---

Hej allesammen

Jeg ved, at en del af jer har mødt eller kan huske
mit lille "problembarn" Camillo. Han er en meget
følsom kat og i perioder psykist ustabil. Sker der
forandringer i hans univers går han nærmest i
selvsving. Vi havde en stor krise i 1998 og et år
frem, da min gamle hankat døde og Camillo
indledte et sørgeoptog (selvom han ikke kunne
lide min gamle hankat) og skreg som en stukken
gris i timevis hver eneste dag i næsten et år. Nå,
men efter lang tids møje og besvær, hvor jeg var
ved at blive vanvittig, fik vi endelig bugt med det.
Senere har han haft endnu en kortere periode
med samme problem, men de hjalp, da aby-
pigerne flyttede ind. Der skal gerne extreme ting til
at rive ham ud af sin onde cirkel.

Jeg har, ud over kattene, 3 ildere. Camillo har
aldrig brudt sig om dem, men de første år havde
de en aftale om, at de undgik hinanden og der var
aldrig problemer. Det sidste års tid har Camillo
ændret sig meget. Han begyndte at gå til angreb
på min yngste ilderpige, Cirkeline, og har ved en
enkelt lejlighed fået plantet 4 hjørnetænder i
hendes ryg. For et halvt års tid siden begyndte han
på det samme overfor min hanilder. Siden i vinters
har jeg holdt Camillo og ilderne 100 % isoleret fra
hinanden, for jeg har kunnet mærke at Camillo er
blevet værre og værre og mere og mere agressiv.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han har til
hensigt at dræbe, når han angriber.

Ilderne har nu deres "eget værelse", hvor de kan
blive lukket ud, når jeg går på arbejde og bliver
lukket ind i deres bur i løbet af aftenen, så de kan
have deres frihed uden at komme i karambolage
med Camillo.

I morges lukkede jeg dem ud, som jeg plejer og
gik derefter ind for at farvel-nusse killingerne inden
jeg skulle på arbejde. Pludselig hører jeg er skrig
fra værelset og er med det samme klar over, at
der er noget RIGTIGT galt ! Jeg skynder mig
derind og jeg, store fjols har været uopmærksom
og lukket Camillo inde sammen med ilderne.
Cirkeline har søgt tilflugt i sit bur (gudskelov !) men
jeg kan se, at hvor hendes øje har været, er der
kun en blodig klat. Med tiltagende kvalme får jeg
fat i nr. 2 ilder, for at Camillo ikke skal gøre mere
skade og putter også hende i bur. Den 3. kan jeg
ikke finde.... Til sidst finder jeg ham heldigvis
under gæstesengen - klemt op i et hjørne,
rystende af skræk, men han er heldigvis uskadt.

Jeg styrter naturligvis straks ind og ringer til
Centrum Dyreklinik, der heldigvis kan tage
Cirkeline ½ time senere. Cirkeline har mistet
synet og øjet er periforeret hele vejen igennem, så
det må fjernes. Hun er stadig indlagt til
observation for komplikationer, men kommer
forhåbentlig hjem i morgen, mit stakkels lille pus.
Hvis nogen får den tanke, at hun måske har
provokeret Camillo, er det udelukket. Hun elsker
katte, er opfostret af min somalikastrat og tror vist
selv, at hun er en kat nogen gange.

Som om alt dette ikke er forfærdeligt nok, står jeg
tilbage med dilemmaet: Hvad skal der nu ske med
Camillo ? Ikke at han skal "straffes" for hvad han
har gjort for jeg bebrejder ham intet. Det var
udelukkende min skyld, fordi jeg var
uopmærksom. Men det fik mig til alvorligt at
granske min sjæl. Jeg er ikke perfekt og nogen
gange begår jeg fejl. Og på et eller andet
tidspunkt - om en måned, om et år, om 3 år, vil det
ske igen. Det kræver ikke mere end få sekunders
uopmærksomhed, for Camillo er hurtig som en
klapperslange og jeg må se i øjnene, at jeg ikke
kan være 100 % opmærksom hele tiden.

Jeg elsker den kat overalt på jorden - måske
netop fordi vi har overvundet en del problemer
sammen, men.......... Jeg måtte alvorligt tænke på,
om jeg var villig til at tage ansvaret for at beholde
ham og dermed også vælge fortsat at udsætte
mine andre dig for fare. Når jeg tænkte sådan på
det, måtte jeg klart svare NEJ. Jeg har taget
ansvaret for mine dyr og det betyder også at jeg
vil beskytte dem og det har jeg ikke kunnet denne
gang og før eller siden vil det ske igen. Denne
gang var Cirkeline "heldig" og mistede "kun" et
øje. Hvad sker der næste gang ?

Camillo har kun denne adfærd overfor dyr, som
han føler, at han kan dominere. Overfor dyr, der
dominerer ham, er han sød & rar. Og hvad nu når
killingerne bliver større ? Lige nu er han bange for
dem, men det bliver han ikke ved med at være.
Jeg kan, som sagt, mærke at hans adfærd i den
retning bliver værre og værre og kan han nu (eller
senere) finde på at lade det gå ud en af de andre
katte også ? Jeg stoler absolut ikke på ham mht.
til dette og kan ikke forudsige hans næste skridt.


Camillo er som Dr. Jekyll & Mr. Hyde. Der er
ingen gråzoner, men alt er sort/hvidt. Når han er
sød, er han den sødeste kat i denne verden, men
modsat............ Gys........

Jeg havde en bunke rationelle argumenter for, at
det er uforsvarligt at fortsætte på denne måde,
men tanken om ikke længere at være sammen
med Camillo, gav mig sindsygt ondt i maven.
Følelse og fornuft dilemma......... Dyrlægen fra
Centrum Dyreklinik rådede mig til at aflive
Camillo, men det er en forfærdelig beslutning at
tage om en kat på 8 år, der aldrig i sit liv har haft
en sygedag. Det er til gengæld også en
forfærdelig beslutning med åbne øjne fortsat at
udsætte sine andre dyr for angreb, skader eller
død.

Som sagt, havde jeg det utroligt skidt, men vidste
godt hvad mit eneste valg kunne være. Jeg tog
Camillo ned til vores lokale dyrlæge, der har åben
konsultation om onsdagen. Hun nåede lige at
spørge mig om, hvad jeg skulle i dag, før jeg brød
totalt sammen og så kendte hun ligesom
svaret........ Hun var også af den overbevisning, at
jeg valgte det eneste rigtige og det var den eneste
løsning, men det gør altså ikke mindre ondt af den
grund.

Hvis jeg ikke havde gjort det allerede i dag, hvor
jeg stadig er i chok over hvad der er sket, tror jeg
at jeg havde fået talt mig selv fra det igen. Da
Camillo kom og puttede sig hos mig, var jeg klar
over, at jeg måtte gøre det med det samme, for
ellers blev det ikke gjort, før det gik galt igen.

Jeg savner ham allerede utroligt meget. Det
meste af hans personlighed vil jeg savne længe
og nogle få ting vil jeg ikke savne. Jeg er sikker
på, at jeg gjorde det rigtige. Jeg ville aldrig kunne
tilgive mig selv, hvis det skete igen eller der skete
langt værre ting. Men, hvem skal nu putte sig
under min dyne om vinteren og varme mine tæer ?

--
Hilsen Helle
If aliens are smart enough to travel through space,
why do they keep abducting the dumbest people
on earth?

---

Åh, herregud !!

Knus fra Pia ( med tåre i øjnene )

--
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Pia : Pia@lihme.com
Look at my cats, quilts and other stuff at:
http://albums.photopoint.com/j/AlbumList?u=404324
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Helle Andersen <helle-andersen@mail.tele.dk> skrev i en
news:9g8fj9$ech$1@news.inet.tele.dk...
> Hej allesammen
>
> Jeg ved, at en del af jer har mødt eller kan huske
> mit lille "problembarn" Camillo. Han er en meget
> følsom kat og i perioder psykist ustabil. Sker der
> forandringer i hans univers går han nærmest i
> selvsving. Vi havde en stor krise i 1998 og et år
> frem, da min gamle hankat døde og Camillo
> indledte et sørgeoptog (selvom han ikke kunne
> lide min gamle hankat) og skreg som en stukken
> gris i timevis hver eneste dag i næsten et år. Nå,
> men efter lang tids møje og besvær, hvor jeg var
> ved at blive vanvittig, fik vi endelig bugt med det.
> Senere har han haft endnu en kortere periode
> med samme problem, men de hjalp, da aby-
> pigerne flyttede ind. Der skal gerne extreme ting til
> at rive ham ud af sin onde cirkel.
>
> Jeg har, ud over kattene, 3 ildere. Camillo har
> aldrig brudt sig om dem, men de første år havde
> de en aftale om, at de undgik hinanden og der var
> aldrig problemer. Det sidste års tid har Camillo
> ændret sig meget. Han begyndte at gå til angreb
> på min yngste ilderpige, Cirkeline, og har ved en
> enkelt lejlighed fået plantet 4 hjørnetænder i
> hendes ryg. For et halvt års tid siden begyndte han
> på det samme overfor min hanilder. Siden i vinters
> har jeg holdt Camillo og ilderne 100 % isoleret fra
> hinanden, for jeg har kunnet mærke at Camillo er
> blevet værre og værre og mere og mere agressiv.
> Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han har til
> hensigt at dræbe, når han angriber.
>
> Ilderne har nu deres "eget værelse", hvor de kan
> blive lukket ud, når jeg går på arbejde og bliver
> lukket ind i deres bur i løbet af aftenen, så de kan
> have deres frihed uden at komme i karambolage
> med Camillo.
>
> I morges lukkede jeg dem ud, som jeg plejer og
> gik derefter ind for at farvel-nusse killingerne inden
> jeg skulle på arbejde. Pludselig hører jeg er skrig
> fra værelset og er med det samme klar over, at
> der er noget RIGTIGT galt ! Jeg skynder mig
> derind og jeg, store fjols har været uopmærksom
> og lukket Camillo inde sammen med ilderne.
> Cirkeline har søgt tilflugt i sit bur (gudskelov !) men
> jeg kan se, at hvor hendes øje har været, er der
> kun en blodig klat. Med tiltagende kvalme får jeg
> fat i nr. 2 ilder, for at Camillo ikke skal gøre mere
> skade og putter også hende i bur. Den 3. kan jeg
> ikke finde.... Til sidst finder jeg ham heldigvis
> under gæstesengen - klemt op i et hjørne,
> rystende af skræk, men han er heldigvis uskadt.
>
> Jeg styrter naturligvis straks ind og ringer til
> Centrum Dyreklinik, der heldigvis kan tage
> Cirkeline ½ time senere. Cirkeline har mistet
> synet og øjet er periforeret hele vejen igennem, så
> det må fjernes. Hun er stadig indlagt til
> observation for komplikationer, men kommer
> forhåbentlig hjem i morgen, mit stakkels lille pus.
> Hvis nogen får den tanke, at hun måske har
> provokeret Camillo, er det udelukket. Hun elsker
> katte, er opfostret af min somalikastrat og tror vist
> selv, at hun er en kat nogen gange.
>
> Som om alt dette ikke er forfærdeligt nok, står jeg
> tilbage med dilemmaet: Hvad skal der nu ske med
> Camillo ? Ikke at han skal "straffes" for hvad han
> har gjort for jeg bebrejder ham intet. Det var
> udelukkende min skyld, fordi jeg var
> uopmærksom. Men det fik mig til alvorligt at
> granske min sjæl. Jeg er ikke perfekt og nogen
> gange begår jeg fejl. Og på et eller andet
> tidspunkt - om en måned, om et år, om 3 år, vil det
> ske igen. Det kræver ikke mere end få sekunders
> uopmærksomhed, for Camillo er hurtig som en
> klapperslange og jeg må se i øjnene, at jeg ikke
> kan være 100 % opmærksom hele tiden.
>
> Jeg elsker den kat overalt på jorden - måske
> netop fordi vi har overvundet en del problemer
> sammen, men.......... Jeg måtte alvorligt tænke på,
> om jeg var villig til at tage ansvaret for at beholde
> ham og dermed også vælge fortsat at udsætte
> mine andre dig for fare. Når jeg tænkte sådan på
> det, måtte jeg klart svare NEJ. Jeg har taget
> ansvaret for mine dyr og det betyder også at jeg
> vil beskytte dem og det har jeg ikke kunnet denne
> gang og før eller siden vil det ske igen. Denne
> gang var Cirkeline "heldig" og mistede "kun" et
> øje. Hvad sker der næste gang ?
>
> Camillo har kun denne adfærd overfor dyr, som
> han føler, at han kan dominere. Overfor dyr, der
> dominerer ham, er han sød & rar. Og hvad nu når
> killingerne bliver større ? Lige nu er han bange for
> dem, men det bliver han ikke ved med at være.
> Jeg kan, som sagt, mærke at hans adfærd i den
> retning bliver værre og værre og kan han nu (eller
> senere) finde på at lade det gå ud en af de andre
> katte også ? Jeg stoler absolut ikke på ham mht.
> til dette og kan ikke forudsige hans næste skridt.
>
>
> Camillo er som Dr. Jekyll & Mr. Hyde. Der er
> ingen gråzoner, men alt er sort/hvidt. Når han er
> sød, er han den sødeste kat i denne verden, men
> modsat............ Gys........
>
> Jeg havde en bunke rationelle argumenter for, at
> det er uforsvarligt at fortsætte på denne måde,
> men tanken om ikke længere at være sammen
> med Camillo, gav mig sindsygt ondt i maven.
> Følelse og fornuft dilemma......... Dyrlægen fra
> Centrum Dyreklinik rådede mig til at aflive
> Camillo, men det er en forfærdelig beslutning at
> tage om en kat på 8 år, der aldrig i sit liv har haft
> en sygedag. Det er til gengæld også en
> forfærdelig beslutning med åbne øjne fortsat at
> udsætte sine andre dyr for angreb, skader eller
> død.
>
> Som sagt, havde jeg det utroligt skidt, men vidste
> godt hvad mit eneste valg kunne være. Jeg tog
> Camillo ned til vores lokale dyrlæge, der har åben
> konsultation om onsdagen. Hun nåede lige at
> spørge mig om, hvad jeg skulle i dag, før jeg brød
> totalt sammen og så kendte hun ligesom
> svaret........ Hun var også af den overbevisning, at
> jeg valgte det eneste rigtige og det var den eneste
> løsning, men det gør altså ikke mindre ondt af den
> grund.
>
> Hvis jeg ikke havde gjort det allerede i dag, hvor
> jeg stadig er i chok over hvad der er sket, tror jeg
> at jeg havde fået talt mig selv fra det igen. Da
> Camillo kom og puttede sig hos mig, var jeg klar
> over, at jeg måtte gøre det med det samme, for
> ellers blev det ikke gjort, før det gik galt igen.
>
> Jeg savner ham allerede utroligt meget. Det
> meste af hans personlighed vil jeg savne længe
> og nogle få ting vil jeg ikke savne. Jeg er sikker
> på, at jeg gjorde det rigtige. Jeg ville aldrig kunne
> tilgive mig selv, hvis det skete igen eller der skete
> langt værre ting. Men, hvem skal nu putte sig
> under min dyne om vinteren og varme mine tæer ?
>
> --
> Hilsen Helle
> If aliens are smart enough to travel through space,
> why do they keep abducting the dumbest people
> on earth?
>
>
>

---

Hej Helle

Jeg kan ikke skrive noget, der kan hjælpe på den sorg, du føler lige nu.
Så jeg vil nøjes med at sige, at jeg føler med dig og håber, at du husker
på, at Camillo havde et godt katteliv sammen med lige netop dig.

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

Kære Helle.

Jeg føler med dig - stakkels dig. Det er altid et frygteligt valg at træffe,
og ikke mindre frygteligt med et rask dyr. Men desværre var han ikke rask -
som du skrev så var han noget så psykisk ustabil. Det er frygteligt
forfærdeligt at skulle aflive, men jeg kan ikke se du havde andre valg. Tro
på at han har det bedre der hvor han er nu.

Mange hilsner
Sophie
Helle Andersen skrev i meddelelsen <9g8fj9$ech$1@news.inet.tele.dk>...
>Hej allesammen
>
>Jeg ved, at en del af jer har mødt eller kan huske
>mit lille "problembarn" Camillo. Han er en meget
>følsom kat og i perioder psykist ustabil. Sker der
>forandringer i hans univers går han nærmest i
>selvsving. Vi havde en stor krise i 1998 og et år
>frem, da min gamle hankat døde og Camillo
>indledte et sørgeoptog (selvom han ikke kunne
>lide min gamle hankat) og skreg som en stukken
>gris i timevis hver eneste dag i næsten et år. Nå,
>men efter lang tids møje og besvær, hvor jeg var
>ved at blive vanvittig, fik vi endelig bugt med det.
>Senere har han haft endnu en kortere periode
>med samme problem, men de hjalp, da aby-
>pigerne flyttede ind. Der skal gerne extreme ting til
>at rive ham ud af sin onde cirkel.
>
>Jeg har, ud over kattene, 3 ildere. Camillo har
>aldrig brudt sig om dem, men de første år havde
>de en aftale om, at de undgik hinanden og der var
>aldrig problemer. Det sidste års tid har Camillo
>ændret sig meget. Han begyndte at gå til angreb
>på min yngste ilderpige, Cirkeline, og har ved en
>enkelt lejlighed fået plantet 4 hjørnetænder i
>hendes ryg. For et halvt års tid siden begyndte han
>på det samme overfor min hanilder. Siden i vinters
>har jeg holdt Camillo og ilderne 100 % isoleret fra
>hinanden, for jeg har kunnet mærke at Camillo er
>blevet værre og værre og mere og mere agressiv.
>Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han har til
>hensigt at dræbe, når han angriber.
>
>Ilderne har nu deres "eget værelse", hvor de kan
>blive lukket ud, når jeg går på arbejde og bliver
>lukket ind i deres bur i løbet af aftenen, så de kan
>have deres frihed uden at komme i karambolage
>med Camillo.
>
>I morges lukkede jeg dem ud, som jeg plejer og
>gik derefter ind for at farvel-nusse killingerne inden
>jeg skulle på arbejde. Pludselig hører jeg er skrig
>fra værelset og er med det samme klar over, at
>der er noget RIGTIGT galt ! Jeg skynder mig
>derind og jeg, store fjols har været uopmærksom
>og lukket Camillo inde sammen med ilderne.
>Cirkeline har søgt tilflugt i sit bur (gudskelov !) men
>jeg kan se, at hvor hendes øje har været, er der
>kun en blodig klat. Med tiltagende kvalme får jeg
>fat i nr. 2 ilder, for at Camillo ikke skal gøre mere
>skade og putter også hende i bur. Den 3. kan jeg
>ikke finde.... Til sidst finder jeg ham heldigvis
>under gæstesengen - klemt op i et hjørne,
>rystende af skræk, men han er heldigvis uskadt.
>
>Jeg styrter naturligvis straks ind og ringer til
>Centrum Dyreklinik, der heldigvis kan tage
>Cirkeline ½ time senere. Cirkeline har mistet
>synet og øjet er periforeret hele vejen igennem, så
>det må fjernes. Hun er stadig indlagt til
>observation for komplikationer, men kommer
>forhåbentlig hjem i morgen, mit stakkels lille pus.
>Hvis nogen får den tanke, at hun måske har
>provokeret Camillo, er det udelukket. Hun elsker
>katte, er opfostret af min somalikastrat og tror vist
>selv, at hun er en kat nogen gange.
>
>Som om alt dette ikke er forfærdeligt nok, står jeg
>tilbage med dilemmaet: Hvad skal der nu ske med
>Camillo ? Ikke at han skal "straffes" for hvad han
>har gjort for jeg bebrejder ham intet. Det var
>udelukkende min skyld, fordi jeg var
>uopmærksom. Men det fik mig til alvorligt at
>granske min sjæl. Jeg er ikke perfekt og nogen
>gange begår jeg fejl. Og på et eller andet
>tidspunkt - om en måned, om et år, om 3 år, vil det
>ske igen. Det kræver ikke mere end få sekunders
>uopmærksomhed, for Camillo er hurtig som en
>klapperslange og jeg må se i øjnene, at jeg ikke
>kan være 100 % opmærksom hele tiden.
>
>Jeg elsker den kat overalt på jorden - måske
>netop fordi vi har overvundet en del problemer
>sammen, men.......... Jeg måtte alvorligt tænke på,
>om jeg var villig til at tage ansvaret for at beholde
>ham og dermed også vælge fortsat at udsætte
>mine andre dig for fare. Når jeg tænkte sådan på
>det, måtte jeg klart svare NEJ. Jeg har taget
>ansvaret for mine dyr og det betyder også at jeg
>vil beskytte dem og det har jeg ikke kunnet denne
>gang og før eller siden vil det ske igen. Denne
>gang var Cirkeline "heldig" og mistede "kun" et
>øje. Hvad sker der næste gang ?
>
>Camillo har kun denne adfærd overfor dyr, som
>han føler, at han kan dominere. Overfor dyr, der
>dominerer ham, er han sød & rar. Og hvad nu når
>killingerne bliver større ? Lige nu er han bange for
>dem, men det bliver han ikke ved med at være.
>Jeg kan, som sagt, mærke at hans adfærd i den
>retning bliver værre og værre og kan han nu (eller
>senere) finde på at lade det gå ud en af de andre
>katte også ? Jeg stoler absolut ikke på ham mht.
>til dette og kan ikke forudsige hans næste skridt.
>
>
>Camillo er som Dr. Jekyll & Mr. Hyde. Der er
>ingen gråzoner, men alt er sort/hvidt. Når han er
>sød, er han den sødeste kat i denne verden, men
>modsat............ Gys........
>
>Jeg havde en bunke rationelle argumenter for, at
>det er uforsvarligt at fortsætte på denne måde,
>men tanken om ikke længere at være sammen
>med Camillo, gav mig sindsygt ondt i maven.
>Følelse og fornuft dilemma......... Dyrlægen fra
>Centrum Dyreklinik rådede mig til at aflive
>Camillo, men det er en forfærdelig beslutning at
>tage om en kat på 8 år, der aldrig i sit liv har haft
>en sygedag. Det er til gengæld også en
>forfærdelig beslutning med åbne øjne fortsat at
>udsætte sine andre dyr for angreb, skader eller
>død.
>
>Som sagt, havde jeg det utroligt skidt, men vidste
>godt hvad mit eneste valg kunne være. Jeg tog
>Camillo ned til vores lokale dyrlæge, der har åben
>konsultation om onsdagen. Hun nåede lige at
>spørge mig om, hvad jeg skulle i dag, før jeg brød
>totalt sammen og så kendte hun ligesom
>svaret........ Hun var også af den overbevisning, at
>jeg valgte det eneste rigtige og det var den eneste
>løsning, men det gør altså ikke mindre ondt af den
>grund.
>
>Hvis jeg ikke havde gjort det allerede i dag, hvor
>jeg stadig er i chok over hvad der er sket, tror jeg
>at jeg havde fået talt mig selv fra det igen. Da
>Camillo kom og puttede sig hos mig, var jeg klar
>over, at jeg måtte gøre det med det samme, for
>ellers blev det ikke gjort, før det gik galt igen.
>
>Jeg savner ham allerede utroligt meget. Det
>meste af hans personlighed vil jeg savne længe
>og nogle få ting vil jeg ikke savne. Jeg er sikker
>på, at jeg gjorde det rigtige. Jeg ville aldrig kunne
>tilgive mig selv, hvis det skete igen eller der skete
>langt værre ting. Men, hvem skal nu putte sig
>under min dyne om vinteren og varme mine tæer ?
>
>--
>Hilsen Helle
>If aliens are smart enough to travel through space,
>why do they keep abducting the dumbest people
>on earth?
>
>
>

---

Kære Helle

Åh nej...
Jeg forstår dig udmærket - især nu hvor killingerne også skal tages hensyn
til - hvem ved, om han kunne risikere at se sig gal på en af dem...
Camillo og min Bisse-mis leger nok tag-fat deroppe nu - fri for alle
bekymringer.
Og selvom du har det rigtig skidt lige nu, så vænner man sig til tanken om,
at han ikke er der mere - det har jeg gjort med Bisse-missen, men det tog
lang tid!

*snøft*
Camilla

---

Hej Helle
Snøft...jeg kan levende forestille mig, hvor ondt det må gøre at skulle
træffe den beslutning. Håber Cirkeline kommer godt over den uhyggelige
oplevelse.
Trøstende tanker herfra
Laban, Freja og Gitte

---

Hej Helle.
Kan kun sende dig et STORT kram...
KH Ann

---

Åh Helle

Det var dog en skrækkelig historie. Da du skrev om stakkels Cirkelines
øje fik jeg helt ondt i maven.
Jeg tænkte godt nok hele vejen igennem dit indlæg på hvor svært det er
at ha' tillid til et dyr efter sådan en episode. Alligevel blev jeg ked
af resultatet.
Jeg håber Cirkeline kommer sig og at hun kan klare sig med synet på kun
et øje. Stakkels Camillo, han her sikkert heller ikke haft det rigtigt
godt, men for hulen hvor er det dog en trist beslutning alligevel.
Da Oliwer var stor killing/ung kat kunne han også været totalt
utilregnelig, men det var dog overfor mennesker han ikke kendte, han
rørte aldrig kaninerne. Jeg vidste dengang at hvis jeg nogensinde fik
børn ville jeg nok få meget svært ved at beholde ham.
Jeg føler med dig for selv om du med din fornuft ved at du gjorde det
rigtige, så vil tvivlen nok også være der på samme tid.
--
Kate

Visit my home page, it's about rabbits, mostly:
http://home7.inet.tele.dk/oliwer
My address is spam blocked. The real one is oliwer@mail.tele.dk

---

"Kate" <oliwer@herogder.tele.dk> skrev i en meddelelse news:3B27D7E5.13963FE5@herogder.tele.dk...
> Åh Helle
>
> Det var dog en skrækkelig historie. Da du skrev om stakkels Cirkelines
> øje fik jeg helt ondt i maven.
> Jeg tænkte godt nok hele vejen igennem dit indlæg på hvor svært det er
> at ha' tillid til et dyr efter sådan en episode. Alligevel blev jeg ked
> af resultatet.

Jeg er absolut også ked af resultatet. Det er ikke så meget et spørgsmål om jeg kunne have tillid til Camillo. For overhovedet at få
den tanke om tillid må man være i tvivl og der må være en formodning om, at det var et uheld og at det ikke sker igen. I Camillo's
tilfælde ved jeg med sikkerhed at det ikke var et uheld, men forsætligt, og at han ikke et øjeblik ville betænke sig på at gøre det
igen, hvis jeg gav ham chancen.

> Jeg håber Cirkeline kommer sig og at hun kan klare sig med synet på kun
> et øje. Stakkels Camillo, han her sikkert heller ikke haft det rigtigt
> godt, men for hulen hvor er det dog en trist beslutning alligevel.

Helt enig.

> Da Oliwer var stor killing/ung kat kunne han også været totalt
> utilregnelig, men det var dog overfor mennesker han ikke kendte, han
> rørte aldrig kaninerne. Jeg vidste dengang at hvis jeg nogensinde fik
> børn ville jeg nok få meget svært ved at beholde ham.

Hvis det var mig (eller gæster for den sags skyld)
det var gået ud over, var Camillo stadig i live i
dag. Jeg kan tage ansvar for mig selv og jeg
kunne f.eks lukke Camillo inde, når jeg fik gæster.
Det er en helt anden problemstilling, når det
handler om, at jeg skal forvalte mit ansvar overfor
de andre levende væsner i min varetægt. De er
forsvarsløse og har kun mig til at beskytte dem.

> Jeg føler med dig for selv om du med din fornuft ved at du gjorde det
> rigtige, så vil tvivlen nok også være der på samme tid.

Nej, jeg er ikke et øjeblik i tvivl om min beslutning
var den rette. Jeg er meget ked af hændelsen og
påtager mig det fulde ansvar for, hvad der skete.
Havde jeg været mere opmærksom var det ikke
sket. Samtidig savner jeg Camillo utroligt meget
og ville give min højre arm for at have ham hos
mig igen. Men mine andre dyrs liv vil jeg ikke ofre
for at have ham hos mig igen, så nej - der er ingen
tvivl i mit sind, men masser af fortrydelse og savn.

--
Hilsen Helle
If one synchronized swimmer drowns, do the rest
have to drown too?

---

Kære Helle

Det gør mig utrolig ondt, at du har oplevet noget så forfærdeligt, og at du
måtte tage afsked med Camillo.

Jeg er meget overbevist om at Camillo ikke havde det godt, som han havde
det. Katte er jo intelligente dyr og han syntes nok heller ikke om, at miste
besindelsen, måske der var lidt for meget vildkat i ham overfor andre dyr?
det lyder jo som et typisk dillema mellem at have et kæledyr, men aldrig
glemme at katten også er et rovdyr.

Mon ikke Camillo har fået fred nu og er glad for at han ikke skal give dig
flere bekymringer ?

Tulle og Tilde giver et trøstende næsemøs
Mange hilsner
Fie
"Helle Andersen" <helle-andersen@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9g8fj9$ech$1@news.inet.tele.dk...
> Hej allesammen
>
> Jeg ved, at en del af jer har mødt eller kan huske
> mit lille "problembarn" Camillo. Han er en meget
> følsom kat og i perioder psykist ustabil. Sker der
> forandringer i hans univers går han nærmest i
> selvsving. Vi havde en stor krise i 1998 og et år
> frem, da min gamle hankat døde og Camillo
> indledte et sørgeoptog (selvom han ikke kunne
> lide min gamle hankat) og skreg som en stukken
> gris i timevis hver eneste dag i næsten et år. Nå,
> men efter lang tids møje og besvær, hvor jeg var
> ved at blive vanvittig, fik vi endelig bugt med det.
> Senere har han haft endnu en kortere periode
> med samme problem, men de hjalp, da aby-
> pigerne flyttede ind. Der skal gerne extreme ting til
> at rive ham ud af sin onde cirkel.
>
> Jeg har, ud over kattene, 3 ildere. Camillo har
> aldrig brudt sig om dem, men de første år havde
> de en aftale om, at de undgik hinanden og der var
> aldrig problemer. Det sidste års tid har Camillo
> ændret sig meget. Han begyndte at gå til angreb
> på min yngste ilderpige, Cirkeline, og har ved en
> enkelt lejlighed fået plantet 4 hjørnetænder i
> hendes ryg. For et halvt års tid siden begyndte han
> på det samme overfor min hanilder. Siden i vinters
> har jeg holdt Camillo og ilderne 100 % isoleret fra
> hinanden, for jeg har kunnet mærke at Camillo er
> blevet værre og værre og mere og mere agressiv.
> Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han har til
> hensigt at dræbe, når han angriber.
>
> Ilderne har nu deres "eget værelse", hvor de kan
> blive lukket ud, når jeg går på arbejde og bliver
> lukket ind i deres bur i løbet af aftenen, så de kan
> have deres frihed uden at komme i karambolage
> med Camillo.
>
> I morges lukkede jeg dem ud, som jeg plejer og
> gik derefter ind for at farvel-nusse killingerne inden
> jeg skulle på arbejde. Pludselig hører jeg er skrig
> fra værelset og er med det samme klar over, at
> der er noget RIGTIGT galt ! Jeg skynder mig
> derind og jeg, store fjols har været uopmærksom
> og lukket Camillo inde sammen med ilderne.
> Cirkeline har søgt tilflugt i sit bur (gudskelov !) men
> jeg kan se, at hvor hendes øje har været, er der
> kun en blodig klat. Med tiltagende kvalme får jeg
> fat i nr. 2 ilder, for at Camillo ikke skal gøre mere
> skade og putter også hende i bur. Den 3. kan jeg
> ikke finde.... Til sidst finder jeg ham heldigvis
> under gæstesengen - klemt op i et hjørne,
> rystende af skræk, men han er heldigvis uskadt.
>
> Jeg styrter naturligvis straks ind og ringer til
> Centrum Dyreklinik, der heldigvis kan tage
> Cirkeline ½ time senere. Cirkeline har mistet
> synet og øjet er periforeret hele vejen igennem, så
> det må fjernes. Hun er stadig indlagt til
> observation for komplikationer, men kommer
> forhåbentlig hjem i morgen, mit stakkels lille pus.
> Hvis nogen får den tanke, at hun måske har
> provokeret Camillo, er det udelukket. Hun elsker
> katte, er opfostret af min somalikastrat og tror vist
> selv, at hun er en kat nogen gange.
>
> Som om alt dette ikke er forfærdeligt nok, står jeg
> tilbage med dilemmaet: Hvad skal der nu ske med
> Camillo ? Ikke at han skal "straffes" for hvad han
> har gjort for jeg bebrejder ham intet. Det var
> udelukkende min skyld, fordi jeg var
> uopmærksom. Men det fik mig til alvorligt at
> granske min sjæl. Jeg er ikke perfekt og nogen
> gange begår jeg fejl. Og på et eller andet
> tidspunkt - om en måned, om et år, om 3 år, vil det
> ske igen. Det kræver ikke mere end få sekunders
> uopmærksomhed, for Camillo er hurtig som en
> klapperslange og jeg må se i øjnene, at jeg ikke
> kan være 100 % opmærksom hele tiden.
>
> Jeg elsker den kat overalt på jorden - måske
> netop fordi vi har overvundet en del problemer
> sammen, men.......... Jeg måtte alvorligt tænke på,
> om jeg var villig til at tage ansvaret for at beholde
> ham og dermed også vælge fortsat at udsætte
> mine andre dig for fare. Når jeg tænkte sådan på
> det, måtte jeg klart svare NEJ. Jeg har taget
> ansvaret for mine dyr og det betyder også at jeg
> vil beskytte dem og det har jeg ikke kunnet denne
> gang og før eller siden vil det ske igen. Denne
> gang var Cirkeline "heldig" og mistede "kun" et
> øje. Hvad sker der næste gang ?
>
> Camillo har kun denne adfærd overfor dyr, som
> han føler, at han kan dominere. Overfor dyr, der
> dominerer ham, er han sød & rar. Og hvad nu når
> killingerne bliver større ? Lige nu er han bange for
> dem, men det bliver han ikke ved med at være.
> Jeg kan, som sagt, mærke at hans adfærd i den
> retning bliver værre og værre og kan han nu (eller
> senere) finde på at lade det gå ud en af de andre
> katte også ? Jeg stoler absolut ikke på ham mht.
> til dette og kan ikke forudsige hans næste skridt.
>
>
> Camillo er som Dr. Jekyll & Mr. Hyde. Der er
> ingen gråzoner, men alt er sort/hvidt. Når han er
> sød, er han den sødeste kat i denne verden, men
> modsat............ Gys........
>
> Jeg havde en bunke rationelle argumenter for, at
> det er uforsvarligt at fortsætte på denne måde,
> men tanken om ikke længere at være sammen
> med Camillo, gav mig sindsygt ondt i maven.
> Følelse og fornuft dilemma......... Dyrlægen fra
> Centrum Dyreklinik rådede mig til at aflive
> Camillo, men det er en forfærdelig beslutning at
> tage om en kat på 8 år, der aldrig i sit liv har haft
> en sygedag. Det er til gengæld også en
> forfærdelig beslutning med åbne øjne fortsat at
> udsætte sine andre dyr for angreb, skader eller
> død.
>
> Som sagt, havde jeg det utroligt skidt, men vidste
> godt hvad mit eneste valg kunne være. Jeg tog
> Camillo ned til vores lokale dyrlæge, der har åben
> konsultation om onsdagen. Hun nåede lige at
> spørge mig om, hvad jeg skulle i dag, før jeg brød
> totalt sammen og så kendte hun ligesom
> svaret........ Hun var også af den overbevisning, at
> jeg valgte det eneste rigtige og det var den eneste
> løsning, men det gør altså ikke mindre ondt af den
> grund.
>
> Hvis jeg ikke havde gjort det allerede i dag, hvor
> jeg stadig er i chok over hvad der er sket, tror jeg
> at jeg havde fået talt mig selv fra det igen. Da
> Camillo kom og puttede sig hos mig, var jeg klar
> over, at jeg måtte gøre det med det samme, for
> ellers blev det ikke gjort, før det gik galt igen.
>
> Jeg savner ham allerede utroligt meget. Det
> meste af hans personlighed vil jeg savne længe
> og nogle få ting vil jeg ikke savne. Jeg er sikker
> på, at jeg gjorde det rigtige. Jeg ville aldrig kunne
> tilgive mig selv, hvis det skete igen eller der skete
> langt værre ting. Men, hvem skal nu putte sig
> under min dyne om vinteren og varme mine tæer ?
>
> --
> Hilsen Helle
> If aliens are smart enough to travel through space,
> why do they keep abducting the dumbest people
> on earth?
>
>
>

---

"Fie & Christian" <cbo@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:1_QV6.1755$VQ4.95037@news010.worldonline.dk...
Katte er jo intelligente dyr og han syntes nok heller ikke om, at miste
> besindelsen, måske der var lidt for meget vildkat i ham overfor andre dyr?

Nej, jeg tror faktisk ikke, at det var tilfældet. Jeg
kunne bedre se logikken i hvad der skete, hvis jeg
troede, at det var en følge af hans jagtinstinkt og at
han så ilderne som et byttedyr. Men det
foruroligende var netop, at hans adfærd intet
havde at gøre med en jagende kat. Han havde
rejst børster over hele kroppen og han var
rasende. Den slags adfærd har intet med jagt at
gøre, men derimod agressivitet og dominans.

--
Hilsen Helle
If rabbits' feet are so lucky, then what happened to
the rabbit?

---

Hvad kan man sige andet en åhh nej

--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://www.feca.dk

"Helle Andersen" <helle-andersen@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9g8fj9$ech$1@news.inet.tele.dk...
> Hej allesammen
>
> Jeg ved, at en del af jer har mødt eller kan huske
> mit lille "problembarn" Camillo. Han er en meget
> følsom kat og i perioder psykist ustabil. Sker der
> forandringer i hans univers går han nærmest i
> selvsving. Vi havde en stor krise i 1998 og et år
> frem, da min gamle hankat døde og Camillo
> indledte et sørgeoptog (selvom han ikke kunne
> lide min gamle hankat) og skreg som en stukken
> gris i timevis hver eneste dag i næsten et år. Nå,
> men efter lang tids møje og besvær, hvor jeg var
> ved at blive vanvittig, fik vi endelig bugt med det.
> Senere har han haft endnu en kortere periode
> med samme problem, men de hjalp, da aby-
> pigerne flyttede ind. Der skal gerne extreme ting til
> at rive ham ud af sin onde cirkel.
>
> Jeg har, ud over kattene, 3 ildere. Camillo har
> aldrig brudt sig om dem, men de første år havde
> de en aftale om, at de undgik hinanden og der var
> aldrig problemer. Det sidste års tid har Camillo
> ændret sig meget. Han begyndte at gå til angreb
> på min yngste ilderpige, Cirkeline, og har ved en
> enkelt lejlighed fået plantet 4 hjørnetænder i
> hendes ryg. For et halvt års tid siden begyndte han
> på det samme overfor min hanilder. Siden i vinters
> har jeg holdt Camillo og ilderne 100 % isoleret fra
> hinanden, for jeg har kunnet mærke at Camillo er
> blevet værre og værre og mere og mere agressiv.
> Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han har til
> hensigt at dræbe, når han angriber.
>
> Ilderne har nu deres "eget værelse", hvor de kan
> blive lukket ud, når jeg går på arbejde og bliver
> lukket ind i deres bur i løbet af aftenen, så de kan
> have deres frihed uden at komme i karambolage
> med Camillo.
>
> I morges lukkede jeg dem ud, som jeg plejer og
> gik derefter ind for at farvel-nusse killingerne inden
> jeg skulle på arbejde. Pludselig hører jeg er skrig
> fra værelset og er med det samme klar over, at
> der er noget RIGTIGT galt ! Jeg skynder mig
> derind og jeg, store fjols har været uopmærksom
> og lukket Camillo inde sammen med ilderne.
> Cirkeline har søgt tilflugt i sit bur (gudskelov !) men
> jeg kan se, at hvor hendes øje har været, er der
> kun en blodig klat. Med tiltagende kvalme får jeg
> fat i nr. 2 ilder, for at Camillo ikke skal gøre mere
> skade og putter også hende i bur. Den 3. kan jeg
> ikke finde.... Til sidst finder jeg ham heldigvis
> under gæstesengen - klemt op i et hjørne,
> rystende af skræk, men han er heldigvis uskadt.
>
> Jeg styrter naturligvis straks ind og ringer til
> Centrum Dyreklinik, der heldigvis kan tage
> Cirkeline ½ time senere. Cirkeline har mistet
> synet og øjet er periforeret hele vejen igennem, så
> det må fjernes. Hun er stadig indlagt til
> observation for komplikationer, men kommer
> forhåbentlig hjem i morgen, mit stakkels lille pus.
> Hvis nogen får den tanke, at hun måske har
> provokeret Camillo, er det udelukket. Hun elsker
> katte, er opfostret af min somalikastrat og tror vist
> selv, at hun er en kat nogen gange.
>
> Som om alt dette ikke er forfærdeligt nok, står jeg
> tilbage med dilemmaet: Hvad skal der nu ske med
> Camillo ? Ikke at han skal "straffes" for hvad han
> har gjort for jeg bebrejder ham intet. Det var
> udelukkende min skyld, fordi jeg var
> uopmærksom. Men det fik mig til alvorligt at
> granske min sjæl. Jeg er ikke perfekt og nogen
> gange begår jeg fejl. Og på et eller andet
> tidspunkt - om en måned, om et år, om 3 år, vil det
> ske igen. Det kræver ikke mere end få sekunders
> uopmærksomhed, for Camillo er hurtig som en
> klapperslange og jeg må se i øjnene, at jeg ikke
> kan være 100 % opmærksom hele tiden.
>
> Jeg elsker den kat overalt på jorden - måske
> netop fordi vi har overvundet en del problemer
> sammen, men.......... Jeg måtte alvorligt tænke på,
> om jeg var villig til at tage ansvaret for at beholde
> ham og dermed også vælge fortsat at udsætte
> mine andre dig for fare. Når jeg tænkte sådan på
> det, måtte jeg klart svare NEJ. Jeg har taget
> ansvaret for mine dyr og det betyder også at jeg
> vil beskytte dem og det har jeg ikke kunnet denne
> gang og før eller siden vil det ske igen. Denne
> gang var Cirkeline "heldig" og mistede "kun" et
> øje. Hvad sker der næste gang ?
>
> Camillo har kun denne adfærd overfor dyr, som
> han føler, at han kan dominere. Overfor dyr, der
> dominerer ham, er han sød & rar. Og hvad nu når
> killingerne bliver større ? Lige nu er han bange for
> dem, men det bliver han ikke ved med at være.
> Jeg kan, som sagt, mærke at hans adfærd i den
> retning bliver værre og værre og kan han nu (eller
> senere) finde på at lade det gå ud en af de andre
> katte også ? Jeg stoler absolut ikke på ham mht.
> til dette og kan ikke forudsige hans næste skridt.
>
>
> Camillo er som Dr. Jekyll & Mr. Hyde. Der er
> ingen gråzoner, men alt er sort/hvidt. Når han er
> sød, er han den sødeste kat i denne verden, men
> modsat............ Gys........
>
> Jeg havde en bunke rationelle argumenter for, at
> det er uforsvarligt at fortsætte på denne måde,
> men tanken om ikke længere at være sammen
> med Camillo, gav mig sindsygt ondt i maven.
> Følelse og fornuft dilemma......... Dyrlægen fra
> Centrum Dyreklinik rådede mig til at aflive
> Camillo, men det er en forfærdelig beslutning at
> tage om en kat på 8 år, der aldrig i sit liv har haft
> en sygedag. Det er til gengæld også en
> forfærdelig beslutning med åbne øjne fortsat at
> udsætte sine andre dyr for angreb, skader eller
> død.
>
> Som sagt, havde jeg det utroligt skidt, men vidste
> godt hvad mit eneste valg kunne være. Jeg tog
> Camillo ned til vores lokale dyrlæge, der har åben
> konsultation om onsdagen. Hun nåede lige at
> spørge mig om, hvad jeg skulle i dag, før jeg brød
> totalt sammen og så kendte hun ligesom
> svaret........ Hun var også af den overbevisning, at
> jeg valgte det eneste rigtige og det var den eneste
> løsning, men det gør altså ikke mindre ondt af den
> grund.
>
> Hvis jeg ikke havde gjort det allerede i dag, hvor
> jeg stadig er i chok over hvad der er sket, tror jeg
> at jeg havde fået talt mig selv fra det igen. Da
> Camillo kom og puttede sig hos mig, var jeg klar
> over, at jeg måtte gøre det med det samme, for
> ellers blev det ikke gjort, før det gik galt igen.
>
> Jeg savner ham allerede utroligt meget. Det
> meste af hans personlighed vil jeg savne længe
> og nogle få ting vil jeg ikke savne. Jeg er sikker
> på, at jeg gjorde det rigtige. Jeg ville aldrig kunne
> tilgive mig selv, hvis det skete igen eller der skete
> langt værre ting. Men, hvem skal nu putte sig
> under min dyne om vinteren og varme mine tæer ?
>
> --
> Hilsen Helle
> If aliens are smart enough to travel through space,
> why do they keep abducting the dumbest people
> on earth?
>
>
>

---

Åh -

Stakkels lille smukke brune kat med det nervøse sind...
stakkels lille Cirkeline, bare hun kommer sig -
og - måske - allermest stakkels dig, Helle!
Men - jeg tror heller ikke du kunne have gjort andet.
Savnet må tiden hjælpe på. Måske det er godt du har killingerne netop nu? De
må vel holde dig i ånde og optage tankerne?

Kærlige tanker fra Ann, Donna & Ditte

---

"Ann Rudbeck" <ann_rudbeck@mac.com> skrev i en meddelelse news:B74DC9EA.4B83%ann_rudbeck@mac.com...
> Åh -
>
> Stakkels lille smukke brune kat med det nervøse sind...
> stakkels lille Cirkeline, bare hun kommer sig -
> og - måske - allermest stakkels dig, Helle!
> Men - jeg tror heller ikke du kunne have gjort andet.
> Savnet må tiden hjælpe på. Måske det er godt du har killingerne netop nu? De
> må vel holde dig i ånde og optage tankerne?

Ja, det er nok meget godt, at de hele tiden kræver
min opmærksomhed. Det havde helt sikkert været
endnu værre, hvis alting bare havde været
"almindelig dagligdag".

--
Hilsen Helle
Cats seem to go on the principle that it never does any harm to ask for what you want.
- Joseph Wood Krutch

---

Hej Helle

Jeg er ked af det på dine vegne, jeg kan godt forestille mig hvor
forfærdeligt det er, men jeg tror helt klart du har gjort det rigtige. Det
skal ikke forstås på den måde at jeg tror Camillo var en forfærdelig kat,
slet ikke, jeg ved bare hvor ondt det gør når andre af ens dyr bliver
skadet, og jeg syntes det er forfærdeligt at de skal leve en tilværelse i
frygt. Jeg håber du forstår hvad jeg mener.

Jeg har jo selv en del dyr, og de kan simpelthen være så lede ved hinanden,
at man næsten tror det er løgn, jeg har dog aldrig oplevet noget i den grad
som du har. Og derfor ved jeg også hvor ked af det man kan blive når de får
skadet hinanden, men derfor elsker man dem jo alligevel, absolut ingen tvivl
om det. Jeg ville have gjort det samme som dig, og jeg håber at Cirkeline
kommer sig helt over angrebet og får sig en god tilværelse alligevel (jeg
har i øvrigt et gedekid der hedder Cirkeline

Med Venlig Hilsen
Heidi Høegh

---

In article <9g8fj9$ech$1@news.inet.tele.dk>, "Helle Andersen"
<helle-andersen@mail.tele.dk> wrote:

      Hej Helle.

   [Snip] *Klump i halsen* Hvad siger man - hvad gør man? Jeg forstår god
dit dilemma og kan vist ikke gøre ret meget andet end.... *Kraaaam* Jeg
håber osse at Cirkeline kommer sig så meget det er muligt uden nogen
komplikationer.

/Trine.
True Happiness is Only Found in True Love.

---

Kære Helle
Åh nej - hvor jeg dog føler med dig - det var dog en skrækkelig oplevelse.
Det er jo forfærdeligt og bedrøveligt at du skulle af med Camillo,
men det ville jo også være forfærdeligt, hvis han fik fat i killingerne,
med det vanskelige sind han jo havde, kunne det jo pludselig ske.
Stakkels Cirkeline, jeg håber hun kommer sig oven på den forskrækkelse.
Knus Denise

---

"Denise" <Denise.Reindel@*NOSPAM*sas.dk> skrev i en meddelelse news:9g9n0c$6gj$1@news.inet.tele.dk...
> Det er jo forfærdeligt og bedrøveligt at du skulle af med Camillo,
> men det ville jo også være forfærdeligt, hvis han fik fat i killingerne,
> med det vanskelige sind han jo havde, kunne det jo pludselig ske.

Ja, det var jo også min tanke. Specielt fordi han
åbenbart kun går efter dem, han kan dominere og
overvinde. Min tanke var også, at de næste
måske ville blive mine lidt forsigtige hunkatte Tia
& Giza. Det kunne sagtens udvikle sig tror jeg, for
det var tydeligt at hans adfærd gik i den retning.

--
Hilsen Helle
An aquarium is just interactive television for cats.

---

Kære Helle

åhhh. Jeg er så ked af det på dine vejne!
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive - men jeg føler med dig!

Mine problemer blegner i sammenligning med dine...

KH
--
Maria og Kattene
http://hjem.get2net.dk/maria
"Helle Andersen" <helle-andersen@mail.tele.dk> wrote in message
news:9g8fj9$ech$1@news.inet.tele.dk...
> Hej allesammen
>
> Jeg ved, at en del af jer har mødt eller kan huske
> mit lille "problembarn" Camillo. Han er en meget
> følsom kat og i perioder psykist ustabil. Sker der
> forandringer i hans univers går han nærmest i
> selvsving. Vi havde en stor krise i 1998 og et år
> frem, da min gamle hankat døde og Camillo
> indledte et sørgeoptog (selvom han ikke kunne
> lide min gamle hankat) og skreg som en stukken
> gris i timevis hver eneste dag i næsten et år. Nå,
> men efter lang tids møje og besvær, hvor jeg var
> ved at blive vanvittig, fik vi endelig bugt med det.
> Senere har han haft endnu en kortere periode
> med samme problem, men de hjalp, da aby-
> pigerne flyttede ind. Der skal gerne extreme ting til
> at rive ham ud af sin onde cirkel.
>
> Jeg har, ud over kattene, 3 ildere. Camillo har
> aldrig brudt sig om dem, men de første år havde
> de en aftale om, at de undgik hinanden og der var
> aldrig problemer. Det sidste års tid har Camillo
> ændret sig meget. Han begyndte at gå til angreb
> på min yngste ilderpige, Cirkeline, og har ved en
> enkelt lejlighed fået plantet 4 hjørnetænder i
> hendes ryg. For et halvt års tid siden begyndte han
> på det samme overfor min hanilder. Siden i vinters
> har jeg holdt Camillo og ilderne 100 % isoleret fra
> hinanden, for jeg har kunnet mærke at Camillo er
> blevet værre og værre og mere og mere agressiv.
> Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han har til
> hensigt at dræbe, når han angriber.
>
> Ilderne har nu deres "eget værelse", hvor de kan
> blive lukket ud, når jeg går på arbejde og bliver
> lukket ind i deres bur i løbet af aftenen, så de kan
> have deres frihed uden at komme i karambolage
> med Camillo.
>
> I morges lukkede jeg dem ud, som jeg plejer og
> gik derefter ind for at farvel-nusse killingerne inden
> jeg skulle på arbejde. Pludselig hører jeg er skrig
> fra værelset og er med det samme klar over, at
> der er noget RIGTIGT galt ! Jeg skynder mig
> derind og jeg, store fjols har været uopmærksom
> og lukket Camillo inde sammen med ilderne.
> Cirkeline har søgt tilflugt i sit bur (gudskelov !) men
> jeg kan se, at hvor hendes øje har været, er der
> kun en blodig klat. Med tiltagende kvalme får jeg
> fat i nr. 2 ilder, for at Camillo ikke skal gøre mere
> skade og putter også hende i bur. Den 3. kan jeg
> ikke finde.... Til sidst finder jeg ham heldigvis
> under gæstesengen - klemt op i et hjørne,
> rystende af skræk, men han er heldigvis uskadt.
>
> Jeg styrter naturligvis straks ind og ringer til
> Centrum Dyreklinik, der heldigvis kan tage
> Cirkeline ½ time senere. Cirkeline har mistet
> synet og øjet er periforeret hele vejen igennem, så
> det må fjernes. Hun er stadig indlagt til
> observation for komplikationer, men kommer
> forhåbentlig hjem i morgen, mit stakkels lille pus.
> Hvis nogen får den tanke, at hun måske har
> provokeret Camillo, er det udelukket. Hun elsker
> katte, er opfostret af min somalikastrat og tror vist
> selv, at hun er en kat nogen gange.
>
> Som om alt dette ikke er forfærdeligt nok, står jeg
> tilbage med dilemmaet: Hvad skal der nu ske med
> Camillo ? Ikke at han skal "straffes" for hvad han
> har gjort for jeg bebrejder ham intet. Det var
> udelukkende min skyld, fordi jeg var
> uopmærksom. Men det fik mig til alvorligt at
> granske min sjæl. Jeg er ikke perfekt og nogen
> gange begår jeg fejl. Og på et eller andet
> tidspunkt - om en måned, om et år, om 3 år, vil det
> ske igen. Det kræver ikke mere end få sekunders
> uopmærksomhed, for Camillo er hurtig som en
> klapperslange og jeg må se i øjnene, at jeg ikke
> kan være 100 % opmærksom hele tiden.
>
> Jeg elsker den kat overalt på jorden - måske
> netop fordi vi har overvundet en del problemer
> sammen, men.......... Jeg måtte alvorligt tænke på,
> om jeg var villig til at tage ansvaret for at beholde
> ham og dermed også vælge fortsat at udsætte
> mine andre dig for fare. Når jeg tænkte sådan på
> det, måtte jeg klart svare NEJ. Jeg har taget
> ansvaret for mine dyr og det betyder også at jeg
> vil beskytte dem og det har jeg ikke kunnet denne
> gang og før eller siden vil det ske igen. Denne
> gang var Cirkeline "heldig" og mistede "kun" et
> øje. Hvad sker der næste gang ?
>
> Camillo har kun denne adfærd overfor dyr, som
> han føler, at han kan dominere. Overfor dyr, der
> dominerer ham, er han sød & rar. Og hvad nu når
> killingerne bliver større ? Lige nu er han bange for
> dem, men det bliver han ikke ved med at være.
> Jeg kan, som sagt, mærke at hans adfærd i den
> retning bliver værre og værre og kan han nu (eller
> senere) finde på at lade det gå ud en af de andre
> katte også ? Jeg stoler absolut ikke på ham mht.
> til dette og kan ikke forudsige hans næste skridt.
>
>
> Camillo er som Dr. Jekyll & Mr. Hyde. Der er
> ingen gråzoner, men alt er sort/hvidt. Når han er
> sød, er han den sødeste kat i denne verden, men
> modsat............ Gys........
>
> Jeg havde en bunke rationelle argumenter for, at
> det er uforsvarligt at fortsætte på denne måde,
> men tanken om ikke længere at være sammen
> med Camillo, gav mig sindsygt ondt i maven.
> Følelse og fornuft dilemma......... Dyrlægen fra
> Centrum Dyreklinik rådede mig til at aflive
> Camillo, men det er en forfærdelig beslutning at
> tage om en kat på 8 år, der aldrig i sit liv har haft
> en sygedag. Det er til gengæld også en
> forfærdelig beslutning med åbne øjne fortsat at
> udsætte sine andre dyr for angreb, skader eller
> død.
>
> Som sagt, havde jeg det utroligt skidt, men vidste
> godt hvad mit eneste valg kunne være. Jeg tog
> Camillo ned til vores lokale dyrlæge, der har åben
> konsultation om onsdagen. Hun nåede lige at
> spørge mig om, hvad jeg skulle i dag, før jeg brød
> totalt sammen og så kendte hun ligesom
> svaret........ Hun var også af den overbevisning, at
> jeg valgte det eneste rigtige og det var den eneste
> løsning, men det gør altså ikke mindre ondt af den
> grund.
>
> Hvis jeg ikke havde gjort det allerede i dag, hvor
> jeg stadig er i chok over hvad der er sket, tror jeg
> at jeg havde fået talt mig selv fra det igen. Da
> Camillo kom og puttede sig hos mig, var jeg klar
> over, at jeg måtte gøre det med det samme, for
> ellers blev det ikke gjort, før det gik galt igen.
>
> Jeg savner ham allerede utroligt meget. Det
> meste af hans personlighed vil jeg savne længe
> og nogle få ting vil jeg ikke savne. Jeg er sikker
> på, at jeg gjorde det rigtige. Jeg ville aldrig kunne
> tilgive mig selv, hvis det skete igen eller der skete
> langt værre ting. Men, hvem skal nu putte sig
> under min dyne om vinteren og varme mine tæer ?
>
> --
> Hilsen Helle
> If aliens are smart enough to travel through space,
> why do they keep abducting the dumbest people
> on earth?
>
>
>

---

"Helle Andersen" <helle-andersen@mail.tele.dk> wrote in message
news:9g8fj9$ech$1@news.inet.tele.dk...

[snip et meget sørgeligt indlæg]

*snøft*.... det er dog noget af det sørgeligste jeg længe har læst.... som
straks fik mig ned på gulvet til mine dejlige kræ til en nusse/lege
seance.....
jeg håber du finder trøst i at vide at Camillo nu har det godt hvor han er
og dine andre små er sikre for voldsomme humørsvingninger.....
jeg føler virkelig med dig.... det er aldrig nemt at tage en beslutning som
den....
jeg må hellere tilbage på gulvet... rasmine kalder på mig

--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Helle Andersen wrote:

Hej Helle...

Åh nej, hvor er jeg ked af det på dine vegne...Jeg ved ikke helt, hvad
jeg skal sige andet end at jeg føler med dig...

Knus fra Lene

---

Puha

Sidder her med tårer i øjnene...og føler med dig.

Men det var i mine øjne den rigtige beslutning du tog....
Måske har Camillo det også bedre, der hvor han er nu....

Medfølende miaw herfra
/Trine
"Helle Andersen" <helle-andersen@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9g8fj9$ech$1@news.inet.tele.dk...
> Hej allesammen
>
> Jeg ved, at en del af jer har mødt eller kan huske
> mit lille "problembarn" Camillo. Han er en meget
> følsom kat og i perioder psykist ustabil. Sker der
> forandringer i hans univers går han nærmest i
> selvsving. Vi havde en stor krise i 1998 og et år
> frem, da min gamle hankat døde og Camillo
> indledte et sørgeoptog (selvom han ikke kunne
> lide min gamle hankat) og skreg som en stukken
> gris i timevis hver eneste dag i næsten et år. Nå,
> men efter lang tids møje og besvær, hvor jeg var
> ved at blive vanvittig, fik vi endelig bugt med det.
> Senere har han haft endnu en kortere periode
> med samme problem, men de hjalp, da aby-
> pigerne flyttede ind. Der skal gerne extreme ting til
> at rive ham ud af sin onde cirkel.
>
> Jeg har, ud over kattene, 3 ildere. Camillo har
> aldrig brudt sig om dem, men de første år havde
> de en aftale om, at de undgik hinanden og der var
> aldrig problemer. Det sidste års tid har Camillo
> ændret sig meget. Han begyndte at gå til angreb
> på min yngste ilderpige, Cirkeline, og har ved en
> enkelt lejlighed fået plantet 4 hjørnetænder i
> hendes ryg. For et halvt års tid siden begyndte han
> på det samme overfor min hanilder. Siden i vinters
> har jeg holdt Camillo og ilderne 100 % isoleret fra
> hinanden, for jeg har kunnet mærke at Camillo er
> blevet værre og værre og mere og mere agressiv.
> Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han har til
> hensigt at dræbe, når han angriber.
>
> Ilderne har nu deres "eget værelse", hvor de kan
> blive lukket ud, når jeg går på arbejde og bliver
> lukket ind i deres bur i løbet af aftenen, så de kan
> have deres frihed uden at komme i karambolage
> med Camillo.
>
> I morges lukkede jeg dem ud, som jeg plejer og
> gik derefter ind for at farvel-nusse killingerne inden
> jeg skulle på arbejde. Pludselig hører jeg er skrig
> fra værelset og er med det samme klar over, at
> der er noget RIGTIGT galt ! Jeg skynder mig
> derind og jeg, store fjols har været uopmærksom
> og lukket Camillo inde sammen med ilderne.
> Cirkeline har søgt tilflugt i sit bur (gudskelov !) men
> jeg kan se, at hvor hendes øje har været, er der
> kun en blodig klat. Med tiltagende kvalme får jeg
> fat i nr. 2 ilder, for at Camillo ikke skal gøre mere
> skade og putter også hende i bur. Den 3. kan jeg
> ikke finde.... Til sidst finder jeg ham heldigvis
> under gæstesengen - klemt op i et hjørne,
> rystende af skræk, men han er heldigvis uskadt.
>
> Jeg styrter naturligvis straks ind og ringer til
> Centrum Dyreklinik, der heldigvis kan tage
> Cirkeline ½ time senere. Cirkeline har mistet
> synet og øjet er periforeret hele vejen igennem, så
> det må fjernes. Hun er stadig indlagt til
> observation for komplikationer, men kommer
> forhåbentlig hjem i morgen, mit stakkels lille pus.
> Hvis nogen får den tanke, at hun måske har
> provokeret Camillo, er det udelukket. Hun elsker
> katte, er opfostret af min somalikastrat og tror vist
> selv, at hun er en kat nogen gange.
>
> Som om alt dette ikke er forfærdeligt nok, står jeg
> tilbage med dilemmaet: Hvad skal der nu ske med
> Camillo ? Ikke at han skal "straffes" for hvad han
> har gjort for jeg bebrejder ham intet. Det var
> udelukkende min skyld, fordi jeg var
> uopmærksom. Men det fik mig til alvorligt at
> granske min sjæl. Jeg er ikke perfekt og nogen
> gange begår jeg fejl. Og på et eller andet
> tidspunkt - om en måned, om et år, om 3 år, vil det
> ske igen. Det kræver ikke mere end få sekunders
> uopmærksomhed, for Camillo er hurtig som en
> klapperslange og jeg må se i øjnene, at jeg ikke
> kan være 100 % opmærksom hele tiden.
>
> Jeg elsker den kat overalt på jorden - måske
> netop fordi vi har overvundet en del problemer
> sammen, men.......... Jeg måtte alvorligt tænke på,
> om jeg var villig til at tage ansvaret for at beholde
> ham og dermed også vælge fortsat at udsætte
> mine andre dig for fare. Når jeg tænkte sådan på
> det, måtte jeg klart svare NEJ. Jeg har taget
> ansvaret for mine dyr og det betyder også at jeg
> vil beskytte dem og det har jeg ikke kunnet denne
> gang og før eller siden vil det ske igen. Denne
> gang var Cirkeline "heldig" og mistede "kun" et
> øje. Hvad sker der næste gang ?
>
> Camillo har kun denne adfærd overfor dyr, som
> han føler, at han kan dominere. Overfor dyr, der
> dominerer ham, er han sød & rar. Og hvad nu når
> killingerne bliver større ? Lige nu er han bange for
> dem, men det bliver han ikke ved med at være.
> Jeg kan, som sagt, mærke at hans adfærd i den
> retning bliver værre og værre og kan han nu (eller
> senere) finde på at lade det gå ud en af de andre
> katte også ? Jeg stoler absolut ikke på ham mht.
> til dette og kan ikke forudsige hans næste skridt.
>
>
> Camillo er som Dr. Jekyll & Mr. Hyde. Der er
> ingen gråzoner, men alt er sort/hvidt. Når han er
> sød, er han den sødeste kat i denne verden, men
> modsat............ Gys........
>
> Jeg havde en bunke rationelle argumenter for, at
> det er uforsvarligt at fortsætte på denne måde,
> men tanken om ikke længere at være sammen
> med Camillo, gav mig sindsygt ondt i maven.
> Følelse og fornuft dilemma......... Dyrlægen fra
> Centrum Dyreklinik rådede mig til at aflive
> Camillo, men det er en forfærdelig beslutning at
> tage om en kat på 8 år, der aldrig i sit liv har haft
> en sygedag. Det er til gengæld også en
> forfærdelig beslutning med åbne øjne fortsat at
> udsætte sine andre dyr for angreb, skader eller
> død.
>
> Som sagt, havde jeg det utroligt skidt, men vidste
> godt hvad mit eneste valg kunne være. Jeg tog
> Camillo ned til vores lokale dyrlæge, der har åben
> konsultation om onsdagen. Hun nåede lige at
> spørge mig om, hvad jeg skulle i dag, før jeg brød
> totalt sammen og så kendte hun ligesom
> svaret........ Hun var også af den overbevisning, at
> jeg valgte det eneste rigtige og det var den eneste
> løsning, men det gør altså ikke mindre ondt af den
> grund.
>
> Hvis jeg ikke havde gjort det allerede i dag, hvor
> jeg stadig er i chok over hvad der er sket, tror jeg
> at jeg havde fået talt mig selv fra det igen. Da
> Camillo kom og puttede sig hos mig, var jeg klar
> over, at jeg måtte gøre det med det samme, for
> ellers blev det ikke gjort, før det gik galt igen.
>
> Jeg savner ham allerede utroligt meget. Det
> meste af hans personlighed vil jeg savne længe
> og nogle få ting vil jeg ikke savne. Jeg er sikker
> på, at jeg gjorde det rigtige. Jeg ville aldrig kunne
> tilgive mig selv, hvis det skete igen eller der skete
> langt værre ting. Men, hvem skal nu putte sig
> under min dyne om vinteren og varme mine tæer ?
>
> --
> Hilsen Helle
> If aliens are smart enough to travel through space,
> why do they keep abducting the dumbest people
> on earth?
>
>
>

---

Tak for jeres medfølelse allesammen.

Cirkeline er kommet hjem i dag og hun har det
strålende. Det er lidt værre for en ilder at miste et
øje end en kat, da ildernes øjne sidder på hver sin
side af hovedet, hvor kattens sidder som vores, så
ilderen mister altså en stor del af sit synsfelt. Jeg
havde derfor forventet, at hun ville have nogle
problemer med afstandsbedømmelse i starten,
men nej. Hun futter rundt og leger hopper op i
sofaen og over på bordet, klatrer op i kattenes
klatretræ og alt hvad hun ellers plejer at gøre. Jeg
tror næsten, at alt hvad der er sket må være en
drøm, for der er absolut _intet_ anderledes ved
hende.

Min hanilder, Tjalfe, er derimod noget mere
påvirket, selvom han ikke kom til skade. Han har
været slemt mishandlet før jeg fik ham, men i det
daglige mærker man intet på ham. Jeg tror dog at
sådanne hændelser tager meget hårdere på ham
pga. hans fortid. Han turde ikke komme ud af
buret i morges. Da jeg endelig fik lokket ham
ud, tog han to skridt på helt stive ben og stod så
stille og rystede af skræk. Selvom jeg tog ham op,
kunne jeg se at hans små forben dirrede af
rædsel. Da jeg kom hjem fra arbejde lå han i buret
og jeg tror ikke, at han har været meget ude i dag.
Jeg tog ham ind i stuen her til aften og der er der
ingen problemer. Jeg håber og tror, at han
kommer sig med tiden.

--
Hilsen Helle
In a cat's eye, all things belong to cats.
- English proverb

---

Hej Helle.
Kan endelig tage mig sammen til at svare dig med mere end blot et kram...
Blev nemlig virkelig ked af hele din historie... stakkels Camillo :(
Ja, jeg ved det godt... Han var en bøvlet lille størrelse - men mig
charmerede han totalt! :) Har jo en udtalt forkærlighed for det
"anderledes"... og dét kunne man vel med fuld ret kalde Camillo! ;)
Havde omstændighederne dog bare været anderledes... fx at han var blevet
skræmt og derfor gik til angreb... Et eller andet må simpelthen have slået
klik for ham.... Noget, som ingen kunne have forudset på lang sigt - og
noget, som altså kun kunne få denne slutning! :(
Min Tjalfe sender din Tjalfe et godt næsemøs. Bare for at fortælle ham at
ikke alle katte er aggressive... Godt at du ved noget om ildere og hvordan
man kan bearbejde sådan et traume!
Dejligt at Cirkeline virker nogenlunde uberørt af det hele Lidt glæde
skal der trods alt også være plads til....

Mange tanker, Ann.

---

"Ann K." <tsars@os.dk> skrev i en meddelelse news:9gbe1g$c8t$1@news.inet.tele.dk...
> Hej Helle.
> Kan endelig tage mig sammen til at svare dig med mere end blot et kram...
> Blev nemlig virkelig ked af hele din historie... stakkels Camillo :(
> Ja, jeg ved det godt... Han var en bøvlet lille størrelse - men mig
> charmerede han totalt! :) Har jo en udtalt forkærlighed for det
> "anderledes"... og dét kunne man vel med fuld ret kalde Camillo! ;)

Åh ja :) Jeg har også altid haft en særlig blød plet
for Camillo - netop pga. af han aldrig har været
verdens nemmeste kat og lidt sær og anderledes.
Han var en stor personlighed - på godt og ondt.

> Havde omstændighederne dog bare været anderledes... fx at han var blevet
> skræmt og derfor gik til angreb... Et eller andet må simpelthen have slået
> klik for ham.... Noget, som ingen kunne have forudset på lang sigt - og
> noget, som altså kun kunne få denne slutning! :(

Hvis det blot kun var sket denne ene gang, havde
han fået en chance mere, men det skete hver
gang han kom i nærheden af ilderne - værre og
værre for hver gang, så jeg kunne ikke bevare
gnisten af forhåbning om, at han kunne
"omvendes"

> Min Tjalfe sender din Tjalfe et godt næsemøs. Bare for at fortælle ham at
> ikke alle katte er aggressive... Godt at du ved noget om ildere og hvordan
> man kan bearbejde sådan et traume!

Han har desværre også været sammen med
katte, der jagtede ham i hans forrige hjem og er
altid gået i en stor bue udenom mine katte. Men
han er kommet meget langt siden jeg fik ham, så
jeg tror, at han også denne gang lægger det bag
sig.

> Dejligt at Cirkeline virker nogenlunde uberørt af det hele Lidt glæde
> skal der trods alt også være plads til....

Ja, jeg er helt overvældet over, at hun klarer sig så
fint )

--
Hilsen Helle
My knight in shining armor is lost in the woods and he's too stubborn to ask for directions.

---

Hej Helle

Sender trøstetanker og kram til jer.

Hilsen
Joan

---

Åhhhhhh Helle.........
Jeg føler virkelig med dig.
Vi havde for mange år siden en utrolig lækker Rotweiler han 1 1/2 år gammel
lydig og vagsom, men........ pludselig en dag vendte han på en tallerken,
han sprang op og bed vores datter i ryggen, vi havde tusinder af
undskyldninger for det skete, men atter 14 dage efter skete det uundgåelige
igen, denne gang hang han i kæben af samme datter.
Nu var gode råd dyre,- men vi kendte selv svarret, det var bare ikke
forsvarligt at have ham mere. Vi talte meget med vores dyrlæge en lang
samtale, og igen begyndte vi at tvivle.
Måske man kunne beholde ham blot han havde mundkurv på, men.............
Vi viste jo godt det ikke var løsningen, dyrlægen lod os selv komme med alle
tænklige muligheder som vi godt selv viste ikke var de rigtige.
Først efter lang tids talen frem og tilbage valgte vi at få ham aflivet,-
dyrlægen mente også dette var det rigtigste valg.
Trods hans unge alder og et alt for korte liv havde vi bare ikke andre
muligheder.
Det har nok til dato været et af vores sværeste valg her i livet.
Jeg synes også du valgte rigtig, selvom det er en HÅRD beslutning og meget
meget svær.
Mange miauuer fra
Birgitte
www.truetrust.dk

---

Hej Birgitte

Jeg fik i dag bekræftet, hvor lidt der skal til. Jeg
havde besluttet, at ilderne ikke skulle møde
kattene i et stykke tid, så de fik mulighed for at
glemme, hvad der var sket. Jeg havde haft ilderne
ude og lege i stuen og sætter dem i bur igen. Jeg
glemmer bare, at låse den ene låge, som jeg
normalt ikke bruger, men i dag havde jeg af
uransaglige årsager. Hvis ikke jeg låser, lukker
ilderne selv lågerne op. Pludselig hører jeg min
somali sige det "lege-miau" har som regel kun
bruger, når han leger med Cirkeline. Og ganske
rigtigt - hun har lukket sig selv ud og løber fornøjet
og leger med Chabél. Hun er heldigvis - og utroligt
nok - helt tryg ved ham stadig, så hun er altså ikke
generelt blevet bange for katte. Så jeg var altså
vældig glad for, at Camillo ikke var her, så hun i
stedet var rendt ind i ham.

--
Hilsen Helle
Anything on the ground is a cat toy. Anything not there yet, will be.

---

Hej Helle!

Var meget ked af at høre din historie om Camillo, og hvordan det endte. Svær
beslutning. Medfølende tanker til dig.
Er dog glad for at høre, at Cirkeline og Chabel leger

Hilsen Birgitte

---

Hej Helle

Meget meget trist :::::((:::0

Godt at Cirkeline er kommet sig igen.
Jeg fandt et smukt digt (indrømmet jeg aner ikke hvor det kommer fra, men al
tak til original indsender)

Alene skal jeg vandre i solen
Hvis gyldne lys du elskede:
Alene skal jeg sove
Når jeg vågner række ud uden at røre
Uden afbrydelser skal jeg skrive
(Hvis blot din blide pote
Kunne standse min pen endnu en gang!)

Jeg kan se skønhed
Men ingen kan måle sig med din levende ynde
Jeg skal høre musik
Men ingen så sød som den spindende sang
Som du elskede mig med

Jeg skal udfylde mine dage
Men jeg vil ikke, kan ikke glemme:
Sov blideligt, kære ven
For mens jeg lever, skal du ikke dø.
-Michael Joseph (1897-1958)

Stort spinbrum fra Melissa til jer alle sammen..;))

--
Med venlig hilsen & miauu

Henrik & Melissa

---

Hej Helle

Det var da en skrækkelig historie, men godt at Cirkeline åbenbart er
kommet sig ovenpå oplevelsen.

Vi har selv haft en hankat Fister, som vi måtte aflive selv om han var
sund og rask for fire år siden. Det gjorde meget ondt at måtte gøre det,
men han overfaldt de killinger vi havde i huset og også os somme tider.

Vi var ikke i tvivl om at det var det eneste at gøre, men han var det mest
kærlige og puttesyge, når han var i sit gode hjørne, så det var absolut
heller ikke nogen nem beslutning.

Nu har vi i stedet Figaro (en af kilingerne fra dengang) og Cleo, som vi
fik som legekammerat fra Inges kattehjem.

Hilsen Margit
-som kneb en lille tåre, da jeg læste dit indlæg. Livet som katteejer er
ikke altid kun fyldt med glade stunder.
''''' ''''' ''''' ''''' ''''' ''''' ''''' ''''' ''''' ''''' ''''' '''''
''''' ''''' ''''' ''''' ''''' ''''' ''''' ''''' ''''' ''''' ''''' '''''
http://kattesiden.dk