Størst mulig lykke for flest, er om at STYRKE fællesskabet
Vi udvider lykkekagen ved at øge produktion og profit, og gøre hvert
individ stærkere, bl.a. lære det at finde ud af hvad det er god til.
Det opnås ikke ved medynk og talen efter munden og 15 minutters
berømmelse til alle , via gruppeeksamener hvor man ikke tvinges "op på
tæerne".
Empati er godt, bl.a. medglæde. Hvis vi fryder os over naboens succes,
fordi den smitter af på vort liv, er det vej til gavnligt samarbejde -
og venskab er om fælles glæder, hellere end fælles fjender.
Vi er forskellige og nogen må være samvittighed for andre. Det kan ske
uden tvang.
Vigtigt er, at man har noget at rive i og ikke keder sig.
Kedsomhed skaber hævnlyst, og man "retter bager for smed" fordi man
ikke har noget mere meningsfuldt at gå op i og derfor bliver dømmesyg
og straffer i flæng, fx pædofile som journalisterne har bildt os ind
er "monstre par excellence".
Misundelse er en grim egenskab, når den ruger passivt og bliver til
aktivt had. Men at man kopierer andres succes og evt overgår den - det
er et lykkeskabende mål at stræbe efter.
Skuespillene i hverdagen er et blindspor. Vi foregiver at være
lykkelige, for det giver popularitet. Vi foregiver svaghed for det
giver accept - folk vil så gerne hjælpe. Ærlighed varer længst og
fremmed at minimalstat og lave skatter.
|