I gårsdagens Weekendavis bringes på:
<
http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060120/SAMFUND
02/601190366/-1/samfund>
et læserbrev med følgende indhold:
Protest
NR. 03, 20. - 26. januar 2006
Irene Clausen
Internationalt Forums Mellemøstgruppe
KENDER man kun til situationen i Iran gennem officielle danske medier,
kan man let få det indtryk, at alle iranere er islamister, og at man
politisk kun har to fløje at vælge imellem: den såkaldte reformfløj og
den såkaldt konservative fløj. Det var det indtryk, Birgit Lindsnæs fra
Institut for Menneskerettigheder gav udtryk for i P1 fredag den 13.
januar, hvor man havde Iran til debat.
Her sagde Birgit Lindsnæs, at hendes institut - med henblik på at styrke
den demokratiske udvikling i Iran - har kontakt til reformkræfter inden
for retssystemet og parlamentet.
Men reformfløjen er ikke progressiv, og den er intet alternativ til de
konservative. Om Khatami eller Ahmadinejad sidder på præsidentposten,
gør kun en overfladisk forskel. For i Iran er det ikke præsidenten, som
bestemmer, det gør alene den øverste religiøse leder. Engang hed ham
Khomeini, i dag hedder han Kamenei.
Både den tidligere præsident Khatami og den nuværende Ahmadinejad går
ind for tvungen påklædning for kvinderne, og pisk til kvinderne, hvis de
viser hår og bruger mascara. Og stening hvis de har »udenomsægteskabelig
sex«. Khatamis væsentligste reform bestod i, at kvinderne fik lov til at
vælge mellem flere farver i deres tørklæder!
Hvad medierne ikke fortæller er, at man i Iran næsten daglig oplever
strejker, demonstrationer og protester imod regimet. Nogle gange smider
demonstrerende kvinder tørklædet, og demonstranterne råber: Ned med det
islamiske regime. Studenterne demonstrerer imod regimets kontrol med
hele deres liv.
Som noget af det mest opmuntrende er arbejderne i mange byer gået i gang
med at danne selvstændige fagforeninger - hvilket er forbudt i Den
islamiske Republik Iran. Regimet har arresteret mange af de faglige
aktivister, blandt andet en snes buschauffører i Teheran, der ville
danne en fagforening i busselskabet Sherkete Vahed. Mens den faglige
leder stadig sidder i fængsel, er de andre blevet løsladt efter pres fra
blandt andre de andre chauffører, der nedlagde arbejdet. Canadian Labour
Congres, der repræsenterer over tre millioner arbejdere, har støttet
arbejdernes forsøg på faglig organisering og protesteret over regimets
overgreb mod arbejderne.
Demonstranterne, de faglige aktivister og kvinderne, der smider
tørklædet, tilhører hverken reformfløjen eller den konservative fløj, de
er nemlig slet ikke religiøse, men går ind for en sekulær stat. Det er
disse kræfter, der er perspektiv i at støtte, ikke reaktionære politiske
islamister, uanset hvilken fløj de tilhører.
==
Ja, hvordan kan det være at vi aldrig hører om modstandsbevægelsen i
Iran? Som bekendt skal Vogternes Råd godkende alle kandidater til
parlament og præsidentpost, før de får lov til at opstille, noget den
belgiske regering i 2000 var nær ved at foreslå indført på
fælles-europæisk plan, så modstanderne af yderligere islamisk
indvandring kunne forhindres i at få politisk indflydelse {man foreslog
dog kun at dette »Demokrativærn« mod vælgerne skulle godkende enkelte
partier som deltagere i de nationale regeringer}.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk