Jeg kommer fra et kristent hjem. Hjemme hos mig dansede vi ikke rundt om
træet og sang salmer. Jeg kan ikke huske at vi nogen gange overhovedet sang
børnesange. Vi havde heller ingen pladespiller i huset før at min udsvævende
bror købte en.
Sang og dans er syndigt i mine øjne. Bortset fra nogle begravelsessalmer i
forbindelse med min fars begravelse har jeg ikke sunget i år. Derfor kører
jeg også rundt med Bilradioen aktiveret på en måde, så jeg kun hører
trafikindslag fra DR.
Det er også derfor at jeg kun deltager i julefrokoster til spisningen og
lidt kaffe.
Nu er jeg ikke en hustyran, som vil påtvinge kone og børn min
trosopfattelse. Det må de tage stilling til, når de er gamle nok. Bare jeg
får lov til at forlade stuen eller sætte mig foran computeren, når der
underholdningsprogrammer med den slags indhold.
Vi var, når jeg tænker tilbage på det måske lidt indre missionske i
Herluftholm, men hvad pokker - Herlufholm ligger syd for Haslev.
En gang i folkeskolen blev jeg dog udfordret på min tro, da man i 10 klasse
fra en lærer fik den ide, at alle afgangsklasser skulle danse folkedans i
forbindelse med en slags festivitas. En handling, som svarer til at de lige
så godt kunne bede mig om at dyrke sex med tilfældig forbipasserende kvinder
på torvet i Næstved. Aldrig har jeg følt mig så skamfuldt.
Jeg kunne efterfølgende have været bitter resten af mine dage over denne
markante ydmygelse, men valgte at efterrationalisere. For jeg tilhører jo et
trosmæssigt mindretal og jeg gik på en folkeskole, som skal danne
minimumsstandarden for befolkningen uddannelsesmæssig. Det er skoler for
masserne - ikke individerne.
Jeg har derfor valgt at lukke dette kapitel i mit liv med at acceptere at
man engang imellem må tude iblandt de ulve, man færdes med og så iøvrigt
håbe på tilgivelse, når jeg en dag kommer frem til den sidste lange lur.
Se det var der nogle her i landet, som kunne lære noget af.
--
Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
http://www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm
"Hvis du ikke kan lide indlægget, så er det webmasterens skyld"