er ét af de begreber, som Jesus har tilført en ekstra betydning.
I samme terminologi skelnes der hovedsagelig mellem to fremtræ-
delsesformer, den menneskelige - og den gudelige, som her findes
beskrevet: »Pludselig blev kong Nebukadnesar forfærdet og sprang
op og spurgte sine ministre: "Var det ikke tre mænd, vi kastede
bundne ned i ovnen?" De svarede kongen: "Jo, det var, konge."
Han sagde så: "Jamen, jeg ser fire mænd gå frit omkring i ilden.
De har ikke lidt skade, og den fjerde ser ud som en gudesøn."«
Dan3,24. Hvorvidt denne skelnen åbner mulighed for en blandt
visse bogens folk noget så forkætret ide, som at udtrykket
'hans énbårne søn' kun drejer sig om den kvindfødte skikkelse,
skal jeg her lade usagt.
Men i så fald øges tænkeligheden af at andre gudesønner kunne
være være på tale som skabt i hans billede. Og rokker det ved
noget blandt alle vore snilde tankekonstruktioner?
»Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som alle.
Vore våben er ikke verdslige, skønt for Gud mægtige at søndre
fæstningsanlæg. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt
rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en
lydig fange hos Kristus«... 2Kor10,3.
----.----:----.----:----.----:----.----:----.----:----.----:----.
Mvh, pmn.
|