I dagens Politiken kan man på:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=397846
bl.a. læse følgende:
==
God tid
-------
Velfærdskommissionen har tidligere udtalt, at befolkningsforskydninger i
fremtiden enten kræver, at vi hæver skattesatserne med 8,7 procentpoint
eller skaffer 274.000 flere i beskæftigelse, for eksempel via en
afskaffelse af efterlønnen.
Men kommissionen erkender i en ny rapport, der offentliggøres tirsdag,
at der dybest set er ganske lang tid, til de helt store problemer sætter
ind.
»De store problemer ligger 30-40 år ude i fremtiden. Og man kan sige, at
jo længere ude problemerne ligger, jo større grund er der til at sætte
dem på observationslisten, frem for at gøre noget dramatisk«, siger
Torben M. Andersen om for eksempel efterlønnen.
Glad beskæftigelsesminister
---------------------------
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) hilser de nye toner
fra Velfærdskommissionen velkommen. Han mener ikke, at der er brug for
hurtige og dramatiske reformer.
»Problemerne kommer gradvist til os. Og problemerne kan løses gradvist
og løbende. Det er den vej, jeg mener, vi skal betræde. Vi skal udvise
rettidig omhu og tage fat nu. Det er måske nok lidt meget forlangt, hvis
vi anno 2005 skal løse alle problemer de næste 35 år på én gang«, siger
ministeren.
==
Som sædvanlig er de Radikale utilfredse. De ønsker forringelserne
gennemført så hurtigt som muligt, og ser derfor DFs finger i
udmeldingen.
Ikke desto mindre er det en interessant udmelding her før
Velfærdskommissionen omkring om et par måneder barsler med dens
betænkning. Som oplæg til forhandlingerne om velfærdsreformer, som vil
være det politiske vægtigste i begyndelsen af 2006.
--
Per Erik Rønne