/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Ny aftale om folkeskolen.
Fra : Zeki


Dato : 24-01-06 17:01

Læs mere her:
http://www.uvm.dk/nyheder/bredaftale.htm?menuid=6410

Fint med flere timer i historie og dansk (hvad det er på bekostning af
fremgår ikke), men elevplanen og offentliggørelse af landsresultater bryder
jeg mig som så mange andre lærere ikke om.

Mvh
Zeki






 
 
Kim2000 (24-01-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 24-01-06 17:40


"Zeki" <zeki@_.dk> skrev i en meddelelse
news:xbsBf.5354$Cl2.130830@news000.worldonline.dk...
> Læs mere her:
> http://www.uvm.dk/nyheder/bredaftale.htm?menuid=6410
>
> Fint med flere timer i historie og dansk (hvad det er på bekostning af
> fremgår ikke), men elevplanen og offentliggørelse af landsresultater
> bryder jeg mig som så mange andre lærere ikke om.

Elevplanen lyder som noget der (igen) tager tid fra undervisningen, så en
gang mere står vi med et resultat, der kræver mere undervisning, mens der
kommer flere udenomsopgaver. Enhver burde kunne sige sig selv, at det er
modsatrettede krav.

Vi kunne forleden læse at hvis ens barn skulle blive klog skulle man sende
det på den og den skole fordi der får man de højeste karakterer og dermed
blev skolen kåret til Danmarks bedste skole (man kårede iøvrigt en skole til
Danmarks værste skole ligeledes). Desværre tror den almene dansker vist at
høje karakterer er udtryk for gode lærere og dårlige for dårlige lærere,
heldigt jeg arbejder med 3-6 klasse, så slipper jeg for det bøvl.

mvh
Kim



Zeki (24-01-2006)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 24-01-06 20:22

"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> wrote in message
news:43d65862$0$47004$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Elevplanen lyder som noget der (igen) tager tid fra undervisningen, så en
> gang mere står vi med et resultat, der kræver mere undervisning, mens der
> kommer flere udenomsopgaver.

Jeg har som sådan ikke noget imod en "elevplan." På vores skole har vi f.eks
"handleplaner" for hver enkelt elev. Men det er de enkelte lærere/teams der
er med til at udforme indholdet i dem. Problemet som jeg ser det er hvis de
bliver standardiserede.

Børn er forskellige. De har forskellige baggrunde, behov, kompetencer,
styrker og svagheder. Jeg forstår ikke den nuværende regerings behov for
ensretning hvor mere og mere skal være topstyret. Det lugter langt væk af
mistillid til folkeskolen og skaber A og B hold..

Mvh
Zeki






Wilstrup (24-01-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 24-01-06 20:38


"Zeki" <zeki@_.dk> skrev i en meddelelse
news:u7vBf.5370$Cl2.130912@news000.worldonline.dk...
[..]

Men det er de enkelte lærere/teams

TEAM - ikke "teams" - dansklærer - hrmff!


--
Wilstrup



Zeki (24-01-2006)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 24-01-06 23:13

"Wilstrup" <nix@invalid.com> wrote in message
news:43d68204$0$84021$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Men det er de enkelte lærere/teams

> TEAM - ikke "teams" - dansklærer - hrmff!

Av, der dumpede jeg. Ligesom jeg også forfalder til at sige "flere fans" i
stedet for "flere fan."





Per Rønne (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 25-01-06 07:13

Zeki <zeki@_.dk> wrote:

> "Wilstrup" <nix@invalid.com> wrote in message
> news:43d68204$0$84021$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> > Men det er de enkelte lærere/teams
>
> > TEAM - ikke "teams" - dansklærer - hrmff!
>
> Av, der dumpede jeg. Ligesom jeg også forfalder til at sige "flere fans" i
> stedet for "flere fan."

To job - to jobs?

Det kunne da ikke falde mig ind at falde på halen for Dansk Sprognævns
modstand mod at bøje låneord fra engelsk med engelsk flertalsendelse.

Englænderne har da heller intet imod at det hedder »one criterion, two
criteria«.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Wilstrup (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 25-01-06 17:19


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h9pkqx.u9tbue1whu9isN%per@RQNNE.invalid...
> Zeki <zeki@_.dk> wrote:
>
>> "Wilstrup" <nix@invalid.com> wrote in message
>> news:43d68204$0$84021$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> > Men det er de enkelte lærere/teams
>>
>> > TEAM - ikke "teams" - dansklærer - hrmff!
>>
>> Av, der dumpede jeg. Ligesom jeg også forfalder til at sige "flere fans"
>> i
>> stedet for "flere fan."
>
> To job - to jobs?
>
> Det kunne da ikke falde mig ind at falde på halen for Dansk Sprognævns
> modstand mod at bøje låneord fra engelsk med engelsk flertalsendelse.
>
> Englænderne har da heller intet imod at det hedder »one criterion, two
> criteria«.

Per, Per, Per - prøv nu at forstå det: vi er folkeskolelærere og underviser
i dansk og sprogfag - vi er forpligtet til at skrive dansk iht. gældende
retstavning - det er ikke noget vi selv bestemmer, men loven.
Når jeg driller Zeki her, så er det fordi jeg mener at huske at han er
dansklærer (klasselærer) og derfor har han en særlig forpligtelse til at
skrive team i flertal uden s, da man ikke på dansk har flertals-s i sådanne
situationer.

Om han normalt staver galt i en nyhedsgruppe er jeg faktisk temmelig
ligeglad med, men en gang imellem synes jeg det er fint at man gør opmærksom
på nogle forhold omkring retstavning -især når det gælder en kollega.

Det irriterer mig grænseløst når jeg skal høre at folk håner os lærere fordi
nogle sender sedler hjem til forældrene med en ubehjælpsom måde at stave på,
med et mangelfuldt sprog etc., og hvis vi skal tage vort job alvorligt,
bliver vi nødt til at forsøge at holde "vor svinesi ren, som skrevet står".

Og det opfattede Zeki heldigvis også i den rette ånd.
--
Wilstrup



Per Rønne (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 25-01-06 17:31

Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> Det irriterer mig grænseløst når jeg skal høre at folk håner os lærere fordi
> nogle sender sedler hjem til forældrene med en ubehjælpsom måde at stave på,
> med et mangelfuldt sprog etc., og hvis vi skal tage vort job alvorligt,
> bliver vi nødt til at forsøge at holde "vor svinesi ren, som skrevet står".

Ja, jeg har set nogle af angrebene - enhver kan komme til at lave
sproglige fejl i skyndingen ;-(.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Kim2000 (24-01-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 24-01-06 20:40


"Zeki" <zeki@_.dk> skrev i en meddelelse
news:u7vBf.5370$Cl2.130912@news000.worldonline.dk...
> "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> wrote in message
> news:43d65862$0$47004$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>> Elevplanen lyder som noget der (igen) tager tid fra undervisningen, så en
>> gang mere står vi med et resultat, der kræver mere undervisning, mens der
>> kommer flere udenomsopgaver.
>
> Jeg har som sådan ikke noget imod en "elevplan." På vores skole har vi
> f.eks "handleplaner" for hver enkelt elev. Men det er de enkelte
> lærere/teams der er med til at udforme indholdet i dem. Problemet som jeg
> ser det er hvis de bliver standardiserede.
>

Jeg har heller ikke noget imod dem, men man må konstatere at det tager tid
at lave dem, på vores skole har vi 15 minutter pr. elev to gange om året til
teamet (vi er tre), det gør at der immervæk skal betales for 1700 minutters
lærerarbejde til bare vores klasse (på 19 elever), det er 28 timer, som går
fra undervisningen. Skal vi nu også til at sidde og udfylde rapporter,
skemaer osv osv. Så tager det igen tid, og vil man ikke betale, ja så er der
en vej, det er at nedsætte undervisningstiden, bruge færre penge på bøger,
lejrture, forældrekontakt osv osv.

> Børn er forskellige. De har forskellige baggrunde, behov, kompetencer,
> styrker og svagheder. Jeg forstår ikke den nuværende regerings behov for
> ensretning hvor mere og mere skal være topstyret. Det lugter langt væk af
> mistillid til folkeskolen og skaber A og B hold..
>

Regeringen har ingen tillid til at folkeskolen udføre deres job, det eneste
formål med skolen regeringen ser er vist at eleverne klarer sig godt i
internationale undersøgelser så Fogh og co kan blive klappet på skulderen
ude i den store verden. Den eneste vej til det, er, efter min mening, at man
fjerner rummeligheden. Det vil være et tab for landet, det vil være en
skændsel, men det vil helt sikkert forbedre resultaterne i fx PISA, så hvis
det er det vigtigste her i verden, så er det den vej man skal gå (men det
bliver uden mig).



Wilstrup (24-01-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 24-01-06 20:42


"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
news:43d68282$0$47055$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> Regeringen har ingen tillid til at folkeskolen udføre deres job, det
eneste
> formål med skolen regeringen ser er vist at eleverne klarer sig godt i
> internationale undersøgelser så Fogh og co kan blive klappet på skulderen
> ude i den store verden. Den eneste vej til det, er, efter min mening, at
> man fjerner rummeligheden. Det vil være et tab for landet, det vil være en
> skændsel, men det vil helt sikkert forbedre resultaterne i fx PISA, så
> hvis det er det vigtigste her i verden, så er det den vej man skal gå (men
> det bliver uden mig).
'
Du stopper som lærer?
--
Wilstrup



Kim2000 (24-01-2006)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 24-01-06 20:54


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:43d682f9$0$84015$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:43d68282$0$47055$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>>
> > Regeringen har ingen tillid til at folkeskolen udføre deres job, det
> eneste
>> formål med skolen regeringen ser er vist at eleverne klarer sig godt i
>> internationale undersøgelser så Fogh og co kan blive klappet på skulderen
>> ude i den store verden. Den eneste vej til det, er, efter min mening, at
>> man fjerner rummeligheden. Det vil være et tab for landet, det vil være
>> en skændsel, men det vil helt sikkert forbedre resultaterne i fx PISA, så
>> hvis det er det vigtigste her i verden, så er det den vej man skal gå
>> (men det bliver uden mig).
> '
> Du stopper som lærer?

Hvis man beslutter at gøre som i Sydkorea, hvor man sorterer børnene i kloge
og dumme, og de dumme sendes ud i marken eller på fabrik uden uddannelse og
uden fremtid, mens man opdyrker en elite. Så ja, så bliver det helt sikkert
uden mig. Den rummelighed, den sociale dimension den danske skole har er
unik, og det er elevernes trivsel i den ligeledes, hvis den trivsel skal
smides bort for at få robotter der kan stave, regne 1% bedre, så vil det gå
os som der går mange andre vestlige lande. En flok dygtige folk uden
visioner, uden ideer, uden kreativitet og uden den selvstændighed der
kendetegner og gennemsyrer hele det danske samfund. For slet ikke at tale om
at der så for alvor kommer en underklasse i samfundet, som eliten (dvs. dem
der klarede prøverne godt) vil have at trampe på. Men lad os da håbe at den
danske befolkning aldrig vil acceptere den slags horrible ting.



Per Rønne (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 25-01-06 07:13

Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:

> Hvis man beslutter at gøre som i Sydkorea, hvor man sorterer børnene i kloge
> og dumme, og de dumme sendes ud i marken eller på fabrik uden uddannelse og
> uden fremtid, mens man opdyrker en elite.

Er man da så dumme, at man ikke giver også de dumme en eksempelvis
faglig uddannelse på erhvervsskolerne? Et moderne samfund har ganske
simpelt brug for at også de dumme får det, da der ikke er brug for
særligt mange u-uddannede i fremtiden. Endnu færre end i dag.

Selv dumme kan klare en uddannelse som vvs-ere, og jeg har selv haft en
vvs-er i lejligheden med en lærling direkte fra 9. klasse, af den type.
Svenden virkede selv kvik nok.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Zeki (24-01-2006)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 24-01-06 23:13

"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> wrote in message
news:43d68282$0$47055$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Regeringen har ingen tillid til at folkeskolen udføre deres job

Du er hermed også dumpet i dansk!

Mvh
Zeki



Wilstrup (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 25-01-06 17:21


"Zeki" <zeki@_.dk> skrev i en meddelelse
news:rExBf.5387$Cl2.131078@news000.worldonline.dk...
> "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> wrote in message
> news:43d68282$0$47055$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>> Regeringen har ingen tillid til at folkeskolen udføre deres job
>
> Du er hermed også dumpet i dansk!

Ja, Kim2000 - den var slem! - nutidsendelsen er -r ! fyyyyyyh, skam dig!


Læs i øvrigt min kommentar til Per.
--
Wilstrup



jk (24-01-2006)
Kommentar
Fra : jk


Dato : 24-01-06 21:38

Zeki skrev 24-01-2006 følgende:

> ... Jeg har som sådan ikke noget imod en "elevplan." På vores skole
> har vi f.eks "handleplaner" for hver enkelt elev. ...
> Mvh
> Zeki

har du evt. et 'blankt' eksempel på, hvordan jeres handleplaner for
eleverne ser ud. ?
og må jeg/vi evt. se det ?

--
mvh.
jk



Zeki (24-01-2006)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 24-01-06 23:24

"jk" <j@k.dk> wrote in message news:mn.c5117d617196d211.45002@k.dk...

> har du evt. et 'blankt' eksempel på, hvordan jeres handleplaner for
> eleverne ser ud. ?
> og må jeg/vi evt. se det ?

Individuel Udviklingsplan

Formål

Denne individuelle udviklingsplan (IU-plan) har til formål, at lærere og
pædagoger, i samarbejde med forældre, sætter udviklingsmål for eleven i det
kommende skoleår. Det er også vores mål, at beskrivelserne kan danne
udgangspunkt for et konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem.

Indhold

1.0 Overordnet beskrivelse af klassen
2.0 Overordnet beskrivelse af eleven/pædagogiske tiltag
3.0 Skemaer vedr. indsatsområder (vedlagt)
4.0 Særlige forhold udenfor skolen, der kan have betydning for elevens
skolegang
5.0 Hjemmets godkendelse/evt. kommentarer

Indsatsområde: Socialt samspil og forståelse.
Hvad kan eleven?
(Færdigheder)
Det vil vi, sammen med eleven, udvikle
(Delmål)
Sådan vil vi konkret gøre det?
Uddybende bemærkninger

Langsigtede mål




jk (25-01-2006)
Kommentar
Fra : jk


Dato : 25-01-06 18:05

Zeki skrev 24-01-2006 følgende:

> Individuel Udviklingsplan ...

> ... Langsigtede mål

hej Zeki

mange tak,
det er altid dejligt med lidt inspiration.

--
mvh.
jk



Per Rønne (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 25-01-06 07:13

Zeki <zeki@_.dk> wrote:

> Læs mere her:
> http://www.uvm.dk/nyheder/bredaftale.htm?menuid=6410
>
> Fint med flere timer i historie og dansk (hvad det er på bekostning af
> fremgår ikke),

Jeg lægger også mærke til at man stadig ikke har fået gen-prioriteret
historie, ved at genindføre muligheden for mundtlig eksamen i faget {ved
lodtrækning som det kendtes fra mellem- og realskolen, og som det stadig
kendes fra gymnasieskolen}.

Ej heller i kristendomskundskab. Det var der jo ellers lagt op til.

Der findes vel næppe noget mere velegnet til at fremme motivation blandt
lærere, forældre og elever end at klassen kan komme op til faget til
eksamen. Samtidig sikrer det at fagets indhold ikke i det stille gennem
praksis »ændres«.

> men elevplanen

Det lyder også såvel overdrevent bureaukratisk som noget »for meget«
allerede i barneskolen.

> og offentliggørelse af landsresultater bryder jeg mig som så mange andre
> lærere ikke om.

Hvad skade kan det gøre, at man kan se en slags gennemsnit af hvad
eleverne kan /på landsplan/, så de enkelte skoler og forældre har et
sammenligningsgrundlag?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Zeki (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 25-01-06 08:21

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> wrote in message
news:1h9pkgv.zt7r931ekwtebN%per@RQNNE.invalid...

> Hvad skade kan det gøre, at man kan se en slags gennemsnit af hvad
> eleverne kan /på landsplan/, så de enkelte skoler og forældre har et
> sammenligningsgrundlag?

Fordi den danske folkeskole handler om meget mere end bare karakterer.

Jeg vil f.eks meget hellere sætte min søn i en folkeskole som hylder
fælleskabet og det at kunne begå sig socialt, frem for en folkeskole hvor
det blot drejer sig om at udvikle individualistiske stræbere så skolen
rigtigt kan bryste sig af høje karakterer over for dem der er så pjattede
med disse sammenligninger.

Hvorfor måler man ikke elevers trivsel og laver en sammenligning her? Ville
det ikke være mere relevant for forældre at se sådan en statistik når de
skal shoppe folkeskole?

Mvh
Zeki



Per Rønne (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 25-01-06 08:46

Zeki <zeki@_.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> wrote in message
> news:1h9pkgv.zt7r931ekwtebN%per@RQNNE.invalid...
>
> > Hvad skade kan det gøre, at man kan se en slags gennemsnit af hvad
> > eleverne kan /på landsplan/, så de enkelte skoler og forældre har et
> > sammenligningsgrundlag?
>
> Fordi den danske folkeskole handler om meget mere end bare karakterer.

Ja, det er jo grundlæggende det debatten om folkeskolens
formålsparagraf. Mange ønsker den høje faglighed tilbage for de boglige,
den der fandtes i mellem- og realskolen. Det er sikkert det der ligger
bag en god del af de stigende faglige krav folkeskolen mødes med i disse
år, og som min erfaring fra min tid som lærervikar i folkeskolen siger
mig at ikke /alle/ børn vil kunne klare inden for enhedsskolens rammer.

Som forslaget fra tysklærernes side om at gøre tysk obligatorisk - fra
5. klasse.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter Hindsgaul (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 25-01-06 10:27

On Wed, 25 Jan 2006 07:13:00 +0100, Per Rønne wrote:

> Hvad skade kan det gøre, at man kan se en slags gennemsnit af hvad
> eleverne kan /på landsplan/, så de enkelte skoler og forældre har et
> sammenligningsgrundlag?

Det ultraenkle modsvar kunne jo være: "Hvilken gavn kan det gøre?"

Bortset fra det siger et landsgennemsnit intet som helst. Det vil med meget
stor sandsynlighed ligge på 8.

Jeg er faktisk begyndt at få en mistanke om, at de seneste
undervisningsministres karakterliderlighed skyldes, at de ikke er i stand
til at gennemskue et komplekst samfunds behov for alsidighed i
befolkningen, og derfor læner sig bevidstløst op ad noget de kender:
Tallenes numeriske rækkefølge!

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul

Per Rønne (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 25-01-06 11:56

Peter Hindsgaul <hindsgaul@navigation-user.com> wrote:

> On Wed, 25 Jan 2006 07:13:00 +0100, Per Rønne wrote:
>
> > Hvad skade kan det gøre, at man kan se en slags gennemsnit af hvad
> > eleverne kan /på landsplan/, så de enkelte skoler og forældre har et
> > sammenligningsgrundlag?
>
> Det ultraenkle modsvar kunne jo være: "Hvilken gavn kan det gøre?"

Men i modsætning til elevplanerne, der mest af alt minder om
handlingsplenerne for ledige, så tager den vel ikke så meget tid fra
lærerne, at der er grund til at hidse sig op over det?

> Bortset fra det siger et landsgennemsnit intet som helst. Det vil med meget
> stor sandsynlighed ligge på 8.

Det burde den i hvert fald gøre.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Peter Hindsgaul (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 25-01-06 13:58

On Wed, 25 Jan 2006 11:55:47 +0100, Per Rønne wrote:

> Men i modsætning til elevplanerne, der mest af alt minder om
> handlingsplenerne for ledige, så tager den vel ikke så meget tid fra
> lærerne, at der er grund til at hidse sig op over det?

Det er vel ikke noget problem i sig selv, at ting tager tid.

Hvad elevplanerne minder dig om er knap så væsentligt. Mere væsentligt er
det, at de kan være et glimrende redskab til at sikre det enkelte barns
faglige og personlige udvikling.

Problemet med tiden eksisterer kun fordi de bevilgende myndigheder ikke
bevilger i forhold til, hvad de lovgivende myndigheder pålægger skolen af
opgaver. At de bevilgende myndigheder så er blevet låst af de lovgivende
ved hjælp af et tåbeligt og associalt skattestop gør situationen lidt mere
speget.

Men efter min bedste overbevisning er det ikke os, der skal besvære os
over, hvor mange timer der så evt. går fra undervisning. Det er ikke vores
skole, det er politikernes. Og hvad konsekvenserne af deres modsatrettede
beslutninger bliver må blive deres ansvar.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul

Zeki (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 25-01-06 14:52

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> wrote in message
news:1h9px1j.1mua30tl0dny4N%per@RQNNE.invalid...

> Men i modsætning til elevplanerne, der mest af alt minder om
> handlingsplenerne for ledige, så tager den vel ikke så meget tid fra
> lærerne, at der er grund til at hidse sig op over det?

Nej, der er intet i vejen med handleplaner i sig selv. Der hvor problemet
opstår er når der ikke følger ressourcer med til alle disse nye tiltag. Du
hører f.eks altid at "nu skal folkeskolen gøre mere" inden for en lang række
punkter. Du hører aldrig ordet "mindre." Dette resulterer tit i, at vi skal
løbe stærkere fordi mere skal nås inden for samme tid.

Mvh
Zeki



Per Rønne (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 25-01-06 14:59

Zeki <zeki@_.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> wrote in message
> news:1h9px1j.1mua30tl0dny4N%per@RQNNE.invalid...
>
> > Men i modsætning til elevplanerne, der mest af alt minder om
> > handlingsplenerne for ledige, så tager den vel ikke så meget tid fra
> > lærerne, at der er grund til at hidse sig op over det?
>
> Nej, der er intet i vejen med handleplaner i sig selv. Der hvor problemet
> opstår er når der ikke følger ressourcer med til alle disse nye tiltag. Du
> hører f.eks altid at "nu skal folkeskolen gøre mere" inden for en lang række
> punkter. Du hører aldrig ordet "mindre." Dette resulterer tit i, at vi skal
> løbe stærkere fordi mere skal nås inden for samme tid.

Tjae, det generelle billede af gymnasiereformen er at lærerne er ved at
drukne i møder og ekstraarbejde, samtidig med at eleverne ikke kan komme
til at lave det, de burde ...

En lærer skal jo være med i måske 10 teams, som hver skal holde et utal
af møder ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Zeki (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Zeki


Dato : 25-01-06 15:17

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> wrote in message
news:1h9q6ug.1qe5wn7y207ytN%per@RQNNE.invalid...

> En lærer skal jo være med i måske 10 teams, som hver skal holde et utal
> af møder ...

Men det er der jo givet timer til, eller er det ikke sådan i gymnasiet? Går
I dér til møder gratis?

F.eks står der "80 timer til selvstyrende team" på min aktivitetsplan. Dvs
vi kan holde et to timers møde hver uge. Der står ligeledes "fagudvalg 6
timer" - dvs tre møder om året og "medieteam 20 timer", hvad der vel svarer
til et møde pr måned. Samt "lærermøder 20 timer" osv...

Men der bliver jo ikke givet timer til handleplanerne. Det skal sluses ind i
de andre puljer, som f.eks forberedelsestid eller klasselærerpuljen.

Mvh
Zeki



Per Rønne (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 25-01-06 15:34

Zeki <zeki@_.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> wrote in message
> news:1h9q6ug.1qe5wn7y207ytN%per@RQNNE.invalid...
>
> > En lærer skal jo være med i måske 10 teams, som hver skal holde et utal
> > af møder ...
>
> Men det er der jo givet timer til, eller er det ikke sådan i gymnasiet? Går
> I dér til møder gratis?

Næh, men der er gået totalt bureaukrati i det, og nogle lærere kan
fortælle at de pludselig får 40 timers arbejde, som skal klares på en
dag {retning af skriftlige opgaver efter et kortere forløb}.

> F.eks står der "80 timer til selvstyrende team" på min aktivitetsplan. Dvs
> vi kan holde et to timers møde hver uge. Der står ligeledes "fagudvalg 6
> timer" - dvs tre møder om året og "medieteam 20 timer", hvad der vel svarer
> til et møde pr måned. Samt "lærermøder 20 timer" osv...
>
> Men der bliver jo ikke givet timer til handleplanerne. Det skal sluses ind i
> de andre puljer, som f.eks forberedelsestid eller klasselærerpuljen.



--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Jacob Tranholm (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 25-01-06 15:37

Per Rønne skrev:
>
> Tjae, det generelle billede af gymnasiereformen er at lærerne er ved at
> drukne i møder og ekstraarbejde, samtidig med at eleverne ikke kan komme
> til at lave det, de burde ...
>
> En lærer skal jo være med i måske 10 teams, som hver skal holde et utal
> af møder ...

Hvis man fx. læser Ledernes Hovedorganisations rapporter, der beskriver
overgangen til selv-/medstyrende teams i 12 skandinaviske virksomheder:
<http://www.lederne.dk/Publikationer/Alle_publikationer/Ledelse_af_selvstyrende_grupper_myter_og_realiteter.html>
<http://www.lederne.dk/Publikationer/Alle_publikationer/Ledelse_af_selvstyrende_grupper_-_organisering_og_implemente.html>
<http://www.lederne.dk/Publikationer/Alle_publikationer/Ledelse_af_selvstyrende_grupper_-_resultater_og_udvikling.html>

Så er det karakteristisk, at én af de allerstørste anbefalinger i disse
rapporter er, at der skal gennemføres efteruddannelse af både lederne og
medarbejderne i denne omstillingsproces, hvor der specielt lægges vægt
på de nye metoder og mulighederne for en opnåelse af et konstruktivt og
produktivt samarbejde. - Igennem de sidste par år har der på enkelte
undervisnings institutioner i Danmark været lagt op til en sådan
efteruddannelse, men desværre er dette stadig et mindretal af
folkeskolerne og gymnasierne, hvor denne fundamentale prioritering har
været med i de økonomiske overvejelser...

Overgangen til selv-/medstyrende lærerteams er blevet gennemført på
stort set alle skoler, men lærerne er ikke generelt uddannet til at
udnytte det nye i strukturerne.

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

Peter Hindsgaul (25-01-2006)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 25-01-06 15:59

On Wed, 25 Jan 2006 14:58:34 +0100, Per Rønne wrote:

> Tjae, det generelle billede af gymnasiereformen er at lærerne er ved at
> drukne i møder og ekstraarbejde, samtidig med at eleverne ikke kan komme
> til at lave det, de burde ...
>
> En lærer skal jo være med i måske 10 teams, som hver skal holde et utal
> af møder ...

Jeg har så umiddelbart svært ved at se, hvad gymnasiereformen og de
stakkels gymnasielæreres arbejdsforhold har med sagen at gøre.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste