""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en
meddelelse
news:1h32l5e.1qzd0go1lnvc0kN%spam@husumtoften.invalid...
>I dagens Politiken kan man på:
>
>
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=397531
>
> se en skræmmende historie om en 30-årig psykotisk mand som
> hængte sig i
> en fængselscelle, som han slet ikke måtte befinde sig i.
> For 9. gang
> havde Sct Hans Hospital nemlig sagt nej til at modtage ham
> til
> indlæggelse. Der er ganske simpelt ikke plads nok.
>
> Og grunden til hele misèren? I de sidste 30 år er antallet
> af
> psykiatriske sengepladser reduceret med 3/4, fra 16.000
> til nu 4.000. De
> sindssyge er efter værste model fra den
> anti-psykiatritiske
> modebevægelse blevet henvist til til trøsteløst
> modernistisk og socialt
> boligbyggeri, og en pauver behandling
> i »distriktsspykiatrien«, som kun
> de bedst fungerende kan klare.
For fanden Per - kunne du ikke i det mindste lade være med
at udtale dig om noget, du slet IKKE kender noget til - her
udtaler du dig om anti-psykiatrien som en modebevægelse som
skulle være skyld i miseren. Det er simpelthen noget
eklatant vrøvl -og det er mildt sagt.
Antipsykiatrien med blandt andet Ronald D. Laing som
fortaler, handler om holdninger til dem, der er syge -og det
er IKKE anti-psykiatrien, der har sagt til politikerne at de
skal vælge at reducere sengepladserne - faktisk har
distriktspsykiatrien IKKE noget at gøre med den sag. Den er
en slags socialpsykiatri, som er traditionelt begrundet,
idet den genoptager den biologiske psykiatri som før har
været en smule ude i kulden som følge af 60'ernes kritik af
den etablerede psykiatri.
Distriktspsykiatrien hævder -og med en vis ret - at man skal
have tilført ressourcer for at man kan opnå succes med
psykiatrien som distriktspsykiatri, hvor der er udfarende
læger og sygeplejersker, der altså udfører opsøgende arbejde
i stedet for at indlægge patienterne, når det kan undgås-
men at politikerne tog distriktspsykiatrien til sig for at
spare penge, er jo blot den sædvanlige kendsgerning, som fx
også dine foretrukne partier har gennemført med deres
nedskæring på sygehussektoren. Det er billigere at lappe et
brækket ben sammen end et sygt sind - og psykiatri har
lavstatus inden for lægeområdet. Lægerne vil ikke være
"socialpædagoger", men vil hellere være kirurger og have
andre prestigefyldte jobs. DERFOR lider distriktspsykiatrien
under det -men det har altså ikke noget at gøre med
anti-psykiatrien, desværre.
>
> Det har så medført et stigende antal psykiatriske
> patienter der bor på
> gaden, totalt tabt for systemet, og som ikke tør opholde
> sig i deres
> hjem fordi de »hører stemmer«. Samt at en stor del af de
> psykiatriske
> patienter er anbragt i fængselsvæsenet, hvor de ikke hører
> hjemme, og en
> anbringelse som i øvrigt også strider mod internationale
> konventioner.
Ja, men det er et politisk spørgsmål. Man har udtrykt at man
vil ofre flere penge til psykiatrien, men man har indtil
dato ikke set noget som helst resultat af besværgelserne.
Kun når der dukker kioskbaskere op, står politikerne i
kø -dels for at love guld og grønne skove og udtrykke deres
forargelse, dels ved håndvasken hvor de bedyrer at de så
sandelig ikke har lod eller del i den elendige
psykiatribehandling, der er tale om her.
>
> Hvornår mon man gør op mod den anti-psykiatriske
> bevægelse, og finder
> frem til at disse patienter skal have et så /godt/ liv som
> overhovedet
> muligt, og ikke et så /normalt/ liv?
Det har INTET - og jeg gentager, hvis du skulle have overset
det - INTET med antipsykiatri at gøre.
Antipsykiatribevægelsen stillede spørgsmålstegn ved hvem der
egentlig er de "gale", og påviste -blandt andet via filmen
"Det splittede sind", hvordan den etablerede psykiatri blot
stod for administration af en vis mængde piller og en vis
mængde elektricitet (NCE-behandlingen) - vi så det i filmen
Gøgereden, der var en eklatant understregning af den
etablerede psykiatris måde at fungere på i USA.
Og i modsætning til dig, Per, har jeg været ansat på
psykiatriske afdelinger -også på Sct. Hans - så jeg kender
til forholdene måske en lille smule bedre end mange herinde.
Desuden har jeg personligt kendskab til folk som er
patienter i det psykiatriske system og arbejder i øvrigt et
sted, der ligger klods op af en institution, hvor netop den
slags mennesker, der falder igennem det
distriktspsykiatriske system, opholder sig. Så jeg er mindst
lige så forarget som dig - men jeg udpeger ikke syndebukke i
forhold til et psykiatrisk behandlingssystem, der INTET har
at gøre med den herskende situation.
Socialpsykiatri har haft sine fortalere længe før
antipsykiatrien kom på mode, som du skriver, og
socialpsykiatrien er blot en del af de metoder som også
moderne, etablerede psykiatere anvender den dag i dag. Men
at det skulle være anti-psykiatrien der er skurken her, er
noget vås.
>
> Vi må igen have et tilstrækkeligt antal psykiatirkse
> sengepladser.
> Derudover må vi have det fornødne antal lukkede og åbne
> psykiatriske
> plejehjem, samt bofællesskaber for de bedst fungerende
> sindssyge. Kun
> hvor en psykiatrisk patient bor sammen med sin familie, og
> tager den
> medicin han måtte være ordineret, bør han bo uden for et
> sådant system.
> Han bør i hvert fald ikke bo i ensomhed; det kan jo kun
> gøre alt værre.
>
Igen er det et politisk spørgsmål - det er ikke
antispsykiaterne der har sagt noget om at man skal nedlægge
sengepladser - man har nogle fornuftige intentioner med
distriktspsykiatrien, men det har altså ikke noget at gøre
med antipsykiatrien. Så se at få opgraderet din viden på det
område. Den er - som i mange andre ting, du udtaler dig om -
temmelig mangelfuld.
Men ret skal være ret - for man kan godt hævde at
distriktspsykiatrien også indeholder antipsykiatriske
forhold - men det kan man jo lige så godt tilskrive andre
psykiatriske holdninger, der er kommet til.
Fx bestod behandlingen af psykiatriske patienter i tidligere
tider ved at de blev spændt fast i årevis i bestemte
"galehusstole", blev smidt ned til levende elektriske ål,
fordi man mente at sindssygdomme var udtryk for synd (at man
så helt overså det forhold at de mest udmærkede mennesker
kunne blive sindssyge, medens de største kæltringer kunne gå
fri, er mig en gåde). Man tilførte allerede tidligt en vis
humanisering af behandlingen af sindssyge længe før der var
tænkt på Laing, og behandlingen af skizofrene indebar
allerede i slutningen af 50'ërne, begyndelsen af 60'erne
mange andre metoder end fx NCE-behandling, idet man i højere
og højere grad anvendte anti-psykotisk medicin - selv mod
folk med borderline-psykoser (grænsepsykoser) -et begreb,
der i øvrigt er på retur igen, da det er upræcist.
Men i distriktspsykiatrien har man stadig det sådan at man
går ind for medicinering, så den eneste reelle forskel er at
man i distriktspsykiatrien har taget den opfattelse tíl sig
med at anbefale OGSÅ sociale foranstaltninger over for de
sindslidende - men det behøver jo ikke just komme fra
anti-psykiatrien, men kan være udsprunget i andre grene af
psykiatrien, fx den såkaldte miljø-psykiatri, der blandt
andet blev anvendt over for unge sindslidende med den nu
afdøde professor i psykiatri Erik Hoffmeyer, der
selvstændigt oprettede ungdomspsykiatriske afdelinger på
etablerede hospitaler med miljø- og socialterapi som et
væsentligt led i behandlingen af de sindslidende unge.
Egentlig er antipsykiatri en samlebetegnelse for en
bevægelse, der i 1960erne og -70erne, med forgrundsfigurer
som Laing, Bateson og Foucault, søgte et opgør med
institutionaliseringen af sindslidelser (fortrinsvis
skizofreni).
Man gik imod de store mentalsygehuse, overdreven
medicinering og den biologiske sygdomsopfattelse, idet man
ønskede en tolkning af psykisk sygdom, der relaterede til
det samfundsmæssige og det psykiske.
Om det så også kan tilskrives andre påvirkninger, har
udviklingen siden antipsykiatriens dage i nogen grad gået i
retning af en humanisering af synet på sindslidelser.
Så den med at det skyldes antipsykiatrien at
distriktspsykiatrien er fremkommet, er - for nu at gentage
mig selv - simpelthen det rene vrøvl, og jeg har tænkt meget
over om jeg virkelig skulle benytte mig af netop det
pejorativ i denne sag. Men måske skyldes det at jeg er
vældig engageret i netop dette område og kender det indefra
(jf. tidligere) at jeg reagerer så voldsomt på sådanne
tåbelige udtalelser, der savner ethvert grundlag.
Du bedes derfor bemærke at vrøvlet ikke går på din person,
men på at du udtaler dig om ting, du bestemt ikke ved noget
om.
--
ahw