> Leyna skrev:
> .... Han går osse på bakken... nogle gange, men desværre har han udviklet
> en forkærlighed for tæppet i stuen, hvor han så har besørget i et
> hjørne et par gange. Jeg har vasket tæppet, så godt jeg nu kunne med
> Rodalon (det er et langluvet tæppe, som ikke er alt for lækkert i
> forvejen - De tidligere ejere var vist ikke så glade for rengøring),
> men det hjalp ikke på lugten. Så prøvede jeg med Klorin, men det har
> heller ikke taget lugten helt. Nu har jeg spærret hjørnet af, så han
> ikke kan komme til dér, men der lugter altså stadig lidt. Hvad gør jeg
> ved det? Vi har pt. ikke råd til helt nyt tæppe, men det skal vi have
> investeret i, når vi får lidt penge i kassen igen, men vi ville jo
> gerne kunne leve med det indtil da. Gode råd modtages med kyshånd.
Ved du, om den tidligere ejer havde kat? Hvis ja, har det nok været
den, der har haft for vane at tisse der, og det kan Buster altså lugte,
rengøringsmidler til trods.
Du kan jo prøve at vaske stedet med edikkevand og sætte en skål tørfoder
på stedet (katte besørger ikke der, hvor de spiser). Du kan også sætte
en helt ny WC-bakke på stedet, men jeg ville nu fjerne hele gulvtæppet
(det lyder, som om det er ret ulækkert i forvejen) og "leve" uden, til I
får råd til et nyt.
> En anden ting er så at Buster godt nok bruger bakken, men han dækker
> ikke til efter sig. Det ved jeg ikke om han gjorde før, for da
> besørgede han oftest udenfor, dog har jeg ikke før haft lugtgener. Nu
> ved jeg jo godt, at 3 katte der pludselig skal bruge bakken alle 3
> (der er 2 bakker) selvfølgelig vil komme til at lugte en smule mere
> end når de har mulighed for at komme ud i det fri, men det er første
> gang at jeg oplever at en kat ikke dækker til efter sig, og jeg er
> blevet i tvivl om det måske er et tegn på sygdom eller stress...
> Hvad mener I? Findes der katte der ikke er så renlige som dyret ellers
> har ry for?
Om en kat dækker til efter sig eller ej, har INTET med hverken
renlighed, stress eller sygdom at gøre. Det er som regel et spørgsmål om
dominans, for katten gør på denne måde andre i området opmærksom på sin
tilstedeværelse, og du er jo heller ikke klar over, om han før har
undladt at dække til, når han var udendørs. (Det er forresten under alle
omstændigheder bedst at have ca. 7 cm. grus i bakkerne).
>
> En sidste ting... Vi har jo boet her i små 2 uger, og specielt Samson
> vil altså meget gerne ud. Hvor længe skal jeg holde dem inde? Vi har
> endnu ikke hverken indkøbt eller opsat kattelem, og jeg overvejer slet
> ikke at lade dem komme ud før den er på plads, men på den anden side
> spekulerer jeg på om det ikke kunne være en god ide at de lige fik
> lidt kendskab til området...?
Jeg ville vente med at lade dem komme ud, til alle kattene er HELT
trygge og fortrolige med det det nye hus, og I har fået sat kattelem i.
Og når den tid kommer, så lad kattene selv om at finde ud, altså ikke
noget med at bære dem udenfor.
>
> Alt i alt ser det dog ud til at alle, både mennesker og dyr er faldet
> rimeligt godt til. Det kunne have været meget værre.
Pøj, pøj og til lykke med huset
> --
> Leyna
>
http://www.tungogsmuk.dk> Foreningen for den brede del af befolkningen
Med venlig hilsen
Hanne Engermann
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk