/ Forside / Karriere / Erhverv / Andet erhverv / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet erhverv
#NavnPoint
Nordsted1 1260
katekismus 960
ans 933
pifo 679
jakjoe 661
Benjamin... 550
Kortoverv.. 545
refi 518
dova 505
10  HelleBirg.. 475
Varelager uden værdi
Fra : Carsten Hansen


Dato : 03-01-06 11:23

Hej gruppe

Jeg sidder og kigger på årsregnskab og regler da jeg skal til at lave
mit første årsregnskab.

Jeg har en momsregistreret enkeltmandsvirksomhed og har gennem året
opbygget et varelager, indkøbt for en værdi af måske ~20.000 kr. Det er
alle elektroniske komponenter (modstande, kondensatorer, osv) der i sig
selv ikke repræsenterer nogen værdi (hvis jeg lukkede virksomheden i
morgen ville jeg ikke kunne sælge komponenterne uden en væsentlig
indsats der ville kræve væsentligt mere end det de har kostet), og kan
således kun bruges i produkter der naturligvis sælges for langt mere end
enkelt-komponenternes samlede værdi (da tiden til designet/produktionen
af produktet er den primære cost-faktor).

Hvordan skal dette varelager optræde i årsregnskabet? Og hvor i
skattereglerne er det nævnt?

Mvh Carsten

PS. Jeg skal lige sige at jeg selvfølgelig får min revisor til at kigge
tingene igennem, men jeg ville gerne lære lidt om reglerne forinden.

 
 
Allan Soerensen (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 03-01-06 12:52

"Carsten Hansen" <carsten.hansen@invalid_adr.umulig> skrev i en meddelelse
news:43ba5067$0$8798$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Jeg har en momsregistreret enkeltmandsvirksomhed og har gennem året
> opbygget et varelager, indkøbt for en værdi af måske ~20.000 kr. Det er
> alle elektroniske komponenter (modstande, kondensatorer, osv) der i sig
> selv ikke repræsenterer nogen værdi (hvis jeg lukkede virksomheden i
> morgen ville jeg ikke kunne sælge komponenterne uden en væsentlig
> indsats der ville kræve væsentligt mere end det de har kostet),

Men, du lukker jo ikke din virksomhed "i morgen", så komponenterne
repræsenterer stadig en værdig.
Det er råvarene til de produkter du producerer og sælger, og skal tælles op
og angives som en del af dit varelager. Komponenterne skal værdisættes til
den pris det har kostet dig at anskaffe dem.



Claus Agerskov (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Claus Agerskov


Dato : 03-01-06 13:08

Allan Soerensen wrote:

> Det er råvarene til de produkter du producerer og sælger, og skal
> tælles op og angives som en del af dit varelager. Komponenterne skal
> værdisættes til den pris det har kostet dig at anskaffe dem.

Kan de ikke fastsættes til genanskaffelsespris?

Ellers kan varelagerets værdi være meget forskellig fra en reel værdi. Især
hvis man har årevis gamle lagervarer.

De herligste hilsner
--
| Claus Agerskov | Jeg vil leve i en verden, hvor al kommunikation
|--------------------| er baseret på frie og åbne standarder, så enhver
| ca@chbs.dk | har friheden til at vælge.
| http://www.chbs.dk | Claus Sørensen, 2001

Allan Soerensen (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 03-01-06 14:50

"Claus Agerskov" <ca@chbs.dk> skrev i en meddelelse
news:dpdp3d$um8$1@news.net.uni-c.dk...
>> Komponenterne skal
>> værdisættes til den pris det har kostet dig at anskaffe dem.
>
> Kan de ikke fastsættes til genanskaffelsespris?

Det tør jeg ikke sige.
Min revisor siger anskaffelsesprisen. Det er også noget besværligt at
benyttes genanskaffelsespris, da man så er nød til at kontakte leverandøren
for at få den aktuelle pris.

> Ellers kan varelagerets værdi være meget forskellig fra en reel værdi.
> Især
> hvis man har årevis gamle lagervarer.

Hvis varen ligger urørt på lager i årevis, nedskriver man værdien til 0 Kr.
men det er der ikke tale om i Carstens tilfælde.



Petersen_Michael (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 03-01-06 17:37

In news:43ba8106$0$38660$edfadb0f@dread12.news.tele.dk,
Allan Soerensen <microtec1@yahoo.com> Typed:

> Hvis varen ligger urørt på lager i årevis, nedskriver man værdien til
> 0 Kr. men det er der ikke tale om i Carstens tilfælde.

Man kan som jeg ser det uden problemer benytte de almindelige
afskrivningsregler..
25% / år.

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post


Allan Soerensen (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 04-01-06 00:15

"Petersen_Michael" <petersen_michael.dengyldnemåge@mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:43baa832$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> In news:43ba8106$0$38660$edfadb0f@dread12.news.tele.dk,
> Allan Soerensen <microtec1@yahoo.com> Typed:
>
>> Hvis varen ligger urørt på lager i årevis, nedskriver man værdien til
>> 0 Kr. men det er der ikke tale om i Carstens tilfælde.
>
> Man kan som jeg ser det uden problemer benytte de almindelige
> afskrivningsregler..
> 25% / år.

Da ikke hvis der er tale om et helt kurret varelager?
Carsten har hjemkøbt råvarer til din produktion og mener allerede samme år
at værdien er lig 0 Kr.

Min revisor nedskriver de varer, der ikke har været aftræk på de sidste 5 år
til 0 Kr. (jeg lader revisoren lave mit årsregnskab og afleverer i den
forbindelse en opgørelse over mit varelager).



The BMA Man (02-03-2006)
Kommentar
Fra : The BMA Man


Dato : 02-03-06 14:56

On Wed, 4 Jan 2006 00:15:05 +0100, "Allan Soerensen"
<microtec1@yahoo.com> wrote:

>Min revisor nedskriver de varer, der ikke har været aftræk på de sidste 5 år
>til 0 Kr. (jeg lader revisoren lave mit årsregnskab og afleverer i den
>forbindelse en opgørelse over mit varelager).

Hvad gør du så ved varene?
Smider dem fysisk ud?



Karsten H. Jensen (02-03-2006)
Kommentar
Fra : Karsten H. Jensen


Dato : 02-03-06 23:46

The BMA Man wrote:
> On Wed, 4 Jan 2006 00:15:05 +0100, "Allan Soerensen"
> <microtec1@yahoo.com> wrote:
>
> > Min revisor nedskriver de varer, der ikke har været aftræk på de
> > sidste 5 år til 0 Kr. (jeg lader revisoren lave mit årsregnskab og
> > afleverer i den forbindelse en opgørelse over mit varelager).
>
> Hvad gør du så ved varene?
> Smider dem fysisk ud?

Kommer det ikke an på pladsforholdene - sådan lidt henad vejen?
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Petersen_Michael (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Petersen_Michael


Dato : 03-01-06 17:40

In news:dpdp3d$um8$1@news.net.uni-c.dk,
Claus Agerskov <ca@chbs.dk> Typed:

> Kan de ikke fastsættes til genanskaffelsespris?

Hvad skulle fidusen være ved det?

> Ellers kan varelagerets værdi være meget forskellig fra en reel
> værdi. Især hvis man har årevis gamle lagervarer.

Det optimale er vel i princippet, at lageret har så lille en værdi, som
muligt (med mindre man er ved at sælge hele bixen)
Med andre ord, nedbringe lagerværdien (ikke lager størrelsen) med 25% / år.

--
Med venlig hilsen Michael Petersen
residerende i Nyborg
fjern dyret i min @dresse ved privat post


Carsten Hansen (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Carsten Hansen


Dato : 03-01-06 14:46

Allan Soerensen wrote:
> Men, du lukker jo ikke din virksomhed "i morgen", så komponenterne
> repræsenterer stadig en værdig.

Det kommer vel an på om komponenterne skal bruges igen. Størstedelen af
de komponenter jeg har anskaffet er anskaffet hvor man kun kan købe
f.eks. 1000 stk; jeg har så måske brugt 100 af dem, men
resten/størstedelen af resten får jeg sandsynligvis aldrig brug for igen.

> Det er råvarene til de produkter du producerer og sælger, og skal
> tælles op
> og angives som en del af dit varelager. Komponenterne skal værdisættes
> til
> den pris det har kostet dig at anskaffe dem.

OK, hvordan indgår de så i årsregnskabet (eller rettere, hvordan
påvirker det overskuddet)? Og hvad hvis jeg smider resten af
komponenterne ud?

Mvh Carsten

Karsten H. Jensen (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Karsten H. Jensen


Dato : 03-01-06 16:46

Carsten Hansen wrote:
> Allan Soerensen wrote:
>
> OK, hvordan indgår de så i årsregnskabet (eller rettere, hvordan
> påvirker det overskuddet)? Og hvad hvis jeg smider resten af
> komponenterne ud?
>
> Mvh Carsten

Er det ikke ligesom afhængig af, hvorvidt man er selvfinancierende eller
ej?.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen



Carsten Hansen (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Carsten Hansen


Dato : 03-01-06 16:59

Karsten H. Jensen wrote:
> Carsten Hansen wrote:
>> OK, hvordan indgår de så i årsregnskabet (eller rettere, hvordan
>> påvirker det overskuddet)? Og hvad hvis jeg smider resten af
>> komponenterne ud?
>
> Er det ikke ligesom afhængig af, hvorvidt man er selvfinancierende
> eller
> ej?.

Forstår ikke lige spørgsmålet... Men på

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=102976&vID=200879&i=80&action=close#i102976

står varelagerreglerne. Som jeg læser det behøver man således ikke tælle
de komponenter med man ikke regner med at kunne afsætte i et produkt
eller som indgår i f.eks. test-udstyr man selv bruger og ikke
videresælger. Så giver det hele jo noget mere mening.

Jeg takker mange gange for hjælpen.

Mvh Carsten

Karsten H. Jensen (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Karsten H. Jensen


Dato : 03-01-06 23:29

Carsten Hansen wrote:
> Karsten H. Jensen wrote:
> > Carsten Hansen wrote:
> > > OK, hvordan indgår de så i årsregnskabet (eller rettere, hvordan
> > > påvirker det overskuddet)? Og hvad hvis jeg smider resten af
> > > komponenterne ud?
> >
> > Er det ikke ligesom afhængig af, hvorvidt man er selvfinancierende
> > eller
> > ej?.
>
> Forstår ikke lige spørgsmålet... Men på
>
> http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=102976&vID=200879&i=80&action=close#i102976
>
> står varelagerreglerne. Som jeg læser det behøver man således ikke
> tælle de komponenter med man ikke regner med at kunne afsætte i et
> produkt eller som indgår i f.eks. test-udstyr man selv bruger og ikke
> videresælger. Så giver det hele jo noget mere mening.
>
> Jeg takker mange gange for hjælpen.
>
> Mvh Carsten

Det, mit spørgsmål gik på, er snarere en valgmulighed ofte set anvendt.
Drejer det sig om tungt omsætteligt varer er der netop mulighed for at
nedskrive så hurtigt så muligt, når man er selvfinancierende. Er man ikke
det og er finaniceret gennem bank etc., ses det ofte, at et varelager
"optimeres" for at få et regnskab til at se lidt mere "optimistisk" ud -
selvfølgelig alt inden for det lovlige og alting med måde.

Dem på den anden side af skrivebordet er jo heller ikke uvidende.
--
Med venlig hilsen
Karsten H. Jensen


Allan Soerensen (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 04-01-06 00:34

"Carsten Hansen" <carsten.hansen@invalid_adr.umulig> skrev i en meddelelse
news:43ba9f35$0$8790$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Forstår ikke lige spørgsmålet... Men på
>
> http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=102976&vID=200879&i=80&action=close#i102976
>
> står varelagerreglerne. Som jeg læser det behøver man således ikke tælle
> de komponenter med man ikke regner med at kunne afsætte i et produkt
> eller som indgår i f.eks. test-udstyr man selv bruger og ikke
> videresælger. Så giver det hele jo noget mere mening.

Hvordan når du frem til den konklusion ud fra det link du bringer?
I afsnitte om "Ukurante varer" står der:

<SNIP>
Ved afgørelsen af, om der foreligger teknisk/økonomisk ukurans, vil det ofte
kunne være vejledende, at varen ikke er indkøbt eller produceret inden for
det seneste år forud for statustidspunktet, at varen ikke genanskaffes eller
genfremstilles efter statustidspunktet, samt at der er sket et væsentligt
fald i omsætningshastigheden for den pågældende vare.
</SNIP>

Jeg kan ikke se at du kan argumentere for at en råvarer du har købt inden
for det sidste år skulle falder ind under den beskrivelse.
I dit oprindelige indlæg fremgår det ikke at du er stoppet med at producere
dit produkt, så der må stadig være et aftræk af komponenter. Du argumenterer
kun ud fra at råvarerne ikke har nogen værdi, hvis du lukker din virksomhed,
hvilket du jo ikke gør.




Carsten Hansen (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Carsten Hansen


Dato : 04-01-06 09:22

Allan Soerensen wrote:
> "Carsten Hansen" <carsten.hansen@invalid_adr.umulig> skrev i en
meddelelse
> news:43ba9f35$0$8790$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>
>>http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=102976&vID=200879&i=80&action=close#i102976
>>
>>står varelagerreglerne. Som jeg læser det behøver man således ikke
>>tælle
>>de komponenter med man ikke regner med at kunne afsætte i et produkt
>>eller som indgår i f.eks. test-udstyr man selv bruger og ikke
>>videresælger. Så giver det hele jo noget mere mening.
>
> Hvordan når du frem til den konklusion ud fra det link du bringer?

Fra "Ved sondringen mellem, om der er tale om omsætningsaktiver, der er
omfattet af varelagerloven, driftsmidler omfattet af afskrivningsloven
eller private genstande, henses til hensigten med erhvervelsen og den
faktiske anvendelse af aktiverne. Aktiver, der ikke er bestemt til
videresalg, er således ikke omfattet af varelagerloven."

> Jeg kan ikke se at du kan argumentere for at en råvarer du har købt
> inden
> for det sidste år skulle falder ind under den beskrivelse.

Hvis ikke jeg skal bruge selvsamme råvare i min produktion senere
(f.eks. hvis jeg har købt et parti på 1000 modstande men kun skal bruge
100), så jo; se ovenstående citat.

> I dit oprindelige indlæg fremgår det ikke at du er stoppet med at
> producere
> dit produkt, så der må stadig være et aftræk af komponenter.

Jeg skrev allerede i mit indlæg af 03/01/06 14:45 at størstedelen af
komponenterne ikke skal bruges igen. Jeg køber selvfølgelig flere
komponenter end jeg skal bruge hvorved jeg samtidig får kvantumsrabat.
Jeg har vist aldrig sagt at jeg stadig producerer dét produkt som lige
præcis disse komponenter bruges i, men jeg beklager da misforståelsen.

Mvh Carsten

Allan Soerensen (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 04-01-06 09:45

"Carsten Hansen" <carsten.hansen@invalid_adr.umulig> skrev i en meddelelse
news:43bb858d$0$8792$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>
>> Hvordan når du frem til den konklusion ud fra det link du bringer?
>
> Fra "Ved sondringen mellem, om der er tale om omsætningsaktiver, der er
> omfattet af varelagerloven, driftsmidler omfattet af afskrivningsloven
> eller private genstande, henses til hensigten med erhvervelsen og den
> faktiske anvendelse af aktiverne. Aktiver, der ikke er bestemt til
> videresalg, er således ikke omfattet af varelagerloven."

Dine komponenter er netop hjemkøbt med vidresalg for øje, idet de indgår i
et produkt du sælger (det er hverken driftsmidler eller private genstande).

Du bør vende spørgsmålet med din revisor.
Du kan ikke bare smide 90% af dine råvarer, som du endda har købt i samme
regnskabsår, i "skraldespanden" sådan uden videre. Overskuddet i
virksomheden bliver kunstigt lavere på den måde => mindre til beskatning.
Husk på at dit varelager repræsenterer en værdi, fuldstændig som de penge
virksomheden har stående i banken.

Hvis du læser afsnittet om "Ukurante varer" i det link du selv gav, står der
også at nedskrivningsbeløbet for de ukurante varer skal oplyses i
forbindelse med indgivelse af selvangivelsen.



Claus Agerskov (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Claus Agerskov


Dato : 04-01-06 15:17

Allan Soerensen wrote:

> "Carsten Hansen" <carsten.hansen@invalid_adr.umulig> skrev i en meddelelse
> news:43bb858d$0$8792$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>>
>>> Hvordan når du frem til den konklusion ud fra det link du bringer?
>>
>> Fra "Ved sondringen mellem, om der er tale om omsætningsaktiver, der er
>> omfattet af varelagerloven, driftsmidler omfattet af afskrivningsloven
>> eller private genstande, henses til hensigten med erhvervelsen og den
>> faktiske anvendelse af aktiverne.
>
> Dine komponenter er netop hjemkøbt med vidresalg for øje, idet de
> indgår i et produkt du sælger (det er hverken driftsmidler eller private
> genstande).

Hvis virksomheder indkøber 1000 komponenter, men ved på
erhvervelsestidspunktet, at der kun skal benyttes 100 til den samlede
produktion, så er de 100 komponenter erhvervet med videresalg for øje, mens
de 900 er erhvervet til skraldespanden.

Men der er måske mulighed for at afhænde de resterende 900 til andre, som
har brug for mindre kvantum.

De herligste hilsner
--
| Claus Agerskov | Jeg vil leve i en verden, hvor al kommunikation
|--------------------| er baseret på frie og åbne standarder, så enhver
| ca@chbs.dk | har friheden til at vælge.
| http://www.chbs.dk | Claus Sørensen, 2001

Allan Soerensen (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 04-01-06 16:05

"Claus Agerskov" <ca@chbs.dk> skrev i en meddelelse
news:dpgl0d$hu7$1@news.net.uni-c.dk...
>
> Hvis virksomheder indkøber 1000 komponenter, men ved på
> erhvervelsestidspunktet, at der kun skal benyttes 100 til den samlede
> produktion, så er de 100 komponenter erhvervet med videresalg for øje,
> mens
> de 900 er erhvervet til skraldespanden.

Prisen er naturligvis en anden ved 1000 stk. end ved 100 stk. men det vil
aldrig være billigere at købe 10 gange så mange komponenter, som der er
behov for.
Jer er selv i elektronik-branchen og kender godt til priserne på
eketronikkomponenter. Ikke alle leverandører vil sælge i mindre mængder, men
så kan man handle hos en af katalog leverndørene, som har specialiseret sig
i at sælge små mængder. Priserne er naturligvis højere, men stadig ikke så
høje at det vil være billigere at købe 10 gange så meget som der er behov
for.

Som elektronikmand virker det noget søgt at du mener at dit lager af
modstande og kondensatorer skulle være ukurante og derfor bare skal smides i
"skraldespanden" (hvor de næppe havner i praksis). Det er
standardkomponenter, der indgår i ethvert elektronikprodukt.
Til næste år kan du måske argumenterer for at de ikke overholder RoHS
direktivet og dermed ikke må sælges inden for EU, men det træder først i
kraft til sommer, så indtil da er der tale om kurante komponenter.

Det virker lidt som om du gerne vil skule virksomhedens værdier.



Carsten Hansen (04-01-2006)
Kommentar
Fra : Carsten Hansen


Dato : 04-01-06 18:05

Allan Soerensen wrote:
> Som elektronikmand virker det noget søgt at du mener at dit lager af
> modstande og kondensatorer skulle være ukurante og derfor bare skal
> smides i
> "skraldespanden" (hvor de næppe havner i praksis). Det er
> standardkomponenter, der indgår i ethvert elektronikprodukt.

Nu er der heller ikke _lige_ modstands- og kondensator-priserne der
vælter budgettet. Eksemplet med modstande og kondensatorer var blot
et eksempel; det er et faktum at jeg har købt en del special-komponenter
hvor jeg simpelt hen ikke har fået brugt en stor del af dem og hvor
produktet de indgår i ikke kan sælges da det var special-fremstillet til
en kunde der ikke skal bruge flere.

> Det virker lidt som om du gerne vil skule virksomhedens værdier.

Det afhænger vist af øjet der ser. Jeg ønsker at få et reelt regnskab og
jeg går kraftigt ud fra at Skat også ønsker dette. Hvis disse
komponenter ikke udgør en reel værdi for min virksomhed (og det gør de
ikke) kan jeg ikke se hvorfor de skal indgå i varelageropgørelsen. Om
varelageret indgår eller ej i mit årsregnskab betyder ikke det store for
overskuddet, men jeg har svært ved at se hvorfor jeg skal lyve omkring
den reelle værdi af varelageret når det vitterligt ikke er noget værd.

Men jeg takker for svarene og vil diskutere det videre med min revisor.

Mvh Carsten

Jonathan Stein (03-01-2006)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 03-01-06 14:38

Carsten Hansen wrote:

> Og hvor i skattereglerne er det nævnt?

Hmm - her er en henvisning til noget lovstof:
http://www.startguiden.dk/svar_regnskab/58064/15/0

Det er normalt nemmest at opgøre til indkøbspriser, men hvis der f.eks.
har været store prisfald, er det mere reelt (og normalt en skattemæssig
fordel) at opgøre det til genanskaffelsespriser, som Claus nævner.

Hvis du f.eks. har komponenter liggende til produkter, som er udgået (og
ikke kan bruge dem til andet), og som derfor kun repræsenterer en meget
lille værdi i forhold til indkøbsprisen, kan du regulere til den værdi,
de reelt repræsenterer for virksomheden.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din email vigtig? Er du træt af, at din hjemmeside er nede?
Stabilt webhotel på redundant setup med daglig backup.
POP3, IMAP, PHP, JSP, Java, Perl, Python, Telnet, SSH, Cron-jobs m.v.
http://www.jsp-hotel.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste