GB skrev:
>
http://www.sappho.dk/Nr.%201%20Okt.2005/mousti.htm
>
> Den københavnske borgerrepræsentant Hamid El Mousti prøvede at få
> fjernet skuespilleren Farshad Kholghi fra Frederiksbergs
> Integrationsdag, fordi han taler dårligt om islam Af Lars Hedegaard
>
> Lørdag den 4. juni 2005 var en festdag på Frederiksberg Rådhus, for da
> havde kommunen nemlig inviteret sine nydanske indbyggere til
> Integrationsdag. Borgmester Mads Lebech bød velkommen til et afvekslende
> program med sang, dans, rap og koncert. Der var også paneldebat om
> temaet "Hva' med integrationen" med bl.a. integrationsminister Rikke
> Hvilshøj.
>
> Skuespilleren og kommentatoren Farshad Kholghi var dagens konferencier
> og gav tillige et forrygende stand-up show.
>
> De talrige deltagere havde i det hele taget en dejlig dag. Ingen af
> tilhørerne vidste imidlertid, at der inden arrangementet var sket noget
> rigtig grimt.
>
> Moustis netværk
> Da Farshad Kholghi nogle dage forinden mødte op på Frederiksberg Rådhus
> for at drøfte de sidste detaljer med et par af kommunens embedsmænd og
> et medlem af integrationsudvalget, blev han spurgt, hvad Bahai var for
> noget. Det vidste Kholghi udmærket, idet han tilhører en bahai-familie,
> som på grund af sin ikke-muslimske religion måtte flygte ud af Iran
> efter ayatollah Khomeinis magtovertagelse i 1979. Men han undrede sig
> over spørgsmålet. Hvad havde hans families religion med Frederiksbergs
> Integrationsdag at gøre?
>
> Forklaringen fik han dog hurtigt af embedsmændene: De var blevet ringet
> op af det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation,
> Hamid El Mousti, som i bramfri vendinger havde forlangt, at Farshad
> Kholghi blev fjernet fra arrangementet, fordi han var bahai. Ellers
> ville Mousti give sit "netværk" besked på at boykotte Frederiksbergs
> Integrationsdag.
>
> Det fremgik også, at Hamid El Mousti havde sagt mange andre dårlige
> ting om den kendte skuespiller, bl.a. at han måtte være en idiot, når
> han var bahai.
>
> De frederiksbergske embedsmænd ønsker ikke at udtale sig til Sappho, men
> begivenhedsforløbet bekræftes af en anden deltager i mødet, som
> imidlertid har bedt om at være anonym.
>
> Flere omstændigheder ved Hamid El Moustis indblanding i frederiksbergske
> forhold har vakt undren. Først og fremmest, at den mediebevidste
> socialdemokrat udadtil giver rollen som integrationstilhænger. Således
> deltog han i statsminister Anders Fogh Rasmussens nylige dialogmøde med
> en række herboende imamer.
>
> Kholghi er idiot
> Sappho har forelagt sine oplysninger for Hamid El Mousti, der bekræfter,
> at han havde forsøgt at få Farshad Kholghi fjernet fra
> Integrationsdagen, men det skete for at beskytte Kholghi og ikke fordi
> Mousti har noget mod Bahai som religion.
>
> - Det passer altså ikke, at du ringede og forlangte ham fjernet, fordi
> han var bahai eller idiot? "Han er en idiot."
>
> - Hvorfor er han idiot?
> "Fordi jeg ikke kan fordrage ham. Så enkelt er det. Det er min ret."
> - Ja, det er klart.
> "At han er bahai, det er jeg bedøvende ligeglad med."
>
> - Hvorfor skulle han beskyttes?
> "For hver gang, han taler dårligt om islam, det vil jeg ikke have. Sådan
> er det."
>
> - Det vil sige, at når han taler dårligt om islam, så synes du, det er
> din pligt at prøve at beskytte ham ved at få ham fjernet? "Ja lige
> præcis, for folk ved ikke, hvad de gør." - Hvilke folk ved ikke, hvad de
> gør? "Folk, der hører ham tale dårligt om islam."
> - Personligt har du altså ikke noget imod, at han taler dårligt om
> islam? "Næh .. øh .. Jo, jeg har noget imod, at han taler dårligt om
> islam. Det vil jeg ikke have." - Og derfor synes du ikke, at han skal
> optræde på Frederiksbergs Integrationsdag? "Nej, alle der taler dårligt
> om islam, kan jeg ikke lide. Det må du godt citere mig for."
>
> Københavnsk segregation
> Som reaktion på Hamid El Moustis udtalelser udtrykker Venstres
> spidskandidat ved det københavnske kommunalvalg, borgmester Søren Pind,
> sin store bekymring over socialdemokraterne. "Jeg mener, at netop
> integrationen er det største problem, som denne by står over for, og jeg
> oplever i virkeligheden en meget større realisme hos helt almindelige
> indvandrere, end jeg gør blandt politikere i bl.a. den
> socialdemokratiske top. Moustis udtalelser viser jo alt om en forskruet
> indstilling til, hvad ytringsfrihed er for noget, og hvordan vi griber
> en pluralistisk debat an."
>
> - Var du klar over, at Hamid El Mousti havde disse synspunkter?
> "Nej, det er nyt for mig, og jeg finder dem dybt skuffende. Jeg ved, at
> han tidligere har været oppe at slås med Ben Haddou (københavnsk
> borgerrepræsentant, der oprindeligt er valgt for CentrumDemokraterne,
> red.), fordi Ben Haddou er berber, og Mousti er marokkaner."
>
> - Vil du bruge Moustis udtalelser i valgkampen?
> "Nej, jeg har for længst besluttet mig til at afholde mig fra
> personangreb. Men det er stensikkert at vi i valgkampen vil vende os
> imod den multikulturelle dimension, der præger den nuværende
> københavnske integrationsindsats. Man trækker sig tilbage i stedet for
> at tage konflikterne."
>
> -Synes du, at Moustis udtalelser tyder på, at han overhovedet er
> tilhænger af integration? "Nej, det er snarere segregation, men det er
> det, jeg kan se, der foregår i København. Det er ikke en integration,
> men en segregation."
>
> Uhørt og upassende
> Den radikale kandidat til posten som overborgmester, Klaus Bondam, tager
> kraftigt afstand fra Moustis handlemåde. Han finder den fuldstændig
> uhørt og upassende. Men han ser det som udtryk for, at socialdemokrater
> bevæger sig i alle mulige retninger.
>
> - Hvordan forestiller du dig, at integrationsindsatsen kan blive, når
> den slags folk har sæde i Borgerrepræsentationen? "Jeg trøster mig med,
> at Hamid El Mousti ikke har nogen som helst indflydelse på de
> beslutninger, der træffes. Borgerrepræsentationens beslutninger tages i
> meget snævrere kredse."
>
> - Hvis andre sagde eller gjorde det samme, som Mousti har gjort, ville
> de utvivlsomt blive meldt til politiet. Skal Mousti slippe, fordi han er
> muslim? "Overhovedet ikke. Mousti er et lavere rangerende
> socialdemokratisk medlem."
>
> Sappho har også bedt Socialdemokraternes spidskandidat Ritt Bjerregaard
> om en kommentar, men hun ønsker ikke at udtale sig.
>
Cirkus islam. Det er sgu ikke studenterhuen der trykker.