/ Forside / Teknologi / Udvikling / C/C++ / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
C/C++
#NavnPoint
BertelBra.. 2425
pmbruun 695
Master_of.. 501
jdjespers.. 500
kyllekylle 500
Bech_bb 500
scootergr.. 300
gibson 300
molokyle 287
10  strarup 270
BDS2006 eller MS Visual C++ 2005
Fra : Rasmus


Dato : 23-12-05 22:28

Hej!

Jeg har for nyligt pre-ordered BDS2006 pro, men bliver nu i tvivl om
hvorvidt det er det rigtige valg.
Jeg har tidligere kun arbejdet med borland builder, så tænkte at
bds2006 var det rigtige valg. Men efter at have set de demo video'er
som er på bdn, og prøvet ms visual c++ 2005 express, bliver jeg i
tvivl. Min interesse er mest omkring GUI, og efter at have prøvet
visual c++ 2005 synes jeg at ms er kommet godt efter det i forhold til
borland, selve GUI builderen er jo næsten den samme i de to produkter,
men komponenterne er meget forskellige. Borland skriver jo at de kommer
med en opdatering af VCL, men jeg synes ikke at de rent visuelt er
udviklet (hvad man kan se på demo'erne), hvor de i vc++2005 er
optimeret med windows xp design. Nogen der har nogle bud eller
kommentarer? Er det i bds2006 stadig de samme kedelige win95 style VCL
komponenter?
I sin helhed, hvad er så bedst, og hvad vil der blive brugt i
fremtiden? Er der nogen fremtid i CLR?
Til sidst, hvor nemt er det hvis man har udviklet med borland c++
builder og så skifte over til ms vc++ 2005?

Der findes nok ikke noget entydigt svar, men godt at høre det fra
nogle forskellige synsvinkler.

På forhånd tak!

Mvh. Rasmus


 
 
Michael Rasmussen (23-12-2005)
Kommentar
Fra : Michael Rasmussen


Dato : 23-12-05 22:44

On Fri, 23 Dec 2005 13:27:58 -0800, Rasmus wrote:

> I sin helhed, hvad er så bedst, og hvad vil der blive brugt i fremtiden?
Jeg har mine tvivl mht. Borland. Er din interesse, at lave grafiske
interfaces på windowsplatformen, bør du holde dig til MS VS. Lige for at
rette en ofte set misforståelse. "Jeg har kun interesse i GUI": Sådan en
udtalelse får mit blodtryk op i det røde felt. En GUI er kun et
interface til en applikations funktionalitet. Hvis du skal ud og købe
bil, er du så også kun interesseret i farve og design?

> Er der nogen fremtid i CLR? Til sidst, hvor nemt er det hvis man har
> udviklet med borland c++ builder og så skifte over til ms vc++ 2005?
>
Hvis man kan programmere i C++, er det lige fedt, hvilket IDE man vælger.
Indstillinger af komponenters properties kan enhver mere eller mindre
begavet person finde ud af. Jo mere man arbejder med det, jo hurtigere er
man til at finde rundt, og jo hurtigere har man valgt de ønskede
indstillinger.

--
Hilsen/Regards
Michael Rasmussen
http://keyserver.veridis.com:11371/pks/lookup?op=get&search=0xE3E80917


Mogens Hansen (23-12-2005)
Kommentar
Fra : Mogens Hansen


Dato : 23-12-05 23:31

>
> "Rasmus" <fsim@ofir.dk> wrote in message
> news:1135373278.139397.118160@g43g2000cwa.googlegroups.com...
> Hej!
>
> Jeg har for nyligt pre-ordered BDS2006 pro, men bliver nu i tvivl om
> hvorvidt det er det rigtige valg.

Jeg har kun prøvet BDS2006 Enterprise lidt.

> Jeg har tidligere kun arbejdet med borland builder, så tænkte at
> bds2006 var det rigtige valg.

Ja, det er jo den nye udgave af Borland C++Builder med VCL etc.

> Men efter at have set de demo video'er
> som er på bdn, og prøvet ms visual c++ 2005 express, bliver jeg i
> tvivl.

Kan man ikke downloade en Delphi 2006 trial udgave ? Den vil formodentlig
også indeholde C# og C++.
Så kan du bedre danne dig et indtryk.

> Min interesse er mest omkring GUI, og efter at have prøvet
> visual c++ 2005 synes jeg at ms er kommet godt efter det i forhold til
> borland, selve GUI builderen er jo næsten den samme i de to produkter,

Ja - de er også genetisk beslægtede.
Microsoft bruger nogle af Borlands patenter til IDE miljøet.

> men komponenterne er meget forskellige.

Programmeringsmæssigt syntes jeg de ligner hinanden utroligt meget - hvilket
ikke er overraskende.

> Borland skriver jo at de kommer
> med en opdatering af VCL, men jeg synes ikke at de rent visuelt er
> udviklet (hvad man kan se på demo'erne), hvor de i vc++2005 er
> optimeret med windows xp design. Nogen der har nogle bud eller
> kommentarer? Er det i bds2006 stadig de samme kedelige win95 style VCL
> komponenter?

Det lagde jeg ikke mærke til og jeg har ikke BDS 2006 installeret på denne
maskine så jeg lige kan prøve det.
Det er samme udgave af VCL som der bruges i Delphi 2006

> I sin helhed, hvad er så bedst, og hvad vil der blive brugt i
> fremtiden?
> Er der nogen fremtid i CLR?

På MS-Windows ?
Ja, det er det Microsoft promoverer. Så ind Microsoft skifter kurs (som de
gjorde med indførelsen af .NET) eller deres platform bliver uvæsentlig for
dig, så er der fremtid i CLR.

Spørgsmålet er vil nærmest hvad der er mest fremtid i: .NET/CLI/CLR eller
VCL.

> Til sidst, hvor nemt er det hvis man har udviklet med borland c++
> builder og så skifte over til ms vc++ 2005?

Det kommer an på hvordan du har skrevet din kode.
Hvis der er tale om ISO C++ kode er det nogenlunde lige ud af landevejen.
Hvis det er VCL baseret kode skal det total omskrives til .NET - selvom de
ligner hinanden meget.

>
> Der findes nok ikke noget entydigt svar, men godt at høre det fra
> nogle forskellige synsvinkler.

Borland C++Builder har CodeGuard - og det er en god ting. Hvis man skal have
noget tilsvarende til Microsoft Visual C++, skal man kigge på tredie parts
værktøjer som IBM Rational Purify eller BoundsChecker.
Egentlig syntes jeg at Borlands integration mellem VCL og C++ er bedre end
Microsoft C++/CLI, men .NET/CLR/CLI er mere hype i disse tider. Men C++/CLI
forekommer at være klart bedre end Microsoft Managed C++.

Microsoft har i dag den bedste overholdelse af C++ Standarden og generer
mere effektiv kode, sammenlignet med Borland C++Builder.

Borland har de senere år haft en noget svingende kurs med hensyn til C++,
hvor Microsoft i samme årrække har forbedret deres C++ implementering
væsentligt.

Med mindre andet taler for det (som f.eks. en stor eksisterende VCL baseret
kodebase, særlige tredie parts kontroller som findes til VCL men ikke til
..NET), og brugen af .NET er acceptabel ville jeg nok gå efter Microsoft
Visual C++, og så satse på at næste udgave af C++/CLI bliver yderligere
forbedret med hensyn til integration med ISO C++.

Venlig hilsen

Mogens Hansen



Rasmus (25-12-2005)
Kommentar
Fra : Rasmus


Dato : 25-12-05 16:44

Hej

Tak for svarene. Jeg har lige et par enkelte spørgsmål i forhold til
msvc.
Hvordan gøres følgende i msvc (fra borland c++ builder)?
Findes der en type som AnsiString?
Med f.eks. SubString(), Pos() osv?

Og,
TStrings* StrList = new TStringList;
Med f.eks. StrList ->operator [](), Str->Delete(), StrList->IndexOf(),
StrList->LoadFromFile og SaveToFile

Og tilsidst, TRegistry og TDateTime, findes der noget smart der?

På forhånd tak!
Mvh. Rasmus S


Mogens Hansen (25-12-2005)
Kommentar
Fra : Mogens Hansen


Dato : 25-12-05 22:32

>
> "Rasmus" <fsim@ofir.dk> wrote in message
> news:1135525436.589643.299430@g49g2000cwa.googlegroups.com...
> Hej
>
> Tak for svarene. Jeg har lige et par enkelte spørgsmål i forhold til
> msvc.
> Hvordan gøres følgende i msvc (fra borland c++ builder)?
> Findes der en type som AnsiString?

Der findes en type "std::string" som er en del af C++ Standard Library, og
derfor er tilgængelig på en hvilken som helst rimelig komplet C++
implementering - uanset om det er Microsoft, Borland eller noget helt tredie
på en helt anden platform.
Netop af den grund er den at foretrække frem for alle mulige platform
specifikke streng klasser som AnsiString, CString, String etc.
Naturligvis kan man have behov for konvertering når man interfacer til et
givent bibliotek, som f.eks. VCL.

> Med f.eks. SubString(),

"std::string::substr"

> Pos() osv?

"std::string::find"

>
> Og,
> TStrings* StrList = new TStringList;

Som default "std::vector<std::string>", men hvis man har særlige krav kan
"std::list<std::string>" eller "std::deque<std::string>" komme på tale.

> Med f.eks. StrList ->operator [](),

Ja, er det ikke bare grim syntaks pga. slægtskabet med Delphi ?

vector<string> strings;
// .....
strings[i]


> Str->Delete()

"vector<string>::erase"

>, StrList->IndexOf(),

std::find(strings.begin(), string.end(), str);

> StrList->LoadFromFile

Nej - det er læse tekst fra en fil er generelt langt mere kompliceret end
hvad der kan klares med een funktion. Hvad skiller f.eks. 2 string elemter i
filen ?
Det tilsvarende bliver noget i retningen af

ifstream file("text.txt");
vector<string> lines;
string line;
while(getline(file, line))
lines.push_back(line);


> og SaveToFile

vector<string> strings;
//...
ofstream file("text.txt");
copy(strings.begin(), strings.end(), ostream_iterator<string>(file, "\n"));

>
> Og tilsidst, TRegistry

???

>og TDateTime

Kig på Boost.Date_Time (http://www.boost.org/doc/html/date_time.html)


Generelt:
Kig godt på C++ Standard Library og Boost.

Venlig hilsen

Mogens Hansen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste