Jeg fandt følgende på
www.socialdemokraterne.dk
Kære vælger.
Den 15. november går Danmark til valg i de nye
kommuner og regioner.
Jeg vil opfordre dig til at stemme på vores parti, socialdemokraterne ved
valget i din
kommune. Jeg er overbevist om, at Socialdemokraterne er de
bedste til at sikre den service, der får netop din hverdag til at
fungere. For det betyder jo noget, at børnehaven er god. At der
er kvalitet i undervisningen i skolen. At hjemmehjælpen kommer
som aftalt, og at man ikke behøver at vente på en sygehusoperation.
Alle disse offentlige ydelser, som jo varetages i kommunerne og i
de nye regioner, skal bare være i orden. Husk dét på valgdagen.
Socialdemokraterne er et godt valg.
Med venlig hilsen
Helle Thorning-Schmidt
En bedre hverdag
Danmark har brug for investeringer i velfærden. Vi kan ikke spare
os til bedre fremtid. Vi skal have alle med. Ingen skal lades i
stikken.
Desværre er 40.000 flere danskere kommet på overførselsindkomst, mens
Anders
Fogh Rasmussen sammen med Dansk
Folkeparti har styret Danmark. Uligheden vokser, og mange
har ikke del i det økonomiske opsving. Dårlige sociale kår går
stadigvæk i arv, også selvom statsministeren lovede, at det skulle
være nemmere for bistandsklienten at blive bankdirektør.
Det er bare ikke sket.
Socialdemokraterne har en plan, der handler om at investere i
mennesker og give den enkelte dansker flere valgmuligheder i
livet. Staten har i år et overskud på 50 mia. kr. Vi vil bruge 4 mia.
kr. på forbedringer her og nu. Og der er nok at tage fat på. Her
kan du se, hvordan Socialdemokraterne arbejder i Folketinget for
at gøre din hverdag bedre:
-Sunde børn er glade børn. Socialdemokraterne vil sikre, at
alle børn i vuggestuer og børnehaver får et gratis måltid mad
hver dag.
-Skolen skal være verdensklasse. Derfor vil vi renovere nedslidte skoler
og
sørge for, at lærerne bliver efteruddannede.
-Unge skal have en uddannelse. Der skal gennemføres en
uddannelsesgaranti til alle unge. Og så skal vi have skolepraktikken
tilbage, så de unge kan få en praktikplads.
-Social ulighed skal bekæmpes. I modsætning til Venstres
socialminister er det ikke vores mål at skabe mere ulighed i
Danmark, tværtimod. Socialdemokraterne vil bl.a. give
førtidspensionisterne
en højere ydelse. Nej til fattigdom i Danmark.
-Busser og tog skal være til at betale. Regeringen og Dansk
Folkeparti bliver ved med at sætte priserne op på offentlig
transport. Socialdemokraterne ønsker et stop for prisstigninger.
-Nu er det lejernes tur. Det er ikke kun husejerne, der skal
nyde godt af opsvinget. Socialdemokraterne vil sætte huslejen
i almene boliger ned. Lejerne skal have de samme fordele, som
ejerne har haft med lave renter og låneomlægninger. Huslejen
skal ned med i gennemsnit 10 pct. og i de dyreste lejligheder
med op til 25 pct. Boligerne skal renoveres, og der skal bygges
mere.
- Der skal være med tid i hjemmeplejen. Anders Fogh Ras
mussen har lovet mange gange, at der skal gøres noget ved
hjemmehjælpen. Intet er sket. Socialdemokraterne har en plan,
hvor vi i Folketinget afsætter flere penge til pleje og omsorg.
Socialdemokraterne har fremlagt disse forslag i Folketinget.
Lokalt i landets kommuner arbejder vi også for dig. Stem på
Socialdemokraterne ved kommune- og regionsvalget den 15.
november 2005.
Du kan også være med i Socialdemokratiet
Socialdemokraterne har i mere end 130 år arbejdet på at gøre
Danmark til et af de bedste lande i verden. Vi er stolte af vores
historie og af de resultater, vi har opnået. Men der er stadig meget
at gøre. Over 50.000 danskere er i dag medlemmer af Socialdemokratiet og
præger dermed samfundets udvikling. Du kan også være
aktiv. Se mere på
www.socialdemokraterne.dk
Hej fra Børge
--
Hej fra Børge Højlund Jensen.
Min hjemmeside
http://oz5vib.webbyen.dk
Du må gerne skrive en hilsen i min gæstebog.