---

Har lige deltaget i en begravelse - det er jo altid trist.
Men hvad med de mennesker der ikke er medlem af noget
trossamfund og derfor heller ikke er medlem af folkekirken.
Hvordan foregår en sådan begravelse? I jorden skal de jo på
en eller anden måde. Nogen der ved det?

--
ahw

---

"Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:4347d30a$0$84016$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Har lige deltaget i en begravelse - det er jo altid trist. Men hvad med de
> mennesker der ikke er medlem af noget trossamfund og derfor heller ikke er
> medlem af folkekirken. Hvordan foregår en sådan begravelse? I jorden skal
> de jo på en eller anden måde. Nogen der ved det?
>
Præster i danmark er vel storsindede, familiens ønsker opfyldes så vidt
muligt. Folkekirken er et at de få steder hvor "den rene klare
bondeforstand" endnu for lov at virke. Mig bekendt bestemmer den enkelte
præst seelv hvem han gifter, begraver og velsigner.
Simon Spies var ikke medlem af folke-kirken, alligevel blev han gift i
Holmens Kirke af en præst. Jeg tror også han blev begravet som alle andre
danskere.
Hvis præsten spørger efter medlemskort så er vi da langt ude.

---

kjaer skrev i news:neR1f.564$X34.559@news.get2net.dk

[ ... ]
> Hvis præsten spørger efter medlemskort så er vi da langt ude.

Nej da, det er vi da ikke. Ikke-medlemmer skal betale en større pris for
gravsted m.v. da de jo ikke er med til at betale gennem kirkeskat som de jo
ikke betaler.

Jeg ikke medlem af Folkekirken.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - *også med DebatForum*

---

"AF" <dewnull@tiscali.invalid> skrev i en meddelelse
news:4347e386$0$49009$14726298@news.sunsite.dk...
> kjaer skrev i news:neR1f.564$X34.559@news.get2net.dk
>
> [ ... ]
>> Hvis præsten spørger efter medlemskort så er vi da langt ude.
>
> Nej da, det er vi da ikke. Ikke-medlemmer skal betale en større pris for
> gravsted m.v. da de jo ikke er med til at betale gennem kirkeskat som de
> jo ikke betaler.
>
Der er nok mange paragraffer, men den kloge præst spørger slet ikke. Måske
har den almindelige bureaukra'ti også bredt sig til folkekirken.

---

kjaer skrev i news:%XR1f.571$XX6.224@news.get2net.dk

[ ... ]
> Der er nok mange paragraffer, men den kloge præst spørger slet ikke.

Naturligvis spørger den gode præst! Og det bør han da også gøre. Ikke
medlemmer slipper jo for kirkeskatten og er dermed ikke med til at betale
for kirkegårdenes drift gennem kirkeskatten, og så er det da kun rimeligt at
ikke-medlemmer betaler en højere pris end medlemmer gør!

Og jeg er stadig ikke medlem af Folkekirken.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - *også med DebatForum*

---

On Sat, 8 Oct 2005 18:04:28 +0200, AF wrote:

> kjaer skrev i news:%XR1f.571$XX6.224@news.get2net.dk
>
> [ ... ]
>> Der er nok mange paragraffer, men den kloge præst spørger slet ikke.
>
> Naturligvis spørger den gode præst! O

Siden du ikke er den kloke prest, kan jeg svare som den ukloke at du tar
feil. Den kloke prest spør ikke.

Hvorfor vil du lage et problem der det ikke er et problem?

mvh Knut

--
Knut Heidelberg
http://heidelberg.no
Free Heidelberg E-mail
http://heidelberg.zzn.com

---

Knut skrev i news:1ktkgki3wtqcx$.z2xxwdpod995$.dlg@40tude.net

[ ... ]
> Siden du ikke er den kloke prest, kan jeg svare som den ukloke at du tar
> feil. Den kloke prest spør ikke.
>
> Hvorfor vil du lage et problem der det ikke er et problem?

Naturligivs spørger den gode og kloge præst, med mindre han kender sine
sognebørn og ved hvem de er (og det kan jo være svært i de større bysogne).

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - *også med DebatForum*

---

Jeg takker alle, der har svaret på mit spørgsmål -det har
været nyttigt og lærerigt!

--
ahw

---

On Sat, 8 Oct 2005 20:40:34 +0200, AF wrote:

> Knut skrev i news:1ktkgki3wtqcx$.z2xxwdpod995$.dlg@40tude.net
>
> [ ... ]
>> Siden du ikke er den kloke prest, kan jeg svare som den ukloke at du tar
>> feil. Den kloke prest spør ikke.
>>
>> Hvorfor vil du lage et problem der det ikke er et problem?
>
> Naturligivs spørger den gode og kloge præst, med mindre han kender sine
> sognebørn og ved hvem de er (og det kan jo være svært i de større bysogne).

Da må jeg være en usedvanelig dum dust, for jeg har gjort det til sak aldri
å spørre, men det har hendt at begravelsesbyrået har gjort meg oppmerksom
på at avdøde ikke har tilhørt Den norske kirke.

Jeg er glad jeg er for dum til å lage de problemer den kloke prest du
snakker om legger opp til. Gratulerer med ditt "naturligvis". Virkeligheten
er nok ikke "naturligvis" hverken slik eller slik, men pragmatisk. I alle
fall her på fjellbondelandet.

mvh Knut

--
Knut Heidelberg
http://heidelberg.no
Free Heidelberg E-mail
http://heidelberg.zzn.com

---

On Sat, 8 Oct 2005 13:04:38 -0200, "kjaer" <nej@takt.dk> skrev:

>Præster i danmark er vel storsindede, familiens ønsker opfyldes så vidt
>muligt.

Jeg har stor forståelse for de kvaler, det måtte give, når en afdød
har valgt anderledes, end de pårørende ville have ønsket.
Begravelsesmyndigheden er forpligtet på afdødes ønske, uanset om det
kommer de pårørende på tværs.

Derfor bør alle på ét eller andet tidspunkt tage emnet op med sine
nærmeste pårørende, så de ikke er i tvivl om, hvad man ønsker, og hvad
konsekvensen af ens stillingtagen er. I dag er et notartestamente
snart den eneste garanti for, at ens ønske respekteres.

Synes du, det er rimeligt at tilsidesætte et voksent menneskes ønske
om borgerlig begravelse, blot fordi de pårørende ønsker en kirkelig
begravelse? Eller omvendt? Eller at kremere afdøde, fordi det er
billigere?

Synes du, det er rimeligt, at foreningen Den danske Folkekirke skal
afholde udgifter til kirkelig betjening af ikke-medlemmer?

> Mig bekendt bestemmer den enkelte
>præst seelv hvem han gifter, begraver og velsigner.

Der hersker ikke megen tvivl om, hvornår præster er forpligtet på
kirkelige handlinger.

>Hvis præsten spørger efter medlemskort så er vi da langt ude.

Næh. Præsten kan slet ikke undgå at blive bekendt med
medlemsforholdet, når dødsfaldet skal registreres i Den ny Kirkebog.

--
Venligst
Ole Helms

---

On Sun, 09 Oct 2005 22:16:21 +0200, Ole Helms wrote:

> On Sat, 8 Oct 2005 13:04:38 -0200, "kjaer" <nej@takt.dk> skrev:
>
>>Præster i danmark er vel storsindede, familiens ønsker opfyldes så vidt
>>muligt.
>
> Jeg har stor forståelse for de kvaler, det måtte give, når en afdød
> har valgt anderledes, end de pårørende ville have ønsket.
> Begravelsesmyndigheden er forpligtet på afdødes ønske, uanset om det
> kommer de pårørende på tværs.

Jeg synes det er viktig å ha in mente at det er den avdødes begravelse, men
samtidig er det et problem at det er de pårørende som oftest betaler. Er
det ikke slik i Danmark også?

mvh Knut

--
Knut Heidelberg
http://heidelberg.no
Free Heidelberg E-mail
http://heidelberg.zzn.com

---

Knut wrote:
>
> Jeg synes det er viktig å ha in mente at det er den avdødes begravelse, men
> samtidig er det et problem at det er de pårørende som oftest betaler. Er
> det ikke slik i Danmark også?
>
> mvh Knut
>

Normalt plejer begravelsesomkostningerne (og evt. køb af gravsted og
betaling for vedligeholdelse af gravsted) at blive betalt af boet, inden
bodeling, skifteret osv. Så normalt plejer det at være den afdøde, der
betaler for sin egen begravelse. Hvis der ikke er nok penge i boet til
dette, vil de pårørende formentligt hænge på regningen.

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

---

Jacob Tranholm skrev i news:d6qp13xtqp.ln2@myserver.jtranholm.dk

> Hvis der ikke er nok penge i boet til
> dette, vil de pårørende formentligt hænge på regningen.

Jeg kender et enkelt tilfælde hvor der ikke var penge nok i boet til
afholdelse af en begravelse. Da blev der ikke holdt mere begravelse end der
var dækning til for det offentliges begravelseshjælp. Det drejede sig om en
yngre mand uden nærstående famile.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - *også med DebatForum*

---

AF wrote:
>
> Jeg kender et enkelt tilfælde hvor der ikke var penge nok i boet til
> afholdelse af en begravelse. Da blev der ikke holdt mere begravelse end
> der var dækning til for det offentliges begravelseshjælp. Det drejede
> sig om en yngre mand uden nærstående famile.
>

For mig selv, vil mit mål i forbindelse med egen begravelse være, at de
pårørende ikke betragter min død og bagravelse, som en uoverkommelig
byrde, hvor det primære hensyn naturligvis bør være de efterladtes
ønsker og mine personlige ønsker bør være sekundære. For mig at se er
begravelsen primært de efterladtes mulighed for at tage afsked med den
afdøde, og hvis de vigtige efterladte foretrækker én bestemt håndtering
af begravelsen, så er mine ønsker som afdød grundlæggende irrelevante.

Og hvis jeg var subsistensløs og uden efterladte, ville en respektfuld
nedsættelse i de ukendtes kirkegård være perfekt for mig.

--
Mvh. Jacob Tranholm
http://jtranholm.dk/

---

Jacob Tranholm skrev i news:7q0q13xgtq.ln2@myserver.jtranholm.dk

[ ... ]
> Og hvis jeg var subsistensløs og uden efterladte, ville en respektfuld
> nedsættelse i de ukendtes kirkegård være perfekt for mig.

For mit eget vedkommende kan de blot putte mig i en sort affaldssæk og sende
mig til Kommunekemi til destruktion.

Og ellers kan de gøre med mit kadaver hvad de måtte finde mest rigtig efter
deres opfattelse.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - *også med DebatForum*

---

AF wrote:

> Jacob Tranholm skrev i news:7q0q13xgtq.ln2@myserver.jtranholm.dk
>
> [ ... ]
>
>> Og hvis jeg var subsistensløs og uden efterladte, ville en respektfuld
>> nedsættelse i de ukendtes kirkegård være perfekt for mig.
>
>
> For mit eget vedkommende kan de blot putte mig i en sort affaldssæk og
> sende mig til Kommunekemi til destruktion.
>
> Og ellers kan de gøre med mit kadaver hvad de måtte finde mest rigtig
> efter deres opfattelse.

Ja, begravelsen er for de efterladte og ikke for den
døde.

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

Vidal skrev i news:434ac569$0$38676$edfadb0f@dread12.news.tele.dk

[ ... ]
> Ja, begravelsen er for de efterladte og ikke for den
> døde.

Det er vi nemlig helt enige om - præsenil eller ej Hi Hi

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - *også med DebatForum*

---

Knut skrev i news:1xolcshwu13a6.i0d5mm8p9kmn.dlg@40tude.net

[ ... ]
> Jeg synes det er viktig å ha in mente at det er den avdødes begravelse,
> men samtidig er det et problem at det er de pårørende som oftest betaler.
> Er det ikke slik i Danmark også?

I Danmark er det vel sådan at de fleste afdøde efterlader sig så mange
midler at det godt kan dække almindelige begravelsesomkostninger, og så er
det jo afdøde selv der betaler og ikke de pårørende.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - *også med DebatForum*

---

Arne H. Wilstrup skrev i news:4347d30a$0$84016$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Har lige deltaget i en begravelse - det er jo altid trist.
> Men hvad med de mennesker der ikke er medlem af noget
> trossamfund og derfor heller ikke er medlem af folkekirken.
> Hvordan foregår en sådan begravelse? I jorden skal de jo på
> en eller anden måde. Nogen der ved det?

Tja, jeg har da skrevet i mit livstestamente, at jeg blot skal puttes i en
sort affaldssæk og afleveres/sendes til komunekemi

Jeg var med ved en begravelse af en god ven der var ateist, og havde frabedt
sig nogen som helst kristne/religiøser ceremonier/ritualer ved sin
begravelse. Der blev holdt en mindeceremoni i et lokale på sygehuset (ikke
sygehuskapellet), hvor der blev sagt nogle mindeord om den afdøde. Derefter
blev kisten af begravelsesfirmaet kørt til kremering og urnen nedsat på "de
ukendtes grav".

Hvordan andre vælger det skal være ved jeg ikke, da jeg kun har oplevet
dette denne ene gang.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://maranatha.dk/ + http://skabelsen.info/ + *DebatForum*
http://ravsted.dk/ - *også med DebatForum*

---

Arne H. Wilstrup wrote:
> Har lige deltaget i en begravelse - det er jo altid trist.
> Men hvad med de mennesker der ikke er medlem af noget
> trossamfund og derfor heller ikke er medlem af folkekirken.
> Hvordan foregår en sådan begravelse? I jorden skal de jo på
> en eller anden måde. Nogen der ved det?

Hvis man skal begraves skal det ifølge "lov om begravelse og
ligbrænding" ske som følger:


************
§ 1. Lig skal enten begraves eller brændes.

§ 2. Begravelse skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre af
kirkeministeren godkendte gravpladser.

Stk. 2. Gravsætning i kirker eller dertil hørende gravkapeller eller
krypter kan dog ske, hvor dette hidtil har været særlig hjemlet eller
under særlige omstændigheder tillades af kirkeministeren.

§ 3. Ligbrænding skal ske i krematorier, der er godkendt af kirkeministeren.

Stk. 2. Asken skal nedsættes på en af de i § 2, stk. 1, nævnte
begravelsespladser eller anbringes på et andet af kirkeministeren
godkendt sted. Kirkeministeren kan dog tillade, at der forholdes med
asken på anden sømmelig måde, når der foreligger et bestemt udtalt ønske
herom fra afdøde.
***********
http://147.29.40.90/DELFIN/HTML/A1975/0034630.htm


Der har for nylig været to organisationer som har anmodt
kirkeministeriet om tilladelse til at danne en ikke religiøs gravplads -
men dette ønske blev afvist af ministeriet.

Som ikke medlem af folkekirken skal man derfor begraves på en af
komunens ellerfolkekirkens gravpladser. Man skal som ikke medlem betale
en overpris for denne service - hvis man derfor ligger på sit dødsleje
kan der være god økonomi i at melde sig ind i folkekirken - ligesom man
skal sørge for nøddåb til for tidligt fødte - ellers fanger bordet når
man skal kules i jorden. Forældre til børn der er døde kort efter
fødslen som ikke har været klar over dette har oplevet at få store
regninger fra deres sogn, fordi det begravede barn ikke var medlem af
folkekirken - alle skal jo tjene penge.

/Søren

---

"Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:4347d30a$0$84016$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Har lige deltaget i en begravelse - det er jo altid trist. Men hvad med de
> mennesker der ikke er medlem af noget trossamfund og derfor heller ikke er
> medlem af folkekirken. Hvordan foregår en sådan begravelse? I jorden skal
> de jo på en eller anden måde. Nogen der ved det?

Prisen på gravstedet er i hvert fald en anden,
end hvis man er medlem af Folkekirken.

Men ellers er det vel helt op til de efterladte, de kan jo
sagtens holde en privat mindeceremoni af en eller anden art
i kapellet, hvis de vil - de kan i princippet bare sænke den
døde i hullet og lade det være nok, hvis de synes.

Mvh.Bodil.

---

On Sat, 8 Oct 2005 16:09:07 +0200, "Arne H. Wilstrup"
<detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev:

>Har lige deltaget i en begravelse - det er jo altid trist.
>Men hvad med de mennesker der ikke er medlem af noget
>trossamfund og derfor heller ikke er medlem af folkekirken.
>Hvordan foregår en sådan begravelse? I jorden skal de jo på
>en eller anden måde. Nogen der ved det?

Når vi ser bort fra Sønderjylland er folkekirkens sognepræster også
begravelsesmyndighed - også for ikke-medlemmer.

Vær særlig opmærksom på §§ 7, 12 og 13
........
Lov om begravelse og ligbrænding. (Begravelsesloven).

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke
stadfæstet følgende lov:



Kapitel 1.

Almindelige bestemmelser.

§ 1. Lig skal enten begraves eller brændes.

§ 2. Begravelse skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre
af kirkeministeren godkendte gravpladser.

Stk. 2. Gravsætning i kirker eller dertil hørende gravkapeller
eller krypter kan dog ske, hvor dette hidtil har været særlig hjemlet
eller under særlige omstændigheder tillades af kirkeministeren.

§ 3. Ligbrænding skal ske i krematorier, der er godkendt af
kirkeministeren.

Stk. 2. Asken skal nedsættes på en af de i § 2, stk. 1, nævnte
begravelsespladser eller anbringes på et andet af kirkeministeren
godkendt sted. Kirkeministeren kan dog tillade, at der forholdes med
asken på anden sømmelig måde, når der foreligger et bestemt udtalt
ønske herom fra afdøde.

§ 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om begravelse og
ligbrænding.

Kapitel 2.

-Anmodning om begravelse og ligbrænding.-

§ 5. Anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding
fremsættes over for begravelsesmyndigheden, jfr. § 6.

Stk. 2. Hvis ikke afdødes nærmeste, den eller de personer eller
den institution, der hidtil har draget omsorg for den afdøde, eller
andre fremsætter anmodning om foretagelse af begravelse eller
ligbrænding, skal sådan anmodning fremsættes af kommunen.

Stk. 3. Nærmere regler om anmodningens fremsættelse, herunder de
attester m.v., der skal følge med anmodningen, fastsættes af
kirkeministeren.

§ 6. Sognepræsten på afdødes bopælssted er begravelsesmyndighed.
Havde afdøde ikke bopæl her i landet, er sognepræsten på dødsstedet
begravelsesmyndighed. Hvor omstændighederne taler derfor, kan
kirkeministeren dog efter indstilling fra vedkommende menighedsråd
godkende, at der oprettes en særlig begravelsesmyndighed.

Stk. 2. Begravelsesmyndigheden afgiver meddelelser om dødsfald
efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

§ 7. Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af den fremsatte
anmodning og under iagttagelse af reglerne i § 8, om begravelse eller
ligbrænding skal finde sted, og om en præst skal medvirke ved
begravelseshandlingen (kirkelig begravelse) eller denne skal foregå
uden medvirken af en præst (borgerlig begravelse).

§ 8. Ved afgørelse af, om liget skal begraves eller brændes, skal
ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes.
Var afdøde ved sin død medlem af en ligbrændingsforening eller
lignende sammenslutning, anses dette som udtryk for et ønske om
ligbrænding, medmindre det modsatte godtgøres.

Stk. 2. Ved afgørelse af, om begravelseshandlingen skal være
kirkelig eller borgerlig, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter
sit fyldte 15. år, efterkommes. Var afdøde ved sin død medlem af
folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, anses dette som
udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte
godtgøres.

Stk. 3. Foreligger der ingen tilkendegivelser fra afdøde med
hensyn til de i stk. 1 og 2 nævnte spørgsmål, skal ønsker herom fra
den, der fremsætter anmodningen om foretagelse af begravelse eller
ligbrænding, efterkommes, medmindre en person, der stod afdøde
nærmere, fremsætter et herfra afvigende ønske.

§ 9. Fremsættes der indsigelse mod begravelsesmyndighedens
afgørelse af de i § 7 nævnte spørgsmål, og tages indsigelsen ikke til
følge, forelægger begravelsesmyndigheden spørgsmålet for skifteretten.

Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem de efterladte om valg af
gravsted kan spørgsmålet herom indbringes for skifteretten.

Stk. 3. Skifterettens afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes ved
kendelse, der ikke kan kæres.

§ 10. Begravelse eller ligbrænding må ikke foretages, før
afgørelse af de i § 7 nævnte spørgsmål foreligger. Det samme gælder
begravelseshandlingen. Kirkeministeren kan dog fastsætte regler,
hvorefter bestemmelsen i 2. pkt. kan fraviges, når særlige
omstændigheder taler derfor.

Kapitel 3.

-Begravelseshandlingen-

§ 11. Ved kirkelig begravelse fastlægges begravelseshandlingens
forløb af præsten efter forhandling med den, der ønsker begravelsen
eller ligbrændingen foretaget.

Stk. 2. Når en præst i folkekirken medvirker, skal
begravelseshandlingen dog foretages i overensstemmelse med
folkekirkens jordpåkastelsesritual.

Stk. 3. Når en præst i et trossamfund uden for folkekirken
medvirker ved en begravelse på folkekirkens kirkegårde eller fra dens
kapeller, skal der ved fastlæggelsen af begravelseshandlingens forløb
tillige forhandles med kirkegårdsbestyrelsen.

§ 12. Ved borgerlig begravelse på folkekirkens kirkegårde eller
fra dens kapeller fastlægges begravelseshandlingens forløb efter
forhandling med kirkegårdsbestyrelsen.

§ 13. Kirkegårdsbestyrelsen kan modsætte sig sådanne led i en
påtænkt begravelseshandling, som ville stride imod den sømmelighed og
orden, der bør iagttages på kirkegårde.

§ 14. Såfremt det er sædvane på stedet, at der foretages
klokkeringning ved begravelser, skal en anmodning herom imødekommes
såvel ved kirkelig som borgerlig begravelse.

Kapitel 4.

Begravelsespladser.

§ 15. Bestyrelsen for en folkekirkelig kirkegård kan med
kirkeministerens tilladelse overlade en del af denne til brug for et
trossamfund uden for folkekirken.

§ 16. Kirkeministeren kan tillade anlæg af kommunale
begravelsespladser. På sådanne begravelsespladser skal der af kommunen
opføres mindst 1 begravelseskapel, og såvel folkekirkens præster som
præster i trossamfund uden for folkekirken skal have ret til at
foretage begravelse på pladsen.

Stk. 2. Kirkeministeren kan tillade trossamfund uden for
folkekirken at anlægge egne begravelsespladser.

Stk. 3. Kirkeministeren kan under ganske særlige omstændigheder
tillade anlæggelse af andre begravelsespladser end de i stk. 1 og 2
nævnte.

Stk. 4. Tilladelser efter stk. 2 og 3 kan bl.a. betinges af, at
der stilles sikkerhed for begravelsespladsens vedligeholdelse.
Sikkerhedens art og størrelse fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 5. For de i stk. 1-3 nævnte begravelsespladser fastsættes
regler om bestyrelse, tilsyn og benyttelse m.v. i en af
kirkeministeren stadfæstet vedtægt eller i særlige tilfælde på anden
måde efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.

Kapitel 5.

Ikrafttræden m.v.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1976.

Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves: 1) Forordning af 7.
november 1682 om begravelser i Danmark og Norge. 2) Forordning af 22.
februar 1805 for Danmark og Norge, som forbyder nye gravsteders
indretning i kirkerne og foreskriver de vilkår, under hvilke de
nuværende ejendomsbegravelser må afbenyttes. 3) Cancellie-Plakat af 5.
januar 1811 angående, hvorledes der skal forholdes med tekster til
kirkemusik og med ligvers. 4) Lov nr. 155 af 30. november 1874 om
skifte af dødsbo og fællesbo § 2, 2. pkt. 5) Lov nr. 100 af 19. april
1907 om forskellige forhold vedrørende begravelser. 6) Kgl. anordning
nr. 61 af 16. marts 1910 angående adgang for folkekirkens præster til
at yde deres medvirken ved ligfærd, hvor ligbrænding finder sted. 7)
Kgl. anordning nr. 75 af 26. marts 1910 angående godkendelse af de fra
folkekirken afvigende trossamfunds begravelsesritualer. 8) Lov nr. 162
af 18. april 1950 om ligbrænding.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 26. juni 1975.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

MARGRETHE R.

Jørgen Peder Hansen


--
Venligst
Ole Helms

---

"Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote in message
news:4347d30a$0$84016$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Har lige deltaget i en begravelse - det er jo altid trist. Men hvad med de
> mennesker der ikke er medlem af noget trossamfund og derfor heller ikke er
> medlem af folkekirken. Hvordan foregår en sådan begravelse? I jorden skal
> de jo på en eller anden måde. Nogen der ved det?
>
> --
> ahw
>

Flere har svaret paa hvad den endelige disposition af liget kan og skal
vaere.

Hvad der gaar forud bestemmer man naesten selv. Da min (aldeles gudloese)
svoger doede paa Bornholm for et par aar siden, fik min soester og jeg
arrangeret at kisten med min svoger blev bragt hjem til deres hus og stillet
op i husets stoerste rum og dekoreret med blomster. Venner og familie var
inviteret til en sammenkomst omkring kisten, hvor min svogers yndlingsmusik
blev spillet i baggrunden. En for en traadte de, der ville, frem ved kisten
og fortalte hvad de foelte ved min svogers doed og de bedste minder de havde
af ham. I de tilstoedende lokaler var der et mindre traktement, hvor
gaesterne kunne faa noget kaffe/oel/vand/kager sideloebende dermed og tale
lidt sammen. Til sidst hjalp de naermeste kisten ind i rustvognen og min
svoger blev koert bort til kremering. Det hele tog omkring halvanden time.
Knap en maaned senere fik min soester at vide, at hendes mands aske var
blevet nedsat i den naermeste kirkegaards faellesgrav (efter faelles
oenske).

Ifoelge bedemanden er det eneste krav til den slags private arrangement at
det er "soemmeligt", hvilket der aabentbart er relativt vide graenser for.
Bedemanden var selv meget tilfreds med arrangementet, fordi det havde
mindelser om gammel bornholmsk tradition.

---

"Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:4347d30a$0$84016$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Har lige deltaget i en begravelse - det er jo altid trist. Men hvad med de
> mennesker der ikke er medlem af noget trossamfund og derfor heller ikke er
> medlem af folkekirken. Hvordan foregår en sådan begravelse? I jorden skal
> de jo på en eller anden måde. Nogen der ved det?
+++++++++++++++++++++++++++
Kisten hentes af bedemændene som placerer den i kappellet på den valgte
kirkegård.
Udsmykning skal man selv sørge for eller betale for at bruge den
eksisterende i kapellet.
Så kan man sige nogle mindeord og anekdoter i kapellet of derefter køres den
døde til sit sidste hvilested.

Hilsen
Jens