http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=647726/
Reel bundrekord i ledigheden
Af Las Olsen
Med det seneste fald er arbejdsløsheden i Danmark reelt lavere end på
noget tidspunkt de sidste 30 år.
Det skærper kravene til politikerne om at skaffe flere ud på
arbejdsmarkedet, mener Nordea.
Hvis man medregner dem, der er i aktivering, er der nu 184.000
arbejdsløse. Det er mindre end den hidtidge bundrekord på 186.000, sat i
maj 2002, ifølge beregninger fra senioranalytiker Jes Asmussen i Nordea.
»Problemet kan således blive, at der ikke er nok arbejdskraft til at
dække en fortsat stigende efterspørgsel - det betyder simpelthen, at
potentialet for den økonomiske vækst i Danmark holdes nede,« mener han.
Så lav ledighed som nu har tidligere udløst kraftigt stigende lønninger
og dermed inflation. Sådan kan det gå igen, men ifølge Nordea betyder
globaliseringen og et mere velfungerende dansk arbejdsmarked, at
risikoen nu er mindre.
Men allerede nu kan vi faktisk se stigende lønpres i byggeriet, påpeger
Jes Asmussen.
»Der er ikke tvivl om, at en af de store udfordringer i dansk økonomi
bliver at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft til at dække den ventede
stigende efterspørgsel og dermed sikre den langsigtede bæredygtighed i
økonomien,« mener han.
Danske Banks chefanalytiker Steen Bocian er helt enig.
»Vi har på intet tidspunkt haft lavere reel ledighed end nu med det
udbyggede dagpengesystem - det er derfor også oplagt, at risikoen for at
der opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet er øget betragteligt over de
seneste år,« skriver han i en kommentar.
________________________________________________
Ja længere ned når vi ikke, får vi kommer igang med at sende
muhamedanerne hjem.
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://dvd.tradewho.com/