---

I et læserbrev i dagens JP, på:

http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3304442

skriver gymnasielektor Allan Tarp bl.a.:

==
DANMARK mangler ingeniører og it-specialister samt gymnasielærere i
matematik og fysik, da halvdelen af de nuværende lærere snart går på
pension.

Hvordan kan denne mangel afhjælpes? Skal vi importere ingeniører,
it-specialister og lærere i stor stil? Eller skal vi begynde at tilbyde
vores ungdom en skole, der lever op til international standard?
Grunden til denne mangel kan ses på Undervisningsministeriets
hjemmeside, hvor en karaktertabel viser, at alle kan regne efter niende
klasse, på nær 7 pct., som får dumpekarakter i skriftlig matematik. At
ministeriet lyver, fremgår af en anden af ministeriets tabeller,
præstationstabellen. Denne viser, at man består ved blot at regne hver
femte opgave, samt at man får middelkarakteren 8 for blot at regne hver
anden opgave. Tilsammen afslører de to tabeller, at hver anden elev
højst kan regne hver anden opgave til eksamen.

I gymnasiet går det ikke meget bedre. Her påstår ministeriet, at omkring
75 pct. består den skriftlige eksamen i matematik. Denne gang skjules
præstationstabellerne dog. Kun censorerne får dem, hvoraf det fremgår,
at omkring 40 pct. højst kan regne hver anden opgave.

Hvordan kan vi uddanne vore unge til ingeniører, it-specialister og
lærere, når 50 pct. af folkeskolens afgangselever og 40 pct. af
gymnasiets ikke kan regne?

Hvordan kan statsministeren bilde befolkningen ind, at vi kan blive et
af verdens førende videnssamfund, når han tillader sit
undervisningsministerium at lyve om matematikkaraktererne? Samt tillader
Forskningsministeriet at overse OECD's universitetsundersøgelse fra
2004, der dumper hele det danske "uddannelsessystem" ved at påpege, at
her får kun ca. 6 pct. af en ungdomsårgang en brugelig
universitetslignende eksamen mod f.eks. 60 pct. i Sverige.
==

Ja, nu har jeg hverken matematik eller fysik som fag, bortset fra at jeg
er matematisk-fysisk student. Men i datalogi kan jeg i hvert fald
konstatere at niveauet for elevernes matematiske modenhed er faldende år
for år, og fra mit år som lærervikar i en i øvrigt velfungerende
folkeskole kan jeg sige at det hverken er læreres eller elevers skyld.
Men nogle strukturfejl, som i bund og grund politikerne på
Christiansborg og ikke mindst den længst siddende undervisningsminister
i årtier, Bertel Haarder, har ansvar for. Nemlig det forhold at elever
med vidt forskellige indlæringsevner partout skal undervises sammen i
hele folkeskolens forløb, uden reel undervisningsdifferentiering, og
uden differentierede eksamenskrav for de forskellige elevtyper.

FUT dk.politik {som naturligvis kan overrules}.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:

> , og fra mit år som lærervikar i en i øvrigt velfungerende
> folkeskole kan jeg sige at det hverken er læreres eller elevers skyld.
> Men nogle strukturfejl, som i bund og grund politikerne på
> Christiansborg og ikke mindst den længst siddende undervisningsminister
> i årtier, Bertel Haarder, har ansvar for. Nemlig det forhold at elever
> med vidt forskellige indlæringsevner partout skal undervises sammen i
> hele folkeskolens forløb, uden reel undervisningsdifferentiering, og
> uden differentierede eksamenskrav for de forskellige elevtyper.

Din argumentation går ud på, at skoleelevernes manglende færdigheder
i matematik skyldes, at man har ophævet tidligere tiders opdeling af
eleverne efter nogle års skolegang i bogligt og mere praktisk
orienterede elever.

Jeg vil pege på en anden forklaring: Folkeskolen formår ikke og har
aldrig riogtigt formået at udnytte elevernes trang til at få
tilfridsstillet deres naturlige nysgerrighed. Den dræner tværtimod
elevernes naturlige nysgerrighed ved hele tiden at pålægge dem ting,
de skal lære - dag ud og dag ind i ni år. Eleverne bliver lede ved
det, og der opstår dårlig disciplin og et miljø, der slet ikke er
fremmende for elevernes tilegnelse af viden og færdigheder.

Du er tilhænger af læring på kommando. Men jeg tror kun, det rigtigt
duer, når der er tale om ret simple ting, der skal læres, såsom
salmevers, stående øvelser i gymnastiksalen eller at stå ret, gøre
honnør og falde på maven i militæret. Hvis der er tale om mere
komplicerede ting, såsom matematik eller tysk grammatik, kræver det
interesse og aktiv indsats fra elevens side. Den får man ikke på
kommando.

Mit indtryk er, at folkeskolen i virkeligheden i mange tilfælde har en
retarderende indflydelse på eleverne i deres tilegnelse af viden. De
opsamler ikke viden om de mest elementære ting. De er kort sagt for
dumme.

Jeg tror, vi i stedet - i hvert fald for de ældre elevers vedkommende
- skal over i det, man kalder elevcentreret undervisning. Man lader den
enkelte elev lære de ting, der interesserer denne og lader eleven gå
til eksamen, når denne føler sig dygtig nok. Det er naturligvis lidt
kompliceret, idet det kræver individuelt tilrettelagte
undervisningsprogrammer.

Jeg er ikke bange for, at vi, som det er nu, skal få for få
it-teknikere, ingeniører og matematiklærere, for man sænker blot
kravene på uddannelsesetablissementerne. Derimod er jeg bange for, at
vi skal få for dårlige it-teknikere, ingeniører og matematiklærere,
og geniale videnskabsmænd og opfindere får vi ikke nogen af.

Bent

---

Trans <kongaead@my-deja.com> wrote:

> Din argumentation går ud på, at skoleelevernes manglende færdigheder
> i matematik skyldes, at man har ophævet tidligere tiders opdeling af
> eleverne efter nogle års skolegang i bogligt og mere praktisk
> orienterede elever.

Hvis man selv har gået i en delt skole, og kan se at det man havde i
matematik i 6. bogligt, det har man nu i 1g, og hvis man for 2-3 år
siden har været lærervikar i en i øvrigt velfungerende folkeskole, og
der har oplevet at den bedst begavede i en 5. klasse løser alle
matematikopgaver på 10 minutter, mens den sløveste ikke når færdig med
alle i løbet af den dobbelttime, som er afsat til formålet, så har jeg
svært ved at nå frem til anden konklusion.

Jeg havde tilsvarende erfaringer i andre klasser.

> Jeg tror, vi i stedet - i hvert fald for de ældre elevers vedkommende
> - skal over i det, man kalder elevcentreret undervisning. Man lader den
> enkelte elev lære de ting, der interesserer denne og lader eleven gå
> til eksamen, når denne føler sig dygtig nok.

Det virker for mig temmelig løst, og stinker af »ansvar for egen
læring«, hvor de svage tabes.

> Det er naturligvis lidt kompliceret, idet det kræver individuelt
> tilrettelagte undervisningsprogrammer.

Og blive virkeligt dyrt.

> Jeg er ikke bange for, at vi, som det er nu, skal få for få
> it-teknikere, ingeniører og matematiklærere, for man sænker blot
> kravene på uddannelsesetablissementerne. Derimod er jeg bange for, at
> vi skal få for dårlige it-teknikere, ingeniører og matematiklærere,
> og geniale videnskabsmænd og opfindere får vi ikke nogen af.

De bliver jo dårligere, hvis man blot sænker kravene.

I øvrigt tyder din anvendelse af ordet »uddannelsesetablissement« på at
du tror at skoler skal være en slags »underholdningsetablissementer«.
--
Per Erik Rønne

---

HejPer.
Må jeg spørge til din holdning til følgende:

Man afskaffede den såkaldte "Hovedstadens den blå".
Og indførte Mængdelæren.

Hvilken indflydelse mener du, dette har haft på den matematikundervisning
"de unge" får i forhold til den
"vi gamle" fik?
God eller dårlig?


MVH
Egon

---

Egon Stich <stich-foto@stich-foto.dk> wrote:

> Må jeg spørge til din holdning til følgende:

> Man afskaffede den såkaldte "Hovedstadens den blå".

Dén kender jeg ikke.

> Og indførte Mængdelæren.

Mængdelære fik vi først i 1g, og mængdelæren var bærende for Kristensen
og Rindung, standard-matematikbogen i hvert fald i det matematiske
gymnasium. Fuld af beviser der byggede på mængdelæren.

Jeg har aldrig haft noget imod at man indførte mængdelære i folkeskolens
små klasser, bortset fra at jeg har læst at en trediedel ikke kunne
kapere den, en trediedel kun med besvær og en trediedel uden problemer.
Og det går jo ikke rigtigt i en enhedsskole.

> Hvilken indflydelse mener du, dette har haft på den matematikundervisning
> "de unge" får i forhold til den "vi gamle" fik?

> God eller dårlig?

Mængdelæren er forlængst afskaffet igen; reelt mener jeg at folkeskolens
matematikfag burde skifte navn til »regning«. Abstraktionsniveauet er
ganske simpelt for lavt, men inden for enhedsskolens rammer er det bare
umuligt at ændre på det, da for mange ellers ville falde fra.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h42tbd.1g7d4wce8xjccN%spam@RQNNE.invalid...
> >
> Jeg har aldrig haft noget imod at man indførte mængdelære
> i folkeskolens
> små klasser, bortset fra at jeg har læst at en trediedel
> ikke kunne
> kapere den, en trediedel kun med besvær og en trediedel
> uden problemer.
> Og det går jo ikke rigtigt i en enhedsskole.

Sludder, hvis det var formålet kunne man gøre det med
undervisningsdifferentiering. Men det kræver naturligvis
efteruddannelse hos lærerne.

--
ahw

---

Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h42tbd.1g7d4wce8xjccN%spam@RQNNE.invalid...

> > Jeg har aldrig haft noget imod at man indførte mængdelære i folkeskolens
> > små klasser, bortset fra at jeg har læst at en trediedel ikke kunne
> > kapere den, en trediedel kun med besvær og en trediedel uden problemer.
> > Og det går jo ikke rigtigt i en enhedsskole.

> Sludder, hvis det var formålet kunne man gøre det med
> undervisningsdifferentiering. Men det kræver naturligvis efteruddannelse
> hos lærerne.

Det ville kræve at der var mindst to lærere til stede i undervisningen.

--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h43n46.slue2d9sok4xN%spam@RQNNE.invalid...
> Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <spam@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1h42tbd.1g7d4wce8xjccN%spam@RQNNE.invalid...
>
>> > Jeg har aldrig haft noget imod at man indførte
>> > mængdelære i folkeskolens
>> > små klasser, bortset fra at jeg har læst at en
>> > trediedel ikke kunne
>> > kapere den, en trediedel kun med besvær og en trediedel
>> > uden problemer.
>> > Og det går jo ikke rigtigt i en enhedsskole.
>
>> Sludder, hvis det var formålet kunne man gøre det med
>> undervisningsdifferentiering. Men det kræver naturligvis
>> efteruddannelse
>> hos lærerne.
>
> Det ville kræve at der var mindst to lærere til stede i
> undervisningen.

Nej, det ville det ikke, men det ville da være rart at have
det -også selvom det heller ikke er nogen garanti for gode
resultater.

--
ahw

---

Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h43n46.slue2d9sok4xN%spam@RQNNE.invalid...
> > Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:
> >
> >> ""Per Rønne"" <spam@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> >> news:1h42tbd.1g7d4wce8xjccN%spam@RQNNE.invalid...
> >
> >> > Jeg har aldrig haft noget imod at man indførte mængdelære i
> >> > folkeskolens små klasser, bortset fra at jeg har læst at en trediedel
> >> > ikke kunne kapere den, en trediedel kun med besvær og en trediedel
> >> > uden problemer. Og det går jo ikke rigtigt i en enhedsskole.
> >
> >> Sludder, hvis det var formålet kunne man gøre det med
> >> undervisningsdifferentiering. Men det kræver naturligvis
> >> efteruddannelse hos lærerne.
> >
> > Det ville kræve at der var mindst to lærere til stede i undervisningen.
>
> Nej, det ville det ikke, men det ville da være rart at have det -også
> selvom det heller ikke er nogen garanti for gode resultater.

Og hvordan ville du så gribe det an med at undervise nogle børn i
klassen i mængdelære og matematisk bevisførelse, og andre i
regnearterne. De enkelte grupper skal vel også have en forklaring af
læreren, beregnet på deres niveau, og ikke være henvist til bare at læse
det. Bortset fra at lærerne jo ikke får tid til at foreberede en sådan
undervisning.

Og det er vel at mærke under ingen omstændigheder nok at bare at give de
velbegavede flere opgaver »af samme art« at lave.

--
Per Erik Rønne

---

On Sat, 8 Oct 2005 06:00:00 +0200, spam@RQNNE.invalid (Per Rønne)
wrote:

>> > Jeg har aldrig haft noget imod at man indførte mængdelære i folkeskolens
>> > små klasser, bortset fra at jeg har læst at en trediedel ikke kunne
>> > kapere den, en trediedel kun med besvær og en trediedel uden problemer.
>> > Og det går jo ikke rigtigt i en enhedsskole.
>
>> Sludder, hvis det var formålet kunne man gøre det med
>> undervisningsdifferentiering. Men det kræver naturligvis efteruddannelse
>> hos lærerne.
>
>Det ville kræve at der var mindst to lærere til stede i undervisningen.

Hvorfor dog det? Det ville såmænd kun indebære at lærerne møder
eleverne individuelt efter deres evner og giver dem opgaver der
korresponderer med samme, det vil givet betyde at lærerne skal til at
arbejde mere for deres løn, da dagene hvor de kan køre på rutinen vil
være ovre.

Regards Croc®

---

Croc® <sbm@pc.dk> wrote:

> On Sat, 8 Oct 2005 06:00:00 +0200, spam@RQNNE.invalid (Per Rønne)
> wrote:
>
> >> > Jeg har aldrig haft noget imod at man indførte mængdelære i folkeskolens
> >> > små klasser, bortset fra at jeg har læst at en trediedel ikke kunne
> >> > kapere den, en trediedel kun med besvær og en trediedel uden problemer.
> >> > Og det går jo ikke rigtigt i en enhedsskole.
> >
> >> Sludder, hvis det var formålet kunne man gøre det med
> >> undervisningsdifferentiering. Men det kræver naturligvis efteruddannelse
> >> hos lærerne.
> >
> >Det ville kræve at der var mindst to lærere til stede i undervisningen.
>
> Hvorfor dog det? Det ville såmænd kun indebære at lærerne møder
> eleverne individuelt efter deres evner og giver dem opgaver der
> korresponderer med samme, det vil givet betyde at lærerne skal til at
> arbejde mere for deres løn, da dagene hvor de kan køre på rutinen vil
> være ovre.

Og du kunne slet ikke forestille dig at det kan være nødvendigt for
læreren at undervise hele klassen samtidig, ved tavlen? Eller at det for
de velbegavede skulle være nødvendigt at gennemgå noget specielt for
dem, ved tavlen, som de lidt tungere elever ikke skal have? Ikke al
undervisning består af opgaveregning, og eleverne kan ikke henvises til
selv at læse på stoffet.

Og det falder dig slet ikke ind, at lærerne ikke får løn for at give
eleverne forskellige opgavesæt? Eller at lærerne kun har et kvarters
forberedelsestid for hver lektion à minutter? Ja, de tal kender jeg fra
min tid som lærervikar i folkeskolen.
--
Per Erik Rønne

---

On Sat, 8 Oct 2005 14:00:53 +0200, spam@RQNNE.invalid (Per Rønne)
wrote:

>> >Det ville kræve at der var mindst to lærere til stede i undervisningen.
>>
>> Hvorfor dog det? Det ville såmænd kun indebære at lærerne møder
>> eleverne individuelt efter deres evner og giver dem opgaver der
>> korresponderer med samme, det vil givet betyde at lærerne skal til at
>> arbejde mere for deres løn, da dagene hvor de kan køre på rutinen vil
>> være ovre.
>
>Og du kunne slet ikke forestille dig at det kan være nødvendigt for
>læreren at undervise hele klassen samtidig, ved tavlen? Eller at det for
>de velbegavede skulle være nødvendigt at gennemgå noget specielt for
>dem, ved tavlen, som de lidt tungere elever ikke skal have? Ikke al
>undervisning består af opgaveregning, og eleverne kan ikke henvises til
>selv at læse på stoffet.

Det kan aldrig være nødvendigt at henvende sig til en hel klasse på
tavlen, hvis niveauet på forhånd er så forskelligt som beskrevet. Det
er jo netop grunden til at man har to grupper af tabere i dag, de
dårlige og de dygtige.
>
>Og det falder dig slet ikke ind, at lærerne ikke får løn for at give
>eleverne forskellige opgavesæt? Eller at lærerne kun har et kvarters
>forberedelsestid for hver lektion à minutter? Ja, de tal kender jeg fra
>min tid som lærervikar i folkeskolen.

Lærerne har sandelig ikke mange undervisningstimer, så skal de arbejde
samme timer som andre i liberale erhverv, har de nok tid til at
forberede differentieret undervisning. Står det forresten ikke skrevet
ind i skolelovgivningen i dag?

Regards Croc®

---

Croc® <sbm@pc.dk> wrote:

> On Sat, 8 Oct 2005 14:00:53 +0200, spam@RQNNE.invalid (Per Rønne)
> wrote:
>
> >> >Det ville kræve at der var mindst to lærere til stede i undervisningen.
> >>
> >> Hvorfor dog det? Det ville såmænd kun indebære at lærerne møder
> >> eleverne individuelt efter deres evner og giver dem opgaver der
> >> korresponderer med samme, det vil givet betyde at lærerne skal til at
> >> arbejde mere for deres løn, da dagene hvor de kan køre på rutinen vil
> >> være ovre.
> >
> >Og du kunne slet ikke forestille dig at det kan være nødvendigt for
> >læreren at undervise hele klassen samtidig, ved tavlen? Eller at det for
> >de velbegavede skulle være nødvendigt at gennemgå noget specielt for
> >dem, ved tavlen, som de lidt tungere elever ikke skal have? Ikke al
> >undervisning består af opgaveregning, og eleverne kan ikke henvises til
> >selv at læse på stoffet.
>
> Det kan aldrig være nødvendigt at henvende sig til en hel klasse på
> tavlen, hvis niveauet på forhånd er så forskelligt som beskrevet.

Det vil altid på tidspunkter være nødvendigt.

> Det er jo netop grunden til at man har to grupper af tabere i dag, de
> dårlige og de dygtige.

Og skal man undervisningsdifferentiere, skal man jo på det nærmeste
opdele eleverne i 2-3 hold, hvor der er 2-3 sæt forskellige opgaver, og
hvor der finder en egentlig undervisning sted af et af holdene, gerne
omkring tavlen, mens de andre »veldisciplinerede« sidder og laver
opgaver.

Helt urealistisk. Og i øvrigt får de slet ikke løn for det store
ekstraopgaver, det ville give ...

> >Og det falder dig slet ikke ind, at lærerne ikke får løn for at give
> >eleverne forskellige opgavesæt? Eller at lærerne kun har et kvarters
> >forberedelsestid for hver lektion à minutter? Ja, de tal kender jeg fra
> >min tid som lærervikar i folkeskolen.
>
> Lærerne har sandelig ikke mange undervisningstimer, så skal de arbejde
> samme timer som andre i liberale erhverv, har de nok tid til at
> forberede differentieret undervisning. Står det forresten ikke skrevet
> ind i skolelovgivningen i dag?

Hvad kender du til antal undervisningstimer? Som tidligere lærervikar
ved jeg at der er afsat et kvarters forberedelse til hver lektion à 45
minutter. Så er der frikvarterer, hvor lærerne også er på arbejde. Og
møder. I pædagogisk råd, med forældrene, lejrskoler, you name it.

Men man kan naturligvis spørge sig selv om enkelte overlærere med hverv
som eksempelvis skolebibliotekar slipper for for meget undervisning. Men
dét er jo et overenskomstspørgsmål.

--
Per Erik Rønne

---

On Sat, 8 Oct 2005 18:25:56 +0200, spam@RQNNE.invalid (Per Rønne)
wrote:

>> Det kan aldrig være nødvendigt at henvende sig til en hel klasse på
>> tavlen, hvis niveauet på forhånd er så forskelligt som beskrevet.
>
>Det vil altid på tidspunkter være nødvendigt.

Også når det på forhånd er givet at halvdelen går i standby-mode?
>
>> Det er jo netop grunden til at man har to grupper af tabere i dag, de
>> dårlige og de dygtige.
>
>Og skal man undervisningsdifferentiere, skal man jo på det nærmeste
>opdele eleverne i 2-3 hold, hvor der er 2-3 sæt forskellige opgaver, og
>hvor der finder en egentlig undervisning sted af et af holdene, gerne
>omkring tavlen, mens de andre »veldisciplinerede« sidder og laver
>opgaver.
>
>Helt urealistisk. Og i øvrigt får de slet ikke løn for det store
>ekstraopgaver, det ville give ...

Det er da ikke urealistisk. Lærerne må efterhånden indse at det ikke
er maskiner med samme ydelse de har i varetægt, dagens undervisning
producerer alt for mange tabere.
>
>> >Og det falder dig slet ikke ind, at lærerne ikke får løn for at give
>> >eleverne forskellige opgavesæt? Eller at lærerne kun har et kvarters
>> >forberedelsestid for hver lektion à minutter? Ja, de tal kender jeg fra
>> >min tid som lærervikar i folkeskolen.
>>
>> Lærerne har sandelig ikke mange undervisningstimer, så skal de arbejde
>> samme timer som andre i liberale erhverv, har de nok tid til at
>> forberede differentieret undervisning. Står det forresten ikke skrevet
>> ind i skolelovgivningen i dag?
>
>Hvad kender du til antal undervisningstimer? Som tidligere lærervikar
>ved jeg at der er afsat et kvarters forberedelse til hver lektion à 45
>minutter. Så er der frikvarterer, hvor lærerne også er på arbejde. Og
>møder. I pædagogisk råd, med forældrene, lejrskoler, you name it.

Formålet med at sende eleverne i skole må være indlæring, og det er
hvad lærerne burde koncentrere sig om.
>
>Men man kan naturligvis spørge sig selv om enkelte overlærere med hverv
>som eksempelvis skolebibliotekar slipper for for meget undervisning. Men
>dét er jo et overenskomstspørgsmål.

Hvorfor skal en lærer overhovedet fungere som bibliotekar? Der findes
jo folk der har den Métier.

---

Croc® <sbm@pc.dk> wrote:

> On Sat, 8 Oct 2005 18:25:56 +0200, spam@RQNNE.invalid (Per Rønne)
> wrote:
>
> >> Det kan aldrig være nødvendigt at henvende sig til en hel klasse på
> >> tavlen, hvis niveauet på forhånd er så forskelligt som beskrevet.
> >
> >Det vil altid på tidspunkter være nødvendigt.
>
> Også når det på forhånd er givet at halvdelen går i standby-mode?

Nu er der jo mange ting der skal klares »in plenum«, må jeg bare nævne
protokolføring?

> >> Det er jo netop grunden til at man har to grupper af tabere i dag, de
> >> dårlige og de dygtige.
> >
> >Og skal man undervisningsdifferentiere, skal man jo på det nærmeste
> >opdele eleverne i 2-3 hold, hvor der er 2-3 sæt forskellige opgaver, og
> >hvor der finder en egentlig undervisning sted af et af holdene, gerne
> >omkring tavlen, mens de andre »veldisciplinerede« sidder og laver
> >opgaver.
> >
> >Helt urealistisk. Og i øvrigt får de slet ikke løn for det store
> >ekstraopgaver, det ville give ...
>
> Det er da ikke urealistisk. Lærerne må efterhånden indse at det ikke
> er maskiner med samme ydelse de har i varetægt, dagens undervisning
> producerer alt for mange tabere.

Men det er nu altså politikernes skyld. Og husk så lige på at der kun er
et kvarters forberedelse til hver time, i gennemsnit over hele året.
Lærerne bliver ikke betalt for arbejde ud over det de skal.

> >> >Og det falder dig slet ikke ind, at lærerne ikke får løn for at give
> >> >eleverne forskellige opgavesæt? Eller at lærerne kun har et kvarters
> >> >forberedelsestid for hver lektion à minutter? Ja, de tal kender jeg fra
> >> >min tid som lærervikar i folkeskolen.
> >>
> >> Lærerne har sandelig ikke mange undervisningstimer, så skal de arbejde
> >> samme timer som andre i liberale erhverv, har de nok tid til at
> >> forberede differentieret undervisning. Står det forresten ikke skrevet
> >> ind i skolelovgivningen i dag?
> >
> >Hvad kender du til antal undervisningstimer? Som tidligere lærervikar
> >ved jeg at der er afsat et kvarters forberedelse til hver lektion à 45
> >minutter. Så er der frikvarterer, hvor lærerne også er på arbejde. Og
> >møder. I pædagogisk råd, med forældrene, lejrskoler, you name it.

> Formålet med at sende eleverne i skole må være indlæring, og det er
> hvad lærerne burde koncentrere sig om.

Der er mødepligt til møder i Pædagogisk Råd. Ligeledes til møder med
forældrene, og det er da i bund og grund skole og kommune der bestemmer
over lejrskolerne - det er da ikke bare noget lærerne finder på.

> >Men man kan naturligvis spørge sig selv om enkelte overlærere med hverv
> >som eksempelvis skolebibliotekar slipper for for meget undervisning. Men
> >dét er jo et overenskomstspørgsmål.
>
> Hvorfor skal en lærer overhovedet fungere som bibliotekar? Der findes
> jo folk der har den Métier.

Som endda er arbejdsløse. Ja, det kan man jo spørge sig om.
--
Per Erik Rønne

---

"Croc®" <sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:eu5gk11kboau22m3e1cbmsm1lm2l160c14@4ax.com...
>
> Det er da ikke urealistisk. Lærerne må efterhånden indse at det ikke
> er maskiner med samme ydelse de har i varetægt, dagens undervisning
> producerer alt for mange tabere.

Det ver lærerne godt.
Det kniber mere for politikerne.

> >> Lærerne har sandelig ikke mange undervisningstimer, så skal de arbejde
> >> samme timer som andre i liberale erhverv, har de nok tid til at
> >> forberede differentieret undervisning. Står det forresten ikke skrevet
> >> ind i skolelovgivningen i dag?

Tillad mig at spørge:
Hvor mange år har du undervist?
Eller hører du til dem, der mener, at have forstand på skoledrift, fordi du
selv engang har gået i skole?
Og derfor mener at vide, hvad du taler om?


>
> Formålet med at sende eleverne i skole må være indlæring, og det er
> hvad lærerne burde koncentrere sig om.

Det kan de jo ikke få lov til.
Politikerne pålægger flere og flere extraopgaver, som forventes udført
indenfor de givne timerammer.
Altså går der tid og energi fra eleverne.
Dem du bør bebrejde, er de økonomer, der "rådgiver" politikerne.
Og så selvfølgelig de politikere, der lader sig narre til at tro, at skoler
kan "rationaliseres".

>
> Hvorfor skal en lærer overhovedet fungere som bibliotekar? Der findes
> jo folk der har den Métier.

Igen:
Du retter smed for bager.
Det er politikere, der bestemmer om der skal ansættes en uddannet
bibliotekar.
Dette finder de for dyrt.
Selv om det måske kunne betale sig, p.ga. sparet understøttelse til en
arbejdsløs samme.
Men kassetænkning umuliggør dette.
Fordi økonomer ikke behersker et samlet overblik, men alene kan overskue
deres egen aktuelle kasse.

Mange af dine indvendinger kan jeg godt følge.
Men kendsgerningen er, at "kampen mod systemet", altså administrative
opgaver af mange slags, optager mere og mere af lærernes tid.
En udvikling, der igangsattes af Hårder i 80erne.
Og nu forsøges hetzet videre.
Det er derfor, jeg er lykkelig over at have kunnet ophøre med at
"praktisere".

MVH
Egon

---

"Croc®" <sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:cf7fk1hft6vlulq299g0850rdb0c80bdud@4ax.com...
> Hvorfor dog det? Det ville såmænd kun indebære at lærerne møder
> eleverne individuelt efter deres evner og giver dem opgaver der
> korresponderer med samme, det vil givet betyde at lærerne skal til at
> arbejde mere for deres løn, da dagene hvor de kan køre på rutinen vil
> være ovre.
>
> Regards Croc®


Det lyder som talt ud af Hårders mund.
Hvormed jeg mener, af een, der ikke aner, hvad han taler om.
Differentiering lyder så let, når det siges. helst hurtigt.
Og er en udpræget DJØF opfindelse, begrundet med økonomiske hensyn. Intet
andet.
Men det er sgu bare ikke så enkelt.
Den eneste fornuftige måde at differentiere på, er niveaudeling.


MVH
Egon

---

On Sat, 8 Oct 2005 22:05:23 +0200, "Egon Stich"
<stich-foto@stich-foto.dk> wrote:

>> Hvorfor dog det? Det ville såmænd kun indebære at lærerne møder
>> eleverne individuelt efter deres evner og giver dem opgaver der
>> korresponderer med samme, det vil givet betyde at lærerne skal til at
>> arbejde mere for deres løn, da dagene hvor de kan køre på rutinen vil
>> være ovre.
>>

>Det lyder som talt ud af Hårders mund.

Det er muligt, gad vide om ikke det kunne være fordi manden har ret?

>Hvormed jeg mener, af een, der ikke aner, hvad han taler om.
>Differentiering lyder så let, når det siges. helst hurtigt.

Og det er den eneste farbare vej frem, den ville selvfølgelig være
nemmere at praktisere, hvis vi aflivede enhedsskolen.

>Og er en udpræget DJØF opfindelse, begrundet med økonomiske hensyn. Intet
>andet.
>Men det er sgu bare ikke så enkelt.
>Den eneste fornuftige måde at differentiere på, er niveaudeling.

Det er også min mening, men det er der jo endnu ikke flertal for på
borgen.

Regards Croc®

---

"Per Rønne" <spam@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h42tbd.1g7d4wce8xjccN%spam@RQNNE.invalid...
>
> Mængdelæren er forlængst afskaffet igen; reelt mener jeg at folkeskolens
> matematikfag burde skifte navn til »regning«. Abstraktionsniveauet er
> ganske simpelt for lavt, men inden for enhedsskolens rammer er det bare
> umuligt at ændre på det, da for mange ellers ville falde fra.
> --
> Per Erik Rønne

Takker for svaret.
Og er enig i ovenstående.

MVH
egon