"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:43a1826b-256cc3a4-ca42-4298-abe0-b15a0cbef757@news.szn.dk...
> Hej gruppe
>
> De foregående 6 år har jeg boet et sted uden ovn, og har ikke haft
> mulighed for at vedligeholde min surdej, som derfor er afgået ved
> døden. Nu må det være på tide at få gang i rugbrødsbagningen igen,
> og jeg har altså brug for en surdej - vel at mærke en rigtig surdej,
> og ikke noget der er startet med gær og surmælksprodukter.
>
> Mens jeg købte ind i går, kom jeg til at tænke på at Carl's Friends¹
> tørrer surdejen og sender den som pulver der skal "genoplives", så
> jeg besluttede mig for - inden jeg skriver til C.F. - at forsøge at
> lave surdej ud af en rugbrødsmelblanding fra Schulstad (som ifølge
> deklarationen indeholder valsede rugkerner, rugsigtemel, groft rugmel,
> tørret surdej, salt, hvedefibre, gluten, malt og sukker).
>
> I går aftes blandede jeg lige dele rugbrødsmelblanding og skårne rug-
> kerner med vand til en lind grød, og stillede den tildækkede skål
> oven på køleskabet hvor der altid er lunt.
>
> Minsandten, det ser sgisme ud til at lykkes! Dvs., jeg har hverken
> smagt på "surdejen" endnu eller bagt med den, og den skal sikkert
> osse genopfriskes nogle gange før den er i topform, men så vidt jeg
> kan bedømme, opfører den sig - og ser ud - som en surdej der har
> ligget i dvale et stykke tid og nu bliver vækket. En svagt syrlig
> lugt (som nu osse var der i går) og bittesmå bobler (som næppe ville
> have været der allerede hvis jeg kun havde benyttet rugkerner og
> vand).
>
> Selv om dette eksperiment skulle lykkes, vil jeg nok skrive til Carls
> venner alligevel, for jeg er ganske nysgerrig efter at prøve Carls
> "1847 Oregon Trail", men det vil passe mig fint hvis man kan opstarte
> en rigtig surdej fra rugbrødsmelblanding. Nogen andre her der har
> forsøgt sig ad denne vej?
>
> Mvh,
>
> // Klaus
>
> ¹) <
http://carlsfriends.org/>
> --
> Klaus Alexander Seistrup
> Copenhagen · Denmark
>
http://streetkids.dk/
Jeg startede for nylig min surdej efter Camilla Plums anvisning.
Groft rugmel, vand og salt. Efter 3 dage fik den en håndfuld rugmel og vand
mere.
Så gik jeg i gang med brødet, der består af rugmel, skårne rugkerner, salt
og vand.
Ikke andet.
Hilsen
Ole