"sleepflower" <sleepflower@secret.dk> wrote in
news:43b68a31$0$78287$157c6196@dreader1.cybercity.dk:
> Min kære kat måtte køres til dyrlægen igen i sidste uge fordi den
> ikke kunne komme af med urinen. Den fik lagt kateder og fik noget
> skånekost. Den første dyrlæge i den samme praksis ( Åbyhøj
> dyreklinik) sagde at jeg skulle forebygge det med vådkost med en
> masse vand i. jeg er ret sur pver at de 2 dyrlæger siger 2 vidt
> forskellige ting, og hvilken kan jeg så stole på?
>
Stakkel mis, ja, jeg har jo også en som har været turen igennem to
gange
Jeg var også begyndt på vådkost, men nu tør jeg ikke mere. Lante har
været symptomfri i et år og jeg har gradvist givet dem mere dåsemad,
men så i oktober gik det galt igen og siden er jeg blevet *meget*
striks med hans mad. Samtidig fik han så noget slemt udslæt i ansigtet,
som måtte behandles af to omgange. Uden at have dyrket det mente
dyrlægen at det kunne være en allergisk reaktion på dåsemaden.
Men det at dyrlægerne ikke siger det samme er jeg også stødt på, og det
øger jo forvirringen når man bare vil gøre det så godt for kræene som
muligt.
Efter sidste omgang på skånekost har jeg skiftet mine katte fra Hill's
R/D til Hill's C/D, godt nok er Mowgli og Doughnut noget for runde, men
hvis C/D'en er bedre for Lante så må det være sådan. Jeg ved godt der
findes andre fodermærker som også tager hensyn til katte med FUS, men
jeg må indrømme at jeg sværger til Hill's.
Problemet omkring vandet har jeg løst på en anden måde. Foruden at have
vand i køkkenet, har jeg sat et par skåle som jeg flytter lidt rundt.
Det virker som om det drikker mere af den grund, fordi de "falder" over
en vandskål. Det var en herinde som beskrev at hun havde vandskåle det
mest utrolige steder som gjorde at jeg måtte prøve det, jeg tror det
virker langt hen ad vejen. Et andet hit her er at lade lidt vand stå i
vasken, i et glas eller en kop, der ser jeg dem ofte drikke, så nu
lader jeg bevist vand stå der også.
--
Kate
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=239
Pas på hvor du køber kat. Læs
www.katteinfo.dk
Ved privat svar fjern spamme.
If you want to reach me remove spamme.