""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ha3jqh.xzpg811i58z1bN%per@RQNNE.invalid...
> NoTrabajo <notrabajo@gmail.com> wrote:
>
>> Og hans gymnasieelev-søn skal samme vej.
>
> Han er nu ellers smidt ud af skolen af rektor - for at opildne til had
> mod Vesten og Danmark. Så gymnasieelev er han ikke mere.
Fader Laban påstod ved den lejlighed at han støttede skolens lærestreg til
sønnen. I virkeligheden støtter han naturligvis sine egne børn i en sådan
sag, men indsmigringsattituden fornægter sig ikke.
Sønnen har vist endnu ikke lært at sleske for de danske magthavere. Her et
interview med ham om sagen:
http://www.sahafa.dk/default.asp?side=id&id=148
Eksklusivt interview med Taimullah Abu Laban
Eksklusiv: interview med Taimullah Abu Laban
Hvem er den unge muslim på bare 17 år, som har skabt overskrifter i
medierne i den forløbne uge? Og hvordan forholder han sig til episoden med
den afbrudt fredagsbøn på Vestre Borgerdyd Gymnasium? Taimullah Abu Laban
taler med Sahafa i et ekslusivt interview.
SAHAFA: Hvad skete der helt præcist den 11. november i år på Vester
Borgerdyd Gymnasium, hvor du går i 3.g?
Det, der skete den 11. november var, at muslimerne i skolen gik ned i
kælderen for at bede den obligatoriske fredagsbøn, som vi har gjort gennem
de sidste fire år. Midtvejs under fredagsbønnen, stod de tilstedeværende
lærere og snakkede, og det virkede selvfølgelig provokerende for muslimerne.
Jeg spurgte så lærerne om, de ikke kunne dæmpe sig, fordi vi holdte
fredagsbøn. Så råbte en af lærerne: "Hold din mund! Du skal ikke sige hold
din mund til mig!"
Jeg prøvede stille og roligt at berolige ham, og forklare at det havde
jeg ikke sagt, men læreren fortsatte med at råbe. Desuden lagde jeg mærke
til, at en lærer prøvede at stoppe ham, men han fortsatte sin råben og
sagde, at jeg skulle op til rektor. Så fortsatte jeg fredagsbønnen. Da
fredagsbønnen blev færdig, forlod en del søstre ikke kælderen som de
plejede, men blev i kælderen for at vise deres reaktion overfor lærerens
uforskammede og meget aggressive adfærd.
Læreren, der havde råbt hold din mund, spurgte en af muslimerne, om
han ikke skulle op til time. Eleven svarede: "Måske - måske ikke". Læreren
svarede: "Hvad mener du!" Muslimen svarede derefter: "Hvad rager det dig?!"
Læreren greb ham om nakken og råbte: "Hvad sagde du?! Du følger også med mig
oppe på kontoret."
Men for os muslimer var dette ikke bare en lille ting, som det måske
kan virke for andre. Men for os var det en krænkelse af en af de helt
grundlæggende forpligtigelser i Islam - nemlig bønnen.
SAHAFA: Hvor længe har du holdt fredagskhutba (prædiken) på gymnasiet?
Og hvilke emner har du talt om i din khutba før? Hvordan har du egentligt
opnået kompetence til at være imam for andre i så ung en alder?
Muslimerne har holdt fredagsbøn i skolens kælder i fire år, og jeg har
i fællesskab med andre muslimer holdt fredagsbøn i to og et halvt år. I de
forskellige khutba'er, er der blevet talt om muslimernes ansvar overfor
ummahen - den islamiske nation, hvordan muslimerne bevarer deres islamiske
identitet her i Europa og om jordskælvet i Pakistan.
Kravene til at lede en fredagsbøn kan opfyldes af enhver muslim og
kræver ikke årelange studier. Det kan man få bekræftet ved at studere
fiqh-bøgerne - islamisk jurabøger.
Samtidig vil jeg gerne gøre opmærksom på, at sagen på ingen måde har
noget at gøre med min person. Det handler ganske enkelt om at forbyde enhver
form for islamisk forpligtigelse, som er synlig i det offentlige liv, samt
at forbyde enhver islamisk mening, som ikke harmonerer med vestlig kultur.
Præcis som man gjorde i Frankrig, hvor man forbød den obligatoriske
kvindepåklædning indenfor islam. F.eks. har rektorforeningens formand
herhjemme agiteret for en yderligere sekularisering af skolerne med
henvisning til netop Frankrig.
SAHAFA: Hvorfor tror du, at din khutba blev afbrudt af lærerne?
Khutba'en, dvs. talen til fredagsbønnen, har netop handlet om
islamiske meninger, den islamiske identitet og muslimernes ansvar overfor
den islamiske nation. Derfor er det naturligt, at man forbyder os at samles.
Avisartikler og rektorens udtalelser bekræfter, at sagen handler om, at
islamiske ytringer, der er henvendt til en gruppe muslimer, skal forbydes.
Derfor er det fredagsbønnen som forbydes, fordi den jo laves i fællesskab og
med islamisk ytring.
SAHAFA: Kan du på nogen måde forstå, at nogle ansatte eller elever kan
have følt sig krænket af det, du sagde til khutbaen?
Tværtimod. Det er tydeligt at se, at det var muslimerne og deres
islam, som blev krænket, ligesom da tørklædet blev forbudt i Frankrig, eller
som vi så i Holland, da man lavede en film med en nøgenkrop, hvor der blev
malet koranvers på, eller da man i nogle byer i Italien gav dagsbøder til
kvinder, der bar hijab, da Koranen blev smidt i Guantanamobasens toiletter,
da muslimske kvinders tøj blev (og bliver) flået af i Tjetjenien, Balkan,
Kashmir og Irak, eller senest da Jyllands Posten lavede tegninger af vores
beærede Profet, efter en lang tids debat om Islam, hvor en debattør fik en
pris fra selveste statsministeren, efter at hun kaldte Profeten Muhammad for
pervers og en terrorist.
SAHAFA: Hvorfor opfordrede du eleverne til civil ulydighed den 21.
november i år?
Skolens ledelse tror, at de med tvang kan få muslimerne til at opgive
deres islamiske forpligtelser og identitet. Den har klart givet udtryk for,
at det endnu en gang handler om, at muslimerne skal bøje sig, for endnu et
af Vestens krav om at opgive Islam. Derfor mente jeg, efter at have set på
muslimernes reaktioner i ugen op til mødet, at vi skulle vise vores
utilfredshed, og at vi ikke lader os knække af denne hån, og af dette forbud
mod islamiske meninger og forpligtigelser. Jeg mente derfor, at det er
vigtigt, at vi muslimer boykotter mødet. 150 muslimer var vist helt
overbevist om, at det var det rigtige at gøre. Derfor er jeg endnu en gang
blevet truet af skolen med udsmidning. Dvs. endnu et forsøg på at knække
vores stemme og fastholdelse af Islam. De mindst 150 muslimer, der
boykottede mødet, har tydeligt vist deres loyalitet til Allah og resten af
muslimerne i Vesten, og jeg vil lave en dûa (bøn) for dem, om at de
inshallah får den mægtigste belønning.
SAHAFA: Medierne omtaler din khutba som "rabiate udtalelser" - hvordan
føles det som 17-årig at høre sig selv omtalt i medierne som "rabiat"?
Sahaba (Profetens følgesvende) stod overfor sværere tilstande og valg
end vi gør. F.eks. da en gruppe fra Sahaba, (heriblandt Profetens fætter)
skulle emigrere til Abessinien. Da blev de hængt ud foran hele
offentligheden, så diskuterede de indbyrdes, om hvordan de skulle svare,
hvor konklusionen står skrevet i den velkendte Seerat ibn Hisham. Nemlig,
at: "Vi siger, hvad vores Profet siger og gør, og så må der ske, hvad der
kommer til at ske." Og mit standpunkt bør vel ikke være anderledes end
Sahabas?
Desuden er medielogikken i dag, at enhver muslim, der ytrer sig om
islam er rabiat, fordi logikken i medierne, er, at koranvers og islamiske
meninger er rabiate i sig selv. F.eks. sagde en kendt forsker og ekspert for
nyligt: "Mange muslimer opfatter Koranen som guds egne ord, der ikke kan
fortolkes eller omformuleres. Det er indiskutabelt, at teksterne opfordrer
til vold og terror."
SAHAFA: Kommer skolens reaktion og mediestormen bag på dig? Kan du
forstå den reaktion, der har været?
Det er den typiske reaktion hos vestlige medier, politikere og lærere,
når de bliver frustreret over, at de ikke kan tvinge deres værdier og
meninger ned over muslimerne. Det er blot et udtryk for afmagt, fanatisme og
svagheden i værdierne, kulturen, politikken og dens forkæmpere. Jeg er
fortrøstningsfuld ved denne udvikling, og det skal selvfølgelig ses i lyset
af den fremgang islam har i den islamiske verden og også her i Danmark.
SAHAFA: Hvad forventer du, der skal ske videre i sagen? Vil du
fortsætte med at holde khutba på græsplænen udenfor? Eller vil du kæmpe for
at få lov til at genindføre khutbaen på skolens område?
Sagen vil i fremtiden blive brugt som et eksempel for andre skoler i
forbindelse med forbuddet mod islamiske forpligtelser på skoler i Danmark.
Herunder gælder det også forbuddet mod tørklædet for muslimske kvinder i
skoler, gymnasier og højere læreranstalter. Debatten i medierne har vist, at
skoleledelsen ikke forventede en sådan reaktion fra muslimerne. Derfor er
sagen nu ikke længere en lokal sag, men den er ved at blive en sag på højere
niveau. Udviklingen kan jeg ikke forholde mig til, men vil blot understrege,
at vi muslimer på skolen vil fortsætte vores obligatoriske fredagsbøn, hvor
det end er muligt. Vi lader os ikke knække. Vi vil holde fast i vores
identitet og fortsætte med at ytre islamiske meninger. For os handler det om
krænkelsen af islam, og forbud mod islamiske forpligtigelser, og det faktum
kan man ikke bare overse. Vi kræver selvfølgelig en undskyldning fra skolens
ledelse, ubetinget tilladelse til at forholde os til hele Islam, herunder
fredagsbøn. Jeg understreger igen, at sagen er et led af en række forbud og
krænkelser af Islam.
SAHAFA: Du har fået flere advarsler af din rektor. Hvad nu hvis skolen
vælger at smide dig ud...du skal jo til den afsluttende eksamen i år?
Her kan man igen drage en parallel til muslimerne, da de emigrerede
til Abessinien. De skulle betale en højere pris for deres islam, identitet
og islamiske ytringer end jeg kommer til, og de konfronterede hårdere
konsekvenser end jeg, da de ikke blot risikerede udsmidning fra Abessinien,
men også hård tortur. Og de sagde: "Vi siger, hvad vores Profet siger og
gør, og så må der ske, hvad der kommer til at ske." Og bør mit standpunkt
ikke være det samme som Sahabas?
Som en afsluttende kommentar vil jeg sige:
Vi muslimer lader os ikke knække på trods af vores unge alder. Vi vil
fortsætte med at ytre vores islamiske meninger og holde fast i Islam og
vores identitet. Og jeg vil lave en dûa (bøn) for alle muslimerne, der
støtter Islam på Vestre Borgerdyd Gymnasium, om at Allah vil styrke dem,
give dem en mægtig belønning for deres bestræbelser og give dem succes i
vores sag og på dommedag. Og at de altid skal huske, hvad Allah swt siger i
surat Muhammad:
"Og I er de ophøjede og Allah er med jer, og Han vil ikke berøve
belønningen af jeres handlinger."
Taimullah Abu Laban opfordrer i øvrigt enhver, der har kommentar, råd
eller spørgsmål, om at skrive til hans e-mail: Taimullah@gmail.com.
- Af Safia Aoude
Offentliggjort d. 24-11-2005 - 23:37