/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
»Nedlæg 10. klasse«
Fra : Per Rønne


Dato : 03-12-05 13:06

I dag kan man i et læserbrev i JyllandsPosten, på:

http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3420780

læse følgende af en gymnasielektor:

==
Nedlæg 10. klasse

Af Jens Forman, lektor, Skovgårdsvej 8, Vejle

BERTEL HAARDER har stillet et visionært forslag om at erstatte de
nuværende 10.-klasser med en ungdomsklasse for de elever, der har brug
for særlig hjælp, før de kan komme i gang med en ungdomsuddannelse.

Hvorfor er det nu en god idé? Som gymnasielærer har jeg i 10 år, hver
gang jeg fik en ny 1.g undersøgt, om eleverne især kom fra 9. klasse
eller især fra 10. klasse. Og hvis to tredjedele var fra 10. klasse,
vidste jeg, at det ville blive en problemklasse med mange udmeldinger og
faglig slaphed, og det omvendte hvis de to tredjedele var fra 9. klasse.

Og det har meget lidt med fagligt niveau at gøre. Det afgørende er
indstillingen til skolearbejde. Kommer man fra 10. klasse, har man lært,
at forberedelse er unødvendigt. Man kan klare sig med meninger, og
erhvervsarbejde kan fint prioriteres højere end skolens beskedne krav.
Dette overfører man nu til gymnasiet - mange har desuden fået et højt
privatforbrug - og så går det galt.

Men Danmarks Lærerforening og lærerne i Socialdemokratiet er desværre på
forhånd imod enhver ændring. Men ikke alt behøver vel til evig tid at
skulle være, som det var engang?
==

Kan det have sin rigtighed? Ja, som lærervikar i folkeskolen havde jeg
kun én time med 10. klasse, hvor vi i øvrigt læste Oehlenschlägers
»Helge og Roar«, noget de vist aldrig glemmer.
--
Per Erik Rønne

 
 
utzon (03-12-2005)
Kommentar
Fra : utzon


Dato : 03-12-05 18:31


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h6zw1j.1hdmank1mo0y2N%per@RQNNE.invalid...
>I dag kan man i et læserbrev i JyllandsPosten, på:
>
> http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3420780
>
> læse følgende af en gymnasielektor:
>
> ==
> Nedlæg 10. klasse
>
> Kan det have sin rigtighed? Ja, som lærervikar i folkeskolen havde jeg
> kun én time med 10. klasse, hvor vi i øvrigt læste Oehlenschlägers
> »Helge og Roar«, noget de vist aldrig glemmer.
> --

Jeg tvivler ikke på, at gymnasielektoren føler det som beskrevet, når han
står i sin klasse. Der er nok heller ikke nogen tvivl om, at der findes
elever, som har lært de beskrevne unoder i 10. klasse. Men så holder min
enighed med lektoren også fuldstændig op.

Det er klart, at manden godt kan lide elever, der kommer direkte fra 9.
klasse. De er nemlig intelligente, målrettede og, i kraft af deres alder,
nemme at forme. Hvis han havde fået de andre med i købet direkte fra 9.
ville han nok få sin sag for. Så blev han nødt til at ændre sin pædagogik
fuldstændigt og acceptere, at en masse elever har valgt forkert og skal
skifte ungdomsuddannelse midt i forløbet.

Rent uddannelsespolitisk vil afskaffelse af 10. klasse være en katastrofe.
Med forslaget vil man flytte mere uddannelsesvejledning ned i 8.-9. klasse,
hvor uddannelsesvejlederne er hadet blandt lærerne, fordi de tager tid fra
den faglige undervisning. De 50-60 % af eleverne der i forvejen starter
ungdomsuddannelsen efter 9. klasse har ikke brug for mere vejledning, og vil
derfor også blive irriteret og i øvrigt miste undervisning.

Der er ingen vision i Bertels forslag. Med mindre man ønsker færre elever på
de gymnasiale uddannelser og flere elever, der ikke gennemfører en
uddannelse.

Læs rapporten: Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges
uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
http://www.cefu.dk/upload/application/88992956/brobygning_web.pdf

utzon



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste