/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
mail og reklamer
Fra : Svend Erik Jørgensen


Dato : 15-01-06 20:46

Jeg har brugt Mail i to år nu, og reklamefilteret har hidtil virket næsten
perfekt.

Men den seneste måneds tid slipper stadig flere reklamemails igennem -
decideret spam - .

Kan man måske opdatere sit mailprogram???

Med gode hilsener

Svend Erik Jørgensen



 
 
Henrik Münster (16-01-2006)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 16-01-06 02:00

On 2006-01-15 20:46:28 +0100, "Svend Erik Jørgensen" <hamselv@esenet.dk> said:

> Jeg har brugt Mail i to år nu, og reklamefilteret har hidtil virket
> næsten perfekt.
>
> Men den seneste måneds tid slipper stadig flere reklamemails igennem -
> decideret spam - .
>
> Kan man måske opdatere sit mailprogram???

Vi er vist flere herinde, der har oplevet det samme. Jeg tror,
spammerne har fundet nogle andre metoder til at sende e-mail. Det
bedste er vist fortsat at markere spam i Mail og så håbe på, at
filteret efterhånden lærer de nye spam-mail at kende. Mail lærer jo af
det, når man markerer spam, og prøver fremover at filtrere den samme
slags e-mail.
   Det kan jo være svært at gøre 100 % rigtigt. Du kan ændre lidt i Mails
indstillnger. For eksempel kan man vælge, at e-mail adresseret direkte
til en eller hvis afsender er i adressebogen ikke bliver filtreret fra.
De to funktioner kan man prøve at slå fra. Problemet er bare, at jo
skrappere man gør filtret, desto større chance er der for, at nogle
rigtige e-mail bliver markeret som spam. Der vil altid være nogle
e-mail, der ryger forkert. Så må man vælge, om man foretrækker, at
noget spam ikke bliver opdaget, eller om rigtige e-mail bliver markeret
som spam.
--
Henrik Münster
[=[_]=] Nintendo DS
[+[_]::] Mario Kart DS friend code: 335067 499885


Martin Ammentorp (16-01-2006)
Kommentar
Fra : Martin Ammentorp


Dato : 16-01-06 16:27

Henrik Münster <news@muenster.dk> wrote:

> Vi er vist flere herinde, der har oplevet det samme. Jeg tror,
> spammerne har fundet nogle andre metoder til at sende e-mail.
Jep: siden december er der sket ting og sager.

Har I prøvet at "bounce" mailen? Sende den tilbage som om ens adresse er
forkert? Jeg har med ringe resultat. Spammerne er vist smarte nok til at
sørge for, at returmail ikke kommer til dem selv.

Men kors, hvor er det irriterende - overvejer at droppe den ramte
adresse. Men mon ikke det er et spørgsmål om tid før jeg så vil få på de
andre adresser- ved, at f.eks. min kone er begyndt at få spam, selvom
hendes adresse aldrig har været offentliggjort. Tror det kommer via
andres adressebog (windows-folk?)


--
MA @ 55.01.46N/11.50.39E - www.ammentorp.org - fjern xyz fra mailadresse

-- and don't forget to boogie

Henrik Münster (16-01-2006)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 16-01-06 17:35

On 2006-01-16 16:27:03 +0100, martin@xyzammentorp.org (Martin Ammentorp) said:

> Har I prøvet at "bounce" mailen? Sende den tilbage som om ens adresse er
> forkert? Jeg har med ringe resultat. Spammerne er vist smarte nok til at
> sørge for, at returmail ikke kommer til dem selv.

Ja, men det er bare lidt besværligt. Og da man ikke kan se en gevinst
med det samme, så er der ikke så meget der lokker en til at blive ved.
Jeg har også hørt nogen sige, at det stort set ikke hjælper. Hvis en
e-mail ikke kommer retur med det samme, ved spammerne godt, at det er
en modtager, der bouncer den. Man ser jo ikke efter e-mail hele tiden,
så der går let nogle timer, før man får afvist en e-mail.

> Men kors, hvor er det irriterende - overvejer at droppe den ramte
> adresse. Men mon ikke det er et spørgsmål om tid før jeg så vil få på de
> andre adresser- ved, at f.eks. min kone er begyndt at få spam, selvom
> hendes adresse aldrig har været offentliggjort. Tror det kommer via
> andres adressebog (windows-folk?)

Det er lidt mystisk. Min mor får således en del spam, og hun har næsten
ikke brugt sin e-mailadresse. Den er slet ikke blevet offentliggjort,
men kun brugt til alm. e-mail. Min kone får meget lidt spam, selv om
hun bruger e-mail mange gange mere end min mor. Jeg har selv oprettet
en konto til brug på news, og den har da snart været brug længe. Den
får kun 4-5 spammail om dagen, selv om alle siger, at det er meget
risikabelt at bruge sin e-mailadresse til news. Jeg har dog bemærket,
at hvis jeg en sjælden gang har skrevet i en fransk gruppe, så får jeg
en enkelt eller to franske spammail kort efter. Jeg får dog ikke mere
end dem.
--
Henrik Münster
[=[_]=] Nintendo DS
[+[_]::] Mario Kart DS friend code: 335067 499885


Morten Reippuert Knu~ (16-01-2006)
Kommentar
Fra : Morten Reippuert Knu~


Dato : 16-01-06 18:01

On 2006-01-16 16:27:03 +0100, martin@xyzammentorp.org (Martin Ammentorp) said:

> Tror det kommer via
> andres adressebog (windows-folk?)

vira i en OE, Outlook adressebog eller exchange server kan vær ganske
effektive.

--
mvh. Morten Reippuert Knudsen


Axel Hammerschmidt (16-01-2006)
Kommentar
Fra : Axel Hammerschmidt


Dato : 16-01-06 20:06

Martin Ammentorp <martin@xyzammentorp.org> wrote:

<snip>

> Har I prøvet at "bounce" mailen? Sende den tilbage som om ens adresse er
> forkert? Jeg har med ringe resultat. Spammerne er vist smarte nok til at
> sørge for, at returmail ikke kommer til dem selv.

Den funktion skal du holde dig enda meget langt fra!

Al spam i dag kommer med falsk afsenderadresse. Du generer mange helt
uskyldige med sådanne "bounce" tiltag.

> Men kors, hvor er det irriterende - overvejer at droppe den ramte
> adresse. Men mon ikke det er et spørgsmål om tid før jeg så vil få på de
> andre adresser- ved, at f.eks. min kone er begyndt at få spam, selvom
> hendes adresse aldrig har været offentliggjort. Tror det kommer via
> andres adressebog (windows-folk?)

En 100% sikker metode til at filtrere spam, er at fra-sortere al mail
som ikke indeholder dit navn i adressen. Jeg har aldrig modtaget en
spam-mail med mit navn på i adressefeltet. Problemet er selvfølgelig
false-positives. Så man bliver osse nød til at opdrage de der sender
e-mail - og så lige løbe de frasorterede gennem. Men det er en stor
hjælp til at mindske problemet med spam. Jeg har været i den situation
at modtage over 300 spam mails om dagen og klarede det på den måde. Nu
er det blevet mere moderat - med ca 80 - 100 om dagen.

Tippet læste jeg i øvrigt hos David Pogue, og det virker!

Og ja, det er bare et spørgsmål om tid før en af de mange spammers
finder din nye adresse. Spammers forsøger hele tiden at finde gyldige
adresser på mail servers, ved systematisk at bombardere serverne med
"rcpt to:" på tcp port 25 - smtp.

Men som sagt, så kan metoden ikke afslører det navn, der er tilknyttet
adressen.

Henrik Münster (17-01-2006)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 17-01-06 00:27

On 2006-01-16 20:05:53 +0100, hlexa@hotmail.com (Axel Hammerschmidt) said:

> Martin Ammentorp <martin@xyzammentorp.org> wrote:
>
>> Har I prøvet at "bounce" mailen? Sende den tilbage som om ens adresse er
>> forkert? Jeg har med ringe resultat. Spammerne er vist smarte nok til at
>> sørge for, at returmail ikke kommer til dem selv.
>
> Den funktion skal du holde dig enda meget langt fra!
>
> Al spam i dag kommer med falsk afsenderadresse. Du generer mange helt
> uskyldige med sådanne "bounce" tiltag.

Så vil jeg lade være med det. Jeg gør det nu også kun meget sjældent.

> En 100% sikker metode til at filtrere spam, er at fra-sortere al mail
> som ikke indeholder dit navn i adressen. Jeg har aldrig modtaget en
> spam-mail med mit navn på i adressefeltet. Problemet er selvfølgelig
> false-positives. Så man bliver osse nød til at opdrage de der sender
> e-mail - og så lige løbe de frasorterede gennem. Men det er en stor
> hjælp til at mindske problemet med spam. Jeg har været i den situation
> at modtage over 300 spam mails om dagen og klarede det på den måde. Nu
> er det blevet mere moderat - med ca 80 - 100 om dagen.

Det er nu ikke min erfaring. Den første reklamepost, jeg stødte på, da
jeg lige hoppede over i Mail for at se, havde faktisk mit fulde navn i
adressen. Men det sker nok ikke så tit. Risikerer du ikke, at meget
bliver filtreret fra ved en fejl? Hvis nu folk staver dit navn forkert
eller ikke skriver det hele? Hvis folk sender et iCard eller læser en
artikel på nettet, man kan tippe en ven om. Så gider mange ikke skrive
mere end e-mail-adressen.

> Tippet læste jeg i øvrigt hos David Pogue, og det virker!

Mail tilbyder lidt det modsatte. Den filtrerer spam fra, men tilbyder
at lade være med at filtrere det, der har ens adresse i modtagerfeltet.
Det plejer jeg at slå til, men nu prøver jeg at slå det fra. Jeg er
ellers ret bange for, at der er noget, der bliver sorteret fra ved en
fejl. Da jeg købte denne nyhedslæser af Panic, røg mailen med min kode
lige i spam-boksen. Da jeg sendte en mail og spurgte, hvorfor jeg ikke
havde fået svar, foreslog de også straks, at jeg ledte blandt mit spam.
Jeg får så meget spam, at jeg aldrig rigtig får gennemgået Spam-boksen
for e-mail, der er røget deri ved en fejl. Så der kan sagtens være
noget, der smutter.
--
Henrik Münster
[=[_]=] Nintendo DS
[+[_]::] Mario Kart DS friend code: 335067 499885


Axel Hammerschmidt (17-01-2006)
Kommentar
Fra : Axel Hammerschmidt


Dato : 17-01-06 10:19

Henrik Münster <news@muenster.dk> wrote:

> On 2006-01-16 20:05:53 +0100, hlexa@hotmail.com (Axel Hammerschmidt) said:

<snip>

> > En 100% sikker metode til at filtrere spam, er at fra-sortere al mail
> > som ikke indeholder dit navn i adressen. Jeg har aldrig modtaget en
> > spam-mail med mit navn på i adressefeltet. Problemet er selvfølgelig
> > false-positives. Så man bliver osse nød til at opdrage de der sender
> > e-mail - og så lige løbe de frasorterede gennem. Men det er en stor
> > hjælp til at mindske problemet med spam. Jeg har været i den situation
> > at modtage over 300 spam mails om dagen og klarede det på den måde. Nu
> > er det blevet mere moderat - med ca 80 - 100 om dagen.
>
> Det er nu ikke min erfaring. Den første reklamepost, jeg stødte på, da
> jeg lige hoppede over i Mail for at se, havde faktisk mit fulde navn i
> adressen. Men det sker nok ikke så tit. Risikerer du ikke, at meget
> bliver filtreret fra ved en fejl? Hvis nu folk staver dit navn forkert
> eller ikke skriver det hele? Hvis folk sender et iCard eller læser en
> artikel på nettet, man kan tippe en ven om. Så gider mange ikke skrive
> mere end e-mail-adressen.

Nu skriver du (naturligvis) ikke hvad den e-mail adresse som du oplevede
det med dit navn i var, men jeg får f.eks meget spam, hvor det der står
foran @-tegnet i e-mail adressen osse står i navnefeltet.

Det er min erfaring, at spammererne ofte forsøger med bruger-id som
tilknyttet navn.

En e-mail adresse kan skrives på formen:

comment <bruger-id@host.topleveldomæne>

og mit bruger-id (på den adresse der er ramt af spam) er ikke mit navn.
Når adressen har dette format, med "<" og ">" -tegnene, opfattes alt
udenfor af MTU som en kommentar og der kan man så skrive navn på
modtageren.

Men jo, det er selvfølgelig et problem med false-positives. Men så skal
man opdrage sine kontakter til at medtage ens navn. Og i takt med at de
selv får spam er de faktisk ikke svære at overbevise.

De væste syndere er ikke personer, men virksomheder og især offentlige
myndigheder. De opfatter åbenbart en e-mail adresse som et telefonnummer
og ikke som noget personligt, hvor det hører med, at man osse skriver
navn på modtageren.

Jeg oplever nu ikke stavefejl og jeg tror det skyldes at folk bruger
adresse-bog. Og når de skal indføje ens e-mail adresse der, henter de
det vel ind fra en mail som de har modtaget og så kommer navnet for det
meste osse med.

Kommer navnet ikke med i en iCard?

> > Tippet læste jeg i øvrigt hos David Pogue, og det virker!
>
> Mail tilbyder lidt det modsatte. Den filtrerer spam fra, men tilbyder
> at lade være med at filtrere det, der har ens adresse i modtagerfeltet.

Ikke forstået. Bortset fra de mails, hvor din adresse har stået i cc-
eller bcc-feltet vil de så ikke alle ha' din e-mail adresse i
modtagerfeltet?

Men jeg har oplevet snedige spammers, der bruger min e-mail adresse (den
de sender til) som afsender. Så virker den regel, at tillade mail hvor
afsender findes i adressebogen jo ikke umiddelbart.

> Det plejer jeg at slå til, men nu prøver jeg at slå det fra. Jeg er
> ellers ret bange for, at der er noget, der bliver sorteret fra ved en
> fejl. Da jeg købte denne nyhedslæser af Panic, røg mailen med min kode
> lige i spam-boksen. Da jeg sendte en mail og spurgte, hvorfor jeg ikke
> havde fået svar, foreslog de også straks, at jeg ledte blandt mit spam.
> Jeg får så meget spam, at jeg aldrig rigtig får gennemgået Spam-boksen
> for e-mail, der er røget deri ved en fejl. Så der kan sagtens være
> noget, der smutter.

Jeg skal lige oplyse, at jeg brugte metoden med spamfrasortering med
navn i adressen da jeg havde modem og læste min e-mail off-line. Nu har
jeg fået adsl (forbrugsafregnet) og bruger det ikke så meget mere. Men
mine filtre ligger stadig i Entourage på min gamle Mac og jeg kan se at
det fortsat virker.

Nu bruger jeg "kend dine spammers" metoden og frasorterer direkte på
udbyderens mailserver. I både Outlook Express og Entourage kan man nøjes
med at hente Headers fra den mail der ligger til en. Og så betyder det
ikke noget at linien er "åben" i lidt længere perioder.

Men det kan jo være lidt mere besværligt, at finde rundt i alle de
tilbud fra online apoteker man får for een der arbejder i branchen

Førhen (med modem) havde jeg i øvrigt slået den funktion til, at e-mails
over en vis størrelse (5K) ikke skulle hentes ned i første omgang. Det
sparede osse på telefonregningen.

Niels Jørgen Kruse (17-01-2006)
Kommentar
Fra : Niels Jørgen Kruse


Dato : 17-01-06 13:36

Axel Hammerschmidt <hlexa@hotmail.com> wrote:

> Men jeg har oplevet snedige spammers, der bruger min e-mail adresse (den
> de sender til) som afsender. Så virker den regel, at tillade mail hvor
> afsender findes i adressebogen jo ikke umiddelbart.

Til gengæld undgår man at genere andre når man bouncer-


--
Mvh./Regards, Niels Jørgen Kruse, Vanløse, Denmark

Axel Hammerschmidt (17-01-2006)
Kommentar
Fra : Axel Hammerschmidt


Dato : 17-01-06 15:11

Niels Jørgen Kruse <nospam@ab-katrinedal.dk> wrote:

> Axel Hammerschmidt <hlexa@hotmail.com> wrote:
>
> > Men jeg har oplevet snedige spammers, der bruger min e-mail adresse (den
> > de sender til) som afsender. Så virker den regel, at tillade mail hvor
> > afsender findes i adressebogen jo ikke umiddelbart.
>
> Til gengæld undgår man at genere andre når man bouncer-

ROFL

Henrik Münster (17-01-2006)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 17-01-06 20:44

On 2006-01-17 10:19:21 +0100, hlexa@hotmail.com (Axel Hammerschmidt) said:

> Henrik Münster <news@muenster.dk> wrote:
>
>> Det er nu ikke min erfaring. Den første reklamepost, jeg stødte på, da
>> jeg lige hoppede over i Mail for at se, havde faktisk mit fulde navn i
>> adressen. Men det sker nok ikke så tit. Risikerer du ikke, at meget
>> bliver filtreret fra ved en fejl? Hvis nu folk staver dit navn forkert
>> eller ikke skriver det hele? Hvis folk sender et iCard eller læser en
>> artikel på nettet, man kan tippe en ven om. Så gider mange ikke skrive
>> mere end e-mail-adressen.
>
> Nu skriver du (naturligvis) ikke hvad den e-mail adresse som du oplevede
> det med dit navn i var, men jeg får f.eks meget spam, hvor det der står
> foran @-tegnet i e-mail adressen osse står i navnefeltet.
>
> Det er min erfaring, at spammererne ofte forsøger med bruger-id som
> tilknyttet navn.

Du har vist alligevel ret. Jeg har set lidt nærmere på mine spam-mail.
Det ser ud til, at Mail selv sætter mit navn ind, når min
e-mail-adresse står der. Jeg undrede mig over, at nogle spam-mail har
en lang række modtagere fra samme domæne, men min adresse var den
eneste med at navn foran adressen. Det lader til, at Mail selv sætter
mit navn på i de to konti, der bruger IMAP. I de konti, som bruger
POP3, sætter Mail ikke mit navn foran min e-mail-adresse. Jeg beklager,
at jeg har misinformeret. Jeg så blot, at nogle af mine spammail var
til: "Efternavn Fornavn <brugernavn@domæne.dk>". Det lader altså til,
at Efternavn Fornavn bliver sat ind af Mail. Hvis der står noget andet
end mit navn foran e-mail-adressen, får det lov at bliver stående. Her
sætter Mail ikke noget ind.

> Men jo, det er selvfølgelig et problem med false-positives. Men så skal
> man opdrage sine kontakter til at medtage ens navn. Og i takt med at de
> selv får spam er de faktisk ikke svære at overbevise.
>
> De væste syndere er ikke personer, men virksomheder og især offentlige
> myndigheder. De opfatter åbenbart en e-mail adresse som et telefonnummer
> og ikke som noget personligt, hvor det hører med, at man osse skriver
> navn på modtageren.

Sådan opfatter jeg det nu godt nok også, må jeg indrømme. Jeg har
aldrig hørt andre nævne, at man bør skrive folks navne med. Og jeg
synes godt nok, jeg har sat mig lidt ind i etiketten på nettet.

> Jeg oplever nu ikke stavefejl og jeg tror det skyldes at folk bruger
> adresse-bog. Og når de skal indføje ens e-mail adresse der, henter de
> det vel ind fra en mail som de har modtaget og så kommer navnet for det
> meste osse med.
>
> Kommer navnet ikke med i en iCard?

På modtageren? Kun hvis man skriver det, og det må jeg tilstå, at jeg
aldrig gør. Så skal man jo rode rundt med de der paranteser. Det
sikreste er da bare at skrive e-mail-adressen. Og jeg har aldrig været
ude for, at det skulle give problemer.

>>> Tippet læste jeg i øvrigt hos David Pogue, og det virker!
>>
>> Mail tilbyder lidt det modsatte. Den filtrerer spam fra, men tilbyder
>> at lade være med at filtrere det, der har ens adresse i modtagerfeltet.
>
> Ikke forstået. Bortset fra de mails, hvor din adresse har stået i cc-
> eller bcc-feltet vil de så ikke alle ha' din e-mail adresse i
> modtagerfeltet?

Jeg har vist ikke været for vågen i går. I Mail kan man vælge, at en
e-mail, der egentlig skulle sorteres fra, ikke bliver sorteret fra,
hvis den er adresseret til ens fulde navn. Du har nok ret i, at det er
spam stort set aldrig. Det troede jeg, men det viser sig jo, at det
åbenbart er Mail, der sætter mit navn ind, hvis kontoen er en
IMAP-konto. Så kan man jo lige så godt lade det være slået til. Det
skader jo ikke (ret meget i hvert fald).
--
Henrik Münster
[=[_]=] Nintendo DS
[+[_]::] Mario Kart DS friend code: 335067 499885


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408887
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste