Da statsforsørgelse satte ind, blev sindsyge en smagssag
LSD og lignende gifte kan i specielle sitationer få dyr til at opføre sig
uheldigt udfra overlevelsesbehovene, og hos mennesket er det bla
fremmedgørelse og undertrykkelse, der lokker visse individer særlig meget på
afveje. Moden skifter mht hvad er dårlig stil og dårlig smag, og hvem der
mobbes og udstødes, så psykiatrisk afvigelse er i høj grad et spørgsmål om
smag. I oldtiden skammede man sig over et familiemedlem, der ikke kunne
beskytte og forsørge sig selv, og hvis adfærden var særlig irriterende, blev
afvigeren dræbt eller tvunget under behandling. Konger kunne lege "varulve"
men andre hindredes i at få børn. Ligesom man kan definere intelligens som "det
man måler ved en intelligensprøve" kan man definere sindsyge som "de
afvigelser, der får folk til frivilligt at søge hjælp hos en psykiater".
Billedet kompliceres af advokaters hang til at få rige, voldelige patienter
kendt sindsyge for at opnå behageligere straf og lignende fusk. Vor indsigt
i hjernen peger ikke mod, at de store sindsyge-typer vil kunne stedfæstes
til hjernens fysik og kemi, nogensinde.
Snobber er på vildspor - ligesom sindsyge er det.
HCAndersen karikerer kaldssnobberi, hvor folk er indbildske pga den
position, de tilfældigvis er havnet i Andet snobberi er, at ville efterligne
de magtfulde ved at efterligne deres manerer og andet overfladisk, eller
søge deres nærhed og anerkendelse, blot fordi de ligner noget værdifuldt og
uden selv at undersøge om, de er gavnlige for samfundet.
Store dele af befolkningen præges af alvorligt snobberi, som de ikke selv
kan se. Det svarer helt til de farlige gale og vanvittige, der mener de er
normale. Når bortses fra de få psykiatriske afvigere, der er farlige, er der
ingen grund til at sætte sindsyge lavere end snobber. Den tid er forbi, hvor
manglende evne til at forsørge sig selv kunne indgå som vigtigt kriterie i
sindsyge. Idag er over halvdelen af samfundet snyltere ved at være på
socialhjælp eller uddannelsesstøtte, og mange offentlige ansættelser er ikke
skabt , fordi arbejdet er vigtigt, men fordi nogle venner af systemet skal
gives en indtægt og en status (det gælder bl.a. næsten alle statsansatte
muslimer, når bortses fra tolke - der egentlig burde lønnes af de, der ikke
kan dansk og ikke af staten, som i USA dengang de var et vellykket
indvandrerland.).
Voldelighed var engang vinder-egenskab, men idag bør sindsyge defineres som
voldelighed
I stenalderen og i wildwest var den der hurtigt greb til vold ofte vinder.
Idag tillades vold som sikkerhedsventil for folks aggressioner på
fodboldbane og værtshus og lignende.
De fleste psykiatriske patienter er egosvage og langt mindre voldelige end
gennemsnitsdanskeren
Men for at forkætre disse afvigere bliver de ofte af medierne beskrevet som
farlige, via statistik-fusk, filmkunst, journalistik og lignende bedrag.
Samfundet burde følge Freuds bondefornuft om at "civilisation betyder at man
kaster med ord i stedet for med sten."
Vold, tyveri og bedrag bør hindres - men injurier og uvoldelig
særling-afvigelse bør staten ikke blande sig i på nogen måde (udover krav om
dementi hvis bevist løgn, og økonomisk erstatning hvis løgn forringer en
persons indtægt).
|