---

Vores kat, Rasmus, er desværre blevet vant til at gå på bordene. Hvis
jeg siger han skal gå ned, gør han det ikke, men bliver bare siddende og
glor åndssvagt på mig. Det er kun min kæreste der kan få Rasmus til at
stoppe med det han er i gang med, da han kan råbe temmelig højt
Mig gider Rasmus aldrig høre efter, og det ender tit med at jeg må
skubbe ham ned fra bordet. Han er bedøvende ligeglad med når jeg skælder
ud. Hvis man skal have ham til at stoppe skal man virkelig komme med
nogle ret høje udbrud, men jeg kan åbgenbart ikke råbe højt nok. Det
hjælper heller ikke hvis jeg rejser mig og siger "ned" i et meget
bestemt tonefald.
Sig mig: KAN det overhovedet lade sig gøre at opdrage på en kat?
Han kommer heller ikke når man kalder. Kun når man giver ham mad.
Han er ellers en dejlig mis, der gerne vil putte i sengen, men han er
svær at få lokket til at kæle med. KUN når han selv gider, men det er da
også bare helt i orden




Med venlig hilsen
Anja Christine Søndergaard
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

Anja Christine Søndergaard wrote:

> Vores kat, Rasmus, er desværre blevet vant til at gå på bordene. Hvis
> jeg siger han skal gå ned, gør han det ikke, men bliver bare siddende og
> glor åndssvagt på mig. Det er kun min kæreste der kan få Rasmus til at
> stoppe med det han er i gang med, da han kan råbe temmelig højt
> Mig gider Rasmus aldrig høre efter, og det ender tit med at jeg må
> skubbe ham ned fra bordet.

Har du prøvet med en vandpistol?

> Sig mig: KAN det overhovedet lade sig gøre at opdrage på en kat?

Ja, det skulle jeg da mene, men man skal være beslutsom på at man er den der
bestemmer, og ikke give sig en tødel.
Der skal bruges et "sprog" som katten forstår, f.eks. en vandpistol (hvis
altså ikke katten er af den natur,så den synes det er dejligt)

Da den kat vi havde da jeg var barn, på et tidspunkt var så ustyrlig at min
far tog en avis og rullede sammen, og gav den en på siden, så den røg ned
fra bordet, det huskede hun også da hun var blevet gammel, det var nok at
rulle en avis sammen, så var hun godt klar over at nu var det ikke hende
der bestemte længer.

> Han kommer heller ikke når man kalder.

Det er vist meget normalt. Jeg kan ved at lave "kysmund" og suge luften ned
i lungerne, lave sådan en lyd, så jeg kan få 99 % af alle katte til at
dreje ørene mod mig, og 90 % af alle katte til at komme hen til mig.
Min egen Milli høre til de 9 %.





--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
--------------------------------------------------------------------------------

---

Anja Christine Søndergaard wrote:
> Sig mig: KAN det overhovedet lade sig gøre at opdrage på en kat?

Køb en vandpistol (eller flere så du kan have dem liggende rundt omkring
og ikke behøver huske at tage den med dig hele tiden).
Hver gang katten går på bordet siger du bestemt "Ned!" (du behøver ikke
råbe) og når han så ikke hopper ned giver du ham et skud med
vandpistolen (her er det vigtigt at have den ved hånden så du ikke skal
rende at lede efter den først).

Der går ikke ret lang tid før han finder ud af hvad "Ned!" betyder ;)

> Han kommer heller ikke når man kalder. Kun når man giver ham mad.

Hav et bestemt kald som du bruger når du vil have ham til at komme og
vil "betale" ham for det. Hos os er det "Here kitty, kitty, kitty,
kitty" sagt i et højt toneleje. Det får dem alle til at fræse hen til en
hvorefter de så får lidt godbidder.

Du kan også prøve at klikker-træne din kat. Lån bogen "Klikkertræning af
katte" af Karen Pryor på biblioteket og køb en klikker hos dyrehandleren
(koster 20-30 kr) - det er sjovt og katten vil elske det :)

Mvh Bettina

--
http://chin.dk
http://sponsorbarn.info

---

Preben Mikael Bohn wrote:

>> Han kommer heller ikke når man kalder. Kun når man giver ham mad.
> Hav et bestemt kald som du bruger når du vil have ham til at komme og
> vil "betale" ham for det. Hos os er det "Here kitty, kitty, kitty,
> kitty" sagt i et højt toneleje. Det får dem alle til at fræse hen til en
> hvorefter de så får lidt godbidder.

Det er ikke nødvendigt, min Milli ved godt hvad hun hedder.
Hvis jeg er igang med at lave mad, så kan hun jo godt lugte det, og siger
jeg så hendes navn, så kommer hun farende ud til madskålen med det samme.
Jeg skulle lige prøve at tage en tøret minifisk jeg købte for nogle år
siden, de har mest ligget i skabet, men jeg tog en, og sagde Milli, sådan
på normal måde, som var det et menske jeg kaldte på, og hun kom straks.
Normalt hvis jeg kalder på hende, så bliver hun hvor hun er.


--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
--------------------------------------------------------------------------------

---

Ivar Madsen wrote:
> Det er ikke nødvendigt, min Milli ved godt hvad hun hedder.
> Hvis jeg er igang med at lave mad, så kan hun jo godt lugte det, og siger
> jeg så hendes navn, så kommer hun farende ud til madskålen med det samme.
> Jeg skulle lige prøve at tage en tøret minifisk jeg købte for nogle år
> siden, de har mest ligget i skabet, men jeg tog en, og sagde Milli, sådan
> på normal måde, som var det et menske jeg kaldte på, og hun kom straks.
> Normalt hvis jeg kalder på hende, så bliver hun hvor hun er.

Jeg bruger ikke deres navne som kaldesignal. Navnet bruger man jo hele
tiden - ja selv til at skælde dem ud ("Basil NEJ!" betyder at Basil
straks skal holde op med det han laver mens de to andre kan ikke behøver
være bange for at "ballen" er møntet på dem).

Derfor er det rart (synes jeg) at have et signal som de *ved* betyder at
nu skal de komme med det samme for så får de noget godt. Og jeg behøver
ikke at finde godbidderne frem inden jeg kalder - jeg kan stå midt ude i
haven og kalde dem til mig hvorefter de følger med mig ind og får deres
godbidder.

Mine katte ved skam også godt hvad de hedder hver især, men som sagt -
navnet bruger man jo når man snakker om dem (med hinanden), når man er
ved dyrelæge, når man skælder dem ud osv. Dvs. i 80% af de tilfælde hvor
man bruger deres navn vil man ikke have dem til at komme farende og man
kan heller ikke give dem godbidder hver gang ;)

Med tre katte er det i øvrigt smart at have et fælles kaldesignal som de
alle reagerer på :)

Mvh Bettina

--
http://chin.dk
http://sponsorbarn.info

---

"Preben Mikael Bohn" <nospam@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:435ba046$0$8770$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Ivar Madsen wrote:
> Mine katte ved skam også godt hvad de hedder hver især, men som sagt -
> navnet bruger man jo når man snakker om dem (med hinanden), når man er
> ved dyrelæge, når man skælder dem ud osv. Dvs. i 80% af de tilfælde hvor
> man bruger deres navn vil man ikke have dem til at komme farende og man
> kan heller ikke give dem godbidder hver gang ;)
>


Det er derfor vi har en helt bestemt måde at kalde på vores kat på, selvom
vi bruger hans navn. For det er tonefaldet der gør forskellen, samt de ord
der omgiver hans navn, når vi kalder, der i den helt bestemte kombination
viser ham at vi vil have han skal komme.
Vi bruger ikke hans navn når vi skælder ham ud, da hans navn ikke skal
associeres med skæld ud. Derimod siger vi fast og bestemt "nej", mens der er
øjenkontakt, og det forstår herren.. Selvom det nu faktisk er ret sjældent
der er skæld ud til ham

Hans navn bruges heller ikke ved dyrelægen. På papiret hedder han noget
andet, som han aldrig har lystret, og derfor har han et navn samt et
kaldenavn.

Det gør sikkert en forskel at vi kun har den ene kat, hvor du jo har flere
men jeg ville nu alligevel liiiige fortælle hvordan vi håndterer det med
navne/kalden på/skæld ud, uden at katten bliver forvirret

---

"myggen" <trine@pixiemachine.com> skrev i en meddelelse
news:435bbdd3$0$114$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>> Det er derfor vi har en helt bestemt måde at kalde på vores kat på,
>> selvom
> vi bruger hans navn. For det er tonefaldet der gør forskellen, samt de
ord
> der omgiver hans navn, når vi kalder, der i den helt bestemte
kombination
> viser ham at vi vil have han skal komme.

Det er også sådan vi gør her. Svedske, Svedskekat, mors katzepige og alt
det
andet søde betyder 'Hvor er du henne, jeg saaarvner dig, kom og put, mors
katze'. For tiden sagt i et forkølet tonefald, men hun reagerer da godt
nok
på det.

Vi er ret tolerante over for bordgængeri og katte i sengen; til gengæld
vil
jeg have mine ledninger i fred. Og et 'Hva laver du, moster kat!' eller
'Det' MIN!!!' betyder: Hold så op, dumme kræ!
Og yes, hun fatter det - men tag endelig ikke fejl, det er ikke altid det
samme som at hun lar vær' ;)

Venlig hilsen Dikte


----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 1275 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: www.spamfighter.dk

---

> Anja Christine Søndergaar... skrev:
> Vores kat, Rasmus, er desværre blevet vant til at gå på bordene.

Tja, og hvem har fra starten givet ham lov til at få den vane? Hvis han
i første omgang har fået lov, fatter han ikke en brik, hvis han nu lige
pludselig ikke må

<Hvis
> jeg siger han skal gå ned, gør han det ikke, men bliver bare siddende og
> glor åndssvagt på mig. Det er kun min kæreste der kan få Rasmus til at
> stoppe med det han er i gang med, da han kan råbe temmelig højt

Selvfølgelig glor han åndssvagt, han forstår dig jo ikke. Og så hjælper
det for øvrigt ikke at råbe højt. Katten hører udmærket, hvis man taler
almindeligt.

> Mig gider Rasmus aldrig høre efter, og det ender tit med at jeg må
> skubbe ham ned fra bordet. Han er bedøvende ligeglad med når jeg skælder
> ud. Hvis man skal have ham til at stoppe skal man virkelig komme med
> nogle ret høje udbrud, men jeg kan åbgenbart ikke råbe højt nok. Det
> hjælper heller ikke hvis jeg rejser mig og siger
> bestemt tonefald.

Det aller bedste er simpelthen, HVER gang han er på bordet, med det
samme stille og roligt at tage ham ned og aflede hans opmærksom ved
f.eks. at trille en bold. Hvis I bare skriger ad ham og måske er lidt
hårdhændet ved ham, bliver det eneste resultat, at han bliver bange for
jer, og det er jo ikke meningen.

> Sig mig: KAN det overhovedet lade sig gøre at opdrage på en kat?

Ja, med bestikkelse og t å l m o d i g h e d ! Og så kun til en vis
grænse.

> Han kommer heller ikke når man kalder. Kun når man giver ham mad.
> Han er ellers en dejlig mis, der gerne vil putte i sengen, men han er
> svær at få lokket til at kæle med. KUN når han selv gider, men det er da
> også bare helt i orden

Ikke spor unormalt i det. Sådan er katte altså ;>D
(Det er jo ikke en hund, I har).

Og så er det for øvrigt kattens natur at bevæge sig i flere niveauer og
især at søge højder. Har han et ordentligt gulv-til-loft klatrestativ?
Det vil måske kunne afbøde noget.

Med venlig hilsen
Hanne Engermann
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

Hanne Engermann wrote:
>>Anja Christine Søndergaar... skrev:
>>Vores kat, Rasmus, er desværre blevet vant til at gå på bordene.
>
>
> Tja, og hvem har fra starten givet ham lov til at få den vane? Hvis han
> i første omgang har fået lov, fatter han ikke en brik, hvis han nu lige
> pludselig ikke må
>
> <Hvis
>
>>jeg siger han skal gå ned, gør han det ikke, men bliver bare siddende og
>>glor åndssvagt på mig. Det er kun min kæreste der kan få Rasmus til at
>>stoppe med det han er i gang med, da han kan råbe temmelig højt
>
>
> Selvfølgelig glor han åndssvagt, han forstår dig jo ikke. Og så hjælper
> det for øvrigt ikke at råbe højt. Katten hører udmærket, hvis man taler
> almindeligt.

Det er nu meget muligt, men nu er katte af natur også meget forskellige
personer, vi har en rigtig leder kat, Lakridsen, der i en længere
overgang mente han var nr . 2 i hirakiet hjemme hos os. Jeg lå på 1
pladsen, far kan blive meget sur Så mente han bestemt at han kom,
derefter min kæreste louise... Han kunne seriøst finde på at overfalde
hende,hvis der var noget der ikke passede ham. Vi snakkede lidt om det,
og besluttede at han skulle have samme tur når han angreb hende. Dvs.
han blev holdt fast og "bidt" af min kæreste. Det virkede. Efter et
stykke tid.
Som det er nu, hvis han får lyst til at lave ballade, f.eks. tygge i
planterne, siger louise nej, han reagere ikke, hun siger højt nej, han
reagere somregel. Hvis jeg siger nej, reagere han som regel. Ellers må
jeg komme med et, lad os sig overbevisende NEJ som naboen formegentligt
også hører. Så reageres der altid.

JA katte kan høre forskel, men de er som mennesker, de ændre kun deres
adfær hvis de kan ane konsekvens i luften
>
>
>>Mig gider Rasmus aldrig høre efter, og det ender tit med at jeg må
>>skubbe ham ned fra bordet. Han er bedøvende ligeglad med når jeg skælder
>>ud. Hvis man skal have ham til at stoppe skal man virkelig komme med
>>nogle ret høje udbrud, men jeg kan åbgenbart ikke råbe højt nok. Det
>>hjælper heller ikke hvis jeg rejser mig og siger
>>bestemt tonefald.
>
>
> Det aller bedste er simpelthen, HVER gang han er på bordet, med det
> samme stille og roligt at tage ham ned og aflede hans opmærksom ved
> f.eks. at trille en bold. Hvis I bare skriger ad ham og måske er lidt
> hårdhændet ved ham, bliver det eneste resultat, at han bliver bange for
> jer, og det er jo ikke meningen.

Som jeg sagde før, komme dette meget an på katten, udover min Lakridsen,
har vi Gizmo, der er den mest skræmte mis jeg nogensinde har mødt. Har
ALDRIG været voldsom med ham! Lakridsen har fået nogen kraftige ture med
bid og hvæs 6-7 gange (Sætter ham på plads når han bliver for
dominerende over for Gizmo, det virker somregel i 2-3 mdr af gangen.)

>
> Og så er det for øvrigt kattens natur at bevæge sig i flere niveauer og
> især at søge højder. Har han et ordentligt gulv-til-loft klatrestativ?
> Det vil måske kunne afbøde noget.

Kan kun anbefales, vi endte med at bygge et KÆMPE et efter at Lakridsen
(igen den bandit) "fældede" det gamle, ind over vores TV :S

Mvh Tommy Fer

---

"Anja Christine Søndergaard" <austin_ac1979KATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i
en meddelelse news:435b830094298@nerdgirl.dk...
>> Sig mig: KAN det overhovedet lade sig gøre at opdrage på en kat?
> Han kommer heller ikke når man kalder. Kun når man giver ham mad.
> Han er ellers en dejlig mis, der gerne vil putte i sengen, men han er
> svær at få lokket til at kæle med. KUN når han selv gider, men det er da
> også bare helt i orden
>
>


det kan sagtens lade sig gøre at opdrage en kat.. vores kat, som var 10
måneder da vi fik ham, har vi da opdraget på, og han ved skam godt han ikke
hører til på bordene samt køkkenbordet og højttalere. Alle andre steder er
han velkommen.. Han er dog til tider lidt en bølle, og kan godt finde på at
hoppe op på bordet, men et enkelt "nej" - sagt i det faste og meget bestemte
tonefald vi bruger overfor ham når han ikke må - får ham altid til at smutte
ned. Og der går ufatteligt lang tid før han prøver at snige sig op igen.
Faktisk er det kun hvis hans legetøj liger på bordet han bryder reglerne

Han kommer også når vi kalder på ham.. Han ved godt hans kaldenavn er
"kattemis", og vi har en helt bestemt måde og tone at bruge til at kalde ham
til os på. Og når han kommer får han jo masser af nus og opmærksomhed og det
er belønning nok for ham, til at han lærte det

---

Hej Anja
Vi har her i huset forskellige grænser, og det er lynhurtigt lært af
kattene.
Derfor hopper de også ned så snart de ser Brian, mens jeg lige må hen og
løøøfte dem ned!!
Det er lidt et billede af hvordan det foregår her. Jeg har faktisk slet
ikke lyst til at råbe og skrige, for mig generer det jo ikke, - Brian
behøver det heller ikke, de har bare været vant til at vi er forskellige.
Nåmen, jeg har også læst bogen om Klikkertræning, og har prøvet ad, bla.
for at tjekke om mine katte nu også er så kloge som jeg ved de er, og
ja, det kan godt læres.
Bla. Dronning Dagmar, jeg får hendes opmærksomhed, viser hende lidt guf,
hun hopper ned, får et klik og guf.
Vi gør det bare for sjov, - den seriøse del er gemt i avlsarbejdet.
Med venlig hilsen
Lisbet Sørensen
www.librian.dk
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

"Lisbet Sørensen" <librianKATTE@BAKKEmail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:435ba331c10c6@nerdgirl.dk...
> Hej Anja
> Vi har her i huset forskellige grænser, og det er lynhurtigt lært af
> kattene.
> Derfor hopper de også ned så snart de ser Brian, mens jeg lige må hen og
> løøøfte dem ned!!

Det er fejlen .. at du løfter den ned .. Er ret sikker på at "Brian" har
puffet/skubbet den ned af boret .. enda måske dasket den ned .. Og det
husker katten

Har du kommer hen og løfter den ned er jo næsten at kæle med den


> Det er lidt et billede af hvordan det foregår her. Jeg har faktisk slet
> ikke lyst til at råbe og skrige, for mig generer det jo ikke, - Brian
> behøver det heller ikke, de har bare været vant til at vi er forskellige.


Ingen her i huset skal råbe .. Der bliver bare sagt MIIIIIIIIIIIIIIS lidt
ala måden Emil fra lønneberg bliver kaldt på når han har lavet unoder
Og vupti så ved katten UDEMÆRKET hvad der er galt

Vores misser kan iøvrigt finde ud af at sidde pænt og komme når man
kalder .. Medmindre den spiser
Sågar udenfor kan vi bare kalde den til os som en anden hund

OZ3BTO

---

In article <435bbd36$0$11700$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>, OZ3BTO
<spam@oz3bto.dk> wrote:

> Har du kommer hen og løfter den ned er jo næsten at kæle med den

Hm - ikke helt enig! Jeg vil mene at man sagtens kan tage katten
bestemt men venligt, sætte den på gulvet og ikke give den mere
opmærksomhed.
Skubbe eller daske ville jeg aldrig gøre.
Jeg tror på at man skal have meget få forbud, nemlig der hvor det er
virkelig vigtigt. Men de skal så også håndhæves hver gang.
Mine katte ved f.eks. godt at ledninger skal man holde sig fra. Netop
fordi det er et af de få forbud, der er, hvor jeg siger højt NEJ! Dvs
at de er ikke vant til at jeg hæver stemmen overfor dem - så når jeg
virkelig gør det, ja så har det effekt
Ellers prøver jeg at bruge kattesprog. Jeg holder øjenkontakt, hvis
katten er i gang med noget den ikke må, evt. hvæser jeg ad den Og
det virker altså her. Katten sænker blikket eller blinker til mig - og
holder op med hvad det nu er

--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com

---

Ann Rudbeck wrote:

> Katten sænker blikket eller blinker til mig - og
> holder op med hvad det nu er

Min kan også nogengange blinke til mig, hvad betyder det i kattesprog?

--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
--------------------------------------------------------------------------------

---

>
> Min kan også nogengange blinke til mig, hvad betyder det i kattesprog?
>
> --
> Med venlig hilsen
> Ivar Madsen
>
--------------------------------------------------------------------------------


Den har det rart, og viser dig det.

Med venlig hilsen
Lisbet Sørensen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

In article <435d1c0a4bdec@nerdgirl.dk>, Lisbet Sørensen
<librianKATTE@BAKKEmail.tele.dk> wrote:

> >
> Min kan også nogengange blinke til mig, hvad betyder det i kattesprog

Det er en venlig hilsen, der betyder noget i retning af "Jeg er
fredelig og vil gerne være gode venner"
Det er et dæmpende signal, der skal bl.a. afværge at modparten er
aggressiv. Smasken og gaben virker på samme måde.

--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com

---

In article <1547715.O4HIfrk2Ry@milli.dk>, Ivar Madsen
<spam.news.cc@milli.dk> wrote:

> Min kan også nogengange blinke til mig, hvad betyder det i kattesprog?

Ups, fik vist svaret den forkerte?
Nå men du får den da bare igen:
Det er et dæmpende signal, ligesom smasken og gaben, der skal fortælle
modparten at man har fredelige hensigter og er venligt stemt

--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com

---

Ivar Madsen wrote:
> Ann Rudbeck wrote:
>
>
>> Katten sænker blikket eller blinker til mig - og
>>holder op med hvad det nu er
>
>
> Min kan også nogengange blinke til mig, hvad betyder det i kattesprog?

Hej.
Det er uhøfligt og lidt agressivt at stirre. Når katten møder dit blik,
blinker den og ser væk - for at signalisere fredelige hensigter.
Almindelig høflighed kræver, at du blinker tilbage - et langsomt,
dvælende blink. Og det skader ikke det gode forhold mellem dig og din
kat, hvis du af og til blinker først.
Katten vil betragte dig med nogen undren, hvis du giver den et 'enøjet'
blink ;) Det er jo også et noget tvetydigt signal... Men nogle katte
fanger ideen ret hurtigt. Og det ser altså rigtig sjovt ud når kræet
sidder der med det ene øje lukket og et forsorent udtryk i det lille
ansigt...
Vh Ole

---

OLund wrote:

> Katten vil betragte dig med nogen undren, hvis du giver den et 'enøjet'
> blink ;) Det er jo også et noget tvetydigt signal... Men nogle katte
> fanger ideen ret hurtigt. Og det ser altså rigtig sjovt ud når kræet
> sidder der med det ene øje lukket og et forsorent udtryk i det lille
> ansigt...

Det skal jeg prøve, jeg er mester i at lukke det ene øje, uden at spænde
nogen andre muskler i ansigtet. Kun hvis jeg lukker det venstre øje, og
forsøger at kikke op med det højere får jeg problemmer (lukket højere og
opkikker med venstre er ikke noget problem)

--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
--------------------------------------------------------------------------------

---

"OZ3BTO" <spam@oz3bto.dk> skrev i en meddelelse
news:435bbd36$0$11700$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> "Lisbet Sørensen" <librianKATTE@BAKKEmail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:435ba331c10c6@nerdgirl.dk...
>> Hej Anja
>> Vi har her i huset forskellige grænser, og det er lynhurtigt lært af
>> kattene.
>> Derfor hopper de også ned så snart de ser Brian, mens jeg lige må hen og
>> løøøfte dem ned!!
>
> Det er fejlen .. at du løfter den ned .. Er ret sikker på at "Brian" har
> puffet/skubbet den ned af boret .. enda måske dasket den ned .. Og det
> husker katten
>
Klip

Jeg løfter nu også mine ned. Og det virker.
Ja først råber jeg nej så råber jeg nej nej. og kommer de ikke væk så kaster
jeg feks en pakke cigeratter efter dem,
Dejligt at være ryger. Ja pakken slår jo ikke så hårdt, men budskabet er
der. Derefter rejser jeg mig op og piller katten ned.
Og finder min cigeratpakke.
mvh Allan

---

Allan wrote:
> Jeg løfter nu også mine ned. Og det virker.
> Ja først råber jeg nej så råber jeg nej nej. og kommer de ikke væk så
> kaster jeg feks en pakke cigeratter efter dem,
> Dejligt at være ryger. Ja pakken slår jo ikke så hårdt, men budskabet
> er der. Derefter rejser jeg mig op og piller katten ned.
> Og finder min cigeratpakke.

*LOL*

Hmmm det lyder ligesom bekendt

/ Anette

---

Hej Anja..

Med fare for at jeg nu får de fleste fra nyhedsgruppen på nakken
(hvilket i kan spare jer for det hjælper ikke). Så vil jeg her fortælle
dig hvad vi gør hos os når kattene danser på bordene.
Lad mig starte med at sige at vores katte ganske udemærket ved at vi
ikke vil ha dem på bordene og i vindueskarmene, de er for klodsede og
vælter alting. Hvis vi fanger dem et sted de ikke må være stikker de af
mindre end et milisekund efter de er blevet spottet, vi behøver ikke at
råbe af dem. Men de bliver jagtet og fanget og så tager vi dem i
nakkeskindet og så får de MEGET bestemt af vide at de intet har at gøre
der hvor de nu var. Dette er som regel nok og de forsøger sig ikke igen
lige med det første. Bliver de ved så får de en gang vand og gerne nogle
strint så de bliver nødt til at sætte sig ned og vaske sig.

OG.. Vores katte er begge trygge katte der elsker at nusse og snakke og
som kommer farende hver gang vi sidder ned og så er de iøvrigt ligeglade
om vi lige er ved noget andet for nu skal der snakkes. Kun når vi har
børn på besøg holder de sig væk, de laver nemlig pludselige bevægelser
som man ikke ved hvad føre til og det kan de ikke li når det er nogen de
ikke kender.

Ja det var vores erfaring, brug den hvis du kan..

Med venlig hilsen
Mia Warming og David Hansen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

"Mia Warming og David Hansen" <mtune79KATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en
meddelelse news:435bb4fa6d810@nerdgirl.dk...
>
> Hej Anja..
>
> Med fare for at jeg nu får de fleste fra nyhedsgruppen på nakken
> (hvilket i kan spare jer for det hjælper ikke). Så vil jeg her fortælle
> dig hvad vi gør hos os når kattene danser på bordene.

mig får du ikke på nakken - og det er sikkert godt det samme, for det ville
ikke være rart for dig, da jeg stadig vejer et par kg for meget


> Lad mig starte med at sige at vores katte ganske udemærket ved at vi
> ikke vil ha dem på bordene og i vindueskarmene, de er for klodsede og
> vælter alting. Hvis vi fanger dem et sted de ikke må være stikker de af
> mindre end et milisekund efter de er blevet spottet, vi behøver ikke at
> råbe af dem. Men de bliver jagtet og fanget og så tager vi dem i
> nakkeskindet og så får de MEGET bestemt af vide at de intet har at gøre
> der hvor de nu var. Dette er som regel nok og de forsøger sig ikke igen
> lige med det første. Bliver de ved så får de en gang vand og gerne nogle
> strint så de bliver nødt til at sætte sig ned og vaske sig.


Mine forældres katte har fået samme tur, når de har gået på bordene, og det
virkede altså upåklageligt, uden at kattene blev bange, utrygge eller noget
i den dur.



> OG.. Vores katte er begge trygge katte der elsker at nusse og snakke og
> som kommer farende hver gang vi sidder ned og så er de iøvrigt ligeglade
> om vi lige er ved noget andet for nu skal der snakkes. Kun når vi har
> børn på besøg holder de sig væk, de laver nemlig pludselige bevægelser
> som man ikke ved hvad føre til og det kan de ikke li når det er nogen de
> ikke kender.

jep.- mine forældres katte var også alle trygge og nusseglade katte (med
undtagelse af en enkelt), så skade har de aldrig taget af den diciplin de er
blevet mødt med når de gik på bordene..

---

Mia Warming og David Hansen wrote:

> Hvis vi fanger dem et sted de ikke må være stikker de af
> mindre end et milisekund efter de er blevet spottet, vi behøver ikke at
> råbe af dem. Men de bliver jagtet og fanget og så tager vi dem i
> nakkeskindet og så får de MEGET bestemt af vide at de intet har at gøre
> der hvor de nu var. Dette er som regel nok og de forsøger sig ikke igen
> lige med det første. Bliver de ved så får de en gang vand og gerne nogle
> strint så de bliver nødt til at sætte sig ned og vaske sig.

Jeg mener at det er forsent, når først katten er kommet ned, og du så fanger
den, så kan den ikke forstå at det ikke er det at du fangede den, du er
utilfres med, men det den gjorde før du begyndte at jage den.

--
Med venlig hilsen
Ivar Madsen
--------------------------------------------------------------------------------

---

> Jeg mener at det er forsent, når først katten er kommet ned, og du så
fanger
> den, så kan den ikke forstå at det ikke er det at du fangede den, du er
> utilfres med, men det den gjorde før du begyndte at jage den.


Du kan tro de ved at de har lavet noget de ikke ved, hvis vi ikke prøver
at fange den af dem der har lavet ulykker så undviger den os i flere
timer fordi den ved at den har lavet noget den ikke må.. Har vi haft fat
i nakken af den, ja så ved den at det er overstået og kommer gerne og er
hyggelig og snaksagelig.



Med venlig hilsen
Mia Warming og David Hansen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

"Anja Christine Søndergaard" <austin_ac1979KATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i
en meddelelse news:435b830094298@nerdgirl.dk...
> Vores kat, Rasmus, er desværre blevet vant til at gå på bordene. Hvis
> jeg siger han skal gå ned, gør han det ikke, men bliver bare siddende og
> glor åndssvagt på mig. Det er kun min kæreste der kan få Rasmus til at
> stoppe med det han er i gang med, da han kan råbe temmelig højt
> Mig gider Rasmus aldrig høre efter, og det ender tit med at jeg må
> skubbe ham ned fra bordet. Han er bedøvende ligeglad med når jeg skælder
> ud. Hvis man skal have ham til at stoppe skal man virkelig komme med
> nogle ret høje udbrud, men jeg kan åbgenbart ikke råbe højt nok. Det
> hjælper heller ikke hvis jeg rejser mig og siger "ned" i et meget
> bestemt tonefald.
> Sig mig: KAN det overhovedet lade sig gøre at opdrage på en kat?
> Han kommer heller ikke når man kalder. Kun når man giver ham mad.
> Han er ellers en dejlig mis, der gerne vil putte i sengen, men han er
> svær at få lokket til at kæle med. KUN når han selv gider, men det er da
> også bare helt i orden
>
>
>
>
> Med venlig hilsen
> Anja Christine Søndergaard
> - Tøm kattebakken ved privat svar


Her er der ingen problemer for mine katte må godt være på bordene!
Måske forkert, men det må de altså!

mvh Eva

---

"Eva Schmidt" <safeni@gfnet.dk> skrev i en meddelelse
news:435bc118$0$41148$14726298@news.sunsite.dk...
>

>
> Her er der ingen problemer for mine katte må godt være på bordene!
> Måske forkert, men det må de altså!
>

der er altså heller ikke meget der er hyggeligere end at læse avis sammen
med katten

---

"Anja Christine Søndergaard" <austin_ac1979KATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i
en meddelelse news:435b830094298@nerdgirl.dk...
> Vores kat, Rasmus, er desværre blevet vant til at gå på bordene. Hvis
> jeg siger han skal gå ned, gør han det ikke, men bliver bare siddende og
> glor åndssvagt på mig. Det er kun min kæreste der kan få Rasmus til at
> stoppe med det han er i gang med, da han kan råbe temmelig højt
> Mig gider Rasmus aldrig høre efter, og det ender tit med at jeg må
> skubbe ham ned fra bordet. Han er bedøvende ligeglad med når jeg skælder
> ud. Hvis man skal have ham til at stoppe skal man virkelig komme med
> nogle ret høje udbrud, men jeg kan åbgenbart ikke råbe højt nok. Det
> hjælper heller ikke hvis jeg rejser mig og siger "ned" i et meget
> bestemt tonefald.
> Sig mig: KAN det overhovedet lade sig gøre at opdrage på en kat?
> Han kommer heller ikke når man kalder. Kun når man giver ham mad.
> Han er ellers en dejlig mis, der gerne vil putte i sengen, men han er
> svær at få lokket til at kæle med. KUN når han selv gider, men det er da
> også bare helt i orden
>
>
>
>
> Med venlig hilsen
> Anja Christine Søndergaard

Jeg har intet problem med at Perle hopper på borde og køkkenborde. Hun kan
være nysgerrig efter hvad der nu står på bordet, men så er det bare at sige
nej eller kigge på hende - så forsvinder hun i en fart*gg*

Køkkenbordet har jeg heller ikke noget probem - for jeg har 2 aflange borde
i køkkenet, så det ene bord bruges ikke til at lave mad på - og det er
tilfældigvis det Perle bruger, nå hun kigger på jeg laver mad*gg*

Til gengæld ar jeg også en kat der elsker at ligge oven på køkkenskabene og
lege gemmer - jeg har stue og køkken i et og hver gang hun er oppe på
køkkenskabene, så titter hun li frem og ser jeg sidder i sofaen - kigger jeg
på hende skynder hun sig at rende stik modsat*gg*

Karina