> Gitte Plougmann skrev:
>
>
> Hej, jeg vil bare gerne høre nogen holdninger til at have kat i
> lejlighed. Jeg skal flytte i en lejlighed på 2.sal og tænkte at så ville
> jeg ikke finde mig en kat (som jeg tidligere havde overvejet). Men jeg
> har hørt flere sige, at hvis katten er vant til at være indenfor og
> nærmest aldrig har prøvet andet, er det ikke noget problem. Hvad synes I
> om det? Er det ikke synd for en kat at være lukket inde hele dagen og
> ikke kunne løbe frit omkring, som vel er mere
>
> Med venlig hilsen
> Gitte Plougmann
> - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>
> Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk>
Selvfølgelig er det kattens "natur" at løbe frit omkring, og den vil nok
altid selv foretrække den mulighed, hvis den kunne vælge. Men det ville
hunden også, for det er skam lige så meget dens "natur". Det tænker vi
bare ikke over.
Så skal vi også lige vende en omgang: Hvad er det for en natur, katten
så kan færdes i? Der er minimalt, hvad der er af natur her i Danmark. De
fleste bor op til befærdede veje, og på marker og i skove er det også
også farligt for at kat at færdes. Tænker her på bl.a. høstmaskiner,
sprøjtemidler og skydelystne jægere.
Du skal ikke have betænkeligheder ved at have kat i lejlighed. Lad så
vidt muligt være med at begrænse dens muligheder for at boltre sig og
anskaf dig et gulv-til-loft klatrestativ. Det skåner møblerne meget, og
det er kattens natur at søge højder
Og så vil jeg som det vigtigste inderligt anbefale dig at anskaffe to
jævnaldrende katte på én gang (måske kuldsøskende); både for kattenes,
men også for din egen skyld. Intet menneske kan erstatte en anden kats
selskab, uanset hvor meget man tager sig af den. Du deler ikke kattens
opmærksomhed med den anden kat, men får selv dobbelt op. Du får 50 gange
så mange sjove oplevelser, og sidst, men ikke mindst, så kan du gå
hjemmefra med god samvittighed.
(Der skal en kat til at slikke en kat bag øret).
Held og lykke - også med flytningen!
Med venlig hilsen
Hanne Engermann
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk