/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
barnets første sygedag
Fra : Anders B. Hyltoft


Dato : 05-01-06 20:07

Hej I andre lærere

Jeg vil gerne lige have afklaret en ting.

Vores datter har lige fået skoldkopper. Vi mistænkte det i morges da der var
begyndende udslæt og det kløede, men vi ville lige afvente til senere på
dagen.

På jobbet idag sagde jeg til min "vicer", at jeg måske var nødt til at tage
barnets første sygedag i morgen da hun måske var ved at få skoldkopper.

Nu har jeg lige ringet til ham og sagt at jeg er nødt til at blive hjemme.
Han meddelte mig at jeg var nødt til bruge en omsorgsdag da den første
sygedag var beregnettil noget akut eller lign.

Jeg kender ikke de konkrete regler, men er der en kyndig person der kan
forklare reglerne for mig? Jeg er træt af at brænde omsorgsdage af hvis jeg
har krav på at bruge den første sygedag som jeg havde tænkt mig det.

Mvh Anders - chef for epidemicentret herhjemme



 
 
jk (05-01-2006)
Kommentar
Fra : jk


Dato : 05-01-06 20:49

> Han meddelte mig at jeg var nødt til bruge en omsorgsdag da den første
> sygedag var beregnettil noget akut eller lign.
>
> Jeg kender ikke de konkrete regler, men er der en kyndig person der kan
> forklare reglerne for mig? Jeg er træt af at brænde omsorgsdage af hvis jeg
> har krav på at bruge den første sygedag som jeg havde tænkt mig det.

Hej Anders

Jeg har lige klippet fra TR håndbogen på følgende webside :

http://tr.dlf.org/Default.asp?AreaID=1003&ChapterID=1030&ParagraphID=1276

....
Barns første sygedag
Reglerne om tjenestefrihed på barns første sygedag fremgår af
overenskomstens § 17.

Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et
sygt barn på dettes første sygedag, hvis

barnet er under 18 år, og
har ophold hos den ansatte, og
fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.
Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.

Det bemærkes, at i vurderingen af, om der skal gives tjenestefrihed,
indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter.

Der udbetales sædvanlig løn, dog ikke arbejdstidsbestemte tillæg.

Fravær efter denne bestemmelse noteres særskilt på de lister, der føres
over medarbejderens sygefravær. Tjenestefriheden regnes ikke som
sygefravær.
....

som du ser 'kan' du få fri ...

Vi tolker det også på samme måde som din vicer.
Udover dette er det faktisk også kun på 1. sygedag, at du kan bruge
ordningen.
Din hustru kan ikke blive hjemme den ene dag og du den næste.

--
mvh.
jk



Anders B. Hyltoft (05-01-2006)
Kommentar
Fra : Anders B. Hyltoft


Dato : 05-01-06 21:05

"jk" <j@k.dk> skrev i en meddelelse news:mn.2ce07d613ff5d8f7.45002@k.dk...
SNIP

> som du ser 'kan' du få fri ...
>
> Vi tolker det også på samme måde som din vicer.

> Udover dette er det faktisk også kun på 1. sygedag, at du kan bruge
> ordningen.

Ok, jeg var blot i tvivl om hvad man betragter som første sygedag. Hvis man
registrerer at ens barn er sløjt aftenen før man skal på job, så er det
faktisk den aften som er den første sygedag?

> Din hustru kan ikke blive hjemme den ene dag og du den næste.

Nej, det var jeg godt klar over

Jamen tak for opklaringen.

Mvh Anders



jk (05-01-2006)
Kommentar
Fra : jk


Dato : 05-01-06 21:16

>> Udover dette er det faktisk også kun på 1. sygedag, at du kan bruge
>> ordningen.
>
> Ok, jeg var blot i tvivl om hvad man betragter som første sygedag. Hvis man
> registrerer at ens barn er sløjt aftenen før man skal på job, så er det
> faktisk den aften som er den første sygedag?

jo, det har du ret i.
Tanken med første sygedag er, mener jeg, at man skal have mulighed for
at finde en pasningsordning til ens syge barn.
Og det har du jo egentlig mulighed for, når du 'allerede' ved det nu.
Resten er en kombination af din samvittighed og arbejdspladsens
forståelse) af din situation.
Her tænker jeg på arbejdsmiljø og penge

--
mvh.
jk



Wilstrup (06-01-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 06-01-06 21:23


"Anders B. Hyltoft" <dslFJERNDETTE142221@vip.cybercity.dk> skrev i
en meddelelse
news:43bd6e64$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Hej I andre lærere
>
> Jeg vil gerne lige have afklaret en ting.
>
> Vores datter har lige fået skoldkopper. Vi mistænkte det i
> morges da der var begyndende udslæt og det kløede, men vi ville
> lige afvente til senere på dagen.
>
> På jobbet idag sagde jeg til min "vicer", at jeg måske var nødt
> til at tage barnets første sygedag i morgen da hun måske var ved
> at få skoldkopper.
>
> Nu har jeg lige ringet til ham og sagt at jeg er nødt til at
> blive hjemme. Han meddelte mig at jeg var nødt til bruge en
> omsorgsdag da den første sygedag var beregnettil noget akut
> eller lign.
>
> Jeg kender ikke de konkrete regler, men er der en kyndig person
> der kan forklare reglerne for mig? Jeg er træt af at brænde
> omsorgsdage af hvis jeg har krav på at bruge den første sygedag
> som jeg havde tænkt mig det.
>
> Mvh Anders - chef for epidemicentret herhjemme


Viceren har ret -formelt set er den første sygedag beregnet til
barnets første reelle sygedag -derefter er der omsorgsdage - men
til en anden gang er det bedst at være "civil ulydig" og enten at
vente med at melde barnet syg til det reelt er det eller selv at
være syg.

Jeg ved godt at det vil "trigge" nogle her - især dem, der ikke
har småbørn, men når arbejdsmarkedet er så umenneskeligt skruet
sammen og det mere handler om mistro fremfor tillid, så vil enhver
benytte sig af de midler der er nødvendige for at få det til at
fungere.

Da min egen datter blev kørt ned, blev jeg selv nødt til at angive
egen sygdom for at kunne være på hospitalet hos hende under den
akutte tid (hun overlevede heldigvis) - Jeg havde heldigvis en
fornuftig "vicer", der bad mig om at tage det roligt, så skulle vi
nok finde ud af det. Men formelt set ville det være en fejl.

Du må selv afgøre med din samvittighed, hvad du finder rigtigt -
--
Wilstrup



Anders B. Hyltoft (06-01-2006)
Kommentar
Fra : Anders B. Hyltoft


Dato : 06-01-06 23:55

SNIP

> Viceren har ret -formelt set er den første sygedag beregnet til barnets
> første reelle sygedag -derefter er der omsorgsdage - men til en anden gang
> er det bedst at være "civil ulydig" og enten at vente med at melde barnet
> syg til det reelt er det eller selv at være syg.
>
SNIP

> Du må selv afgøre med din samvittighed, hvad du finder rigtigt -

Ja, jeg har nok også lært den "lektie" jeg skulle i denne omgang

Takker for svarene.

Mvh Anders



bem (11-01-2006)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 11-01-06 12:05

"Anders B. Hyltoft" <dslFJERNDETTE142221@vip.cybercity.dk> skrev i en
meddelelse news:43bef548$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> SNIP
>
> > Viceren har ret -formelt set er den første sygedag beregnet til barnets
> > første reelle sygedag -derefter er der omsorgsdage - men til en anden
gang
> > er det bedst at være "civil ulydig" og enten at vente med at melde
barnet
> > syg til det reelt er det eller selv at være syg.
>
> Ja, jeg har nok også lært den "lektie" jeg skulle i denne omgang
>
> Takker for svarene.


Hej Anders, det er fint du takker for svarene - men heldigvis er du blevet
misinformeret Du har ret i din fortolkning, viceinspektøren tager fejl.
Der er faldet en dom, som jeg refererer herunder:

"Principiel afgørelse om barnets første sygedag

Forældre har ret til at holde fri den første arbejdsdag, deres barn er syg,
også selv om barnet er blevet sygt i weekenden eller efter fyraften. Det
fastslår en opmandskendelse i en faglig voldgift mellem Kristelig
Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Afgørelsen er faldet på baggrund af to konkrete sager. I den ene sag havde
et medlem af Kristelig Fagforening givet sin arbejdsgiver besked om sit
barns sygdom en søndag eftermiddag, i den anden sag fik arbejdsgiveren
besked en hverdagsaften.
Kristelig Arbejdsgiverforening mente derfor ikke, at overenskomsten gav
medarbejderne ret til at holde fri dagen efter. Arbejdsgiverne tolkede
første sygedag, som den kalenderdag barnet var blevet sygt.
I sin begrundelse af afgørelsen siger opmand højesteretsdommer Poul Søgaard,
at det forekommer urimeligt, hvis det skulle have betydning, hvornår på
døgnet et barn bliver sygt, og at den mest naturlige forståelse af 'barnets
første sygedag'... er derfor, at retten til frihed med sædvanlig løn for den
ene af forældrene angår den første arbejdsdag, hvor det på grund af barnets
sygdom er nødvendigt at passe sit barn.
Samtidig mener han ikke, at det giver mening, hvis barnet første sygedag kan
være en fridag eller en arbejdsdag, hvor et barn først bliver sygt efter
fyraften.
Kristelig Fagforening er glad for, at afgørelsen slår fast, at barnets
første sygedag er den første arbejdsdag.
- Det har hele tiden været sådan, vi har forstået ordlyden i vores
overenskomster om frihed på barnets første sygedag. Det ville være
urimeligt, hvis det skulle betyde noget, om et barn bliver sygt fem minutter
i eller over midnat - som om det skulle have betydning for, hvor let det er
at finde en mulighed for at få barnet passet. Det er jo nemlig det, der er
kernen i denne rettighed, at hvis ikke man kan finde nogen til at passe et
sygt barn, har man ret til selv at holde fri, siger Kristelig Fagforenings
næstformand Jens Thorsen.
Af Dorthe Kragh (NET-Redaktionen)"

/Bo



Hindsgaul (11-01-2006)
Kommentar
Fra : Hindsgaul


Dato : 11-01-06 14:02

"bem" <nospambemb@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43c4e6ed$0$1771$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Forældre har ret til at holde fri den første arbejdsdag, deres barn er
> syg,
> også selv om barnet er blevet sygt i weekenden eller efter fyraften. Det
> fastslår en opmandskendelse i en faglig voldgift mellem Kristelig
> Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Den afgørelse er kun aktuel som fortolkning af den konkrete overenskomst.
Der er ikke mange lærere i dette land, der arbjder efter en overenskomst
mellem Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.

> første sygedag'... er derfor, at retten til frihed med sædvanlig løn for
> den
> ene af forældrene angår den første arbejdsdag, hvor det på grund af
> barnets
> sygdom er nødvendigt at passe sit barn.

Det er åbenbart en ret i den omtalte overenskomst. Det er det (endnu) ikke i
vores.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul



bem (11-01-2006)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 11-01-06 14:38

"Hindsgaul" <no@nay.never.it> skrev i en meddelelse
news:43c501e9$0$15784$14726298@news.sunsite.dk...
> "bem" <nospambemb@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:43c4e6ed$0$1771$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > Forældre har ret til at holde fri den første arbejdsdag, deres barn er
> > syg,
> > også selv om barnet er blevet sygt i weekenden eller efter fyraften. Det
> > fastslår en opmandskendelse i en faglig voldgift mellem Kristelig
> > Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.
>
> Den afgørelse er kun aktuel som fortolkning af den konkrete overenskomst.

Nej, det er ganske enkelt ikke rigtigt. Afgørelsen er en fastlæggelse af
betydningen af vendingen "barnets første sygedag", som bruges i mange
overenskomster. Afgørelsen tager ikke stilling til indholdet af en bestemt
overenskomst.

> Der er ikke mange lærere i dette land, der arbjder efter en overenskomst
> mellem Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Det er ligegyldigt i denne sammenhæng. Jeg fandt i øvrigt afgørelsen på 2F´s
hjemeside, hvor den formodentligt ikke ville befinde sig, hvis ikke 3F
mente, at den var relevant for 2F´s medlemmer!

> > første sygedag'... er derfor, at retten til frihed med sædvanlig løn for
> > den
> > ene af forældrene angår den første arbejdsdag, hvor det på grund af
> > barnets
> > sygdom er nødvendigt at passe sit barn.
>
> Det er åbenbart en ret i den omtalte overenskomst. Det er det (endnu) ikke
i
> vores.

Jo, ifølge citatet længere oppe i tråden:

"Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et
sygt barn på dettes første sygedag, hvis

barnet er under 18 år, og
har ophold hos den ansatte, og
fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet."

Når der står, at der "kan" gives tjenestefrihed, så betyder det, at der skal
være specielle grunde til *ikke* at gøre det, og en sådan begrundelse var
der jo ikke tale om i det konkrete tilfælde.

/Bo



bem (11-01-2006)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 11-01-06 14:44

"bem" <nospambemb@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43c50a9d$0$1807$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det er ligegyldigt i denne sammenhæng. Jeg fandt i øvrigt afgørelsen på
2F´s
> hjemeside, hvor den formodentligt ikke ville befinde sig, hvis ikke 3F
> mente, at den var relevant for 2F´s medlemmer!

Denne del af mit indlæg gør sig ikke særligt godt i en folkeskolegruppe. Der
ER tale om 3 (tre) F

/Bo



Hindsgaul (11-01-2006)
Kommentar
Fra : Hindsgaul


Dato : 11-01-06 16:11

"bem" <nospambemb@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43c50a9d$0$1807$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Nej, det er ganske enkelt ikke rigtigt. Afgørelsen er en fastlæggelse af
> betydningen af vendingen "barnets første sygedag", som bruges i mange
> overenskomster. Afgørelsen tager ikke stilling til indholdet af en bestemt
> overenskomst.

Læg mærke til at det er en voldgiftsag. Havde det været i det almindelige
civilretlige system havde du haft ret, men en voldgiftsag har udelukkende
til formål at afgøre overenskomstmæssige tvister mellem parterne i en
konkret overenskomst.

Det er sikkert ret sandsynligt, at en dommer i en anden tilsvarende sag vil
se på førnævnte afgørelse, men der kan være andre faktorer i dommens
præmisser, der gør at den ikke umiddelbart kan overføres.

> Det er ligegyldigt i denne sammenhæng. Jeg fandt i øvrigt afgørelsen på
> 2F´s
> hjemeside, hvor den formodentligt ikke ville befinde sig, hvis ikke 3F
> mente, at den var relevant for 2F´s medlemmer!

Den er relevant i den sammenhæng, at afgørelsen sandsynligvis vil blive
noget nær det samme i en tilsvarende sag, og det derfor næppe vil tjene
noget formål for en arbejdsgiver, der har overenskomst med 3F at tage sagen
op igen.

> "Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et
> sygt barn på dettes første sygedag, hvis
>
> barnet er under 18 år, og
> har ophold hos den ansatte, og
> fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
> det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet."
>
> Når der står, at der "kan" gives tjenestefrihed, så betyder det, at der
> skal
> være specielle grunde til *ikke* at gøre det, og en sådan begrundelse var
> der jo ikke tale om i det konkrete tilfælde.

"Kan" betyder at der mellem parterne er enighed om, at der på barnets første
sygedag kan gives frihed med løn. Havde det været en arbejdstagerrettighed
havde der stået "Skal".
Der behøves ikke specielle grunde for ikke at gøre det, men der er nogen
forhold der skal være opfyldt før man _kan_ gøre det.

I princippet kan arbejdsgiveren vurdere fra sag til sag - eller fra
medarbejder til medarbejder - men personalepoltisk vil det være tåbeligt,
samtidig med at vedkommende risikerer at komme i konflikt med andre regler
om f.eks. forskelsbehandling og lignende.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul



Wilstrup (11-01-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 11-01-06 17:06


"Hindsgaul" <no@nay.never.it> skrev i en meddelelse
news:43c52032$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...
>
> I princippet kan arbejdsgiveren vurdere fra sag til sag - eller fra
> medarbejder til medarbejder - men personalepoltisk vil det være tåbeligt,
> samtidig med at vedkommende risikerer at komme i konflikt med andre regler
> om f.eks. forskelsbehandling og lignende.

Ikke desto mindre er det da en interessant afgørelse, som vores fagforening
da bør se nærmere på. Du har ret i det med overenskomsten og
voldgiftskendelsen, at det ikke nødvendigvis kan overføres til andre
overenskomster, men da opmanden er højesteretsdommer, så er der ingen tvivl
om at den bliver nærlæst af andre voldgiftsinstanser med lignende sager.

Jeg har ladet den gå videre til Københavns Lærerforening, som så kan se på
den. Interessant er den i hvert fald.
--
Wilstrup



Wilstrup (11-01-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 11-01-06 17:30


"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:43c52cf3$0$84031$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Hindsgaul" <no@nay.never.it> skrev i en meddelelse
> news:43c52032$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...
> >
>> I princippet kan arbejdsgiveren vurdere fra sag til sag - eller fra
>> medarbejder til medarbejder - men personalepoltisk vil det være tåbeligt,
>> samtidig med at vedkommende risikerer at komme i konflikt med andre
>> regler om f.eks. forskelsbehandling og lignende.
>
> Ikke desto mindre er det da en interessant afgørelse, som vores
> fagforening da bør se nærmere på. Du har ret i det med overenskomsten og
> voldgiftskendelsen, at det ikke nødvendigvis kan overføres til andre
> overenskomster, men da opmanden er højesteretsdommer, så er der ingen
> tvivl om at den bliver nærlæst af andre voldgiftsinstanser med lignende
> sager.
>
> Jeg har ladet den gå videre til Københavns Lærerforening, som så kan se på
> den. Interessant er den i hvert fald.


Jeg har allerede modtaget en reaktion fra lærerforeningens
bestyrelsesmedlemmer - man skriver her, at det i høj grad er interessant og
at man vil tage den op med det samme.

Tak til bem for at gøre opmærksom på sagen.
--
Wilstrup



Anders B. Hyltoft (11-01-2006)
Kommentar
Fra : Anders B. Hyltoft


Dato : 11-01-06 22:05

"Wilstrup" <nix@invalid.com> wrote in message
news:43c53291$0$84015$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
SNIP

Jeg takker for de nye svar. Så først lige forlængelsen af tråden nu

Det er da interessant, men jeg vil nok vente lidt inden jeg kaster et
udskrift i hovedet af min ledelse De er nu normalt til at tale med, så
jeg vil lige afvente og se hvad der sker næste gang mit barn bliver sygt.

--
Mvh
Anders Hyltoft

Fjern "FJERNDETTE" ved svar på email. Eller lad være, men så får jeg den
ikke



Bodil Grove Christen~ (08-01-2006)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 08-01-06 16:11


"Wilstrup" <nix@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:43bed1c1$0$84021$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Anders B. Hyltoft" <dslFJERNDETTE142221@vip.cybercity.dk> skrev i en
> meddelelse news:43bd6e64$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>> Hej I andre lærere
>>
>> Jeg vil gerne lige have afklaret en ting.
>>
>> Vores datter har lige fået skoldkopper. Vi mistænkte det i morges da der
>> var begyndende udslæt og det kløede, men vi ville lige afvente til senere
>> på dagen.
>>
>> På jobbet idag sagde jeg til min "vicer", at jeg måske var nødt til at
>> tage barnets første sygedag i morgen da hun måske var ved at få
>> skoldkopper.
>>
>> Nu har jeg lige ringet til ham og sagt at jeg er nødt til at blive
>> hjemme. Han meddelte mig at jeg var nødt til bruge en omsorgsdag da den
>> første sygedag var beregnettil noget akut eller lign.
>>
>> Jeg kender ikke de konkrete regler, men er der en kyndig person der kan
>> forklare reglerne for mig? Jeg er træt af at brænde omsorgsdage af hvis
>> jeg har krav på at bruge den første sygedag som jeg havde tænkt mig det.
>>
>> Mvh Anders - chef for epidemicentret herhjemme
>
>
> Viceren har ret -formelt set er den første sygedag beregnet til barnets
> første reelle sygedag -derefter er der omsorgsdage - men til en anden gang
> er det bedst at være "civil ulydig" og enten at vente med at melde barnet
> syg til det reelt er det eller selv at være syg.
>
> Jeg ved godt at det vil "trigge" nogle her - især dem, der ikke har
> småbørn, men når arbejdsmarkedet er så umenneskeligt skruet sammen og det
> mere handler om mistro fremfor tillid, så vil enhver benytte sig af de
> midler der er nødvendige for at få det til at fungere.
>
> Da min egen datter blev kørt ned, blev jeg selv nødt til at angive egen
> sygdom for at kunne være på hospitalet hos hende under den akutte tid (hun
> overlevede heldigvis) - Jeg havde heldigvis en fornuftig "vicer", der bad
> mig om at tage det roligt, så skulle vi nok finde ud af det. Men formelt
> set ville det være en fejl.

Og dog - ville du være meget værd som underviser,
så længe dit barn ligger på sygehuset og kæmper for
sin overlevelse?

Mvh.Bodil.



Wilstrup (12-01-2006)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 12-01-06 00:18


"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:43c12b97$0$8807$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Og dog - ville du være meget værd som underviser,
> så længe dit barn ligger på sygehuset og kæmper for
> sin overlevelse?

Det er meget muligt at du kan lægge den vurdering til grund - men sådan ser
den kolde jura ikke på det, og det var det, jeg kommenterede:
hvordan er regelsættet?

Fx er der mange forældre, hvor den ene tager barns 1. sygedag den ene dag og
så tager den anden barns første sygedag den 2. dag - den kolde jura siger
at det kun er barnets reelle første sygedag - derfor vil det være ulovligt
at hver forældre tager barns 1. sygedag, for det vil det jo ikke være - og
så er man i øvrigt ligeglad med om der er tale om at forældrene på
arbejdspladsen er ængstelige eller bekymrede.

En forældre der bliver hjemme til barnet er rask, ville risikere en fyresag,
hvis man ikke bøjede loven og skrev at man selv var syg, selvom det ikke
ville være tilfældet i virkeligheden. Så et er hvad man kan "fifle" med i
form af skuffeaftaler m.v., noget andet er hvad man rent juridisk kan gøre.

Man kan i Kbh.s kommune få bevilget plejeorlov, fx til en døende ægtefælle,
men det er noget ganske andet.

Jeg ved godt hvad jeg ville gøre - men det er jo en helt anden sag.
--
Wilstrup



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste