Vi fortæller tit herinde om steder vi færdes, der ikke er tilgængelige,
hvor vi ikke har samme muligheder som andre - jeg vil dele en lille
solstråle med jer.
Først i december tog jeg til Sjælland på familiebesøg, min far havde netop
fået konstateret uhelbredelig kræft og vi arrangerede en lille
fødselsdags-familie-komsammen. Mens vi var der blev min far dårlig, så
først forlængede vi opholdet med en uge og for at gøre en lang historie
kort, så gik det sådan, at vi først kom retur i dag. I hele perioden har vi
boet i en 'Dansk Folkeferie' ferielejlighed.
Indtil den 15. var min far indlagt på sygehus. Han lå på en 2 sengs stue,
på en afdeling hvor alvorligt syge lå på gangene. Det var ikke nemt at
besøge ham. Jeg fylder jo en del i landskabet, med el-stol og hjælper, og
der var andre besøgende end jeg. Vi var i vejen alle vegne - på stuen var
det nærmest umuligt for mig at sidde ved siden af min fars seng, der var
simpelthen ikke plads mellem sengene, og i dagligstuen tog vi pladser
tiltænkt de indlagte.
Den 15. blev min far flyttet på hospice og her var der rum i enhver
forstand. Personalet fik igen og igen, næsten uden jeg opdagede det,
flyttet en stol eller et bord, så jeg kunne være ved min fars side, min
hjælper var der også plads til. Den 24. kunne vi se, at min far var ved at
glide væk og vi besluttede at sove på hospice. Jeg fik en hospitalsseng,
med en ekstra og god madras, for personalet havde 'fanget' at jeg ikke kan
ligge på hvadsomhelst. Sengen blev kørt ind på min fars værelse, hvor mine
2 brødre også sov - på en madras på gulvet. Der var ikke meget plads, men
der var ingen tøven hos personalet - vi skulle naturligvis være der! Min
hjælper fik et værelse med en briks, så kunne jeg kalde via 'sms'.
Min far døde den 25., men hold da op, hvor var det et 'lys i mørket' at jeg
helt på lige fod med andre kunne være til stede.
Godt nytår!
--
Mange hilsner
Lotte-m
|