I dagens JP kan man på:
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3530022/
Herboende imam afviser integration
Af ORLA BORG
Den herboende imam, Mahmoud Fouad al-Barazi, siger, at Danmark
indoktrinerer børnehavebørn til dansk kultur og opfordrer muslimer til
at hindre det. Integrationsministeren er foruroliget.
Udtalelser til en egyptisk avis i sommer kombineret med en optræden på
den arabiske tv-station Al-Jazeera mandag bringer nu en herboende imam,
Mahmoud Fouad al-Barazi fra Det Islamiske Forbund i Danmark, i fokus i
den danske integrationsdebat.
Al-Barazi, der leder moskeen på Hejrevej i den nordvestlige del af
København, tager i en artikel fra august i den egyptiske avis Al Ahram
afstand fra integration af muslimer i Danmark.
I artiklen, som handler om islams tilstedeværelse i Vesten, hedder det
blandt andet:
»Al-Barazi nævner, at den sociale integrationspolitik, som føres i visse
lande, faktisk har til formål at frarøve de islamiske menigheder deres
religion og identitet... ydermere vil enhver, der anfægter denne
politik, blive mødt med følgende ord: "Vi vil jeres børn det bedste".
Søjlerne i denne politik er at tvinge både manden og kvinden til arbejde
og uddannelse og sende børnene i vuggestuer og børnehaver for at
indoktrinere dem i samfundets sjæl, traditioner og kultur. Børnene
bliver behandlet blidt og godt og fortsætter i skoler, som ikke tager
hensyn til en disciplineret religion eller til en respekteret
moralkodeks eller til islamiske normer. Dermed er der en stor risiko
for, at en stor del af denne generation bliver assimileret hurtigere og
mere truende end den tidligere generation.«
....
I interviewet i Al Ahram med Al-Barazi hedder det endvidere:
Kulturcentres opgave
»Ifølge Dr. Paradis' erfaring som formand for den islamiske menighed er
midlet til at redde de kommende generationer fra denne assimilation, at
familien bør bevare den religiøse og kulturelle identitet hos børnene,
og at de islamiske kulturcentre i weekenden bør påtage sig deres opgave
som undervisere i islamisk opdragelse og arabisk sprog for indvandrere.«
Al-Barazi ønsker endvidere, at der bliver oprettet flere muslimske
friskoler i Danmark.
....
Mahmoud Fouad Al-Barazi er en af de imamer, der var inviteret til et
dialogmøde med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på Marienborg i
september i fjor. Her opfordrede han ministeren til at sørge for, at den
danske presse ikke skrev kritiske artikler om muslimer.
Al-Barazi har været aktiv i debatten om Muhammed-tegningerne i
Jyllands-Posten. Mandag blev han interviewet til den arabiske tv-station
Al-Jazeera.
Her fortalte han, at der i Danmark var planer om at brænde Koranen af på
Rådhuspladsen på lørdag, og han fremstillede oplysningerne, som var der
en større gruppe bag planerne. Men oplysningerne kom fra en sms-kæde,
der cirkulerer i højreorienterede kredse.
Al-Barazis moské på Hejrevej bliver typisk besøgt af 400-500 muslimer
ved fredagsbønnen. Den er finansieret af midler fra Saudi-Arabien.
....
orla.borg@jp.dk
==
Ja, det må forbløffe en at der stadig er velmenere der tror, at
muslimerne, sådan en masse, ønsker integration i det danske samfund.
Nogle gør, helt klart, andre ønsker lige så klart segregation med
parallelsamfund med fundamentalt andre værdier, end dem vi har her i
Danmark.
Her har vi et klokkeklart eksempel på en åbenlys segregationist. Mon
ikke Abu Laban & Co. ligger på samme linie?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk