Enhver med de rette venner, kan få optaget skriveri i fint tidsskrift og
blive professor.
Ægte kvalifikationsvurdering er at forudsige og så se om det passer.
Spåfolk lever på reklame - aldrig på at de har vundet 9 væddemål ud af 10.
"Gudsdom" var rituel dyst-afgørelse, efter den tids overtro. Kunne man bære
gloende jern, var det fordi man havde Gud i ryggen, dvs havde ret. Duel så
man også på, som gudsdom.
Videnskabsmænd ville få et bedre ry, hvis de turde sætte et beløb på højkant
vedr deres forudsigelser, fx om forurenings sygdomsvirkning
Hvis nogen mener at huske, at han har bestået den og den eksamen med den og
den karakter, og nogen betvivler, så er det god, ærlig varedeklaration, at
sætte et par øl eller tusser på højkant, - evt med skæve odds, hvis den ene
er overmodig og skriger "I bet" og ægger modparten til at han kan vinde
10000 kr og udfordreren kun risikerer 1000kr (hvilket jeg ofte har gjort i
internetdebat men alle udfordrere viste sig at være svagpissere.)
Hvis der ikke er noget at vinde, gider man ikke skrive til konsistoratet og
mod gebyr få gamle eksamensbeviser frem i lyset.
Men det gider man måske, hvis man er sikker på at få to 1000 lapper
deponeret af duellanterne hos en opmand, og man kan prale af at have vundet
og ydmyget i fair play.
Den syge undskyldning "Jeg vædder aldrig" kan hos Flanders i Simpson Family
være religiøs (han anser det for gambling!)
- eller det kan være afsløring af at udfordreren kun har sin selvsikkerhed i
munden - at han er som hunden, der gør af nabohunden, når der er et højt og
sikkert hegn imellem, men når en dag hegnet er fjernet, så tør den ikke gø.
|