|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Gymnasieskolen er en farce Fra : Trans
 | 
 Dato :  15-12-05 01:39
 | 
 |  | 
 
            Det fremgår af nedennævnte artikel I Jyllands-Posten, at man i
 gymnasieskolerne ikke rigtigt ved, hvem, hvem der egentlig løser nogle
 opgaver, som er med til at bestemme, om en elev består
 studentereksamen, og hvilke karakterer eleven får tildelt
 Studentereksamen er altså ret værdiløs nu om dage.  Gymnasieskolen
 er en farce.
 Det oplyses i artiklen, at karakterbestemmende opgaver i en del
 tilfælde løses af elevens forældre. I sådanne tilfælde burde
 eksamensbeviset udstedes til elevens forældre.
http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=3443682/ GYMNASIEELEVER FÅR HJÆLP FRA "SNYDELINJE"
 Bent
            
             |  |  | 
  Torben Ægidius Mogen~ (15-12-2005) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Torben Ægidius Mogen~
 | 
 Dato :  15-12-05 11:04
 | 
 |  | "Trans" <kongaead@my-deja.com> writes:
 
 > Det fremgår af nedennævnte artikel I Jyllands-Posten, at man i
 > gymnasieskolerne ikke rigtigt ved, hvem, hvem der egentlig løser nogle
 > opgaver, som er med til at bestemme, om en elev består
 > studentereksamen, og hvilke karakterer eleven får tildelt
 >
 > Studentereksamen er altså ret værdiløs nu om dage.  Gymnasieskolen
 > er en farce.
 >
 > Det oplyses i artiklen, at karakterbestemmende opgaver i en del
 > tilfælde løses af elevens forældre. I sådanne tilfælde burde
 > eksamensbeviset udstedes til elevens forældre.
 
 Årskarakteren er ikke alene bestemt af de afleverede opgaver (men også
 af elevens aktive deltagelse i den daglige undervisning), og der er jo
 også afsluttende eksamener, som man ikke så nemt kan snyde til.
 
 Men det er selvfølgelig et problem, hvis eleverne ikke selv laver
 deres opgaver -- ikke så meget fordi de dermed får højere karakter,
 men fordi de ikke lærer det, som de burde.
 
 Karaktererne kan stort set kun bruges til at søge pladser på
 videregående uddannelser, så i værste fald kommer nogen ind på
 uddannelser, som de ikke burde.  Men hvis de rent faktisk ikke kan
 det, som de burde have lært i gymnasiet, så kommer de ikke langt i
 deres studier.  Så skaden er ikke så stor, de spilder primært deres
 egen tid.
 
 Alligevel ville det være ideelt, hvis adgangskrav til videregående
 uddannelser var en adgangsprøve designet og afholdt af uddannelsen
 selv.  Dels vil man hermed sikre bedre mod karakterinflation og snyd,
 dels vil man teste på viden og færdigheder, der er relevante for den
 specifikke uddannelse og dels vil man forhindre, at visse studerende
 med højt karaktergennemsnit fravælger studier med lave karakterkrav
 fordi det ville være "spild af det høje gennemsnit".
 
 Men det vil være meget ressourcekrævende for de videregående
 uddannelser af afholde sådanne adgangsprøver, og det vil også være
 lidt imod 68-ånden om at alle slags viden er lige gode, så det sker
 næppe.
 
 Torben
 
 
 
 |  |  | 
  Wilstrup (03-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Wilstrup
 | 
 Dato :  03-01-06 09:45
 | 
 |  | 
 ""Torben Ægidius Mogensen"" <torbenm@app-2.diku.dk> skrev i en
 meddelelse news:7zy82md6cz.fsf@app-2.diku.dk...
 >
 > Men det vil være meget ressourcekrævende for de videregående
 > uddannelser af afholde sådanne adgangsprøver, og det vil også
 > være
 > lidt imod 68-ånden om at alle slags viden er lige gode, så det
 > sker
 > næppe.
 >
 Tværtimod var det i den periode man indførte adgangsbegrænsning på
 visse studier og/eller stopprøver, så flosklen om 68'-generationen
 er efterhånden så slidt at den ikke burde høre hjemme under andet
 end i temaet for røverhistorier.
 
 Det er efterhånden trættende at man evig og altid skal høre fra
 folk, der ikke har sat sig ordentlig ind i tingene, at det hele
 skyldes 68-generationen. Den såkaldte "68-generation" har aldrig
 eksisteret i det omfang, man gerne vil gøre den til. Og ydermere
 er dem, der kunne tænkes at have haft nogen som helst indflydelse
 i 68 forlængst gået på efterløn, pension eller er døde.
 
 Hvis vi antager et simpelt regnestykke, så vil en person, der blev
 student i 1962 være omkring 19 år. Så kommer der yderligere 5-6 år
 på universitetet for at få en uddannelse, der giver indflydelse
 samt job, hvilket betyder at vedkommende først i 1968 vil kunne få
 blot det, der tilnærmelsesvis giver en smule indflydelse - men er
 man 19 år i 1962, så  er man altså i 1968 først lige blevet færdig
 som akademiker og er altså kun 25 år. Så skal man altså have gjort
 kometagtig karriere som politiker sideløbende med studierne - og
 det er der da nogen, der har gjort -  før de overhovedet kommer på
 tale omkring indflydelse.
 
 Det sandsynlige er at man har været omkring de 30 før man fik
 indflydelse - og det betyder altså at man skal være født i  1938 -
 for at være indflydelsesrig i 1968.
 
 Dem, der blev født  i 1938 kom i skole ca. 7 år efter, altså i
 1945 - de havde altså oplevet de første mange år i krigens skygge.
 De kom nu til en folkeskole, der blev regeret efter 1937-loven,
 hvor man fik den fri mellem og eksamensmellemskolen.
 
 Den sidstnævnte blev forbeholdt eliten og de børn, der havde
 forældre med honette ambitioner som nærmest tvang børnene til at
 få mellemskoleeksamen og derpå følgende realeksamen eller
 studentereksamen, som de så fik omkring 12 år efter 1945, altså
 1957. De kunne så komme på universitetet og blive færdige omkring
 1962, blive adjunkter til de i 1968, alt så 6 år efter - forudsat
 normeret studietid - og da ville de være 30 år.
 
 De har så kunnet øve formel indflydelse i 1968, men for det første
 var der tale om den absolutte velhavende del af befolkningen - kun
 godt 8 -9 procent af arbejderklassens børn kom så langt som i
 gymnasiet dengang - og for det andet vil dem, man i dag kalder
 68-generationen, være født i 1938 altså være 67 år og dermed
 pensionister.
 
 Så kan man naturligvis indvende at papir er taknemmeligt, at
 regnestykket er konstrueret , at der i virkeligheden var mange,
 der fik indflydelse i 1968 , at de var ganske unge og at de altså
 kun er omkring slut-halvtredserne i dag. Jovist, men det stemmer
 meget lidt med den viden og den erfaring man har om hvor mange der
 faktisk fik en videregående uddannelse fra den tid.
 
 Endelig skal man lige regne med, at når man omtaler den såkaldte
 68-generation, så er det som begrundet i at nogle studerende
 besatte psykologisk institut i Aarhus, at der havde været et
 såkaldt "ungdomsoprør" i den tid, men dels var det kun en håndfuld
 unge, der ledede dette, og for det andet var det samtidig med den
 såkaldte kvindebevægelse, manifesteret i "rødstrømperne", som fx
 Ulla Dahlerup var medlem af -og se hvor hun er havnet i dag? I
 Dansk Folkeparti - den mest reaktionære politiske bevægelse vi har
 set i nyere tid. Mon det er lige hende man skal regne med støtte
 fra når der er tale om at opgive adgangsbegrænsningen og
 stopprøverne? Næppe!
 
 Den såkaldte 68-generation er ligesom det såkaldte Store Spring -
 i Kina, mere et billede man fremmaner fordi det var omtalt i
 medierne snarere end der ligger realiteter bag.
 
 
 --
 Wilstrup
 - der er træt af at høre om 68-generationsflosklen.
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  Trans (03-01-2006) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Trans
 | 
 Dato :  03-01-06 14:52
 | 
 |  | Torben Ægidius Mogensen wrote:
 
 > Men det vil være meget ressourcekrævende for de videregående
 > uddannelser af afholde sådanne adgangsprøver, og det vil også være
 > lidt imod 68-ånden om at alle slags viden er lige gode, så det sker
 > næppe.
 
 Jeg tror, man burde overlade det til at privat evalueringsinstitut af
 afholde enkeltfagseksaminer på A-level under retfærdige og
 betryggende former, hvor eksaminandernes præstationer bliver gjort til
 genstand for en objektiv vurdering af sagkyndige, de ikke har
 personlige relationer til.
 
 Bent
 
 
 
 |  |  | 
 |  |