Via Polemiken:
Socialdemokrat forlader partiet på grund af dets alt for vage
afstandtagen til islamiske ekstremister Finn Rudaizky mener ikke, at
Socialdemokratiet har lagt ordentlig afstand til den unge muslim
Sikandar Malik Siddiques holdninger. Finns grænser er langt overskredet
hvad angår tolerancen af udemokratiske elementer i dansk politik. Også
Wallait Khan-sagen er blevet Finn Rudaizky for drøj en kamel at sluge.
BT:
Den nu forhenværende socialdemokrat mener, at partiet skulle have lagt
afstand til den unge Sikandar Malik Siddique. Fortsætter formentlig som
løsgænger.
Det mangeårige medlem af Socialdemokratiet, Finn Rudaizky, forklarede
fredag på et pressemøde, at han har besluttet at forlade partiet, fordi
det efter hans opfattelse ikke har lagt tilstrækkelig afstand til den
unge, nyvalgte socialdemokrat Sikandar Malik Siddique og dennes
holdninger.
Finn Rudaizky mener, at Socialdemokratiet har allieret sig med
antidemokratiske kræfter og siger, at hans personlige grænser er langt
overskredet, når Sikandar Malik Siddique har deltaget i møder hos det
yderligtgående parti Hizb-ut-Tahrir, og når den unge dansk-pakistanske
politiker ifølge Rudaizky har hævdet, at det ikke er bevist, at al-Qaeda
stod bag terrorangrebet på USA den 11. september 2001.
Og ifølge Rudaizky har en anden dansk-pakistansk politiker, Wallait
Khan, ikke givet et tilfredsstillende svar på sine påståede forbindelser
til bl.a. Hizb-ut-Tahrir…
Stående klapsalve til Finn!
--
Med venlig hilsen
GB
|