Uskyldigheden på piedestalen: lolita-image idag
Fordi dobbelt-X-kromosom-udstyring giver extraordinær magtfølelse og
fornemmes tidligt(ingen sædblærespænding eller forud-anelse om
sådant), er det ofte småpiger der kører showet i familier idag, fx ved
at være sengevædere og få opmærksomhed, indtil anorexia- og
bulimia-aldrene indfinder sig.
"Små pigers aggressive tendenser er mere end rigelige og voldsomme.
Freud
Vi føder færre og færre børn og derfor stiger respekten for disse små
halvguder, og et pigebarn opleves som "uskyldig" (og fik i
1800-tallet ofte dette som et af sine navne, se Alt om Historie ,
denne måned).
At pædofile forføres af det mindreårige barn, kan ikke nemt passes ind
i den medieskabte dømmesyge mod "svinske mænd" og andre voksne.
At onanerende småpiger kan have særdeles travlt med at være som mor,
er nok normalt, men fortiet
Det nu åbenlyse had mod DK = had mod dydsmønsteret
Vort fædreland er et skønt lille ingenmandsland mellem stormagter, der
har kappedes om at vinde vor loyalitet, så vi har tabt krig på krig og
er aldrig blevet straffet særlig slemt for det. WW1 gjorde os
ufortjent rige og intet land levede så luksuriøst og farefrit under
WW2 som DK, Svejts og Sverige.
Når netop DK i disse dage hetzes imod internationalt og kun får
halvhjertet støtte fra de stormagter, der plejer at forkæle os, så er
det ikke, fordi JP rummer genier, men fordi der er kæmpe opsparet og
velbegrundet misundelses-had imod os.
Tosser der leget Gud - farlige?
Gud er projektion af vore indre idealer. Hvor der er enguderi, bliver
fænomenet særlig sygeligt.
Psykiatere har efter krigen påtvunget Japan at rubricere den 1% der er
psykiatrisk indlagt (samme % som her), på samme måde som os, så myten
om at fx skitzofreni er en biokemisk og international sygdom kan blive
befæstet.
Men japanske "familiens sorte får" er passive og menneskesky, næsten
aldrig udadfarende og aggressive som nogle "gale" er hos os. Vi har
tradition for megalomani og at afvigeren drømmer sig til at være Jesus
eller Napoleon - så stride er man _ikke_,
hvor forfaderdyrkelse og mangeguderi er den åndelige basis.
For at retfærdiggøre lægernes infame tvang i Vesten, laver Hollywood
film om farlige skitzoer, der får budskaber direkte fra Gud og slår
ihjel udfra påbud fra "stemmer".
Noget er - helt siden Romerretten skabte alibiet - dygtige
overklasseadvokaters måde at få rige mordere straffet mildt.
Jeg tror ihvertfald ikke, at den stupide autonome , der inat med
litervis af maling skrev "Jeg kan ikke lide dig, Gud" i stedet for al
mit plankeværks små politiske budskaber, er en farlig type.
På usenet har en debatør fortalt om, da han troede han var Jesus - det
er en udbredt kæphest for psykotiske danskere, for Jesus er mild og
åndelig, og let at leve op til for de egosvage.
At leve op til image af en almægtig gud, er noget vi ser i Hannibal
Lector-film, men måske det aldrig har forekommet i virkeligheden
Syg i hovedet = kreativ og genial?
De psykoseramte afvigere er oftere egosvage og passive end de er
nytænkende gavnlige super-intelligenser (men de er sjældent
retarderede, for så har behandlervæsenet tidligt valgt at
understimulere dem til varig dumhed)
Aristoteles skrev den populære ønsketænkning om, at
"gal og genial overlapper",
men det er især en misundelsesskabt nedgørelse af de dygtige fornyere,
der ligger bag dette.
Er man begavet, er man også klog nok til at spille det kloge skuespil,
som er nødvendig for at foregive at være normal som flertallet.
Rivaler til "ny kometer på talent-himlen", kan sjældent stoppe
konkurrencen ved at tilsvine "han er syg".
Snarere forekommer det, at auraen om profeter, der går ud i ørknen (i
dusinvis i det Gl Testamente) og kommer tilbage og bliver halvguder
med åbenbarings-visdom, er blevet kopieret af romantikere, der taler
om inspiration fra ånden i naturen og gør sig interessante ved at te
sig lidt aparte. Den mode greb bl.a. Grundtvig fra tyskere som Novalis
og Hölderlin.
Orakler var omtåget af giftige dampe, og sagde så vås, som præster
tolkede politisk gavnligt. Tilsvarende håber nogle pr rusmidler at
finde sandheder, de kan blive berømte på.
Og nogle evner at gejle sig op til ekstase, og det afføder
kunstværker - og derved er skabt den fjollede ide om, at sygdom(dvs
vævsfejl i hjernen) kan skabe genialitet.
Ingen af de store videnskabsmænd eller komponister (Schuman excl)
havde tosse-nykker. Men mange popstjerner og skribenter har benyttet
tricket med at kalde sig splitterskør, til at få ry som noget særligt.
|