On Sun, 18 Sep 2005 12:34:11 +0200, spam@husumtoften.invalid (Per
Rønne) wrote:
>I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>
>
http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=628974
>
>læse en kronik, der vil gå radikalt til værks.
>
>Jeg citerer et par uddrag:
>
>==
>18. september 2005 kl. 03:30
>
>Adoptér Ghana
>Af: Rasmus Hylleberg, BA scient.pol. og Stig Fog, Cand.scient.pol.
>
>Der vil være mange fordele, hvis EU-landene - eller endnu bedre:
>OECD-landene - kunne blive enige om at vælge ét venskabsland hver. For
>Danmarks vedkommende kunne vi passende »adoptere« vores gamle koloni
>Ghana.
>-------------
>
>Bistandspolitikken bør lægges helt om, hvis kampen mod fattigdom igen
>skal blive en troværdig folkesag. Væk med det syge donorbureaukrati. De
>tokronikører må - overraskende - give Dansk Folkepartis Søren Espersen
>ret: Dansk ulandsbistand bør kun gå til ét samarbejdsland i stedet for
>til 15 forskellige.
>
>...
>
>Efter 50 år med dansk ulandsbistand må vi gøre radikalt op med
>tænkningen om bistanden. Vi må sikre, at ulandsbistanden bliver det
>folkelige projekt, den folkelige bevægelse, som sagen fortjener og burde
>være i en globaliseringstid, hvor vi enten kan vælge »at leve sammen som
>brødre - eller gå til grunde som tåber«, som en tidligere amerikansk
>præsident har udtrykt det. Der er behov for både at styrke anvendelsen
>af bistandskronerne og den folkelige forankring. Og forslaget til,
>hvordan det kan gøres, kom for nylig fra en overraskende kant, nemlig
>Dansk Folkeparti.
>
>Folketingsmedlemmet Søren Espersen lancerede i løbet af sommeren den
>kætterske tanke, at dansk ulandsbistand kun burde gå til ét
>samarbejdsland i stedet for til 15 forskellige. Det er et godt og frisk
>forslag, selvom Espersens bagtanker er forkerte. Vi ønsker ikke som
>Espersen bistanden beskåret - den skal sættes op. Vi ønsker ikke som
>Espersen bidragene til den multilaterale bistand beskåret - det er
>vigtigt, at Danmark fortsat bakker op om FN og andre væsentlige aktørers
>indsats i fattigdomsbekæmpelsen. Dét vi derimod ønsker er at genskabe
>tilliden til og udnyttelsen af bistanden ved at invitere det danske
>civilsamfund med til at bekæmpe vores generations største svøbe: den
>mest ulige fordeling af rigdommene verden nogensinde har set. Og her kan
>Espersens forslag være et skridt i den rigtige retning.
>
>Der vil være mange fordele, hvis EU-landene - eller endnu bedre:
>OECD-landene - kunne blive enige om at vælge ét venskabsland hver. For
>Danmarks vedkommende kunne vi passende »adoptere« vores gamle koloni
>Ghana.
>
>Mange danskere vil uden tvivl føle sig hjemme i hovedstaden Accra, hvor
>man kan besøge Christiansborg - hovedsædet for den ghanesiske regering.
>For det første skal den almindelige dansker gøres til frontsoldat i
>kampen mod fattigdom. At fattigdom stinker er en personlig erfaring, som
>de færreste danskere har oplevet. Derfor er vores identifikation og
>medfølelse større med oversvømmelseofre i New Orleans og badegæster på
>Phuket end med fattige og sultne afrikanere. Væk derfor med konsulenter,
>fremmedgørende bistandsjargon og bunkerne af evalueringer. Ind med
>brandmænd, dommere, mekanikere, læger, journalister, politibetjente og
>pedeller. Det skal ikke være forbeholdt eksperter at blive sendt ud i
>verden, men gøres muligt for alle, der har lyst. Danskerne skal ikke
>udsendes som bedrevidende eksperter, men indgå på lige fod med
>ghaneserne på det ghanesiske arbejdsmarked. Hvis danskerne valfarter til
>Ghana, vil der være masser af muligheder for at knytte bånd til
>ghaneserne og blive klogere på afrikansk kultur og samfundsforhold,
>samtidig med at der er plads til at udfolde sig med andre danskere og
>dele fælles oplevelser, skuffelser og sejre. Det trygge og det fremmede
>kan gå hånd i hånd. En sådan oplevelse kan nok så mange
>oplysningsmillioner ikke konkurrere med! Hjælpearbejdet skal ind under
>huden.
>
>Tænk hvad kommunalreformen i Danmark kunne bruges til. Ud med alle de
>gamle venskabsbyer - og ind med 100 nye i Ghana. Og sæt så 1 procent af
>kommunebudgettet af til, at borgerne kan yde en personlig indsats sammen
>med de nye ghanesiske venner.
>
>For det andet vil vandringen af dansk arbejdskraft sydpå uden tvivl
>forøge effekten af bistanden dramatisk og styrke kvaliteten i både den
>offentlige og private sektor. Der vil være flere til at kontrollere
>bistanden (dvs. mindre korruption). Forvaltningskulturen og ekspertisen
>i Ghanas sundhedsvæsen, brandvæsen, domstole mv. vil blive styrket. Og
>dialogen med såkaldt »almindelige« ghanesere om demokrati og
>menneskerettigheder vil øge ghanesernes forståelse af deres rettigheder,
>og skabe forventninger til, hvad det konkret kan og bør betyde for den
>enkelte. Resultatet vil ikke blot blive et par vellykkede projekter hist
>og her, men en markant transformation af det ghanesiske samfund - på
>ghanesernes præmisser, men inspireret af det bedste fra dansk
>velfærdstænkning. Tilstedeværelsen af danskere vil være et godt rygstød
>og en støtte til de mange ghanesere, der ønsker at gøre op med
>korruption og politisk magtmisbrug.
>
>For det tredje vil en sådan strategi som indikeret ovenfor give en
>massiv besparelse på administrationsprocenterne, og det vil give nyt liv
>til de mange bistandsentusiaster - herunder gode NGOere og
>Danida-ansatte - der gennem 1990erne er blevet trukket ned i det
>bureaukratiske kviksand. Det vil frigive mentale kræfter til at tænke
>kreativt om nye, bedre og mere folkelige bistandsformer.
>
>Endelig er vi overbevist om, at initiativet vil styrke erhvervslivet og
>eksporten - både Danmarks og Ghanas. Selvom Danmark koncentrerer sin
>indsats, vil en tilsvarende stærkere europæisk tilstedeværelse i andre
>fattige lande øge mulighederne for at skabe bedre og mere stabile
>erhvervssamarbejder end i dag.
>
>Dansk bistand har altid været forrest i kampen for de fattige. Dette er
>et radikalt forslag, som måske vil forfærde bistandsetablissementet -
>men virkeligheden kalder på dramatisk nytænkning. Uligheden stiger, og
>den folkelige opbakning falder. Lad os ikke gå til grunde som tåber.
>==
>
>Forslaget lyder da rigtigt, jeg vil dog blot påpege at vi ikke
>anstændigvis blot kan lukke den danske skole i Nairobi for velbegavede,
>forældreløse drenge i alderen 4-20 år; her har vi en slags »forældres
>ansvar«. Og de løbende projekter i de forskellige lande må naturligvis
>færdiggøres.
Jeg er helt enig.
Jeg er sikker på at den folkelige forankring ville blive så meget
større hvis vi havde et ansvar for ét andet land i stedet for det
nuværende system.
Der er ingen tvivl om at de sidste 50års ulandsbistand mere eller
mindre har spillet fallit. tingene er ikke blevet bedre trods enorme
beløb.
Denne løsning er genial fordi den uden tvivl vil øge ansvarsfølelsen
for danskerne overfor det pågældende land, ligesom det vil være
tilfældet for de andre vestlige lande. Der vil måske ligefrem gå
konkurrence i at gøre det bedst muligt og fremvise et Uland med mest
mulig fremgang.