B. Nice <b__nice@hotmail.com> wrote:
> Når medierne i de arabiske lande er så styrede, hvordan kan Fogh så
> pludselig få næsten fri taletid?
Al Arabiya og Al Jazeera er internationale, arabiske tv-stationer
baseret i de små golfstater, som har en vidtgående frihed. For at kunne
konkurrere med andre satellit-stationer som CNN og BBC World.
Den væsenligste begrænsning er at de [naturligvis] ikke kan være åbne i
forhold der vedrører værtslandet - som dog er ganske lille.
Og så skulle de jo også gerne give overskud, hvilket kræver
troværdighed.
Jeg hører i øvrigt i radioavisen en kommentar fra et af Østjerusalems
arabiske kvarterer. Radioavisens medarbejder har overværet udsendelsen
sammen med en palæstinensisk familie, hvor faderen har arbejdet i
Tyskland, og som derfor taler flydende tysk. Selv han fatter ikke, at
statsministeren ikke bare kan styre en avis som JP, eller, når de nu har
overtrådt det han opfatter som et naturligt tabu, straffe avisens
ledelse. Det viser lidt om gabet mellem Dar al-Islam og Dar al-Harb,
»Krigens Hus«, der endnu ikke har bøjet sig for Islams sværd. Og altså
især den del af Dar al-Harb der af os selv traditionelt kaldes
»kristenheden«, altså den del af verden som har kristendommen som
civilisatorisk grundvold, selv om troen mange steder er alvorligt
eroderet.
Visse dele af kristenheden, som den der er præget af en østromersk
tradition, har dog heller ikke en særligt udbredt pressefrihed. Tænk her
ikke mindst på Putins Rusland og Lukasjenkos Hviderusland.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk