I et læserbrev i dagens JP skriver historikeren Lars Hedegaard på:
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3290220
om integration:
==
Offentliggjort 29. september 2005 03:00
Kejserens nye integration
-------------------------
Af LARS HEDEGAARD, historiker og forfatter, Pelargonievej 7,
Frederiksberg
NÅR JEG foretager mine daglige indkøb i supermarkedet i den københavnske
bydel Valby, som i stigende grad frekventeres af tilhyllede muslimske
kvinder med to, tre eller flere børn, er der noget, der undrer mig: Jeg
har endnu aldrig hørt en eneste af disse mødre tale dansk med deres
børn, selv om det viser sig, at mange af dem godt kan.
Endnu mere undrer det mig imidlertid, at danskerne år ud og år ind skal
skældes ud for ikke at ville åbne deres land, hjerter og pengepung for
fremmede, der tydeligvis ikke vil have noget med os at gøre. Hvor meget
skal vi egentlig betale til integrationen af mennesker, der ikke vil
integreres? Og med hvilket formål?
Vi kan ikke integrere mennesker, der ikke vil integreres, om man så gav
dem en million kr. hver.
Nu hører vi tilmed fra nogle af de partier, der op gennem 1990'erne
forlangte masseindvandring og massetildeling af dansk statsborgerskab,
fordi integrationen jo ikke kunne være noget problem, at det er alt for
galt, at vi ikke for længst har afsat en masse nye milliarder til
integrationen.
En politisk uniform
-------------------
Som bekendt var tidligere integrationsminister Bertel Haarder ikke
minister for tørklæder, badeforhæng og leverpostej. Men hvis han havde
ment noget med sin snak om integration, så skulle han have startet med
tørklæderne. De er nemlig udtryk for, at kvinden enten frivilligt bøjer
sig for shariaen - den islamiske lov - eller er blevet tvunget til at
gøre det. Tørklædet er en politisk uniform, der viser, at kvinden
tilhører et andet folk end det danske.
Som den libanesiske - og muslimske - forfatterinde Hanan al-Shaykh 23/9
sagde til Jyllands-Posten: »Sløret siger: Jeg er ikke som dig. Jeg lever
i dit land, men på samme tid vil jeg skabe mit eget land i dit land. Jeg
vil ikke have noget med dig at gøre«.
Langt de fleste danskere har ikke ønsket denne opdeling i
parallelsamfund. De går ind for pluralisme og religionsfrihed. Men islam
vil ikke nøjes med at være en religion - altså et forhold mellem det
enkelte menneske og Gud. Problemet med islam er, at det er en totalitær
verdensanskuelse pakket ind som religion.
Men I blander tingene sammen, får islamkritikere ofte at vide. Meget af
det, som herboende muslimer kritiseres for, har intet med islam at gøre,
men skyldes en tilbagestående mellemøstlig kultur, som indvandrerne
desværre har medbragt. Sådan lyder forklaringen.
For få dage siden blev en muslimsk pige myrdet af et familiemedlem,
fordi hun havde giftet sig med den forkerte. Det er æresdrab nummer 22
her i landet siden 1994. Men det har ikke noget med islam at gøre, siger
vores konservative justitsminister, Lene Espersen, som derefter beder
landets imamer om at gribe ind. Hvorfor skal imamerne indblandes, hvis
æresdrabene intet har med religionen at gøre?
Mon ikke forklaringen er, at justitsministeren udmærket ved, at i hvert
fald gerningsmændene til æresdrabene mener at handle i bedste
overensstemmelse med islam? Og hvor kan sådan en opfattelse mon stamme
fra?
Mere frihed
-----------
Hvis imamerne virkelig ønskede at rette op på danskernes påståede
misforståelser om islam, kunne de udrette underværker med enkle midler.
De kunne sige, at Koranens og hadithernes barbariske straffe,
kvindeundertrykkelse og sharia afspejler en fjern fortid, og at
skrifterne ikke skal tolkes bogstaveligt.
De kunne åbent erklære, at muslimer naturligvis har ret til at skifte
religion uden at skulle frygte døden, og at muslimske kvinder må have
kærester og gifte sig med hvem de vil - uden at skulle sætte livet på
spil.
Men det er aldrig faldet politikerne og meningseliten ind at stille
sådanne krav.
Derfor kan det heller ikke overraske, at imamerne benyttede det nylige
møde med statsministeren til at opfordre ham til at forbyde kritik af
islam. Men i stedet for at smide disse diktaturtilhængere på porten,
udtrykte Anders Fogh Rasmussen sin glæde over den konstruktive dialog.
Desværre skal vi nok ikke regne med, at politikerne vil opføre sig mere
forstandigt, før den almindelige befolkning tvinger dem til det.
==
Ja, hvornår mon vi begynder at føre en egentlig integrationspolitik her
i landet, med henblik på en fremtidig assimilation, i stedet for den
segregationspolitik der længe har været den politiske virkelighed?
--
Per Erik Rønne