http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=425307
Baastrups brøler: SF stemte forkert i Folketinget
SF kom ved en fejl til at stemme imod et forslag, som partiet egentlig
syntes var fornuftigt. Fejlen skyldes, at ordføreren havde lidt for
mange jern i ilden. Af Laura Ellemann-Jensen
Der gik noget helt rivravruskende galt, da Folketinget vedtog et
forslag, der skal forhindre overgreb mod mennesker, der ytrer sig
offentligt.
SF's folketingsmedlemmer tog fejl af afstemningen og kom ved et uheld
til at stemme det modsatte af, hvad de egentlig havde besluttet.
Ordfører fik skæld ud
Som det eneste parti - overhovedet - stemte SF nemlig imod forslaget om,
at vold eller trusler mod politiske eller religiøse modstandere skal
straffes hårdere.
Retsordfører Anne Baastrup er noget fortvivlet over hele miseren, der
viser sig at skyldes en fejl fra hendes side.
»Det er meget pinligt, og jeg fik skæld ud i gruppen bagefter. For vi
»synes selvfølgelig, at det er et godt forslag«, siger Anne Baastrup til
DR Nyheder Online.
For mange jern i ilden
Anne Baastrup var ordfører på sagen, og derfor var det hende,
partifællerne holdt øje med, da der skulle stemmes.
»Det var en kombination af, at jeg var ordfører og samtidig var der en,
»der snakkede til mig om noget andet. Så blev jeg forvirret og tog fejl
»af forslagene«, fortæller Anne Baastrup.
Fejlen får dog ingen praktisk betydning, fordi flertallet i Folketinget
støtter forslaget udover Enhedslisten, der undlod at stemme.
Alligevel har Baastrup nu bedt Folketingets sekretær rette fejlen, så
det kommer til at fremgå, at SF stemte 'forkert'.
--
Med venlig hilsen
GB