Trans wrote:
> GB wrote:
>> En perle af Per Stig Møller
>>
>> Man kan vove den påstand, at liberalismen ikke er i overensstemmelse
>> med demokratiet. Det er nemlig ikke demokrati, at nogle få har alle
>> muligheder for at udbytte de mange. Det er ikke demokrati, at nogle
>> magtkoncentrationer og personer afgør væsentlige dele af
>> samfundslivet uden nogen sinde at have fået mandat dertil og uden
>> nogen sinde at kunne underkastes kontrol. Vi tror, vi vælger en
>> regering, men vi vælger kun en del af den faktiske regering. Tag
>> finanspolitikken, hvor banker, importører og organisationsfolk i
>> realiteten opstiller rammerne for en finanspolitik. Det er hvert
>> andet år nogle få organisationsfolk, der mødes for at afgøre hele
>> folkets økonomiske status. Det er banker, der er uden for samfundets
>> kontrol, der afgør, om de vil begrænse pengemængden eller på trods
>> af henstillinger øge den. Det er importører, der afgør valutakassens
>> stilling og handelsforbindelsernes art. Det er
>> handelsforbindelsernes art, der i stor udstrækning afgør
>> udenrigspolitikken.
>
> [osv. - snip]
>
> Den mand hører jo hjemme hos Enhedslisten.
Og så har du endda langtfra hørt det værste. Her følger lidt mere fra
Per Stig Møllers hånd:
s. 78: "I samme øjeblik den kollektive livsform og den almene brugsret
er slået igennem, vil den enkeltes indtjeningsbehov falde, fordi
kollektiverne ikke køber swimming-pools, TV-apparater, biler,
vaskemaskiner og videokassetter til hver enkelt eller hvert enkelt par,
hvilket er tilfældet i vores familiestruktur".
s. 96: "Der var historisk set kun een udvej: et spring. Den hvide race
måtte lære at leve som negeren i rytme med naturen, som asiaten i pagt
med det evige".
s. 96: "Det blev raceblandingen tid. Blandede ægteskaber blev således
påbudt ved lov omkring 2050. Ud af dem opstod en ny race, nye værdier,
en ny verden, en ny civilisation"
s. 96: "Skabelsen af den nye fælles-race var den gamle verdens sidste,
tragisk-heroiske indsats for at overleve. Det lykkedes. Den er mere
hårdfør end nogen af de tidligere kendte racer, mere bred i sin
forståelse. Det er, som om de tidligere racer blot har været forstudier
til denne".
s. 107: "Parrene rykker ofte hen, hvor de synes at kunne lære mere, og
hvert syvende år skal de simpelthen rykke"
Om Søren Krarups angreb på hans utopi:
"... den eneste løsning er, at disse raceblandinger får fremskaffet de
evner, der kan få os til at overleve. DER kommer tvangen ind, men det er
som følge af, at vi lader stå til i den demokratiske sløsagtighed. Men i
den endelige utopi, hvor vi har fået opløst tvangen og bureaukratiet, i
det jeg kalder totaldemokratiet, eksisterer tvangen jo slet ikke. "
s. 163: "Ja, jeg skriver at man skal flytte hvert syvende år. Det er en
regel i det samfund. Men det er en regel, der er til fordel for de
enkelte borgere, ligesom skolegangen jo også er en tvang. "
s. 167-168: "Og der vil jeg med tvangen og racen gøre opmærksom på - og
det er efter min mening en meget modig vision - at mennesket kun gennem
denne raceblanding får egenskaber, som kan sætte det i stand til at
hæmme den vestlige verdens ekspansion, og samtidig give det fornemmelse
af, at der er mere mellem himmel og jord, som andre racer har, og give
det fornemmelse af fællesskab, som andre racer har. Det er en "
mutationsteori", som Teilhard de Chardin, den franske biolog, udkastede,
som den eneste måde, hvorpå man kunne forestille sig, at mennesket var i
stand til at overleve, fordi det dermed ville få en mutationskraft som
mennesket tidligere har fået, og derved bringe sig videre. Men der sker
ikke noget, og fortsætter vi kun med det repræsentative demokratiske
system, så er år 2020 jo nok katastrofalt, men jeg tror ikke på, at
mennesket går til grunde, som dommedagsprofeterne tror".
(Søren Krarups kommentar til dette var: "Jeg vil lige sige til Per Stig
Møller, at når han kalder sin vision for en modig vision, hvad han skal
have lov til, så var Hitlers vision ikke spor mindre modig".)
s. 188:"Og hvis jeg så må slutte af med mig selv, så opfatter jeg min
utopi som den eneste rigtige måde at forholde sig til virkeligheden på,
fordi det er en realistisk-idealistisk socialisme".
http://www.liberator.dk/art-detail.asp?A_id=257