Ulrich Valera wrote:
> Selv om socialismen er lige så afskyelig som religion, er dens grundsyn
> på religion meget klar:
>
> Religion er en holdning, som lærer svage mennesker at placere skylden
> for alle deres lidelser uden for sig selv.
Det samme kan jo så ganske ironisk siges kynisk om socialismen, ikke?
Man hører jo ofte ynkende og ynkværdige socialister påstå at alt muligt
skidt som en person selv aktivt roder sig selv ud "er sarmfånnøds
skøøøld!"
Men så må man skam også - mere alvorligt - samtidig gøre sig
alternativet klart: Foretrækker man i stedet en variant af den indiske
kastemodel, hvor ALT hvad der tilskikkes et menneske bekvemt tørres af
på individet selv gennem tro på "dårlig karma fra tidligere liv"?
Er det overhovedet meningsfuldt at ville gøre mennesket til
"totalansvarligt" for sit eget liv, herunder eksistensielle vilkår, som
det ikke selv har valgt, men som tværtimod ligger langt uden for dets
indflydelsessfære?
Her er der for mig at se ikke den helt store forskel på såkaldte
"herlighedsteologer" (dem der temmelig overtroisk tror på at man får
både lykke og velstand af at bede "længe nok og på den helt rigtige
måde" til Gud) og de næsten lige så storhedsvanvittige ateistiske
eksistensialister der tilsyneladende tror at menneskets ånd dybest set
kun består af vor ellers temmelig omdiskuterede fornuft, som alene
skulle skulle kunne gøre os i stand til at "træffe de rigtige valg for
at blive lykkelige": Imidlertid skrælles følelserne og den ganske
menneskelige sjæl og samvittighed ofte på denne måde bort og mennesket
reduceres til rendyrkede Aspergers-vrag i autoritære styreformer, når
alting tilsyneladende skal gå op i iskold, kynisk "fornuft" på dèn måde,
det grusomst sås under Nazismens og Kommunismens rædselsregimer, der
hver især opererede ud fra hver sin fanatiske "fornufts"-fortolkning.
Mennesket som eksistensvæsen er altså mere og andet end et
produktionsredskab, der bare skal have mad i munden. Det tyder faktisk
på at det ligger biologisk naturligt til mennesket på een eller anden
måde at være religiøst. Alle kulturer har een eller anden form for religion.
Måske fordi det altså nu engang ligger som det største logiske problem
for vor almindelige sunde fornuft (og dokumenterbart har gjort det siden
Aristoteles' "Metafysik" blev formuleret ca. 400 år f.v.t.!) at vi
dybest set ikke aner, hvor hele dèn Verden vi p.t. befinder os i,
egentlig stammer fra. At den sunde fornuft så er blevet ophøjet til
kausal-videnskabelig Verdensforståelse gør ikke problemet mindre.
Vi er vant til at tænke i årsag og virkning i en næsten uendelig kæde af
årsager og virkninger, men eet eller andet sted stopper denne kæde vel
også, når bare vi sporer den langt nok tilbage.
Og hvor langt er dèt? En Big Bang-teori?
Fint nok, men her vil ethvert lille nysgerrigt femårsbarn alligevel
driste sig til at stille det "infame" spørgsmål: "Jamen, hvad var der så
FØR Big Bang"?
Vi er så nogle der - mens Stephen Hawkins, Holger Beck Nielsen og alle
mulige andre prisværdigt geniale videnskabsmænd prøver at nå til
overenstemmeslse i deres yderst spændende og aldeles agtværdige
naturvidenskabsforskning - ydmygt tillader os at mene at det muligvis
alligevel ikke løser det principielle årsagsproblem at tilføje
årsagskæden et par flere tekniske "hvordan"-led, men efterlyser det
allersidste led, der på een eller anden måde snarere må være det store
forkromede, filosofiske "HVORFOR"?
Og således når ud i religiøse anskuelser.
Dette gælder for så vidt ikke bare Kristendommen, men stort set alle
religioner siden den første hulemand har set op mod stjernerne.
Jeg vil dog gerne med det samme her bemærke at jeg selv - trods min
kristne tro - stiller mig ganske kritisk over for både konservativ
Ungjordskreationisme (den påstand at Jorden f.eks. skulle være under
10.000 år gammel) og den såkaldte "intelligent design"-bølge, som nogle
kristne p.t. forsøger at bruge som "trojansk hest" for misforstået at
hævde religion over for moderne naturvidenskab.
Lige dèr opfatter jeg for så vidt naturvidenskab og tro på religiøse
mirakler som tilhørende hver sit suveræne område, idet religiøse
mirakler jo altså pr. definition opfattes som natur(lovs)stridige og
således ikke har meget at gøre i en naturvidenskab, der jo NETOP handler
om at iagttage regelmæssigheder (i stedet for religiøs tro på
undtagelser fra dem!)
> Helt forfærdeligt bliver det, når svage mennesker helt fra barndommen
> bombarderes med alle religionens forvrøvlede og skræmmende begreber som
> fx.:
>
> Arvesynd, Nåde, Frelse, Helvede, Skærs-ilden, Harmageddon, Djævelen,
> Syndsforladelse osv.
Mange af disse begreber er temmelig uaktuelle for de fleste kristne:
Nåde, Frelse og Syndsforladelse er så afgjort vigtige og centrale, men
Arvesynd (forstået som "barnets besmittelse af forældrenes kønsakt ved
almindelig kødelig undfangelse") og Skærsilden er specifikt katolske
begreber, altimens Harmageddon er noget som specielt Jehovas Vidner går
meget op i.
Djævelen tages generelt ikke helt så seriøst, som nogle måske mener at
det ville være på sin plads. Men der er altså også en ret stor forskel
på at tro på en ondsindet metafysisk kaosmagt og ligefrem at komme for
vanvare næsten at tillægge ham mere magt en Frelseren, hvilket hurtigt
bliver absurd og overtroisk.
> Altsammen noget, som gennem flere hundrede år er blevet brugt til at
> ødelægge menneskers livskvalitet i den korte tid, vort liv varer, før vi
> igen bliver til jord.
>
> Smart og ofte voldeligt påført af missionærer, præster og afladskræmmere
> som fx. Pavestolens Johan Tetzel:
> "Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af Skærsilden springer"
Det er vist dog efterhånden også små 500 år siden...
Du kunne virkelig godt tåle at beskæftige dig med lidt kirkehistorie for
at få sat dèn slags ordentligt på plads...
> I nutiden sælges det samme vrøvl ved dørene af fx. Jehovas Vidner, for
> hvem det er lykkedes, at forpeste tilværelsen for nogle millioner
> mennesker over hele verden.
>
> Vi kender alle deres vrøvl fra tåbelige tryksager, der midt i
> søndags-morgenkaffen falbydes:
>
> Børn skal slæbes med ud til dørene for at missionere - ellers dør de i
> Harmageddon-slaget, som siden 1914 har skullet komme hvert efterår.
> Blodtransfusion nægtes med en utrolig tåget fortolkning af nogle uklare
> vers i Bibelen.
> Ingen fødselsdage eller Jul må holdes. - Gud kan ikke lide det og "man
> går ned i Harmageddon-slaget"
> - Og ingen sex før ægteskab, - og bagefter er der ingen fortrydelsesret!
> I øvrigt er det en synd mod Helligånden.
> Og derfor kan der ikke købes aflad for penge hos afladskræmmeren, - hvad
> man ellers kan for de øvrige synder - i hvert fald bliver det til en
> forhøjet pris -
>
> Hvornår kan den plagede menneskehed slippe for dette nonsens og for
> religion i det hele taget?
Nu begår du altså dèn temmeligt grelle fejl at tage en enkelt sekt,
Jehovas Vidner, til indtægt for den ganske Kristenhed, ja du påstår vel
nærmest ligefrem at de skulle have "patent" på selve Kristendommen?
Det er således en temmelig tvivlsom forudsætning, du dermed baserer dine
udsagn om "religion" i al almindelighed på..
> Jorden er et skønt sted at være. Kunne vi bare få lov at nyde den i den
> korte tid, vi har på den!
Der er vist et par herrer ved navn Luther og Grundtvig som mig bekendt
sagtens ville kunne bifalde dèn holdning!
For dem gik det netop ud på at troen snarere bliver en _tilgang_ til
livet end den ovenfor beskrevne _forsagelse_ af livet:
Luthers hovedanliggende var at påvise at det alligevel ikke nytter noget
at stille sig an på primitiv gerningsretfærdighed, men at man derimod i
erkendelse af sine egen "syndskorruption" grundliggende er nødt til at
TRO personligt på ens egne Synders Forladelse ved Jesus Kristus for at
opnå den "Kristenmenneskelige Frihed", der således "frigør" een til at
slippe ud af angstneurotisk navlepilleri og i stedet være andre til
frygtløs hjælp og støtte af et frit og ubesværet hjerte.
Grundtvig tager i forlængelse deraf udgangspunkt i troen på at Mennesket
ifølge Skabelsesberetningen trods alt ER skabt af Gud - trods det
korrumperende Syndefald - og at det således drejer sig om at "finde
tilbage til uskylden" ved hjælp af troen på Jesus Kristus.
Begge prædikede ikke hverken "død og Helvede", sådan som nogle åbenbart
tror, men derimod frihed og salighed, lykke og glæde for den
kristentroende i bevidstheden om Evangeliet.
--
Mvh
Anders Peter Johnsen