/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Killingen hyler og hyler!
Fra : Søren Pedersen


Dato : 29-10-05 09:11

Hej

Igår hentede vi så vores længe ventede 12 ugers bengal killing og
humøret var højt. Killingen var også glad da vi kom og der var ingen
problemer.

Da vi så fik ham i transportkassen i bilen og begyndte at køre begyndte
hyleriet og fortsatte efter vi kom hjem. Det har nu har stået på i 16
timer.

Den er bange for os, løber ind under sofaen og hyler og hyler så vi har
ikke fået meget søvn for den kan godt nok hyle højt til tider.Den har
heller ikke spist eller besøgt toilettet og den har heller ikke sovet
meget.

Vi snakker med den hele tiden. Vi leger med den (som nogle gange får den
til at være stille) til den ikke gider længere og begynder at hyle igen.

Er der nogen der har et bud på hvad vi kan gøre? Og hvor lang tid vi kan
forvente at det fortsætter?

Med venlig hilsen
Søren Pedersen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


 
 
Ukendt (29-10-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 29-10-05 12:20


"Søren Pedersen" <ber_1979KATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43632e7823155@nerdgirl.dk...
> Hej
>
> Igår hentede vi så vores længe ventede 12 ugers bengal killing og
> humøret var højt. Killingen var også glad da vi kom og der var ingen
> problemer.
>
> Da vi så fik ham i transportkassen i bilen og begyndte at køre begyndte
> hyleriet og fortsatte efter vi kom hjem. Det har nu har stået på i 16
> timer.

> Er der nogen der har et bud på hvad vi kan gøre? Og hvor lang tid vi kan
> forvente at det fortsætter?
>

Ro, tid og tålmodighed er kuren

Tal med den, fortæl den hvad I laver. Selvom dyret højest sandsynligt ikke
forstår et ord af jeres tale, så forstår han, at jeres tale er rettet mod
ham, og at det ikke er skældud han får.

Leg med ham, når han opfordrer til det, og nus med ham, når han kommer til
jer. Forsøg ikke at "jage" ham, eller tvinge ham til noget, han ikke har
taget initiativet til.

For nogle killinger/voksne katte er det en meget skræmmende oplevelse at
blive flyttet. Jeres killing går og kalder på noget, han er tryg ved. I er
helt nye for ham, og hjemmet er helt nyt for ham. Det er en stor omvæltning
for ham.

Har han ikke noget med fra sit tidligere hjem, som dufter velkendt og trygt?

Har I givet ham adgang til hele huset på én gang? Dét er for stor en
mundfuld for en lille utryg killing.

Det er ikke til at sige hvor længe det står på, men det vil aftage, jo mere
tryg han føler sig.

Tina



Betina Rasmussen (29-10-2005)
Kommentar
Fra : Betina Rasmussen


Dato : 29-10-05 18:48

> Søren Pedersen skrev:
> Hej
>
> Igår hentede vi så vores længe ventede 12 ugers bengal killing og
> humøret var højt. Killingen var også glad da vi kom og der var ingen
> problemer.
>
> Da vi så fik ham i transportkassen i bilen og begyndte at køre begyndte
> hyleriet og fortsatte efter vi kom hjem. Det har nu har stået på i 16
> timer.
>
> Den er bange for os, løber ind under sofaen og hyler og hyler så vi har
> ikke fået meget søvn for den kan godt nok hyle højt til tider.Den har
> heller ikke spist eller besøgt toilettet og den har heller ikke sovet
> meget.
>
> Vi snakker med den hele tiden. Vi leger med den (som nogle gange får den
> til at være stille) til den ikke gider længere og begynder at hyle igen.
>
> Er der nogen der har et bud på hvad vi kan gøre? Og hvor lang tid vi kan
> forvente at det fortsætter?

Tålmodighed er en dyd - også når vi taler katte

Jeg synes nu godt nok også, at den lyder lidt skræmt, den bette. Kommer
den fra et godt sted? Altså et sted, hvor den er stueopdrættet og vant
til alle de lyde, der findes i menneskehjem?

Jeg synes, at I skal lade killingen klare det i sit ejet tempo. Prøv at
holde jeres hjem nogenlunde roligt til at begynde med, så det bette
pjevs lige kan komme lidt til hægterne.

Det er vigtigt, at killingen snart får noget at spise. Har I forsøgt med
et eller andet ekstra lækkert? Gerne noget der lugter rigtig meget, så
det tiltrækker missen

Med venlig hilsen
Betina Rasmussen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Heidi, Miver og Mull~ (29-10-2005)
Kommentar
Fra : Heidi, Miver og Mull~


Dato : 29-10-05 19:02

> Er der nogen der har et bud på hvad vi kan gøre? Og hvor lang tid vi kan
> forvente at det fortsætter?

Begrænsede omgivelser!!!
Lad den være i et ret lille rum så den kan falde til ro. F.eks kontor eller
soveværelse, evt. toilettet...
Det kan tage en uges tid for nogle katte, nogle skal kun burge et par timer,
andre flere uger...

Det skal naturligvis være et rum, hvor du/I kommer ind mange, mange gange om
dagen og snakker med den, kæler den osv.

Mange katte kan ikke overskue en ny stor verden og bliver utryggge - som
andre også har nævnt.

Når den så er faldet til, kan man udvide arealet ét rum ad gangen.

Og så naturligvis fred og ro, stille stemmeføring, og det ultimative trick,
lok den til jer med mad, så den forbinder jer med noget postivit og godt :)

--
Hilsen Heidi, Miver og Mulle's mor
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=468
....
http://chocolade.dk



Hanne Engermann (29-10-2005)
Kommentar
Fra : Hanne Engermann


Dato : 29-10-05 20:55

> Søren Pedersen skrev:
> Hej
>
> Igår hentede vi så vores længe ventede 12 ugers bengal killing og
> humøret var højt. Killingen var også glad da vi kom og der var ingen
> problemer.
>
> Da vi så fik ham i transportkassen i bilen og begyndte at køre begyndte
> hyleriet og fortsatte efter vi kom hjem. Det har nu har stået på i 16
> timer.
>
> Den er bange for os, løber ind under sofaen og hyler og hyler så vi har
> ikke fået meget søvn for den kan godt nok hyle højt til tider.Den har
> heller ikke spist eller besøgt toilettet og den har heller ikke sovet
> meget.
>
> Vi snakker med den hele tiden. Vi leger med den (som nogle gange får den
> til at være stille) til den ikke gider længere og begynder at hyle igen.
>
> Er der nogen der har et bud på hvad vi kan gøre? Og hvor lang tid vi kan
> forvente at det fortsætter?
>
> Med venlig hilsen
> Søren Pedersen
> - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>
> Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
>
Jamen forestil jer, hvordan han har det:
Kommet væk fra sine vante omgivelser, væk fra sin mor og væk fra sine
søskende.
Han føler sig totalt lost!

Har I ikke andre katte end ham? Hvis ikke, så hent snarest en
legekammerat til ham, måske en internats-killing, så han ikke er "Palle
alene i verden".
Han får en at tumle med og spise og sove sammen med, I får dobbelt så
meget opmærksomhed, 100 gange så mange sjove oplevelser, og endelig kan
I gå hjemmefra med god samvittighed.
(Jeg har som opdrætter i 17 år ALDRIG sendt en killing ud til et liv som
alene-kat.

Venlig hilsen





Med venlig hilsen
Hanne Engermann
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Bjarne (30-10-2005)
Kommentar
Fra : Bjarne


Dato : 30-10-05 09:22

Søren Pedersen wrote:
> Hej
>
> Igår hentede vi så vores længe ventede 12 ugers bengal killing og
> humøret var højt. Killingen var også glad da vi kom og der var ingen
> problemer.
>
> Da vi så fik ham i transportkassen i bilen og begyndte at køre begyndte
> hyleriet og fortsatte efter vi kom hjem. Det har nu har stået på i 16
> timer.
>
> Den er bange for os, løber ind under sofaen og hyler og hyler så vi har
> ikke fået meget søvn for den kan godt nok hyle højt til tider.Den har
> heller ikke spist eller besøgt toilettet og den har heller ikke sovet
> meget.
>
> Vi snakker med den hele tiden. Vi leger med den (som nogle gange får den
> til at være stille) til den ikke gider længere og begynder at hyle igen.
>
> Er der nogen der har et bud på hvad vi kan gøre? Og hvor lang tid vi kan
> forvente at det fortsætter?
>

Prøv en kombination af opmærksomhed, venlig tale og tvangskælning.

Snak meget og venligt til den lille.

Tag ham forsigtigt op uden at jage ham.

Lig i sengen med ham oven på dynen og tvangskæl ham blidt.
Hvis han får nok, så lad ham slippe,men prøv igen senere.

Hvis han ikke ligefrem fejler noget, bliver det nok snart bedre.

Og husk ikke at give ham for meget plads i starten. Eet rum med rent
tiolet og lækker mad. Happy Cat tørfoder er det bedste der findes.
Detsiger 11 ud af 11 katte og killinger.

Bjarne

Søren Pedersen (30-10-2005)
Kommentar
Fra : Søren Pedersen


Dato : 30-10-05 10:56

Tak for jeres svar.

Det går bedre nu. Han har både spist, drukket og brugt toilettet uden
problemer.
Han er stadig sky men ikke i samme grad som før. Nu kan vi kæle med ham
der hvor han sidder. Han vil ikke holdes i mere end 10 sekunder og vi
kan ikke tage ham med op i sofaen da han med det samme går langsomt ned
igen.

Vi har netop dækket hullet under sofaen af så han ikke kan gemme sig der
og holder ham kun i stuen hvor han har adgang til toilet mad/drikke. Han
bliver bange for alle lyde f.eks telefoner, døre, fugle der synger,
skabe der åbnes/lukkes osv. så vi lister rundt i lejligheden for ikke at
gøre ham forskrækket men det er svært.

Han hyler stadig (det var en lang nat) men vi føler selv at vi har gået
nogle skridt i den rigtige retning. Vi tror at han kalder på sin
mor/søskende.

Vi har fået ham til at spinde nogle gange hvorefter han har æltet tæppet
og søgt efter en brystvorte (tror vi). Så vi mener bestemt han savner
sin mor.

Men jeg er glad for at det ikke hører til en af de sjældne historier med
killinger i et nyt hjem.

Med venlig hilsen
Søren Pedersen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Denise (30-10-2005)
Kommentar
Fra : Denise


Dato : 30-10-05 13:14

Søren Pedersen wrote:
> Tak for jeres svar.
>
> Det går bedre nu. Han har både spist, drukket og brugt toilettet uden
> problemer.
> Han er stadig sky men ikke i samme grad som før. Nu kan vi kæle med
> ham der hvor han sidder. Han vil ikke holdes i mere end 10 sekunder
> og vi kan ikke tage ham med op i sofaen da han med det samme går
> langsomt ned igen.
>
> Vi har netop dækket hullet under sofaen af så han ikke kan gemme sig
> der og holder ham kun i stuen hvor han har adgang til toilet
> mad/drikke. Han bliver bange for alle lyde f.eks telefoner, døre,
> fugle der synger, skabe der åbnes/lukkes osv. så vi lister rundt i
> lejligheden for ikke at gøre ham forskrækket men det er svært.
>
> Han hyler stadig (det var en lang nat) men vi føler selv at vi har
> gået nogle skridt i den rigtige retning. Vi tror at han kalder på sin
> mor/søskende.
>
> Vi har fået ham til at spinde nogle gange hvorefter han har æltet
> tæppet og søgt efter en brystvorte (tror vi). Så vi mener bestemt han
> savner sin mor.
>
> Men jeg er glad for at det ikke hører til en af de sjældne historier
> med killinger i et nyt hjem.

Godt det går bedre. Han skal nok komme efter det
Må jeg spørge, hvor har I fået ham fra

--
Hilsen Denise
www.katteinfo.dk
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=232



Lisbet Sørensen (30-10-2005)
Kommentar
Fra : Lisbet Sørensen


Dato : 30-10-05 14:21

Hej Søren
Det lyder godt at den lille fyr så småt er begyndt at blive mere tryg.
Sådan en lille killing vil ofte græde lidt den første dag/nat. Den
savner selvfølgelig det og dem den kender. Det ser ud til I er ved at
finde ud af det. Prøv at lade radion gå stille, der kommer så både musik
og snak fra forskellige stemmer ud i rummet. Det dur' jo bestemt heller
ikke I lister omkrig, og knap tør hoste.
Hm. det lyder til at den lille måske har levet et liv pakket ind i vat.
Held og lykke. Prøv at tænke på at den græder, istedet for at hyle.
Med venlig hilsen
Lisbet Sørensen
- Tøm kattebakken ved privat svar
Vi har killinger der hører radio ALFA , ellers er der nemlig også ret
stille her med kun to voksne. Så der bliver slukket om natten, og så når
jeg ellers skal se TV.
Når de bliver 8 uger, får de adgang ud til løbegården, og første gang
der kører en traktor forbi, farer de ind med det samme. Det går over.
www.librian.dk

Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Søren Pedersen (30-10-2005)
Kommentar
Fra : Søren Pedersen


Dato : 30-10-05 20:50

> Denise skrev:
> Søren Pedersen wrote:
> > Tak for jeres svar.
> >
> > Det går bedre nu. Han har både spist, drukket og brugt toilettet uden
> > problemer.
> > Han er stadig sky men ikke i samme grad som før. Nu kan vi kæle med
> > ham der hvor han sidder. Han vil ikke holdes i mere end 10 sekunder
> > og vi kan ikke tage ham med op i sofaen da han med det samme går
> > langsomt ned igen.
> >
> > Vi har netop dækket hullet under sofaen af så han ikke kan gemme sig
> > der og holder ham kun i stuen hvor han har adgang til toilet
> > mad/drikke. Han bliver bange for alle lyde f.eks telefoner, døre,
> > fugle der synger, skabe der åbnes/lukkes osv. så vi lister rundt i
> > lejligheden for ikke at gøre ham forskrækket men det er svært.
> >
> > Han hyler stadig (det var en lang nat) men vi føler selv at vi har
> > gået nogle skridt i den rigtige retning. Vi tror at han kalder på sin
> > mor/søskende.
> >
> > Vi har fået ham til at spinde nogle gange hvorefter han har æltet
> > tæppet og søgt efter en brystvorte (tror vi). Så vi mener bestemt han
> > savner sin mor.
> >
> > Men jeg er glad for at det ikke hører til en af de sjældne historier
> > med killinger i et nyt hjem.
>
> Godt det går bedre. Han skal nok komme efter det
> Må jeg spørge, hvor har I fået ham fra
>
> --
> Hilsen Denise
> www.katteinfo.dk
> http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=232
>
>

Jo, det må du da. Vi har købt den hos Annette Trolle igennem
www.trollspotting.dk

God ide med radioen Lisbet. Det vil jeg gøre imorgen inden vi tar på
arbejde.

Den er kommet lidt mere frem nu og løber ikke væk når vi nærmer os eller
går forbi så det er dejligt. Den hyler stadig når den ikke får 100% af
vores opmærksomhed. Det er til tider temmeligt højt så vi glæder os til
at det går over.
Nu håber jeg bare ikke at den bliver alt for trist imorgen når den er
alene og vi er på arbejde. På den anden side kan det være at den finder
ud af at vi slet ikke er så slemme og at det er meget sjovere når vi er
der end når den er alene :)

Med venlig hilsen
Søren Pedersen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Gainsbourg (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 31-10-05 00:18

> Nu håber jeg bare ikke at den bliver alt for trist imorgen når den er
> alene og vi er på arbejde. På den anden side kan det være at den finder
> ud af at vi slet ikke er så slemme og at det er meget sjovere når vi er
> der end når den er alene :)

Lige en idé. Hvis I begge arbejder, så skulle I måske overveje en killing
til nu og her hvor de vil blive bedste venner på et par dage. Jeg ville
aldrig selv sælge en killing til et hjem hvor den skulle være alenekat og
hvor den skulle være alene hjemme hele dagen - og slet ikke en race som
Bengaleren der er så enormt aktiv og selskabelig. Jeg har lidt svært ved at
forestille mig hvordan dens behov for aktivitet kan blive tilfredsstillet i
hverdagen. Det er måske lidt synd for katten og der er også så mange
komplikationer for jer, på længere sigt, som I risikerer at skulle slås med,
hvis en lidt urolig og intelligent kat som en Bengaler mistrives i
hverdagen. Især hvis I har fået en killing med et følsomt sind og et stort
selskabeligt behov.

Hvis I først skaffer kat nummer 2 senere kan det blive langt sværere at
sammenføre dem - og for nogle kattes vedkommende lærer de aldrig at trives
med andre katte, hvis de først bliver introduceret for dem som voksne. Alt i
alt ville jeg nok overveje en killing til nu og her - en huskattekilling kan
sagtens gøre det. Ikke at katte ikke _kan_ være alenekatte. - Hvis der var
tale om en anden race (fx. en Brite eller en Perser), eller hvis I var
pensionister og hjemme altid, var det noget andet...

....Bare en tanke...

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Hanne Engermann (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Hanne Engermann


Dato : 31-10-05 02:02

> Gainsbourg skrev:
> > Nu håber jeg bare ikke at den bliver alt for trist imorgen når den er
> > alene og vi er på arbejde. På den anden side kan det være at den finder
> > ud af at vi slet ikke er så slemme og at det er meget sjovere når vi er
> > der end når den er alene :)
>
> Lige en idé. Hvis I begge arbejder, så skulle I måske overveje en killing
> til nu og her hvor de vil blive bedste venner på et par dage. Jeg ville
> aldrig selv sælge en killing til et hjem hvor den skulle være alenekat og
> hvor den skulle være alene hjemme hele dagen - og slet ikke en race som
> Bengaleren der er så enormt aktiv og selskabelig. Jeg har lidt svært ved at
> forestille mig hvordan dens behov for aktivitet kan blive tilfredsstillet i
> hverdagen. Det er måske lidt synd for katten og der er også så mange
> komplikationer for jer, på længere sigt, som I risikerer at skulle slås
med,
> hvis en lidt urolig og intelligent kat som en Bengaler mistrives i
> hverdagen. Især hvis I har fået en killing med et følsomt sind og et stort
> selskabeligt behov.
>
> Hvis I først skaffer kat nummer 2 senere kan det blive langt sværere at
> sammenføre dem - og for nogle kattes vedkommende lærer de aldrig at trives
> med andre katte, hvis de først bliver introduceret for dem som voksne. Alt
i
> alt ville jeg nok overveje en killing til nu og her - en huskattekilling
kan
> sagtens gøre det. Ikke at katte ikke _kan_ være alenekatte. - Hvis der var
> tale om en anden race (fx. en Brite eller en Perser), eller hvis I var
> pensionister og hjemme altid, var det noget andet...
>
> ...Bare en tanke...
>
> Med venlig hilsen
> Gainsbourg
>
>
Jeg tilslutter mig 100%, og jeg har foreslået det tidligere!
Det er efterhånden også sjældent, man møder katteejere, der kun har én
kat, og gør man det, drejer det sig som regel om en gammel kat. Dertil
ved folk i dag for meget om kattes adfærd og behov, og viden forpligter.
Selv har jeg opdrættet siden 1988 og aldrig solgt en kat, som skulle
være alene-kat. Har potentielle købere insisteret på kun én kat, har jeg
sagt nej til at sælge. Heldigvis er der ret mange opdrættere, der har
samme indstilling, men åbenbart og desværre ikke alle. - Du har også ret
i, at en huskattekilling vil være alle tiders legekammerat. Det ville
samtidig være en "tillægsgevinst", da de er aldeles uimodståelige :>D

Der skal en kat til at slikke en kat bag øret!

Med venlig hilsen
Hanne Engermann
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Søren Pedersen (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Søren Pedersen


Dato : 31-10-05 09:32

Jeg vil bestemt heller ikke udelukke muligheden for en kat til.
Som barn havde jeg også et par katte(men ikke på samme tid) men det er
ved at være mange år siden så jeg husker det ikke så godt - kun at det
var rart at have sådan en kammerat.

Min kæreste har altid været vant til hun så det er rimelig nyt for
hende. Derfor
vil vi i første omgang lige ta et skridt af gangen og se hvordan det er
at opdrage sådan en fætter. Hun læser til sygeplejeske og har ikke mange
timer i skolen
men læser derhjemme om dagen så hun er meget hjemme hvorimod jeg
arbejder 8 timer om dagen. 2 katte til at starte ud med føler vi er en
lidt for stor mundfuld.
Vi er meget hjemme og har masser tid til den.

Med hensyn til opdrætteren så sagde hun det samme som jer - vi skulle
have en til.. Hun ville endda forære os en af hendes ældre killinger for
at han kunne få en legekammarat. Men som sagt følte vi os ikke parate
til at skulle holde styr på 2 når vi ikke engang vidste hvordan det var
at have en så vi har i første omgang sagt at vi gerne vil have lov til
at se tiden an.

Men tak for jeres bekymringer, vi vil helt sikkert tage dem op til
overvejelse.

Med venlig hilsen
Søren Pedersen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Hanne Engermann (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Hanne Engermann


Dato : 31-10-05 10:33

> Søren Pedersen skrev:
> Jeg vil bestemt heller ikke udelukke muligheden for en kat til.
> Som barn havde jeg også et par katte(men ikke på samme tid) men det er
> ved at være mange år siden så jeg husker det ikke så godt - kun at det
> var rart at have sådan en kammerat.
>
> Min kæreste har altid været vant til hun så det er rimelig nyt for
> hende. Derfor
> vil vi i første omgang lige ta et skridt af gangen og se hvordan det er
> at opdrage sådan en fætter. Hun læser til sygeplejeske og har ikke mange
> timer i skolen
> men læser derhjemme om dagen så hun er meget hjemme hvorimod jeg
> arbejder 8 timer om dagen. 2 katte til at starte ud med føler vi er en
> lidt for stor mundfuld.
> Vi er meget hjemme og har masser tid til den.
>
> Med hensyn til opdrætteren så sagde hun det samme som jer - vi skulle
> have en til.. Hun ville endda forære os en af hendes ældre killinger for
> at han kunne få en legekammarat. Men som sagt følte vi os ikke parate
> til at skulle holde styr på 2 når vi ikke engang vidste hvordan det var
> at have en så vi har i første omgang sagt at vi gerne vil have lov til
> at se tiden an.
>
> Men tak for jeres bekymringer, vi vil helt sikkert tage dem op til
> overvejelse.
>
> Med venlig hilsen
> Søren Pedersen
> - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>
> Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
>
Ja men så held og lykke da!

PS: Tro mig! Det er faktisk nemmere at holde styr på to end på én, og I
slipper også for tuderiet. Det var et kanon tilbud fra opdrætteren, så
det ville jeg hurtigt benytte mig af - sig til hende, at nu har I set
tiden an ;>D



Med venlig hilsen
Hanne Engermann
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Gainsbourg (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 31-10-05 11:29

> Min kæreste har altid været vant til hun så det er rimelig nyt for
> hende. Derfor
> vil vi i første omgang lige ta et skridt af gangen og se hvordan det er
> at opdrage sådan en fætter.

På det punkt er katte lidt modsat hunde. Det er faktisk langt lettere at
opdrage 2 jævnaldrene killinger end 1. Alt teenage bøvlet og oprøret det
ordner de med hinanden. 1 halvstor hankilling alene kan nemt blive lidt
agressiv og hårdhændet, fordi han simpelthen ikke får afløb for sin energi
og fordi der ikke en reaktion som han forstår fra jer, som der vil være fra
en jævnaldrende killing, hvis han leger for hårdt eller går over stregen.

Uanset hvor meget I er hjemme, så vil der altid være et element af ensomhed
for en alenekat. Nogle katte virker mindre generede af det - men andre har
slet ikke psyke til alenelivet - og så er det man oplever alle
adfærdsforstyrrelserne og problemerne, som er så utroligt svære at komme med
af med, og som let kunne være undgået ved at skaffe 2 jævnaldrende killinger
samtidigt. Når der så oven i købet er tale om en race som Bengaler (som er
en ret krævende race at starte med) OG I er begyndere mht kattehold, så gør
I altså jeres forudsætninger for en vellykket oplevelse større, ved at gøre
det så nemt og velfungerende som muligt og ikke starte med en alenekat som I
vil være afhængige af at skulle aktivere hver dag resten af dens liv.

Vælger I at vente til han er større med kat nr. 2, vil sammenføringen
pludselig være en udfordring I skal overvinde. Katte er territoriale og
reagerer fjendligt på nye katte de ikke kender/kan huske. Det vil tage tid,
de vil slås, den ene kat vil måske være kuet i lang tid og blive nervøs.
Selvom I får en kat som han har kendt som killing, vil de ikke kunne huske
hinanden.

>Hun læser til sygeplejeske og har ikke mange
> timer i skolen
> men læser derhjemme om dagen så hun er meget hjemme hvorimod jeg
> arbejder 8 timer om dagen. 2 katte til at starte ud med føler vi er en
> lidt for stor mundfuld.
> Vi er meget hjemme og har masser tid til den.

Nu skal din kæreste vel ikke blive ved med at læse de næste 12-20 år som
katten kan forventes at kunne leve, så på et tidspunkt vil hun vel også være
væk 6-8 timer i hverdagene? I skal måske endda også på et tidspunkt have
børn, som også skal have opmærksomhed og tid?

> Med hensyn til opdrætteren så sagde hun det samme som jer - vi skulle
> have en til.. Hun ville endda forære os en af hendes ældre killinger for
> at han kunne få en legekammarat. Men som sagt følte vi os ikke parate
> til at skulle holde styr på 2 når vi ikke engang vidste hvordan det var
> at have en så vi har i første omgang sagt at vi gerne vil have lov til
> at se tiden an.
>
> Men tak for jeres bekymringer, vi vil helt sikkert tage dem op til
> overvejelse.

Jeg kan ikke råde jer kraftigt nok - tag imod tilbudet om en killing til -
hellere idag end i morgen. I vil få en langt mere veltilpasset kat, den vil
være lettere at opdrage, mere kælen, mindre grænsesøgende og kattene vil
ikke være så ekstremt udsatte for at udvikle problemadfærd senere i livet,
som angst, urenlighed eller agression. Husk ved at købe en killing har I
påtaget jer et ansvar 12-20 år ud i fremtiden - de år skulle jo helst bliver
så problemfrie og velfungerende som muligt.

2 hunde i hjemmet er langt mere arbejde end een. Men for kattes vedkommende
vil jeg næsten sige at det omvendte gør sig gældende - 2 (jævnaldrende) er
faktisk mindre besvær end en alenekat.

Held og lykke med det

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Futte (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Futte


Dato : 31-10-05 15:15

Jeg kan absolut kun tilslutte mig. Da jeg begyndte mit kattehold, for snart
mange år siden, startede jeg også med én kat. Men ret hurtigt lærte jeg også
at to kattekillinger sammen er meget mere værd end én. De har så stor glæde
af hinanden og to killinger/katte giver absolut ikke mere arbejde end én,
tværtimod. Jeg ville absolut også hurtigst muligt tage mod tilbudet fra
opdrætteren og få fat i en anden killing. Netop også fordi jeres killing er
så ked af det som den er.

M.v.h.

Lene



OLund (01-11-2005)
Kommentar
Fra : OLund


Dato : 01-11-05 13:56

Gainsbourg wrote:

> Når der så oven i købet er tale om en race som Bengaler (som er
> en ret krævende race at starte med)

Jeg vil gerne høre lidt om dine erfaringer med bengal, og hvilke særlige
krav racen stiller.

Venlig hilsen
Ole
http://bengal.lundborg.dk

Rasmus Jakobsen (31-10-2005)
Kommentar
Fra : Rasmus Jakobsen


Dato : 31-10-05 23:31

Søren Pedersen skrev:
> 2 katte til at starte ud med føler vi er en
> lidt for stor mundfuld.

Efter god rådgivning her i gruppen fik vi her i huset to han-killinger
(tvillinger) her i foråret. Og det er ganske rigtigt ikke mere besværligt at
have to end én. Vi har meget glæde af dem og god samvittighed ved at lade
dem leve i en børnefamilie med meget arbejde og insitutionstid.

Men to er altså altså noget dyrere end én! Også en noget større mundfuld end
vi havde regnet med. Selve killingerne var gratis, men siden vi fik dem for
5 måneder siden, har vi bekostet over 6.000 kr. på dem. Størstedelen af det
er selvfølgelig vaccinationer, øremærkning og kastration, men en uforudset
ørerensning, udstyr, foder og grus løber også op, når man har to.

Da jeg fortalte min søn på 7 år, at vi havde brugt så mange penge på
kattene, spurgte han: Hvor mange penge har I brugt på jeres børn??

Mvh

Rasmus



Jens C. Hansen (02-11-2005)
Kommentar
Fra : Jens C. Hansen


Dato : 02-11-05 17:00

Søren Pedersen wrote:
> Han hyler stadig (det var en lang nat) men vi føler selv at vi har gået
> nogle skridt i den rigtige retning. Vi tror at han kalder på sin
> mor/søskende.
>
> Vi har fået ham til at spinde nogle gange hvorefter han har æltet tæppet
> og søgt efter en brystvorte (tror vi). Så vi mener bestemt han savner
> sin mor.

Bare en tanke; er I helt sikre på at den var 12 uger, da I fik den?

Søren Pedersen (03-11-2005)
Kommentar
Fra : Søren Pedersen


Dato : 03-11-05 08:15

> Jens C. Hansen skrev:
> Søren Pedersen wrote:
> > Han hyler stadig (det var en lang nat) men vi føler selv at vi har gået
> > nogle skridt i den rigtige retning. Vi tror at han kalder på sin
> > mor/søskende.
> >
> > Vi har fået ham til at spinde nogle gange hvorefter han har æltet tæppet
> > og søgt efter en brystvorte (tror vi). Så vi mener bestemt han savner
> > sin mor.
>
> Bare en tanke; er I helt sikre på at den var 12 uger, da I fik den?

Ja, det er vi. Vi så ham første gang da han var 8 uger og ventede de
sidste 4.

Det går meget bedre med ham og der var nok ikke grund til at være så
bekymret.
Han stortrives allerede, leger og er meget mere kontaktsøgende.

Med venlig hilsen
Søren Pedersen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177548
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408803
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste