God leder i Ekstra Bladet samler op på jordskælvskatastrofen i Pakistan.
http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?TemplateID=4587
JORDSKÆLVET i Pakistan er en katastrofe, der kalder på hjælp fra alle
gode kræfter over hele kloden. Omkring 52.000 mennesker meldes dræbt, og
endnu flere er hårdt kvæstede. Millioner er blevet hjemløse, og med
udsigt til en frysende kold vinter er der desperat brug for mad, medicin,
tæpper, telte og ikke mindst penge til at få hjælpen frem til de ramte
områder.
MEN DET VILLE unægteligt også klæde det ellers uklædelige pakistanske
styre, hvis det selv betalte noget mere til landets katastroferamte
borgere. Det er muligt, der er mange fattige pakistanere, men Pakistan er
ikke i sig selv noget fattigt land. I hvert fald ikke, hvis man skal
dømme ud fra militærudgifterne.
Landets magtfulde militær har bestilt våben for næsten 50 mia. kr. I USA
lyder ordren på 77 F16-fly til den nette sum af 250 mio. kr. stykket.
Kina bygger andre 150 jagerfly for tilsammen 20 mia. kr., og svenskerne
tager seks mia. kr. for radarovervågningsfly, der ellers kun er beregnet
for stormagter. Men sådan ser atommagten Pakistan åbenbart sig selv.
IMENS HAR den pakistanske presse travlt med noget helt andet end hjælpen
til jordskælvsofrene.
Avisernes forsider domineres af Danmark! Årsagen er de 12 tegninger af
profeten Muhamed, som Jyllands-Posten trykte, og statsminister Anders
Fogh Rasmussens afvisning af at gå ind i sagen, der har vakt vrede hos et
mindre antal af herboende muslimer.
Særlig ophidselse har affæren afstedkommet hos bl.a. ambassadørerne fra
Iran, Indonesien og Pakistan, der i fuldt alvor mente, at statsministeren
-der også er pressens minister -burde gribe ind over for kritiske medier.
AT DEN SAG, der sammenlignet med jordskælvet må henregnes til de mindre,
kan stjæle opmærksomheden i Pakistan, er udtryk for en grov
proportionsforvrængning.
En fri pakistansk presse ville have koncentreret sig om at få regeringen
til at bevilge nogle af de mange våbenmilliarder til katastrofeofrene.
--
He, who Controls the Spice, Controls the Universe.
The Sleeper Must Awaken!
GB