/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Hinsides sneglen...
Fra : heinz albrecht


Dato : 08-10-05 23:27

Hej NG,

For et par år siden, måske tre, så jeg et indslag i fjernsynet fra en
restaurant i Frankrig (Paris), hvor de blandt andet serverede
insekter, tilberedt på forskellig måde. Den variant der tiltrak sig
kameraets opmærksomhed, var en stor bille som var overtrukket med
chokolade.

Umiddelbart lyder det jo fuldstændigt bizart... men hvis man kan spise
en snegl, så kan man vel også spise et insekt? Jeg ser i hvert fald
ingen grund til ikke at udforske dette område af gastronomien, hvis
eventyrlysten er der.

Mit spørgsmål lyder således:

Er der nogen derude der har erfaringer med denne slags 'avant-garde'
mad? Og i så fald, hvilke insekter/biller kan man indsamle i den
danske natur og bruge til sådanne kulinariske eksperimenter? Uden
forkundskab kan man jo ikke vide, hvilke der vil have en uønskværdig
indvirkning på fordøjelsessystemet :-/

Mvh,

Heinz


 
 
jubija@yahoo.dk (09-10-2005)
Kommentar
Fra : jubija@yahoo.dk


Dato : 09-10-05 00:10

On 08 Oct 2005 22:26:31 GMT, heinz albrecht <heinz@HII58albrecht.com>
(slet HII58) wrote:

>Mit spørgsmål lyder således:
>
>Er der nogen derude der har erfaringer med denne slags 'avant-garde'
>mad? Og i så fald, hvilke insekter/biller kan man indsamle i den
>danske natur og bruge til sådanne kulinariske eksperimenter? Uden
>forkundskab kan man jo ikke vide, hvilke der vil have en uønskværdig
>indvirkning på fordøjelsessystemet :-/
>
Der blev spist bænkebidere i DR2s Udeliv for et par uger siden -
videoklip kan ses her:
http://www.dr.dk/udeliv/seprogrammerne/program08.asp

Skulle smage som rejer

Klaus Alexander Seis~ (09-10-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 09-10-05 08:24

Heinz Albrecht skrev:

> Er der nogen derude der har erfaringer med denne slags 'avant-
> garde' mad?

I Zambia har jeg flere gange spist ristede græshopper og myrer som
tilbehør til majsgrød. Begge insekter smager fremragende.

> Og i så fald, hvilke insekter/biller kan man indsamle i den
> danske natur og bruge til sådanne kulinariske eksperimenter?

Afhængigt af hvordan man har tænkt sig at tilberede og servere
insekterne (skal det fx være en enkelt orm på toppen af en pindemad,
eller indgår insekterne som hovedbestanddel af måltidet?), vil en
del af begrænsningen være om man kan indsamle insekter nok. En
anden begrænsning går på størrelsen (er der nok "kød" i forhold til
"skal"). Endelig er der smagen; fx smager mariehøneblod ikke godt.

Selv om de er lidt små, kunne flyvemyrer måske være en mulighed her-
hjemme. Forskellige biller kunne sikkert osse, men mon ikke det er
svært at få samlet nok? Store larver er formodentlig et godt bud
hvad kød:skal-forholdet angår, men kan man samle nok? Honning-
ristede bier, måske? Det ved jeg at man spiser i bl.a. Uganda, men
jeg har ikke prøvet det selv.

Vi har talt om emnet før. For godt 5 år siden havde vi denne tråd:
<http://xrl.us/insekter> (kort link til Google Groups). Dengang
talte vi om melorme, og Kvan lød næsten som om han var på vej ud af
døren for at købe nogle, men så skete der ikke mere. Er tiden mon
inde nu?

> Uden forkundskab kan man jo ikke vide, hvilke der vil have en
> uønskværdig indvirkning på fordøjelsessystemet :-/

Sådan er det at være pionér.

Lidt inspiration:

<http://eat.bees.net/>

»For most people, eating bugs is only natural«
<http://news.nationalgeographic.com/news/2004/07/0715_040715_tvinsectfood.html>

»Descriptions of how to experience insects as food«
<http://www.wilderdom.com/games/descriptions/EatingBugs.html>

Entomofagi, med masser af links:
<http://growabrain.typepad.com/growabrain/entomophagy_insect_eating/>

Og så Google, selvfølgelig:

<http://www.google.com/search?q=eat+bugs>
<http://www.google.com/search?q=eat+insects>

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Copenhagen, Denmark
http://seistrup.dk/

Max (09-10-2005)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 09-10-05 09:38

Hej Heinz

> Umiddelbart lyder det jo fuldstændigt bizart... men hvis man kan spise
> en snegl, så kan man vel også spise et insekt? Jeg ser i hvert fald

Tænk hvis en jæger fra savanaen så dig spise en reje, så gik han
nok om bag træet og brækkede sig :)

Mvh Max



Klaus Alexander Seis~ (11-10-2005)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 11-10-05 19:27

Max skrev:

> Tænk hvis en jæger fra savanaen så dig spise en reje, så gik
> han nok om bag træet og brækkede sig :)

Jeg har nogle ellers civiliserede, meget mørklødede venner som er flyttet
hertil fra Kampala i Uganda for en 11-12 år siden. De synes at ål ("snake
fish") og rejer er ulækre, og kan ikke forstå at folk vil spise det. Men
honningristede bier kan få mundvandet frem hos dem begge.

»Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå,
selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den.«
(Ordsp. 22:6)

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
PNX · http://pnx.dk/

Herluf Holdt, 3140 (09-10-2005)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 09-10-05 10:01

heinz albrecht (slet HII58) skrev:

> For et par år siden, måske tre, så jeg et indslag i fjernsynet fra
> en restaurant i Frankrig (Paris), hvor de blandt andet serverede
> insekter, tilberedt på forskellig måde. Den variant der tiltrak sig
> kameraets opmærksomhed, var en stor bille som var overtrukket
> med chokolade.

Alene *tanken* om at spise biller, får det til at vende sig
i min mave.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- som undgår at spise muslinger, snegle,
øjne, nossere, biller og alt sådan noget


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste