Nej (heldigvis da)
Jeg skulle vække Lisbeth i morges - kl. 7 nul dut!
Det lykkedes. Hun skulle jo være på CN kl 8.30. Hun var tidssat til røntgen kl. 9.
Vi ankom kl. 8.20 - i god tid. Afleverede vores (øh Lisbeths) lo-afføringsprøver. Alt var fint - sæt jer bare ned i fællesstuen og
vent, så kommer der en portør. Da klokken var 9.45, gik jeg hen og spurgte om, hvor længe vi skulle vente.
Jo der var da en portør kl. 8.00 for at hente Lisbeth! Jamen hun skulle jo først til kl. 9! Og da hun ikke var her, kommer hun først
ned senere!! Jeg spurgte: Hvorfor skulle Lisbeth (og mig) undgælde for deres brud på en aftale, som de selv har lavet!! Det kunne vi
ikke bruge til noget. Jeg spurgte om hvorfor ingen havde opponeret mod det (for Lisbeth ) alt for tidlige tidspunkt. Det vidste de
(naturvis ikke - de var der jo ikke i går - så ok da, men træt af dem var jeg nu li'godt). Endelig fik jeg en sekretær til at ringe
ned og spørge, om hvornår de så ville komme. Jo, der ville komme en portør ca 10.15. Samtidig gjorde man klar til stuegang.
Efter 5 kvarters venten ialt dukkede en portør op. Ned til kælderen og lige ind på røngtenrum 2. Spørgsmålet var det samme som oppe
på 14. Det var en portør, som syntes han havde tid til at hente på eget initiativ. Samme argumentering som oppe på afd. Lave om på
aftaler osv. De vidste ikke rigtig, hvad de skulle sige, så de sagde ikke noget. Efter 5 min var seancen overstået. Vi kørte op på
intensiv, hvor Lisbeth nærmest var flyttet ind sidste år. Der var mange, der kunne huske hende. Det blev hun meget glad for. Op igen
på 14., hvor det blev til special stuegang, med en læge som ikke kendte hendes sygdom. Hun modtog hjemmeside adr. og ville lige
bagefter gå ned og kigge lidt på den. Det varmede. Lisbeth blev sluppet fri og er nu hjemme igen.
Jeg tror, at hospitaler lever af ventetid. Hvis man kunne komme til på planlagte tider, ville der ikke være så mange, der farer
rundt og forsøger at få det hele til at glide alligevel.
--
MVH Robert Refsgaard
----
Smil - det smitter
|