i huset. Okay, det er kun blevet til
en enkelt "gave" på køkkengulvet i morges (en spidsmus), for de to
første gange var det åbenbart spiselige mus, som Samson så selv åd.
Det er Samson der er den store jæger her i huset, selvom de to store
sagtens kan.

Buster benytter nu kun bakken, (og måske det udendørs ?) og Popsie,
som ellers har været en meget reserveret og noget asocial kat, er
begyndt at slænge sig inde i stuen, også selvom hundene er der. Hun
bryder sig ikke meget om hundene. Ikke at hun er bange for dem, men
hun gider dem bare ikke.

Samson er der ingen forandring at mærke på. Han er stadig lige så
belastende og helt uimodståelig, som han hele tiden har været, men
Popsie ændrede totalt adfærd (til det bedre), og Buster var åbenbart
voldsomt stresset. Alt det ser dog ud til at være overstået nu, og så
skal udenoms arealerne indtages!
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

 
 
Kate (26-02-2006)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 26-02-06 17:57

Leyna <leyna@leyna.dk> wrote in
news:a180029pu9hhnckf56c1v2432feg04u46o@4ax.com:

[klip]

Dejligt at de er faldet til

> Samson er der ingen forandring at mærke på. Han er stadig lige så
> belastende og helt uimodståelig, som han hele tiden har været, men
> Popsie ændrede totalt adfærd (til det bedre), og Buster var åbenbart
> voldsomt stresset. Alt det ser dog ud til at være overstået nu, og så
> skal udenoms arealerne indtages!

Mine tog også mine flytninger meget forskelligt (to indenfor et år).
Den første tog Doughnut og Lante i stiv pote, men s Mowgli gik totalt i
sort. Han lå stort set ovenpå klædeskabet i 2 uger. Nøøj, hvor havde
jeg det dårligt. Da jeg så flyttede efter kun 8 mdr. var jeg meget obs
på Mowsen, så måske det var det der gjorde udslaget for han var kun
nervøs i ca. 10 min her. Alle var noget stressede den første dag, men
det var fordi jeg havde overnattet med dem her og så kørte jeg tilbage
til Rødovre om morgenen for at være der når flyttefolkene kom. Men da
alle var gået og kun jeg var tilbage gik der ikke længe inden kattene
skulle rundt og studere hjemmet.

--
Kate

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239
Pas på hvor du køber kat. Læs www.katteinfo.dk
Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.

Leyna (27-02-2006)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 27-02-06 11:32

On Sun, 26 Feb 2006 17:57:26 +0100, Kate <km1111dljspamme@oliwer.dk>
wrote:

>Men da
>alle var gået og kun jeg var tilbage gik der ikke længe inden kattene
>skulle rundt og studere hjemmet.

Sjovt nok var det jo Popsie vi var mest OBS på her, for drengene har
aldrig rigtigt været bange for noget. Hjemmet blev da osse undersøgt
med det samme. Der var ingen af dem, der skulle ind at gemme sig nogen
steder.

Eneste virkelige problem var Busters valg af toilet-steder. *SUK* Men
det er helt ophørt nu, og jeg er (efter adskillige gang vask og
rengøring af tæppet + en del udluftning) kommet lugten til livs.
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177548
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408803
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste